|
H.D. 21. juni 2011 i sag 360/2010 (2. afd.)
Rigsadvokaten mod T1 (adv. Henrik Stagetorn, Kbh., besk.),
T2 (adv. Merethe Stagetorn, Kbh., besk.) og T3 (adv. Michael
Juul Eriksen, Åbyhøj, besk.).
Københavns Byrets dom 4. december 2009, SS 3-17636/2009.
Sagens baggrund og parternes påstande.
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 14. juli 2009.
T1, T2 og T3 er tiltalt for
1.
Alle:
overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 2, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og
overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1. nr. 1 og nr. 2,
ved i tiden frem til den 6. september 2008 ca. kl. 04.00 i
lejligheden - - -gade 10 B, - - -, 2200 København N, i
forening at have været i besiddelse af 14 skydevåben,
herunder 4 militærgeværer (fuldautomatiske), 3
maskinpistoler (fuldautomatiske), 4 haglgeværer, 1 riffel og
2 selvladepistoler, 14 tilhørende magasiner med ammunition
samt en større mængde løstliggende og til våbnene hørende
ammunition i form af div. patroner.
2.
Alle:
forsøg på overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, og §
192a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1,
nr. 3, jf. i det hele straffelovens § 21,
ved i tiden frem til den 6. september 2008 i lejligheden - -
-gade 10B, - - -, 2200 København N, i forening at have
forsøgt at fremstille en fjernbetjent bombe med forsæt til
på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted at forvolde
sprængning til skade for andres person eller formue under
sådanne omstændigheder, at de indså, at andres liv derved
udsattes for overhængende fare, hvilket forhold mislykkedes,
idet de tiltalte T1 og T2 den 6. september 2008 blev anholdt
af politiet.
3.
T2
røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1,
ved den 19. januar 2008 i tidsrummet fra ca. kl. 4.30 til
ca. kl. 7.45 i lejligheden - - -gade 41 C, - - - København
K, i forening med A, B og C, hvis sager er afgjort, ved vold
eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold at have
frataget D mobiltelefon, ipod, bilnøgler,
beklædningsgenstande, armbåndsur af mærket Rolex, flere
betalingskort og kontanter til en samlet værdi af ca.
175.000 kr., idet de tildelte ham flere slag og spark,
brændte ham i ansigtet med en cigaret samt pressede ham ned
mod gulvet og fastholdt ham og lignende, hvorefter de
tilegnede sig nøglen til D's personbil, reg.nr. - - -, til
en værdi af ca. 410.000 kr., som de medtog fra stedet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i 10
år for så vidt angår T1 og T3. Anklagemyndigheden har for så
vidt angår T2 nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes
forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der
hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2,
konfiskeres:
4 militærgeværer af mrk.'erne Zastava 7,62 mm (jugoslavisk),
Galil model SAR kaliber 5,56 mm (israelsk), Heckler & Koch
M/75 kaliber 7,62 mm (tysk) og Diemaco M/95 kaliber 5,56 mm
(dansk),
3 maskinpistoler af mrk.'erne MAC model 10 kaliber 9 mm
(amerikansk), Skorpion model 61 kaliber 7,65 mm (tjekkisk)
og Hovea model MP/49 kaliber 9 mm (dansk),
4 haglgeværer af mrk.'erne Beretta model AL-390 SPORT
kaliber 12/76 mm (italiensk), TOZ model 34 EP dobbeltløbet
kaliber 12/70 mm (russisk), Webley & Scott dobbeltløbet
kaliber 12/70 mm (engelsk) og Benelli model NOVA kaliber
12/89 mm (italiensk),
1 riffel halvautomatisk af mrk. General Motors model M1 US
Carbine (amerikansk),
2 selvladepistoler af mrk.'erne Norinco model 1911A1 kaliber
45 (kinesisk) og Crvena Zastrava model 99 kaliber 9 mm
(jugoslavisk),
samt tilhørende magasiner og ammunition og sigtemiddel,
mobilstyret tændsats/bombeudløser.
De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært
om rettens mildeste dom.
De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
Forklaringer.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne pa. Kent
Rådbjerg, pa. Kenneth Fruensgaard, pa. Michael Holmen, pa.
Søren Bengaard Andersen, kaptajn P.B.O. Jegsen,
seniorsergent Jens Blok, pa. Thomas Dreyer Sørensen, ka.
Peter Dalegaard, D, E, B, C, A, pa. John Pedersen, F, G og
H.
Tiltalte T1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at
lejligheden i - - -gade er hans bors og søsters. Han har
haft adgang til lejligheden. Hans bror sad i fængsel på det
pågældende tidspunkt. Hans søster boede ikke i lejligheden
på det pågældende tidspunkt. Tiltalte kom i lejligheden hver
eller hver anden dag. Der kom også andre i lejligheden. Han
kan ikke oplyse navnene på dem. Der var mange, der havde
adgang til lejligheden, så det var tilfældigt, hvem der kom.
Tiltalte havde selv nøgle til lejligheden. Der var nok et
par stykker mere, som havde nøgle til lejligheden. Tiltalte
T2 havde også nøgle til lejligheden. Tiltalte T3 har også
haft adgang til lejligheden. Han ved ikke, hvor ofte
tiltalte T3 kom i lejligheden. Tiltalte har haft adgang til
lejligheden i lang tid, lige siden broderen fik lejligheden.
Han har overnattet der og haft bekendte på besøg. Han kan
ikke huske, hvad der skete den dag, han blev anholdt. Han og
tiltalte T2 kom til lejligheden med en taxa. De skulle ind
og sove. Han har ikke kendskab til de våben, der blev fundet
i lejligheden. Han ved ikke, hvordan tingene er kommet i
lejligheden. Han havde været i lejligheden tidligere på
dagen den 6. september 2008. Han bemærkede ingen våben eller
bombeanordning tidligere på dagen. Han havde sovet og var
gået fra lejligheden ca. kl. 15:00. Han kan ikke huske,
hvordan de kom ind i lejligheden den pågældende dag.
Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhør den 6. september
2008, ekstrakt 1, side 16 bekræftede han, at det var sådan,
det var foregået. Han rørte et af våbnene. Det var det, der
lå ved siden af hans taske. Det var et lille våben. Han ved
ikke, hvad det var for et våben. Det var hans skudsikre
vest, der blev fundet i lejligheden. Den anden vest var også
hans. Han går med skudsikker vest, fordi han tidligere er
blevet stukket ned. Han har ikke nogle udeståender med
nogen. Han var meget sammen med tiltalte T3, og de havde
været sammen i lejligheden i dagene op til anholdelsen. T3
overnattede også i lejligheden. Adspurgt af sin forsvarer
forklarede han, at der er blevet taget to sæt nøgler hjemme
fra hans forældre. De blev stjålet i sommeren 2007.
Lejlighedens låse var ikke lagt om. Han var ligeglad med,
hvem der kom i lejligheden. En masse folk kunne bare komme
der. Han tjekkede nogle gange, om der var noget, der var
gået i stykker. Han låste lejligheden, da han gik fra den om
eftermiddagen den 6. september. Det var først, da han kom
ind i lejligheden, at han så, at der lå nogle ting i den.
Han tog et af våbnene for at se, om det var ægte.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
tiltalte, at tiltalte T2 kom meget i lejligheden. Han
overnattede for det meste i lejligheden sammen med tiltalte.
Nogle gange var de der hver for sig. Tiltalte ved ikke, hvor
T2 boede. Tiltalte har en gang været på besøg hos T2's mor.
Det var nogle måneder før. Han tror, at der var nogle, som
havde adgang til lejligheden i - - -gade, som han ikke havde
kendskab til.
Adspurgt af advokat Lise Holten forklarede tiltalte, at
tiltalte T3 ikke havde nøgle til lejligheden. Tiltalte så
hverken våben eller telefonbombeanordning, da han gik fra
lejligheden kl. 15:00.
T1 forklarede supplerende vedrørende billeder i ekstrakt 1,
side 96 ff., at han havde billederne fra en bibliotekar i
fængslet. Han havde billederne, fordi han ville vide, hvad
det var, han var blevet taget for.
. . .«
Tiltalte T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at han kender
medtiltalte T1 og T3. Tiltalte er kommet flere gange i den
pågældende lejlighed. Han er kommet der mange gange i
perioden op til anholdelsen. Det er også sket, at han har
overnattet i lejligheden. Han har ikke haft nøgle til
lejligheden. Han så tiltalte T3 og tiltalte T1 dagligt op
til anholdelsen. Den 6. september 2008 havde tiltalte og
tiltalte T1 været i byen. De tog en taxa til Nørrebro
Station. De besluttede at tage hjem til tiltalte T1 og ryge
en joint. De tog derfor en taxa videre. Taxaen parkerede i
en sidegade. Tiltalte gik ind i en forkert opgang i
ejendommen. Derfor gik de gennem kælderen hen til den
rigtige opgang. Han så ingen våben eller telefon med
ledninger i lejligheden. Han har ikke tidligere set våben i
lejligheden. Efter at have set billederne i sagen kan han
se, at det er hans telefon, der er blevet brugt til
bombeanordningen.
Foreholdt ekstrakt 3, side 100, politiets undersøgelse af
telefonnumrene i anordningen ved han ikke, hvordan telefonen
er havnet i lejligheden, han har nok glemt den deroppe. Det
er ikke en telefon, han bruger dagligt. Det er ikke hans
simkort, som er fundet i telefonen. Han har ikke kendskab
til simkortet. Han ved ikke, om der var simkort i telefonen,
da han glemte den i lejligheden.
Foreholdt ekstrakt 3, side 170, nederst: at telefonnummer -
- - har været brugt i hans mors telefon, siger nummeret ham
ikke noget. Foreholdt ekstrakt 3, side 171 siger
telefonnummer - - - ham heller ikke noget Der lå en telefon
på bordet ved anholdelsen. Den stammede fra hans mavetaske.
Foreholdt ekstrakt 3, side 171 siger telefonnummer - - - ham
ikke noget.
Foreholdt ekstrakt 3, side 177 er der indhentet historiske
teleoplysninger på telefonnummer - - -, der viser, at
nummeret har været i kontakt med - - -. Sidstnævnte nummer
siger ikke tiltalte noget, men hvis det har siddet i
telefonen fra hans mavetaske, så er det hans telefonnummer.
Foreholdt ekstrakt 2, side 119, 2. afsnit kan han ikke sige,
om telefonnummer - - - er hans nummer. Det kan godt være, at
han har brugt nummeret.
Det kan sagtens være andre, der har brugt hans telefon. Han
låner den ofte ud.
Foreholdt ekstrakt 3, side 180 kender tiltalte ikke til alle
opkaldene til »bombetelefonen«.
Foreholdt ekstrakt 3, side 181 siger opkaldene ham ikke
noget.
Han ved ikke, hvem der kan have anvendt - - - nummeret i
perioden. Den computer, der blev fundet hos hans mor, er
hans mors arbejdscomputer. Tiltalte benytter computeren.
Foreholdt ekstrakt 2, side 164, undersøgelse af computeren
kender han ikke til de hits, der er fundet på computeren
vedrørende fjernbetjente mobilbomber. Han er sikker på, at
det heller ikke er hans mor, der har søgt på de hits. Han
vil gætte på, at det er nogen, han kender, som har siddet og
søgt på det. Det har nok været nogle af hans venner og
bekendte. Han boede hos sin mor i en periode.
Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at der har
været over 10 personer, som har haft adgang til computeren.
Nogle gange boede han hos sin mor, så havde han venner med
hjemme nogle gange flere ad gangen. De har også »hængt ud«
hos hans mor, når hun var på arbejde. Der var mange af hans
venner, som benyttede computeren. Den stod i stuen og var
til fri afbenyttelse. Han køber telefoner og tager dem med
til Afrika. Han har haft rigtig mange telefoner. Han sælger
telefonerne i Afrika. Det telefonnummer, der sad i
telefonen, da han blev anholdt, husker han ikke, hvor længe
han har haft. Hans venner lånte også hans telefoner også
nogle gange til deres egne simkort. Da de kom op i
lejligheden den 6. september 2008, nåede de ikke at tænde
lyset, før der lød et brag, og politiet brasede ind. Han så,
at der lå en masse ting på sofabordet, men han nåede ikke
rigtigt at kigge på det. Han kan ikke huske præcist, hvornår
han var i lejligheden i dagene før. Bombetelefonen var
indkøbt for at blive taget med til Afrika.
Adspurgt af advokat Lise Holten forklarede tiltalte, at han
så tiltalte T3 dagligt, de gik ud og spiste og mødtes i
byen. De hyggede og så film. De kom i lejligheden og så
film.
Navnet F stammer fra en bøde, der lå i hans taske. Derfor
troede politiet, at det var hans navn.
Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, ekstrakt 1,
side 19 er det korrekt, at han ikke ville oplyse sit navn
eller udtale sig. Baggrunden herfor var, at det var så
alvorligt, at han slet ikke kunne forholde sig til det.
Foreholdt ekstrakt 1, side 78 er det rigtigt, at han har
forklaret sådan. Han forklarede det, fordi han havde siddet
varetægtsfængslet meget længe. Han forklarede det for at
komme væk. Politiet sagde, at han ville blive flyttet, hvis
han tilstod. Det var den eneste grund til, at han tilstod.
Det var hårdt for ham at sidde i arrestfængslet. Han var
ligeglad med, at det ikke var rigtigt. Det passer ikke, at
politiet oplyste ham om hans rettigheder.
Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han
vidste, at han ville blive varetægtsfængslet, fordi han var
efterlyst. Derfor var det ligegyldigt, om han oplyste sit
navn. Vedrørende afhøringen siden 78 sagde han også til
politiet, at han havde gjort det alene. Han blev ikke
tilbudt at læse referatet af samtalen igennem.
Forevist tegning, ekstrakt side 223 og forklarede han
supplerende, at han ikke har tegnet tegningen. Den er nok
sendt til ham i et brev. Han ved ikke, hvor tegningen er
kommet fra. Det siger ham ikke noget.
Forholdt, at der blev fundet en æske med afskudte patroner
på hans værelse, forklarede han, at han i sin tid tog dem
med hjem fra en skydeklub. Han er ikke medlem af en
skydeklub. Det var en skydeklub i Helsingør. Han var der med
sin familie. Hans onkel var medlem. Han fik patronerne,
fordi det var sjovt. Han var barn, da han fik dem.
Forevist billede, ekstrakt 4, side 122 forklarede han, at
det er et sjovt billede. Det blev taget for sjov. Han tror,
at det var C's pistoler. Billedet, samme ekstrakt, side 121
er taget samme aften. De legede med pistolerne. Han er lidt
i tvivl, om det var rigtige pistoler. Det er lidt over to år
siden, at billederne blev taget.
Foreholdt brev, ekstrakt 4, side 197 har han skrevet rimet
af efter en fange, som han sad inde sammen med. Han syntes,
at det var et sjovt rim. Han håber ikke, at den, der har
skrevet det, ville gøre alvor af det. Det var et opfindsomt
rim. Brevet, som han skrev det i, var til G.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han,
at han ikke har forsøgt at smugle brevet ud. Brevet blev
sendt almindeligt og gik gennem brevkontrollen.
Forespurgt hvad han mener med Northbrigde, forklarede han,
at han ikke mener noget. Han har ingen ide om, hvorfor han
har skrevet det. Han vil overhovedet ikke ud og skyde på
H.A.'ere. Han har heller ikke smuglet dette brev ud. Det er
sendt helt almindeligt og taget i brevkontrollen.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han havde været
i den pågældende lejlighed. Tidligere på aftenen var han
sammen med nogle venner hos sin mor i - - -gade, hvor de
hyggede sig. Senere tog en del af dem i byen omkring Kgs.
Nytorv. Han var sammen med blandt andre C og A. Der var
flere med, men dem husker han ikke. De havnede i lejligheden
via en vens ven. Tiltalte var meget fuld, så han husker det
ikke helt tydeligt. Der var flere mennesker i lejligheden.
Han kan ikke huske navnet på ham, der boede i lejligheden.
Han fik det på et tidspunkt dårligt og gik ud af
lejligheden. Mens han var i lejligheden, var der nogle, som
tog kokain og nogle, der snakkede og drak. Han var udenfor
et stykke tid. C kom ud og sagde, at de skulle tage hjem. De
gik ikke op i lejligheden igen. De tog hen til en fælles
veninde på Frederiksberg.
Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han nok
var i lejligheden i en halv time. Det føltes som kort tid.
Han havde fået det dårligt allerede i taxaen ind til byen,
men han fik det endnu værre oppe i lejligheden. Han gik
derfor ud og satte sig på en trappesten. Der sad han måske
en halv time.
. . .«
Tiltalte T3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1 og 2 og foreholdt
sin forklaring i grundlovsforhøret, ekstakt 1, side 24, at
forklaringen godt kan passe. Tiltalte kender medtiltalte T2
og T1. De er venner. Han er kommet i lejligheden og har
overnattet der en eller to gange. Han har aldrig set våben
eller fjernbetjente telefoner i lejligheden. Telefonnummer -
- - er hans.
Foreholdt ekstrakt 3, side 180 har han ikke kendskab til
opkaldene fra hans telefon til »bombetelefonen«. Han kan
ikke huske, hvad han lavede den pågældende dag, men kan fik
en sms og ringede tilbage seks-syv gange. Han kan ikke
huske, hvad der stod i sms'en, og han ved ikke, hvorfor han
ringede tilbage. Han har været i lejligheden nogle gange,
men han kan ikke huske, om han var der op til den 6.
september 2008. Han har været i militæret i 9 måneder. Det
var i Holstebro. Han har ikke lært at håndtere våben og
sprængstoffer. Det var den almindelige værnepligt på 10
måneder, men han blev anholdt efter 9 måneder. Derfor
stoppede hans værnepligt. Han blev senere frifundet i den
sag, hvor han blev anholdt. Under sin værnepligt, prøvede
han at skyde med geværer og raketter. Han lærte også at
kaste en håndgranat. Han har ikke lært noget om
sprængstoffer.
Forevist krakskort udpegede tiltalte lejligheden i - - -gade
og hans egen bopæl i - - -gade samt families bopæle i
nærheden og på - - - Plads. Han spiller på maskiner på - -
-vej lige i nærheden af lejligheden og kommer i det hele
taget meget i området.
. . .«
Vidnet pa. Kent Rådbjerg har til retsbogen afgivet følgende
forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han deltog i en observationsgruppe
vedrørende - - -gade. Under forbikørsel så han, at
gardinerne var trukket for, og at der ikke var lys i
lejligheden. En af kollegaerne så to personer komme gående.
De gik hen mod opgangen før 10B. Der blev ikke tændt lys i
denne opgang, som er opgang 10A. Derefter så han nogle
kollegaer gå ind i den rigtige opgang, opgang 10B.
Observationen blev oprettet lidt over midnat. Derefter gik
der nogle timer, før personerne ankom til stedet.
Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at han
havde fået at vide, at det drejede sig om nogle våben i en
lejlighed. Han havde ikke fået andet at vide om opgaven.
. . .«
Vidnet pa. Kenneth Fruensgaard har til retsbogen afgivet
følgende forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han var en del af observationsholdet.
De var blevet kaldt ud til lejligheden. De var derude ved
01:00 tiden. Lejligheden så forladt ud. Der var mørkt. De
holdt der et godt stykke tid, men omkring kl. 3:30 hørte han
fra en kollega, at der var kommet en taxa. Han så to
personer låse sig ind i opgang 10A. Han kunne se den ene gå
ned i kælderen. Den anden mand tog et par trin opad, men gik
derefter efter den anden ned i kælderen. Kort tid efter så
han dem dukke op i opgangen 10B. Kort efter blev der tændt
lys i lejligheden. Der gik et lille stykke tid, så blev
altandøren åbnet på klem. Lidt efter blev den åbnet helt, og
der kom en person ud i en hvid undertrøje. Personen rystede
en pose ud over altanen. Derefter skete anholdelsen. Han
kendte ikke til opgaven på forhånd. Han havde kun fået at
vide, at der måske var nogle våben i lejligheden. Det havde
han fået at vide samme dag.
Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at han så
det, der skete, fra en bil, der holdt parkeret ved modsatte
fortov.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at der blev tændt lys i det, han formodede måtte
være stuen. Han kan ikke huske, hvor mange vinduesfag, der
var. Han er sikker på, at der blev tændt lys.
. . .«
Vidnet pa. Michael Holmen har til retsbogen afgivet følgende
forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han deltog i en observationsgruppe.
Han observerede lejligheden. På et tidspunkt kl. 03:37 kom
der en taxa, som holdt i - - -gade, der er en sidegade til -
- -gade. Der steg to personer ud. De gik mod - - -gade med
en indbyrdes afstand på 5 meter. De havde hver en
plastikpose. De gik ind i opgang 10A. Derefter kunne han
ikke se mere. Observationsgruppen havde fordelt opgaverne
imellem sig. Observationerne bliver til sidst samlet i en
rapport.
Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at han
ikke tidligere havde hørt om lejligheden, han havde blot
fået at vide, at der kunne være tale om en interessant
lejlighed. Der kunne være tale om våben. Han sad alene i en
bil og observerede.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at han blev siddende i bilen, indtil han fik besked
om, at nu var opgaven afsluttet. Han havde meget lidt udsyn
til lejligheden.
. . .«
Vidnet pa. Søren Bengaard Andersen har til retsbogen afgivet
følgende forklaring:
». . .
Politiassistent Søren Bengaard Andersen mødte som vidne og
erklærede sig bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han deltog i en anholdelsesaktion i -
- -gade. Han blev tilkaldt efter anholdelsen var foretaget
for at sørge for hjemtransport. Han observerede to personer,
der var anholdt. Det var en almindelig lejlighed, men den
var sparsomt møbleret. Der lå en pistol frit fremme på
bordet. Der lå en maskinpistol i rummet ved siden af på
gulvet. Våbnene lå synligt fremme.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han,
at pistolen lå på et sofabord. Der var også et askebæger på
bordet. Han bed ikke mærke i, om der var rodet på bordet.
. . .«
Vidnet kaptajn P.B.O. Jegsen har til retsbogen afgivet
følgende forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han er kaptajn i hæren. Han er chef
for ammunitionsrydderne. Han har lavet en erklæring,
ekstrakt 1, side 264 om anordningen. Der var tale om en
træplade med anordningen på. Det var en mobiltelefon, der
var sat fast på pladen. Der sad nogle ledninger. Anordningen
kunne bruges til at antænde noget. Han har aldrig set sådan
en anordning før. Mobiltelefonen sørger for at holde
ledningerne sammen, når den aktiveres ved vibration.
Batterierne fra lygterne genererer strømmen. Det er muligt
at ringe til telefonen og derved antænde noget. Når der
ringes op, sker der en sammenkobling af ledningerne, som
kortslutter. Der var en pære, hvor toppen var skruet af. Det
er glødetrådene i pæren, der antænder. Der fremkommer
utrolig høj varme i kort tid. Anordningen kan anvendes til
at antænde hvad som helst, men også til at antænde en bombe.
Der skal sprængstof til for at lave en sprængning. Formbart
sprængstof kræver en detonator. Man kan købe en detonator.
Det kræver en specialtilladelse. Detonatorer bruges i
industrien. TATP er hjemmelavet sprængstof og kan i mindre
mængder også bruges som detonator. En lillefingerspids TATP
er nok. Gas kan også antændes via anordningen. Vidnets enhed
så en film på youtube. Da han havde set den, kunne han godt
se, hvor ideen kom fra. Den eneste forskel på anordningen og
filmen er, hvor vibratoren sidder i telefonen.
Der afspilledes sekvens fra internettet »phone detonator
tips«. Vidnet forklarede, at man ser, hvordan man kan lave
en antændelse af noget. Han har ikke tidligere set sådan
noget før. Han vidste heller ikke, at der lå sådanne
instruktioner på internettet.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at han ikke ved, om anordningen fra stedet er lavet
på stedet eller bragt til stedet. Alle elementer var ikke
fastgjort til pladen. Batterierne var ikke fastgjort.
Adspurgt af advokat Lise Holten forklarede vidnet, at han i
forbindelse med undersøgelsen så telefonen på et billede,
resten af anordningen havde han ude hos sig. Det var et
meget ustabilt system. Ledningerne sad meget tæt. Hvis det
hele var sluttet sammen, og man gik hen ad gulvet, så ville
man risikere, at der skete antændelse. Man kan godt
installere anordningen færdig derhjemme og derefter bringe
den derhen, hvor den skal sprænge, men man vil bringe selv
sig i fare. Umiddelbart skal man først sætte anordningen
helt sammen, der hvor man skal bruge den. Ledningerne er
fikseret på træpladen. Det er for at holde ledningerne fra
hinanden. Man kan også holde ledningerne fra hinanden ved at
holde et stykke papir imellem dem. Pæren var ikke fastsat på
pladen. En detonator er på størrelse med en blyant. Pæren
var filet, så der kunne hældes TATP i den, derved kan den
fungere som en detonator. Gas kan ikke umiddelbart bruges
til at antænde sprængstof. En gasbeholder alene kan bruges
som en bombe. Denne anordning kan bruges til at antænde en
gasbeholder, hvis der siver lidt gas ud. Vidnet har ikke set
plastisk sprængstof fra lejligheden. Man bruger blindt
sprængstof, når man øver. Man kan bruge modellervoks til at
øve med. Det forveksles ofte med skarpt sprængstof, men
professionelle kan se forskel.
Det er ikke svært at lave den anordning, der lå i
lejligheden, men det kræver lidt mere kendskab at lave
anordningen med glødepæren. Måske har man brugt træpladen
for at have styr på tingene, eller af sikkerhedsmæssige
hensyn, for at fiksere ledningerne, så de ikke rørte ved
hinanden.
. . .«
Vidnet seniorsergent Jens Blok har til retsbogen afgivet
følgende forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han er seniorsergent i hæren. Han har
lavet et forsøg, hvor der sprængt en mængde sprængstof
svarende til den mængde blindt sprængstof, der blev fundet i
lejligheden. Til forsøget er brugt 487 gram sprængstof.
Forbrændingshastigheden er 7.900 meter i sekundet.
Middelværdien for forbrændingshastighed ligger på ca.
4000-5000. Et kilo laver 740 liter sprænggas, når det
omdannes ved en temperatur på omkring 4.000 grader. Hvis de
tal sættes ind i en anerkendt beregningsmodel, så kommer der
et overtryk på 320.000 atmosfære i sprængningsøjeblikket.
Forsøget viser, at bilen sprænger i alle samlinger.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen om hærens
standardsprængstof forklarede vidnet, at de benyttede
standardsprængstof til forsøget. Det havde politiet bedt dem
om. Der er mange kommercielle typer sprængstof. Der er
kraftigere sprængstoffer, og der er langt mindre kraftige
sprængstoffer, som for eksempel bruges til minedrift etc.
Forbrændingshastighederne kan være meget forskellige alt
efter, hvor kraftigt sprængstoffet er. Det har betydning for
sprængeffekten, at stoffet lukkes inde i en bil. Trykket
bliver meget større i mindre rum end i større, men kraften
er den samme. Det mildeste sprængbare sprængstof er mindre
knusende end det kraftige. Ved minedrift bruger man mindre
kraftigt sprængstof for at få store brudstykker, ellers
ville granitten blive helt knust.
Der afspilledes DVD-film. Vidnet forklarede, at
sprængstoffet efter anmodning fra politiet skulle lægges
under forsæderne. De samme skader ville kunne ske uanset,
hvor sprængstoffet havde været placeret.
. . .«
Vidnet pa. Thomas Dreyer Sørensen har til retsbogen afgivet
følgende forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han havde undersøgt den omhandlede
computer. Han fik den ind og lavede først en sikring af
indholdet, således at dette blev lagt på filer, som man
derefter arbejdede videre med. Det var ikke muligt at ændre
i computerens indhold efter, at han havde sikret indholdet.
Der skete dokumentation af erklæring, ekstrakt 2, side 166
ff., udarbejdet af vidnet.
Vidnet har foretaget en søgning af alt det data, der er
listet på computeren. Undersøgelsen er foretaget på hele
computerens indhold således også på midlertidigt lagrede
artikler fra internettet.
Hvis man sletter en fil, så eksisterer filen og pladsen
stadig, pladsen fremgår bare som ledig og kan optages af en
ny fil. Den gamle fil ligger derefter i et såkaldt
uallokeret område.
Hvis der er søgt på noget på internettet, så kan det ses i
det uallokerede område. Man kan ikke se, hvornår søgningen
er foretaget. Man kan se, hvor mange resultater søgningen
har givet, men ikke om brugeren har været inde på de enkelte
resultater. Man kan ikke sige, om brugerne har været inde på
diverse hjemmesider. Hjemmesiderne kan være registreret i
computeren, fordi brugerne har været inde på en anden
hjemmeside, som listede den pågældende hjemmeside.
Der er søgt specifikt på www.youtube.com/watch?v=Oyp8eo. Det
kan kontasteres, at der har været mange søgninger på denne
adresse på computeren, og at brugeren har været inde på
siden. Computeren har registreret siden 326 gange.
De øvrige sekvenser fra youtube er ikke nødvendigvis besøgt,
men kan have lagret sig på anden vis.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at han ikke kan sige, at der er søgt på
www.youtube.com/watch?v=Oyp8eo 326 gange. Teksten lægger sig
flere steder, når en søgning foregår. Hvis man søger på »how
to make«, vil alle resultater blive lagt på computeren. Hvis
en søgning kun ligger der en gang, er den formentligt kun
blevet listet en gang i forbindelse med selve søgningen. Det
kan konkluderes med sikkerhed, at hjemmesiden
www.youtube.com/watch?v=Oyp8eo har været besøgt, fordi der
er så mange hits på den. Det kan også konstateres, at det
ikke blot stammer fra en søgning. Det var ikke muligt at
undersøge, om der var flere brugerprofiler på computeren.
Man kan ikke se, hvilken brugerprofil en tekststreng hører
ind under. Det er ikke muligt at se, hvor noget stammer fra,
når det ligger i uallokeret område.
Det er muligt, at nogle af de registrerede film fra youtube
har ligget på computeren, men de lå der ikke på
undersøgelsestidspunktet. Man kan ikke sige noget om, hvor
længe en film har ligget på computeren eller hvor længe den
ligger der, før den bliver slettet.
. . .«
». . .
Vidnet vedstod supplerende erklæring af 10. november 2009.
Han forklarede, at han havde fundet dataene fra computeren
frem igen efter sidste vidneforklaring. Vidnet redegjorde
for, hvordan han havde søgt på computeren og foretaget den
supplerende undersøgelse. Undersøgelsen viste en lagret kopi
af hjemmesiden »how to make a cell-phone detonator« på
computeren. På den baggrund kunne det konstateres, at
computeren havde besøgt hjemmesiden den 2. september 2008
kl. 20:25. Siden den første erklæring er afdelingen blevet
bedre til at foretage disse undersøgelser. Computeren havde
også besøgt andre sider, der viser, hvordan man laver
forskellige former for detonatorer og antændingsanordninger.
Disse besøg var foretaget den 2. og 3. september 2008.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at tiden fremkommer ved en omregning af den tidskode,
der står på samme linie. Tidskoden på den pågældende film er
ikke angivet i erklæringen. Filmen starter automatisk, når
man går ind på siden. Filmen vil stoppe, hvis man klikker
væk fra siden. Det kan ikke konkluderes, hvornår der er
klikket væk fra filmen, eller om den er spillet til ende.
Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at han
ikke var klar over denne nye teknik, da han var inde og
afgive vidneforklaring sidst. Efter han havde dataene fremme
igen efter sidste vidneforklaring, så han, at tidskoderne
var der, og at der var mulighed for omregning.
Der afspilledes de i erklæringen nævnte filmsekvenser, som
computeren også havde besøgt. 1. sekvens var blevet besøgt
den 3. september 2008 kl. 20:56. 2. sekvens var blevet
besøgt den 3. september 2008 kl. 20:53. 3. sekvens var
blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 20:56. 4. sekvens
var blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 21:00. 5.
sekvens var blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 20:57.
6. sekvens var blevet besøgt den 3. september 2008 kl.
20:58. 7. sekvens var blevet besøgt den 2. september 2008
kl. 20:18. 8. sekvens blev besøgt den 3. september 2008 kl.
20:45. 9. sekvens blev besøgt den 3. september 2008 kl.
20:46. 10. sekvens blev besøgt den 3. september 2008 kl.
20:44. 11. sekvens blev besøgt den 2. september 2008 kl.
20:22.
. . .«
Vidnet ka. Peter Dalegaard har til retsbogen afgivet
følgende forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at afhøringen blev foretaget, fordi T2
havde kontaktet afdelingen og sagt, at han ville tale med
vidnet. T2 forklarede, at han havde oplysninger til sagen.
Vidnet oplyste T2 om hans rettigheder. T2 forklarede, at de
våben, der blev fundet, havde han stjålet fra nogle andre og
anbragt i lejligheden. Modellervokset havde han fundet i
tasken. Han havde sat den på anordningen for at gøre det
mere interessant for en køber. Det var ikke vidnets
opfattelse, at T2 fremkom med forklaringen for at blive
forflyttet.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at han har set T2 mange gange og var bekendt med, at
T2 var utilfreds med at sidde på politigården. Han havde det
svært med at sidde der. Han havde spurgt, om han kunne blive
flyttet. Vidnet havde sagt, at det var ikke hans opfattelse.
Vidnet kan ikke have sagt, at nye oplysninger ville føre
til, at han kunne blive flyttet. Det har vidnet slet ikke
indflydelse på. Vidnet er sikker på, at han oplyste T2 om
hans rettigheder i forbindelse med samtalen. Samtalen
foregik i et besøgslokale på politigården. Den tog ca. 6-8
minutter. Der blev afholdt en samtale, fordi T2 havde sagt,
at han havde nogle få oplysninger, og at han derefter ikke
ville udtale sig mere. T2 ville ikke afgive en egentlig
forklaring. Det er ikke unormalt, at arrestanter indimellem
vælger at ville tale med politiet, så det undrede ham ikke.
Vidnet fandt ikke hele forklaringen troværdig, da han
vidste, at T2 ikke havde været alene om det. Fire dage efter
samtalen henvendte vidnet sig til T2 for at få en uddybende
afhøring, men det ønskede T2 ikke. Vidnet opfattede det ikke
på nogen bestemt måde, at T2 ikke ville tale med ham. Vidnet
tog ikke notater under samtalen med T2. Han kan ikke huske,
hvornår han skrev forklaringen ned. T2 havde været anbragt
flere steder, men første sted forsøgte han at smugle et brev
ud, og det andet sted fik han fat i en mobiltelefon. Derfor
kom han på politigården. Politigården er et sted for særlige
fanger. Der er ingen retningslinier for, hvor længe man kan
sidde der. Vidnet kender ikke til praksis. Arrestanterne
giver udtryk for, at det er værre at sidde på politigården
end andre steder.
. . .«
Vidnet D har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Foreholdt sin forklaring i dombog af 10. juli 2008,
tillægsekstrakt A, side 11 og dombog af 8. oktober 2008,
tillægsekstrakt A, side 45 vedstod vidnet forklaringerne.
Vidnet forklarede supplerende, at han var meget påvirket, da
han kom hjem i sin lejlighed. Der var ca. tre fremmede i
lejligheden, men der kan godt have været flere. Han kan i
glimt huske forløbet vedrørende overfaldet, men han har
svært ved at huske, om der var flere end fire personer til
stede. Han husker ikke noget sammenhængende. Han kan ikke
huske, om han havde mødt nogen før, eller om han fulgtes med
nogen til lejligheden.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at han husker episoden meget dårligt, fordi han
havde drukket meget Ved 20:30-tiden havde han taget lidt
kokain. Der var tale om meget lidt måske en tiendedel gram.
Foreholdt tillægsekstrakt B, side 49, sidste afsnit kan han
ikke huske, at han har forklaret sådan. Hvis politiet har
skrevet det ned, kan det godt passe, at han har forklaret
sådan. Han huskede nok bedre på det tidspunkt, fordi det var
tidsmæssigt tættere på episoden. Han husker ikke, hvordan
personerne fra lejligheden så ud.
. . .«
Vidnet E har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Foreholdt sin forklaring fra sin egen sag, ekstrakt A, side
9 vedstod vidnet forklaringen.
Vidnet forklarede, at det var A, der tilbød ham at købe en
audi. Han vidste ikke, hvor A havde bilen fra. Han syntes
ikke, at det var mærkeligt, at han blev tilbudt at købe en
bil på den måde, men han havde regnet ud, at bilen var
stjålet.
. . .«
Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Foreholdt sin forklaring i dombog af 10. juli 2008,
tillægsekstrakt A, side 7 samt forklaringen fra
grundlovsforhøret den 1. februar 2008 vedstod vidnet
forklaringerne.
Foreholdt sin forklaring i dombog af 8. oktober 2008,
tillægsekstrakt A, side 35 vedstod vidnet forklaringen.
Vidnet forklarede, at A til sidst var alene i lejligheden.
Han husker ikke, at der skulle have været tumult i
lejligheden, mens han var der. Forurettede har sagt en
masse, som ikke passer. Vidnet fulgtes med T2, da de gik.
Han kan ikke huske, om T2 var dårlig, da de gik.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at han i begyndelsen var alene i lejligheden med
forurettede. Derefter kom T2 med en ven. Vidnet husker ikke,
om T2 var dårlig, eller om han gik ned på gaden. Vidnet vil
ikke afvise T2's forklaring, for han var selv så påvirket,
at han ikke husker noget.
. . .«
Vidnet C har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Foreholdt sin forklaring i dombog af 10. juli 2008,
tillægsekstrakt A, side 10 og forklaring i dombog af 8,
oktober 2008, tillægsekstrakt A, side 30 vedstod vidnet
forklaringerne.
Vidnet forklarede, at han forlod lejligheden sammen med B og
T2. Der var ikke tumult, mens vidnet var i lejligheden.
Mandens forklaring om, at han blev overfaldet, er ikke
rigtig. Manden tog masser af coke. Vidnet og T2 tog videre i
byen, men vidnet var meget fuld og tog derfor hjem. T2 var
meget glad og i godt humør. Han havde ikke fået for meget at
drikke og var ikke dårlig.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at de ikke havde fået særlig meget at drikke, da de
kom til lejligheden. Han kan ikke sige, om T2 havde drukket
noget, før de mødtes. T2 forlod lejligheden på et tidspunkt.
Han skulle ud. Vidnet mødte T2 udenfor bagefter. De forlod
ikke lejligheden sammen. Han så T2 stå ved en taxa, da han
kom ud. T2's forklaring om, at han var dårlig, kan godt
passe.
. . .«
Vidnet A har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Vidnet blev foreholdt tillægsekstrakt A, side 4, som er hans
forklaring fra grundlovsforhøret og side 4, som er hans
forklaring under hovedforhandlingen samt tillægsekstrakt B,
side 70, afhøringsrapport og tillægsekstrakt A, side 43, som
er hans forklaring afgivet i sagen mod C. Vidnet vedstod, at
han havde afgivet disse forklaringer tidligere. Forklaringen
fra grundlovsforhøret er ikke rigtigt. Han forklarede det
rigtige under hovedforhandlingen. Han var sur på B og havde
derfor først afgivet den forkerte forklaring. Vidnet har
ikke set den danske mand blive overfaldet i lejligheden. Han
var sur på B, fordi B havde skudt skylden på vidnet. C og T2
gik før vidnet fra lejligheden. T2 havde det fint, da han
gik fra lejligheden. Han havde drukket en del, så han var
fuld. Vidnet var også selv fuld.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at T2 gik ligeså snart stemningen i lejligheden
begyndte at blive dårlig. Vidnet havde drukket rimeligt
meget. Det kan godt passe, at T2 gik et stykke tid før, men
han kan ikke sige hvor længe, for han var meget fuld og
havde ingen tidsfornemmelse. Forklaringen i vidnets egen sag
om, at han gik sammen med C og T2 skal forstås således, at
han gik lige efter dem.
. . .«
Vidnet pa. John Pedersen har til retsbogen afgivet følgende
forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han er ansat hos NEC. Han beskæftiger
sig med bandekriminalitet. NEC er den enhed, der står for
systematisk indsamling af oplysninger om bander. De
indsamler data fra alle politikredse i Danmark.
Foreholdt rapport af 10. november 2009 vedrørende de
tiltalte forklarede vidnet, at politiet ikke har modtaget
indberetninger om, at de pågældende er medlemmer af bander,
men at de på baggrund af forskelligt materiale har vurderet,
at de pågældende er medlemmer af bander. Det politiet
benævner Mjølnerparken er et kriminelt netværk.
Bandemedlemmerne bruger ikke selv dette navn. De tiltalte
har alle tilknytning til det kriminelle netværk,
Mjølnerparken. Det kriminelle netværk skal forstås som flere
kriminelle, der samarbejder om kriminalitet, men med en
løsere struktur end motorcykelbander. De samarbejder blandt
andet om hashklubber og om den aktuelle konflikt mod HA og
AK 81. AK 81 er en støttegruppe, der arbejder for HA. De har
i flere episoder været i konflikt med indvandrerbander,
herunder med Mjølnerparkbanden, Mjølnerparkbanden var også
involveret i en konflikt i 2007 med en anden indvandrerbande
fra Sjælør. Hashmarkedet er temmelig sikkert en del af
grundlaget, men hævnmotiver har også indflydelse på
konflikterne. Tiltaltes roller i Mjølnerparkbanden er ikke
defineret nærmere, men de er medlemmer af grupperingen.
Grupperingen af unge med tilknytning til Mjølnerparken kan
karakteriseres som en bande. En bande er i denne forstand et
kriminelt netværk, der samarbejder om kriminelle
aktiviteter.
Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at
konklusionen er truffet på baggrund af alle de
informationer, der er om de tiltalte. Ordet »oplyst« i
rapporten er misvisende. Der burde stå på baggrund af de
informationer, som politiet er i besiddelse af. Han kan ikke
fortælle nærmere disse oplysninger, men konklusionen om
tilhørsforholdet til Mjølnerparken er truffet på baggrund af
de tiltaltes færden og omgangskreds samt de aktiviteter, som
de tiltalte er involveret i, herunder strafbare forhold.
Det, som de pågældende har været sigtet eller dømt for, kan
naturligvis lægges frem, men resten af oplysningerne kan
ikke lægges frem. Politiet opsamler de relevante
informationer, som relevante personer kommer med. De
modtager også kildeoplysninger. De vurderer
kildeoplysningerne. Kilderne er altid en politimand bekendt
og verificeres hver gang.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede
vidnet, at han ikke har skrevet rapporterne, formuleringerne
som nævnt før er forkerte. Informationerne er ikke kun fra
2008. Vidnet har viden om, at tiltalte T2 har tilknytning
til hashklubber. Han har informationerne fra politikredse,
der har truffet tiltalte T2 i hashklubber. Der kan være
flere elementer. Det er hashklubber i kvarteret omkring
Mjølnerparken. Det er kun en af faktorerne. Vidnet har ikke
det nøjagtige tal for, hvor mange gange tiltalte T2 er
blevet truffet i hashklubber. Det er politiets vurdering, at
der er flere, der tager teten for den kriminalitet, der
foregår i Mjølnerparkgruppen, men de tiltaltes roller kan
han ikke redegøre nærmere for. De kriminelle grupperinger
som Mjølnerparkgrupperingen melder ikke offentligt ud, hvem
de er i konflikt med. Et kriminelt netværk defineres som
flere personer, der samarbejder om kriminelle aktiviteter.
Der har været en række sammenstød og konfrontationer mellem
Mjølnerparken og AK81 og HA. Der har været over 10
involveret personer heri. Mjølnerparkgruppen består af ca.
30 personer. Der har været flere slagsmål og skudepisoder.
Vidnet ved ikke, hvor mange der er blevet dømt i de enkelte
sager.
Adspurgt af advokat Lise Holten forklarede vidnet, at det
samme gælder for tiltalte T3. Han er også antruffet i
hashklubber. Politiets viden om ham bygger på tilgængelige
informationer. Anonyme kilder og oplysninger skal
underbygges og verificeres.
Vidnet er ikke bekendt med diverse bandeudtryk og slang.
. . .«
Vidnet F har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han er ansat hos Ericsson. Ericsson
varetager TDC's master. Masten - - -, site - - - dækker - -
-gade 10B.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen dækkes - - -gade
også af andre master, men denne er dominerende. Der er tre
primære sites, som dækker området. Dertil kommer sekundære
sites. Hvis man er i - - -gade og ringer op, så går man på -
- -masten i normale tilfælde, men hvis den er fyldt op, så
går man på andre master. Masten i - - - kan rumme ca. 24
talende. Der er ca. 500 meter mellem sites i København. En
site dækker ca. 250 meter. Det er muligt at gå på en mast,
der ligger 500 meter væk. 270 grader beskriver den retning,
som sendemasten peger. Sendemasten dækker de grønne områder
på det medbragte og fremviste kort. Der kan være større
dækning på grund af spejling. Man kan også blive koblet på
andre master, hvis der er for mange brugere på den primære
mast. . . .«
Vidnet G har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at hun er ansat hos Telenor-sonofon.
Telemasterne - - - og - - - samt - - - og - - - dækker - -
-gade 10B. De fire master er primære. Hvis der er mange
brugere tæt på en af masterne, så dækker en af de andre
måske bedre. Jo flere brugere, der er på en mast, jo
dårligere dækker masten, fordi den er optaget.
. . .«
Vidnet H har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
». . .
Vidnet forklarede, at han er ansat hos Telia. Mastecellen -
- - og - - - dækker adressen - - -gade 10 B. - - - dækker
primært adressen. - - - ville kunne dække - - -gade, men den
er sekundær i forhold til - - -. - - - er den stærkeste til
dækning af - - -gade. Der er 188 meter fra - - - til - -
-gade 10 B, så den har den bedste dækning. Der er også
sekundære master, som dækker adressen. Dækningen hopper over
på en anden mast, hvis den måler, at dækningen er bedre på
en anden mast. Det kan for eksempel ske, hvis man går gennem
særligt materiale, mens man taler. Mast - - - står på - - -
Plads og kan dække - - -gade 10 B, men det er usandsynligt.
Hvis de radiotekniske forhold gør, at den er stærkest, kan
man gå på den, ellers vil man ikke gå på den. Refleksioner
på bygninger kan betyde, at man går på en anden mast, men
det er millisekunder, det drejer sig om.
. . .«
Oplysninger i sagen.
Der er vedrørende forhold 1 og 2 dokumenteret
ransagningsrapport.
Der er endvidere dokumenteret Kriminalteknisk Erklæring af
9. oktober 2008 fra Kriminalteknisk Center, Våben- og
Sporsektionen, hvoraf blandt andet fremgår, at de af forhold
1 omfattede våben er funktionsdygtige.
Der er dokumenteret Daktyloskopisk Erklæring af 17. oktober
2008 fra Kriminalteknisk Center, hvoraf det fremgår, at der
er tale om blindt sprængstof.
Der er i forhold 3 dokumenteret blandt andet journal fra
Rigshospitalet vedrørende undersøgelse af D, Kriminalteknisk
Erklæring af 31. januar 2008 vedrørende gerningsstedet samt
fotos af D efter røveriet og fotos af hans lejlighed.
Personlige oplysninger.
Der er af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik
foretaget en mentalundersøgelse vedrørende tiltalte T1,
hvoraf følgende blandt andet fremgår af konklusionen:
»Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages
at have være sindssyg på tidspunkterne for den påsigtede
kriminalitet. Han er begavet inden for normalområdet. Han
lider ikke af epilepsi eller andre organiske hjernesygdomme.
Observandens forældre er af marokkansk oprindelse, men han
er født og opvokser her i landet. Han har gået 10 år i skole
uden afsluttende prøve, og i skolen var han urolig,
ukoncentreret og læste ikke lektier. Han har ingen
uddannelse og har aldrig haft tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Observanden har haft et mangeårigt, periodevist dagligt
hashmisbrug, men har formentligt ikke misbrugt andre
euforiserende stoffer eller alkohol.
Ved mentalundersøgelsen er observanden fundet
personlighedforstyrret, umoden, selvovervurderende og
tilbøjelig til at placere skyld og ansvar i omgivelserne.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69.
Såfremt han findes skyldig, kan imidlertid ikke anbefales
foranstaltninger, jf. samme lovs § 68,2., som mere
formålstjenlige end almindelig straf til imødegåelse af en
formentlig ikke ubetydelig risiko for fremtidige ligeartet
kriminalitet.«
Tiltalte T1 er tidligere straffet
ved Københavns Byret, 2. afdeling, af 28. februar 2005.
Fængselsstraf i 6 måneder, heraf 5 måneder betinget.
Betingelser indtil den 19. maj 2005. Bøde kr. 19.000,00,
forvandlingsstraf i 10 dage for overtrædelse af
straffelovens § 245, stk. 1, § 293A og § 285, jf. § 276,
våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1 og 2,
våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 5
og 7, og §§ 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, og
færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, og § 118,
jf. § 3, stk. 1. I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf.
§ 56, stk. 2, mod en prøvetid på 2 år, og i prøvetiden
indtil det efter § 40 i lov om social service efter
kommunens bestemmelser, og efter sit fyldte 18. år
undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen. I medfør af
straffelovens § 61, stk. 2, fællesstraf omfattende den
betingede dom af 19. december 2003. I medfør af
straffelovens § 75, stk. 2, og til dels § 77 A konfiskation
af knojern, foldekniv og samuraisværd.
ved Københavns Byret, 29. afdeling, af 19. maj 2005.
Fængselsstraf i 1 år og 3 måneder. Betingelser indtil den
23. januar 2006. 6 måneder af straffen skal afsones for
overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf.
til dels § 21, § 291, stk. 2, og § 293A, jf. til dels § 21,
samt færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, jf.
straffelovens § 89. Fuldbyrdelsen af den resterende del af
straffen udsættes i medfør af straffelovens § 58, stk. 1,
mod en prøvetid på 2 år. I medfør af straffelovens § 61,
stk. 1 og 2. Fællesstraf omfattende den betingede del af
dommen af 28. februar 2005. I medfør af straffelovens § 75,
stk. 2, nr. 1, konfiskation af koben og skruetrækkere.
Løsladt den 5. oktober 2005.
ved Københavns Byret, 10. afdeling, af 23. januar 2006.
Fængselsstraf i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. punkt, jf. lov
om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf.
bekendtgørelse nr. 6698 af 3l. august 1993 § 27, jf. § 3,
jf. bilag 1, liste B, nr. 29, og straffelovens § 285, stk.
1, jf. § 276. I medfør af straffelovens § 61, stk. 2,
fællesstraf, der tillige omfatter den betingede del af dom
af 19. maj 2005. I medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og
2, konfiskation af kokain, 120 euro og 25 ægyptiske piastres.
ved Københavns Byret, 1. afdeling, af 14. december 2006.
Fængselsstraf i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens
§ 124, stk. 1, og § 244, jf. § 247, stk. 1. Løsladt den 26.
februar 2007. Prøvetid indtil den 26. februar 2009. Ifølge
fængslets resolution af 8. februar 2007 prøveløsladt mod 2
års herunder 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår.
Reststraf 221 dage. Afsoningen omfattede tillige dom af 23.
januar 2006.
ved Retten i Lyngby af 27. juni 2007. Fængselsstraf i 60
dage for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276. Det
har sit forblivende med hensyn til reststraffen ved
prøveløsladelsen af 26. februar 2007. Løsladt den 23. juli
2008.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 6.
september 2008.
Der er af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik
foretaget en mentalundersøgelse vedrørende tiltalte T2,
hvoraf følgende blandt andet fremgår af konklusionen:
»Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages
at have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede
kriminalitet. Observanden er begavet inden for
normalområdet, og han lider ikke af epilepsi eller anden
organisk hjernelidelse.
Observanden er født og opvokset hos sin moder på Nørrebro,
men har nogle gange besøgt sin fader i Gambia, hvorfra denne
stammer. Observanden har på det oplyste haft en tryg
opvækst, men har tidligt udvist symptomer på
adfærdsforstyrrelser, hvilket har medført en del skoleskift,
og han har siden 13 års alderen udvist kriminel adfærd og
senere afsonet flere domme, bl.a. for vold. Han er aktivt
hashbrugende, men har nægtet brug af euforiserende stoffer i
øvrigt. Han synes aldrig at have haft et overforbrug eller
et misbrug af alkohol, om end han har fremhævet, at han,
såfremt han har indtaget alkohol, har haft en tendens til at
foretage uhensigtsmæssige handlinger.
Ved aktuelle undersøgelse er observanden fundet præget af
betydelig personlighedsforstyrrelse. Han har således
fremtrådt ganske styrende i undersøgelsessituationen,
ligesom han har udvist tendens til letvakt irritabilitet og
aggression, specielt såfremt emner blev for nærgående. Han
synes ligeledes i besiddelse af en betydelig til tider
overdreven selvsikkerhed og selvværdsfølelse. Videre findes
han præget af en betydelig tendens til ansvarsfralæggelse,
ligesom man får indtryk af, at hans fornemmelse for andre
menneskers følelser og reaktioner er ganske mangelfuld.
Observanden findes herefter omfattet af den i straffelovens
§ 69 nævnte personkreds. Der må, ud fra hans særlige
personlighedsmæssige egenart, antages at bestå en betydelig
risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet. Man kan
imidlertid ikke, såfremt han findes skyldig, pege på
foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt., som
værende mere formålstjenlige til at forebygge denne risiko
end evt. forskyldt straf.
Under hensyntagen til tidligere og aktuelle påsigtede
kriminalitet samt observandens særegne
personlighedsstruktur, antages han at frembyde en sådan
nærliggende fare for andres live, legeme, helbred eller
frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel
findes påkrævet for at forebygge denne fare.«
Retslægerådet er den 6. oktober 2009 fremkommet med følgende
udtalelse vedrørende tiltalte T2:
»Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund
af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af den
22.06.09 fra overlæge Ulla Noring, Justitsministeriet,
Retspsykiatrisk Klinik, om T2 udtale, at han ikke er
sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden
for det påsigtede. Han er normalt begavet.
T2 er opvokset under normale forhold. Fra den tidlige
ungdomsalder har han i tiltagende grad været adfærdsmæssigt
utilpasset, hvilket blandt andet har medført flere
skoleskift og dagophold i pædagogiske institutioner.
Skolegangen er afsluttet med folkeskolens afgangsprøve på
specialskole for utilpassede unge. Han har flere gange
påbegyndt uddannelse, men er senest ophørt i forbindelse med
varetægtsfængsling. T2 er flere gange tidligere idømt
frihedsstraffe for personfarlig kriminalitet. T2 misbruger
hash. Han har oktober 2008 angivet at være
hørelseshallucineret, men senere anført, at det var med
henblik på at komme ud af isolationsfængsel. T2 har aldrig
været behandlet med antipsykotisk virkende medicin, og han
har ikke tidligere været i psykiatrisk behandling.
Ved mentalundersøgelsen findes T2 personlighedforstyrret,
især selvovervurderende, ansvarsfralæggende og med let vakt
vrede. Den kliniske vurdering bekræftes af en psykologisk
undersøgelse.
Retslægerådet finder T2 omfattet af straffelovens § 69.
Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan rådet ikke
pege på foranstaltninger efter samme lovs § 68, 2. pkt., som
mere formålstjenlige end eventuelt forskyldt straf, til
imødegåelse af en betydelig og nærliggende risiko for ny
personfarlig kriminalitet.
Retslægerådet finder det ikke sikkert dokumenteret, at T2
udgør en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme,
helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring findes
påkrævet for at forebygge denne fare.«
Tiltalte T2 er tidligere straffet
ved Retten i Gentofte af 20. november 2003. Fængselsstraf i
8 måneder, heraf 5 måneder betinget. Betingelser indtil den
22. juni 2004. Ubetinget del af straffen udstået ved
varetægt for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, §
244, til dels jf. § 247, stk. 2, § 245, stk. 1, § 285, stk.
2, jf. § 277, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 290, stk. 1, jf. §
288, samt våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, og
våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1
og nr. 5, jf. straffelovens § 86, stk. 1. I medfør af
straffelovens § 58, stk. 1, udsættes fuldbyrdelsen af den
resterende del af straffen mod en prøvetid på 2 år fra doms
dato, og i 1 år undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen
på vilkår. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2,
konfiskation af 1 foldekniv og 1 machete. Løsladt den 17.
september 2003.
ved Københavns Byret, 33. afdeling, af 22. juni 2004.
Fængselsstraf i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens
§ 290, stk. 1, § 266, § 288, stk. 1, nr. 2. I medfør af
straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, fællesstraf,
der tillige omfatter den betingede del af dom af 20.
november 2003. Løsladt den 1. december 2004. Prøvetid indtil
den 4. marts 2005. Ifølge fængslets resolution af 29.
november 2004 prøveløsladt mod 2 års prøvetid, heraf 6
måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår.
Reststraf 84 dage.
ved Københavns Byret, 1. afdeling, af 4. marts 2005.
Fængselsstraf i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens
§ 119, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 290, stk. 1. I
medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2,
fællesstraf, der omfatter reststraf på 84 dage fra
prøveløsladelse ved dom af 22. juni 2004. Løsladt den 8.
april 2005. Prøvetid indtil den 10. maj 2006. Ifølge
fængslets resolution af 6. april 2005 løsladt på prøve mod 2
års prøvetid, heraf 12 måneder under tilsyn af
Kriminalforsorgen på vilkår. Reststraf 58 dage.
ved Københavns Byret, 22. afdeling, af 10. maj 2006.
Fængselsstraf i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens
§ 119, stk. 1, § 121, § 124, stk. 1, § 164, stk. 1, § 288,
stk. 1, nr. 1, lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk.
2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
og § 10, stk. 3, 2. punkt, jf. § 4, stk. 1, samt lov om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og bilag 1,
liste A, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89.
Fællesstraf, der tillige omfatter reststraf 58 dage ved
prøveløsladelse af 8. april 2005. I medfør af straffelovens
§ 75, stk. 2, konfiskation af oversavet haglgevær nr. 51431
66 og 15 haglpatroner.
ved Københavns Byret, 14. afdeling, af 19. oktober 2006.
Fængselsstraf i 4 måneder for straffelovens § 123. Løsladt
den 10. april 2007.
ved Retten i Lyngby af 27. juni 2007. Fængselsstraf i 4
måneder. Klipværdi: 01. For overtrædelse af straffelovens §
285, jf. § 276, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer §
27, stk. 1, jf. § 2, samt færdselslovens § 117 D, jf. § 56,
stk. 1, og § 118, jf. § 4, stk. 1, og våbenlovens § 10, stk.
3, jf. § 4, stk. 1, våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf.
§ 14, stk. 1, nr. 6 og 9. Konfiskation af hash og
konfiskation in solidum af 4.549 kr. samt diverse effekter.
Løsladt den 15. oktober 2007.
ved Retten i Svendborg af 29. januar 2008. Tillægsstraf af
fængsel i 6 måneder. Udeblivelsesdom, jf. retsplejelovens §
855, stk. 3, nr. 4, for overtrædelse af straffelovens § 244,
jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 1, til dels nr. 2 og nr.
11, jf. § 89.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 6.
september 2008.
Der er ikke under sagen indhentet personundersøgelser
vedrørende tiltalte T3. Tiltalte T3 har om sine personlige
forhold forklaret, at der står en lejlighed klar til ham,
når han bliver løsladt, og at han derefter skal i gang med
at arbejde.
Tiltalte T3 er tidligere straffet
ved Københavns Byret, 23. afdeling, af 3. juli 2003.
Fængselsstraf i 10 måneder, heraf 5 måneder betinget.
Betingelser indtil den 3. juli 2005 for overtrædelse af
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. I medfør af
straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 2, mod en
prøvetid på 2 år, heraf 1 år under tilsyn af
Kriminalforsorgen. Dommen anket den 3. juli 2003. Østre
Landsret af 1. marts 2004. Fængselsstraf i 1 år for
overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, og § 288, stk.
1, nr. 1. Løsladt den 16. september 2005. Prøvetid indtil
den 23. maj 2006. Ifølge statsfængslet Møgelkærs resolution
af 8. september 2005 prøveløsladt mod 2 års prøvetid, heraf
1 år under tilsyn af Kriminalforsorgen. Reststraf 122 dage.
ved Retten i Lyngby, 1. afdeling, af 23. maj 2006.
Fængselsstraf i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens
§ 164, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21
og § 279, færdselslovens § 117D, jf. § 56, stk. 1, samt
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. §
2. I medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2,
fællesstraf, der omfatter reststraf på 122 dage.
ved Københavns Byret, 1. afdeling, af 14. november 2008.
Fængselsstraf i 8 måneder for overtrædelse af straffelovens
§ 285, stk. 1, jf. § 276 og § 192A, stk. 1, jf. våbenlovens
§ 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, lov om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. I medfør af
straffelovens § 75, stk. 2, konfiskation af en pistol af
mærket Glock, patroner, hash og en skruetrækker. Løsladt den
14. april 2009.
ved Københavns Byret, 2. afdeling, af 22. maj 2008.
Fængselsstraf i 20 dage for overtrædelse af straffelovens §
164, stk. 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27,
stk. 1, jf. § 3, stk. 2, og færdselslovens § 56, stk. 1, og
§ 72, stk. 1. I medfør af straffelovens § 75, konfiskation
af amfetamin. Dommen anket den 3. juni 2008. Østre Landsret
af 12. marts 2009. Fængselsstraf i 20 dage. Stadfæstet.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 29.
april 2009.
Rettens begrundelse og afgørelse:
forhold 1
Tiltalte T1 har forklaret, at han selv og de medtiltalte T2
og T3 havde adgang til lejligheden i - - -gade, og at de
ofte opholdt sig der i perioden forud for anholdelsen. Denne
forklaring er i overensstemmelse med tiltalte T2's og
tiltalte T3's forklaringer om, at de kom i lejligheden forud
for anholdelsen. Dette stemmer tillige overens med
teleoplysningerne i sagen, som viser, at alle tre tiltaltes
mobiltelefoner var registrerede på mastepositioner, der
dækker lejligheden i perioden op til anholdelsen af tiltalte
T1 og tiltalte T2.
De tiltalte T1 og T2 blev anholdt i lejligheden, samtidig
med at våbnene blev fundet i lejligheden.
Det fremgår af kriminaltekniske undersøgelser i sagen, at
der er fundet fingeraftryk og dna fra de tre tiltalte i
lejligheden i - - -gade. Der er herunder fundet spor på
toiletsager. Det lægges herefter til grund, at de tiltalte
har haft en nærmere tilknytning til lejligheden. Tiltalte
T1's fingeraftryk og dna er fundet på våbeneffekter i
lejligheden, herunder på et våben, der lå i en rygsæk.
Våbnene lå dels synligt fremme, dels i diverse tasker og
rygsække ved anholdelsen.
Det fremgår endvidere af kriminaltekniske undersøgelser i
sagen, at der i tiltalte T2's mobiltelefon er fundet et
billede, der viser tiltalte T2 med et af de våben (CREVENA
ZASTAVA, KT 3, koster nr. 202), der blev fundet i - - -gade,
i hånden.
Retten finder under disse omstændigheder, at tiltalte T1's
og tiltalte T2's forklaringer om, at de ikke havde bemærket
våbnene i lejligheden, da de gik fra lejligheden den 6.
september 2008 ca. 15:00, og tiltalte T3's forklaring om, at
han aldrig har set våben i lejligheden, utroværdige. Retten
har herved for tiltalte T3's vedkommende tillige lagt vægt
på, at teleoplysningerne viser, at hans mobiltelefon var
registreret på mastepositioner, der dækker lejligheden, på
tidspunkter stort set hver dag i perioden fra den 13. august
2008 til den 6. september 2008.
Under disse omstændigheder er det ubetænkeligt at lægge til
grund, at de tiltalte i forening har været i besiddelse af
de i forhold 1 omhandlede våben. De tiltalte er herefter
skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.
forhold 2
Efter bevisvurderingen i forhold 1 lægges det til grund, at
de tiltalte havde adgang til den pågældende lejlighed og
opholdt sig der i perioden forud for anholdelsen af tiltalte
T1 og tiltalte T2.
De tiltalte T1 og T2 blev anholdt i lejligheden, samtidig
med at den »fjernbetjente bombe« blev fundet i lejligheden.
Den »fjernbetjente bombe« lå synligt fremme i lejligheden.
Efter de kriminaltekniske oplysninger kan det endvidere
lægges til grund, at den »fjernbetjente bombe« er
fremstillet med blandt andet en spidstang, der ligeledes er
fundet i lejligheden i - - -gade. Det lægges derfor til
grund, at den »fjernbetjente bombe« er forsøgt fremstillet i
lejligheden i - - -gade.
Det lægges efter de kriminaltekniske oplysninger i sagen til
grund, at der er fundet dna fra tiltalte T2 på den
mobiltelefon, der var forsøgt anvendt til fremstilling af
den »fjernbetjente bombe«, og som blev fundet i lejligheden
i - - -gade.
Efter teleoplysningerne i sagen lægges det til grund, at
tiltalte T2 og tiltalte T3 ringede til den pågældende
mobiltelefon talrige gange i træk den 3. september 2008. De
tiltalte har ikke givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor
de ringede så mange gange til den pågældende telefon. Det
fremgår af det sagkyndige vidne P.B.O. Jegsens forklaring,
at aktivering af anordningen sker ved opringning til
mobiltelefonen.
Teleoplysningerne i sagen viser, at tiltalte T2's og
tiltalte T3's mobiltelefoner var registrerede på
mastepositioner, der dækker lejligheden i - - -gade, da de
foretog opkaldene til den pågældende mobiltelefon.
Teleoplysningerne viser, at tiltalte T1's mobiltelefon var
registreret på mastepositioner, der dækker lejligheden på
forskellige tidspunkter hver dag i perioden fra den 30
august 2008 til den 5. september 2008.
Det kan efter den kriminaltekniske undersøgelse af en
computer, som tiltalte T2 havde adgang til, lægges til
grund, at der er fundet 326 søgehits på en sekvens fra
Youtube.com, som indeholder en vejledning til at lave en
detonator af en mobiltelefon. På baggrund af undersøgelsen
og vidnet Thomas Dreyer Sørensens forklaring kan det
konkluderes, at hjemmesiden har været besøgt den 2.
september 2008 af brugeren af computeren. Det lægges tillige
efter undersøgelsen og vidnets forklaring til grund, at
computeren den 2. og 3. september besøgte en del hjemmesider
med lignende sekvenser. Det lægges efter det sagkyndige
vidne P.B.O. Jegsens forklaring til grund, at den i
lejligheden fundne »bombeanordning« er udført i
overensstemmelse med sekvensen fra Youtube, idet den eneste
forskel på anordningen og filmen er, hvor vibratoren sidder
i telefonen.
Under disse omstændigheder tilsidesættes de tiltaltes
forklaringer om, at de ikke havde kendskab til
»bombeanordningen«, som utroværdige.
På baggrund af ovennævnte findes det herefter bevist, at de
tiltalte i forening forsøgte at fremstille en fjernbetjent
bombe.
Det kan efter vidnet John Pedersens forklaring lægges til
grund, at de tiltalte har tilknytning til miljøer, der er
relateret til grupperinger i bandemiljøet. Det kan endvidere
efter samme vidneforklaring lægges til grund, at disse
grupperinger er i konflikt med AK 81 og HA, og at der
tidligere har været flere slåskampe og skudepisoder mellem
samme parter. Når samtidig henses til indholdet af de breve,
som tiltalte T2 har sendt under sin varetægtsfængsling, og
det store antal meget farlige våben, der blev fundet i
lejligheden, findes det bevist, at de tiltalte havde forsæt
til at fremstille en fjernbetjent bombe med forsæt til på et
ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted at forvolde sprængning
til skade for andres person eller formue under sådanne
omstændigheder, at de indså, at andres liv derved udsattes
for overhængende fare. De tiltalte er herefter skyldige i
overensstemmelse med tiltalen i forhold 2.
forhold 3
Efter bevisførelsen, herunder vidnet D's forklaring, fotos
af ham efter volden og de lægelige oplysninger, lægges det
til grund, at han blev udsat for vold og røveri, som
beskrevet i anklageskriftet.
Det lægges efter tiltalte T2's egen forklaring til grund, at
han var til stede i den pågældende lejlighed den pågældende
nat sammen med blandt andre C og A.
C, A og B er ved særskilte sager fundet skyldige i samme
forhold. C og B har tidligere under deres egne sager
forklaret, at tiltalte T2 var med i lejligheden, og at han
forlod lejligheden sammen med dem. De har under nærværende
sag forklaret, at tiltalte T2 havde det fint, men at det
godt kan passe, at han forlod lejligheden lidt før dem.
A har oprindelig forklaret om en voldelig episode i
lejligheden, og han har i en af de øvrige sager forklaret,
at de alle fire var sammen i lejligheden, og at han forlod
lejligheden sammen med C og tiltalte T2. Denne forklaring
stemmer overens med D's forklaring, hvoraf det fremgår, at
der var mindst tre gerningsmænd til stede, men at han har
svært ved at huske, om der var flere end fire.
Tiltaltes forklaring om, at der var nogle, der tog kokain,
og andre, der snakkede og drak, mens han var i lejligheden,
og at han derefter blev dårlig og forlod lejligheden alene
før de andre, tilsidesættes herefter som utroværdig. Retten
har herved tillige lagt vægt på fotos fra lejligheden
optaget efter overfaldet og på D's forklaring i denne sag og
på de forklaringer, som han har afgivet i det øvrige
sagskompleks og vedstået under denne sag.
Det findes således bevist, at tiltalte T2 var i lejligheden
sammen med de andre, og at han således var til stede under
episoden. Efter karakteren af episoden finder retten det
herefter godtgjort, at han med sin tilstedeværelse
medvirkede til røveriet.
Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med
tiltalen.
Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 8 år, jf.
straffelovens § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1,
jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og
nr. 2, samt straffelovens § 183, stk. 2, og § 192 a, stk. 2,
jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf.
straffelovens § 21. Det har sit forblivende med hensyn til
reststraffen på 221 dage ved prøveløsladelsen af 26. februar
2007. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om
ganske ligeartet kriminalitet.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at forholdene
er begået af flere i forening, lovovertrædelsernes alvorlige
karakter samt på tiltaltes forstraffe.
Straffen for T2 fastsættes til fængsel i 9 år, jf.
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 192 a, stk. 2, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og
våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, samt straffelovens
§ 183, stk. 2, og § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk.
1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 21.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at forholdene
er begået af flere i forening, lovovertrædelsernes alvorlige
karakter samt på tiltaltes forstraffe.
Når henses til erklæringen fra Retslægerådet, har retten
ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for, at tiltalte T2
frembyder en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme,
helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet
for fængsel er påkrævet.
Straffen for T3 fastsættes til fængsel i 8 år, jf.
straffelovens § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1,
jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1,
og nr. 2, samt straffelovens § 183, stk. 2, og § 192 a, stk.
2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf.
i det hele straffelovens § 21.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at forholdene
er begået af flere i forening, lovovertrædelsernes alvorlige
karakter samt på tiltaltes forstraffe.
Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte
bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
- - -
Østre Landsrets dom 23. april 2010 (16. afd.), S-3676-09
(Kaspar Linkis, Katja Høegh, Lone Bach Nielsen (kst.) med
domsmænd).
Københavns Byrets dom af 4. december 2009 (- - -) er anket
af T1 og T3 med påstand om frifindelse, subsidiært til
formildelse af straffen. T2 har anket med påstand om
frifindelse i forhold 1 og 3 og om, at han i forhold 2
frifindes for tiltalen for overtrædelse af straffelovens §
183, stk. 2, og således alene findes skyldig i overtrædelse
af straffelovens § 192 a, stk. 2, jf. våbenloven, subsidiært
til formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om
skærpelse og for så vidt angår T2 herunder med gentagelse af
påstanden for byretten om dom til forvaring, jf.
straffelovens § 70.
Supplerende oplysninger
Anklagemyndigheden har oplyst, at politirapporten dateret
den 5. august 2008, om det anonyme tip om, at der i opgangen
- - -gade 10b er set båret ishockeytasker ind, og at det
formodes, at taskerne indeholder håndvåben, maskinpistoler
og sprængstoffer, samt at det kan afvises, at våbnene p.t.
er flyttet til et kælderrum, er fejldateret. Tippet er
rettelig modtaget den 5. september 2008.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de
tiltalte og vidnerne, politiassistent Kent Rådbjerg,
politiassistent Thomas Dreyer Sørensen, kaptajn P.B.O.
Jegsen, seniorsergent Jens Blok, B, C og politiassistent
John Pedersen, der alle har forklaret i det væsentlige som i
byretten.
Tiltalte T1 har om forhold 1 og 2 supplerende forklaret
blandt andet, at han stadig ikke vil oplyse navnene på de
andre, der kom i lejligheden i - - -gade, og på dem, som han
havde lånt nøgler ud til. Folk kunne frit komme i
lejligheden. Der var ikke noget af værdi. Han ved ikke,
hvorfor folk kom. Nogen kom for at ryge joints. Han kender
intet til våbnene, som ikke var der, da han gik fra
lejligheden kl. ca. 15. Han ved ikke, hvordan våbnene er
kommet til stede, og har ingen teorier herom. Han så dem med
det samme, da han og T2 kom ind. Han fik et chok. Han rørte
et af dem. Politiet kom umiddelbart efter til stede. Den
rygsæk, hvorpå hans fingeraftryk er fundet, er hans. Den var
i lejligheden, da han gik kl. 15. Hockeytasken er ikke hans.
Den var der ikke, da han gik kl. 15. Han havde overnattet
alene i lejligheden. Der var ikke kommet andre til stede,
før han gik. Han husker ikke nu, hvordan T2 og han kom ind,
da de kom tilbage, herunder om de som tidligere forklaret
gik direkte ind i opgangen til lejligheden. Han gik en gang
imellem ind via naboopgangen. Det var for at undgå, at
ekskæresten, der som forklaret under grundlovsforhøret
ringede til politiet, hver gang hun så ham, skulle ringe til
politiet.
Tiltalte T2 har om forhold 1 og 2 supplerende forklaret, at
han nu erkender, at det er ham, der har fremstillet
mobiltelefondetonatoren. Når han ikke tidligere har
forklaret sådan, er det, fordi det i hans miljø ikke er
normalt at udtale sig til politiet og i retten. I lyset af
byrettens dom på de 9 års fængsel vil han imidlertid nu godt
fortælle sandheden om fremstillingen af detonatoren. Han
begyndte at lave den maksimalt 1 uge før anholdelsen. Det
tog lang tid. En ven var kommet til lejligheden med det
blinde sprængstof ca. 1 uge før anholdelsen. Han vil ikke
afsløre vennens navn. Vennen vidste ikke helt, hvad han
ville med sprængstoffet. Tiltalte ville gerne se det
sprænge. Han har, siden han var lille, været interesseret i
tændstiksæsker og lignende. Han lavede detonatoren ud fra
instruksen på siden, som han fandt på YouTube. Han skrev i
en søgning »how to make a detonator«. Det kan godt passe, at
han har søgt blandt andet den 2. september 2008. Der kom en
række forskellige muligheder frem. Mobiltelefondetonatoren
så ud til at være den mest sikre, idet man her kunne stå på
afstand, når det sprang. Han var godt klar over, at han
skulle være forsigtig, når han samlede tingene. Anordningen
var livsfarlig, hvis det havde været ægte sprængstof. Han
fandt ud, at sprængstoffet ikke virkede, da han forsøgte at
få det til at sprænge. Han var taget ud i et grønt område i
nærheden af Ryparken og forsøgte at sprænge en lille klump.
Hvis det var lykkedes ham at få det til at sprænge, ville
han have forsøgt at sprænge resten samme sted eller et andet
øde sted. Tiltalte har på et kort vedrørende
masteplaceringer vist, hvor han forsøgte at foretage
sprængningen (syd for banelegemet og H/F Blomsten og nord
for Rovsinggade). Da han fandt ud af, at det ikke virkede,
kunne han ikke bare smide sprængstoffet ud, for det var ikke
hans. Han havde sprængstoffet liggende i en plasticpose i et
hjørne i lejligheden. Anordningen stod også i et hjørne i
lejligheden. Den har stået der fra en 3-4 dage forud for
anholdelsen. Han ved ikke, hvem der har set anordningen og
sprængstoffet. Han har kun taget detonatoren ud af
lejligheden en gang. Det var den dag, han forsøgte at
sprænge en klump af sprængstoffet på det nævnte sted. Han
forsøgte flere gange over flere dage at ringe til
anordningen for at aktivere den. Der var ikke nogen andre
involveret i fremstillingen. Opkaldene til bombetelefonen,
som fremgår af de historiske teleoplysninger den 4. og 5.
september 2008, er alle foretaget af ham. Han lånte T3's
telefon, fordi hans egen løb tør for strøm, og fortsatte
opkaldene fra den. Han mindes ikke, at T3 var til stede, da
han forsøgte at ringe fra dennes telefon. Foreholdt, at
opkaldene indledningsvis foretages fra T3's telefon og ikke
fra tiltaltes egen, har tiltalte fastholdt, at han husker
forløbet som forklaret. På ny adspurgt om, hvorvidt T3 var
til stede under opkaldene, har tiltalte meddelt, at han kun
vil udtale sig om sin egen rolle ikke andres.
Han har før set pistoler i lejligheden, men de våben, der
blev fundet, havde han aldrig set før. Han har kun haft
noget med detonatoranordningen at gøre. I måneden før
anholdelsen har han været noget i lejligheden. Før det var
han i fængsel. Han havde ikke nøgle til lejligheden. Han har
normalt været der sammen med T1. Han har også lånt
lejligheden for at være der med en pige. Der kom også andre
i lejligheden.
Det første brev, som han sendte fra arresten, med rimet var
bare noget, han skrev af for sjov. Det var på samme måde,
som han selv havde fået »Nørrebronx«-tegningen. Han kender
folk, der er aktive i visse grupperinger, men er ikke selv
en del af dem. »Northbridge« har intet med grupperinger at
gøre. Det andet brev, han skrev under varetægtsfængslingen,
indeholdt det samme vers, som det første brev. Pistolen på
billedet af ham er ikke som antaget i byrettens dom identisk
med en af de pistoler, der blev fundet i lejligheden. Den
pistol, han holder på billedet, blev således beslaglagt i
forbindelse med en anden sag, flere år før anholdelsen i - -
-gade.
Vedrørende forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret, at
han ikke så røveriet. Da han kom til lejligheden, var han
godt klar over, hvad der skulle ske - at der var noget
suspekt - for ham, der boede i lejligheden, var ikke en
person, hans bekendte normalt ville omgås. B, som var i
lejligheden sammen med manden, havde ringet til A eller C. B
ville have de kom med noget »cola« (kokain). Tiltalte, A og
C mødtes med B og manden i lejligheden. B og manden tog
kokainen. Det blev diskret signaleret, at der skulle ske
»noget«. Manden kunne dårligt stå på sine ben, og tiltalte
havde ikke brug for penge. Han valgte derfor at gå fra
lejligheden. Han ventede nedenfor på C og B og gik herefter
sammen med dem. A blev deroppe. Når han forklarer noget
andet nu end i byretten, er det, fordi han mener, at hvis
han nu fortæller sandheden, vil det hjælpe ham til at undgå
de 9 års fængsel, som han blev idømt ved byrettens dom.
Tiltalte T3 har vedrørende forhold 1 og 2 supplerende
forklaret blandt andet, at han ikke kan forklare opkaldene
fra hans telefonnummer til bombetelefonen. Han har ikke set
bomben. Han har nok lånt telefonen ud. Det gør han tit til
forskellige kammerater. Han har ikke set de våben m.v., der
blev fundet i lejligheden. Han kender folk, der går bevæbnet
på grund af konflikterne. Under afhøringen på politigården
den 29. april 2009 har han forklaret som anført i rapporten,
side 8, tredjesidste afsnit, om muligt at have udlånt sin
telefon til T2. Det barbergrej fra lejligheden, hvorpå hans
dna er fundet, er ikke hans, men han har muligvis brugt det.
Hans bror kommer også nogle gange i lejligheden. De
solbriller fra lejligheden, hvorpå hans fingeraftryk er
fundet, er ikke hans, men han kan godt have rørt dem og
brugt dem. Det kan også godt passe, at han har røget en
joint i lejligheden, hvilket kan forklare fundet af dna.
Politiassistent Kent Rådbjerg har om forhold 1 og 2
supplerende forklaret blandt andet, at observationsgruppens
medlemmer var i radiokontakt med hinanden. En af kollegerne
meddelte, at han så to personer stige ud af en hyrevogn, og
oplyste, at de gik mod opgangen før - - -gade 10 B. Både han
selv og kollegaen så personerne gå ind i opgangen i 10 A.
Politiassistent Thomas Dreyer Sørensen har i forbindelse med
afspilning af de i byretten, jf. dommen, side 13, afspillede
filmsekvenser fra computeren, om forhold 1 og 2 supplerende
forklaret blandt andet, at der i gengivelsen af hans
forklaring for byretten om den første erklæring er en
misforståelse, idet han ikke har foretaget datasikringen,
men alene selve undersøgelsen. Ved undersøgelsen, som ligger
til grund for den anden erklæring, kunne han præcist
tidsfæste, hvornår de pågældende sider var blevet besøgt. Da
den første undersøgelse blev foretaget, kunne det kun
konstateres, at siderne var besøgt, men ikke hvornår. De 326
hits på YouTube-siden med fremstillingsanvisningen er udtryk
for, at den pågældende internetsides adresse er fremkommet
dette antal gange på computeren. Det er ikke nødvendigvis
ensbetydende med, at der har været et tilsvarende antal
besøg. Det kan med sikkerhed siges, at YouTube-siden med
fremstillingsanvisningen er besøgt. Filmen med
fremstillingsanvisningen begynder automatisk. Hvorvidt den
er set til ende af brugeren, kan ikke konstateres.
Hitstallene i den første erklæring på for eksempel »pistol«
er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er søgt aktivt på
dette ord. Det kan også hidrøre fra en artikel, brugeren har
læst på nettet, hvor »pistol« har optrådt. Hvis ordet har
optrådt flere gange i samme artikel, giver det et
tilsvarende antal hits.
Kaptajn P.B.O. Jegsen har om forhold 1 og 2 supplerende
forklaret blandt andet, at man altid skal bruge en detonator
for bringe sprængstof, eksempelvis plastisk sprængstof, til
sprængning. Færdige detonatorer, som blandt andet anvendes i
industrien, kan købes. Det kræver imidlertid en særlig
tilladelse. Små mængder TATP kan også bruges som detonator.
Den filede pære kunne bruges hertil. Den skulle i så fald
fyldes op med TATP. Der findes anvisninger på fremstilling
af detonatorer på internettet. Den fundne anordning er
ustabil og farlig, idet de to afisolerede ledninger sidder
ganske tæt. Som en sikkerhedsforanstaltning kunne man vente
med at færdigmontere anordningen, indtil man er på det sted,
hvor den skal placeres med sprængstoffet. Alternativt kunne
man sætte »hætter« på ledningerne. Hvis en detonator
sprænger i hånden, kan den i sig selv ødelægge fingrene.
Forsvaret har derfor en række sikkerhedsforskrifter
vedrørende håndtering af detonatorer. Detonatoren ville
kunne anvendes til at antænde gas og andre stoffer, som kan
forårsage sprængning. Kun fantasien sætter grænsen. Blindt
sprængstof ligner i dimensioner og konsistens rigtigt
sprængstof. Hvis det er taget ud af indpakningen, kan det
selv for professionelle i forsvaret være vanskeligt at se
forskel på blindt og rigtigt sprængstof. Hvis man ved, at
der er en farvenuance mellem blindt og rigtigt sprængstof,
kan man ret nemt se, at det fundne sprængstof er blindt. Han
kan ikke sige, hvor de tiltalte kan have skaffet det blinde
sprængstof. Det ligner den type blindt sprængstof, man havde
på depoterne i forsvaret på det pågældende tidspunkt. Blindt
sprængstof er helt uskadeligt. Det kan sammenlignes med
modellervoks. Det er vigtigt, at sprængstof er formbart,
fordi det skal kunne formes om det, man ønsker at sprænge.
Han kan ikke nærmere redegøre for, hvad plasticgenstanden
vist over nr. 107 på foto 10 og i detaljer på foto nr. 23,
side 58 og side 71, i fotomappen er.
Seniorsergent Jens Blok har i forbindelse med afspilning af
den dvd-film med prøvesprængning af bilen, som også blev
vist i byretten, jf. dommen, side 11, supplerende forklaret
om forhold 1 og 2 blandt andet, at det er forsvarets
standardsprængstof, som blev anvendt til sprængningen. Det
er også forsvarets standarddetonator, som blev anvendt. Der
findes andre typer sprængstof med en langsommere
forbrændingshastighed. Jo højere forbrændingshastighed, jo
mere »knusende« er virkningen. Ved lavere
forbrændingshastighed er gasudviklingen og dermed
trykeffekten derimod større. Denne type sprængstoffer
anvendes visse steder i industrien. Sprængstof med en lavere
forbrændingshastighed ville have forårsaget et endnu større
tryk i bilen og dermed en endnu større ødelæggelse. Delene
fra bilen blev fundet helt ud til 40-50 meter fra
sprængstedet. Skaderne, herunder på forbipasserende, ville
være meget omfattende, hvis en tilsvarende sprængning fandt
sted i et befærdet byområde. Det kræver tilladelse at bruge
og opbevare sprængstoffer. Sikkerhedsafstanden på et
gerningssted - for eksempel ved undersøgelse af en mistanke
om en bilbombe - er på 400 meter. Der kan godt være nedfald
uden for de 400 meter, men risikoen ved sådant nedfald er
meget begrænset. Ved en øvelsessprængning er der en
sikkerhedsafstand på 1.000 meter. Hvis der var foretaget en
»ren« sprængning af samme mængde sprængstof uden placering
inden i en bil, ville der ikke være de udfarende elementer
fra bilen, så sikkerhedsafstanden ville være betydeligt
mindre - på 100 meter. Sikkerhedsafstanden fastsættes ud fra
mængden af sprængstof og varierer ikke med sprængstoffets
forbrændingshastighed.
B har om forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at
lige efter han, T2 og C var gået fra lejligheden, ringede A
til ham og sagde, at han havde nogle ting, de skulle dele.
De tog tilbage, delte tingene, som var i en pose, og kørte
alle derfra i mandens bil. Når han har forklaret anderledes
før - herunder under vidneansvar - er det, fordi han var
påvirket af hash under episoden. Vidnet har fastholdt den
nye forklaring efter at være blevet formanet om
vidneansvaret. Han havde ikke oppe i lejligheden talt med
nogen af de andre om at begå et røveri. Foreholdt T2's
forklaring for landsretten om, at T2 var gået ned før de
andre to, har vidnet gentaget, at han var meget påvirket.
Det er også 2 år siden. Han kan derfor ikke huske episoden
præcist. Han kan huske, at A ringede, og at han selv kom
tilbage til lejligheden og var med til at dele tingene.
Vidnet har fastholdt forklaringen efter igen at være blevet
formanet om vidneansvaret. Han gik sammen med T2 og blev
ringet op. Han tog herefter tilbage. Han tror ikke, T2
vidste noget om røveriet. Han husker ikke, om T2 gik før ham
og C. T2 var udenfor og pisse på et tidspunkt.
C har om forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at
han, B og T2 forlod lejligheden sammen. Han kan ikke huske
yderligere. Det er 3 år siden. Det kan godt være, at T2 har
været ude og tale i mobiltelefon på et tidspunkt. Han har
ikke set noget til et overfald, tumult eller andet. Der blev
ikke talt om, at der skulle ske et overfald. Han ved ikke,
om han mødte T2 udenfor. Han og T2 gik sammen og tog en taxa
sammen. Det kan godt være, at han mødte T2 nede på gaden, og
de herefter gik sammen.
Politiassistent John Pedersen har vedrørende forhold 1 og 2
supplerende forklaret blandt andet, at »Mjølnerparken« eller
synonymt »Mjølnerparkbanden« er politiets betegnelse for en
kriminel gruppering med tilknytning til det pågældende
område. Gruppen har en løsere struktur end rockergrupperne.
Der er tale om omkring 30 personer, hvoraf en mindre gruppe
på ca. 10 personer optræder med en mere synlig bandeprofil.
Mange af de pågældende er vokset op og har gået i skole i
området, hvor de også bor. I september 2008 var det, der
definerede gruppen, hovedsagelig konflikten med HA og AK81
og før det en konflikt i 2007 med »Sjælørgruppen«.
Bandekonflikten er fortsat i gang, selvom der har været
forhandlinger miljøerne i mellem. Efter de på daværende
tidspunkt registrerede oplysninger hos NEC, om eksempelvis
hvor og hvordan politiet har truffet de tiltalte, ville NEC
i 2008, også før våbenfundet, konkludere, at de tiltalte
tilhører »Mjølnerpark«-netværket. Den enkelte betjent
skønner over, hvilke episoder der kan og bør indberettes.
Det kan for eksempel dreje sig om, at man har truffet
personerne iført skudsikre veste, kørende i området i biler
med våben eller andet, der knytter an til det kriminelle
miljø. Det er en væsentlig omstændighed, hvis en person er
blevet truffet med våben. Det er kun nogle af de
registrerede oplysninger, som ville kunne fremlægges. Han
ville for eksempel godt kunne oplyse, hvis man har stoppet
en person i en bil med våben, og den pågældende er blevet
sigtet for våbenlovsovertrædelsen. Han har ikke til
vidneforklaringen i landsretten medtaget sådanne oplysninger
vedrørende de tiltalte. Han husker ikke, om de tiltalte før
våbenfundet er blevet truffet med våben. Han kan ikke huske
nærmere detaljer om, hvornår og hvor mange gange T2 er
stoppet i området i forbindelse med personer, som er kendt
som en del af det kriminelle netværk. Han mener ikke, at T2
er truffet iført skudsikker vest. T2 er 5 gange blevet
truffet i hashklubber. NEC har ikke nærmere informationer
om, at T2 er involveret i og tjener penge på hashandel. T2
er ikke blevet pågrebet eller sigtet vedrørende strafbare
forhold i forbindelse med bandekonflikten. Han er ikke en
del af den mere profilerede del af Mjølnerparkbanden. T3 er
blevet truffet nogle få gange i hashklubber.
De i byretten af vidnerne, politiassistent Kenneth
Fruensgaard, politiassistent Michael Holmen, politiassistent
Søren Bengaard Andersen, kriminalassistent Peter Dalegaard,
D, A, E, F, G og H afgivne forklaringer er dokumenteret i
medfør af retsplejelovens § 923.
Personlige oplysninger
Ved Svendborg Rets dom af 29. januar 2008, der er nævnt i
byrettens dom, side 24, blev T2 idømt fængsel i 6 måneder.
Tiltalte T3 har om sine personlige forhold supplerende
forklaret, at han var 8 måneder, da han kom til Danmark. Han
boede, indtil han var 11-12 år, i Sønderjylland. Han
flyttede herefter til Nørrebro, hvor han gik på - - - Skole.
Han gik ud efter 9. klasse. Han var i en periode i
militæret, men det stoppede, da han blev sigtet for røveri.
Han blev frifundet. Han fik en dom for røveri, da han var 19
år. Herudover er han straffet for mindre
berigelseskriminalitet. Han har to gange været fængslet i
længere perioder, hvor han efterfølgende er frifundet. Han
er ikke medlem af nogen bande og går ikke sammen med nogen,
der er det. Han bor bare i Mjølnerparken og ser dem, han
kender fra området. Nogle af dem, han kender, kommer i
hashklubber. Han vil gerne arbejde som chauffør.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Forhold 1
Landsretten bemærker, at det billede, som blev fundet i
tiltalte T2's mobiltelefon, ifølge den kriminaltekniske
erklæring af 14. marts 2008 viser ham med en selvladepistol
i venstre hånd, som kunne være en pistol af mrk. CREVENA
ZASTAVA, svarende til en af de pistoler, der blev fundet ved
ransagningen i lejligheden (koster 43), og at det gevær
(koster nr. 35/KT 6), hvorpå tiltalte T1's fingeraftryk
ifølge daktyloskopisk erklæring af 2. oktober 2008 blev
fundet, befandt sig i en hockeytaske i lejligheden og ikke
en rygsæk. Med disse præciserende bemærkninger og i øvrigt
af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at de
tiltalte er fundet skyldige i forholdet. Det kan ikke føre
til et andet resultat, at politirapporten om det anonyme tip
er fejldateret.
Forhold 2
Landsretten forkaster T2's nye forklaring for landsretten
om, at han har udført mobiltelefondetonatoren, men at han
gjorde det alene, og at han alene agtede at foretage en
sprængning et øde sted, hvor der ikke kunne ske person-
eller tingsskade, som utroværdig.
Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at det er
bevist, at de tiltalte i forening har søgt at fremstille en
fjernbetjent bombe.
Dette skal sammenholdes med, at de tiltalte sammen med de
særdeles farlige våben i forhold 1 opbevarede en mængde
sprængstof, som, hvis der havde været tale om aktivt
sprængstof, kunne bringe en bil til sprængning, jf. herved
den kriminaltekniske erklæring om sprængning af 487 gram
perit, og vidnet, seniorsergent Jens Bloks forklaring. I
lejligheden blev også fundet en skudsikker vest, som
tiltalte T1 har forklaret er hans. Det fremgår endvidere af
den kriminaltekniske erklæring af 2. oktober 2008, at der på
tiltalte T2's computer er fundet 988 hits på ordet »bombe«
og 509 på »phone detonator«, ligesom der er en række hits på
forskellige våbentyper, »HA« og »AK 81«. Efter en samlet
vurdering, hvori - som ikke i sig selv afgørende
bevisligheder - tillige indgår forklaringen fra vidnet John
Petersen om politiets antagelser vedrørende de tiltaltes
tilknytning til bandemiljøer, som er involveret i voldelige
opgør med rockergrupper, og indholdet af de breve, tiltalte
T2 har sendt under varetægtsfængslingen, finder landsretten
det bevist, at de tiltalte har troet, at prøvesprængstoffet
var aktivt sprængstof med en betydelig sprængkraft, og at de
havde forsæt til på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted
at forvolde sprængning til skade for andres person eller
formue under sådanne omstændigheder, at andres liv derved
udsattes for overhængende fare, jf. straffelovens § 183,
stk. 2, jf. § 180. Med denne begrundelse tiltrædes det, at
de tiltalte er fundet skyldige i forhold 2. Forhold 3
Det bemærkes, at de medtiltalte B og A ikke blev dømt for
røveri af personbilen, men alene vedrørende øvrige
genstande, nævnt i forhold 3. Ifølge tiltalte T2's ændrede
forklaring for landsretten var han klar over, at der »skulle
ske noget«, men han har fastholdt, at han forlod lejligheden
før røveriet. Denne del af den ændrede forklaring strider
mod det af B og C først forklarede om, at de forlod
lejligheden sammen med T2, og må på samme måde som T2's
tidligere forklaring for byretten forkastes som utroværdig.
Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde
tiltrædes det, at T2 er fundet skyldig i forhold 3.
Straffastsættelsen
Straffene, der fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk.
1 (tidligere stk. 2), jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2,
stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, samt straffelovens § 183,
stk. 2, og § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 10, stk. 1,
jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens §
21, og for tiltalte T2 tillige efter straffelovens § 288,
stk. 1, nr. 1, findes passende fastsat til fængsel i 8 år
for de tiltalte T1's og T3's vedkommende og til fængsel i 9
år for tiltalte T2. For T3's vedkommende fastsættes straffen
som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til Københavns
Byrets dom af 14. november 2008, og for T2's vedkommende
fastsættes straffen delvist som en tillægsstraf efter
straffelovens § 89 til Svendborg Rets dom af 29. januar
2008.
Det tiltrædes, at det efter Retslægerådets erklæring ikke
kan anses for godtgjort, at T2 frembyder en sådan
nærliggende fare for andres liv, legeme eller frihed, at han
bør dømmes til forvaring, jf. straffelovens § 70.
Det tiltrædes endvidere, at reststraffen på 221 dage ved
prøveløsladelsen den 26. februar 2007 af T1 ikke er udløst,
jf. straffelovens § 61, stk. 2, jf. § 40, stk. 1.
Ved straffastsættelsen er der ud over de af byretten anførte
forhold lagt vægt på, at de tiltalte ved indhentelse af
oplysninger fra internettet og udførelse af detonatoren
målrettet har forberedt en livsfarlig sprængning i forhold
2, og at de samtidig har besiddet en meget stor mængde meget
farlige våben, herunder flere fuldautomatiske maskinpistoler
og militærgeværer.
De tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Tiltalte T3 undveg dog umiddelbart efter domsafsigelsen den
4. december 2009, men blev på ny frihedsberøvet i Tyskland
fra den 30. december 2009 og blev udleveret fra Tyskland til
Danmark den 14. januar 2010, hvorefter han har været
varetægtsfængslet i Danmark.
- - -
Højesterets dom.
I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den
4. december 2009 og af Østre Landsrets 16. afdeling den 23.
april 2010.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per
Walsøe, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen og Jens
Peter Christensen.
Påstande
Dommen er anket af T1, T2 og T3 med følgende påstande:
T1 har vedrørende forhold 1 påstået frifindelse og
vedrørende forhold 2 påstået frifindelse for overtrædelse af
straffelovens § 183, stk. 2. Subsidiært har han påstået
formildelse.
T2 har vedrørende forhold 1 og 2 påstået frifindelse,
subsidiært formildelse, og vedrørende forhold 3 formildelse.
T3 har påstået ophævelse af dommen og hjemvisning til
fornyet behandling ved landsretten, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anbringender
T3 har anført, at anklageskriftet ikke lever op til kravene
i retsplejelovens § 834. Det skal i anklageskriftet
konkretiseres, hvilke bestemte handlinger tiltalen retter
sig imod, så tiltalte får mulighed for at tilrettelægge sit
forsvar. Beskrivelsen af tiltaltes forsæt i anklageskriftets
forhold 2 er alene sket med de helt generelle kendetegn, som
følger af bestemmelsen om særlig farlig sprængning. Det er
ikke konkretiseret, mod hvem eller hvad sprængningen skulle
foretages, eller hvor og hvornår dette skulle ske. Som følge
heraf har tiltalte i forhold 2 ikke haft tilstrækkelig
mulighed for at forsvare sig imod anklagen, hvorfor dommen
skal ophæves, og sagen hjemvises til landsretten.
Under alle omstændigheder skal straffen formildes
betydeligt, idet den er væsentligt højere, end retspraksis
tilsiger. Der er alene fundet blindt sprængstof, og tiltalte
har kun haft en begrænset rolle i forløbet. Der skal desuden
tages hensyn til, at straffen er en tillægsstraf til
straffen på fængsel i 8 måneder, som blev idømt ved
Københavns Byrets dom af 14. november 2008.
T1 og T2 har anført, at gerningsindholdet for forsøg på
særlig farlig sprængning ikke er opfyldt, jf. straffelovens
§ 183, stk. 2, jf. § 180, jf. § 21. Derfor skal der ske
frifindelse i forhold 2.
Domfældelse forudsætter, at det i samme omfang som
domfældelse for drabsforsøg konkretiseres, hvor, hvornår og
mod hvem anordningen i forhold 2 skulle anvendes. Der er
fast praksis for alene at straffe besiddelse af sprængstof,
detonatorer mv. efter straffelovens § 192 a, jf. våbenloven,
når bomben endnu ikke er funktionsdygtig eller dens formål
ikke konkretiseret til et sted eller en person.
Sprængstoffets og anordningens farlighed har ingen betydning
i denne sammenhæng. Omstændighederne vedrørende besiddelse
af anordningen er i det hele identiske med omstændighederne
vedrørende besiddelse af våben i forhold 1 og bør derfor på
samme måde alene straffes efter straffelovens § 192 a.
I det foreliggende tilfælde, hvor der alene er tale om
blindt sprængstof, er der tale om et utjenligt forsøg. Også
af denne grund bør der ske frifindelse i forhold 2.
I det omfang der måtte ske domfældelse, skal straffen
formildes. Straffen skal udmåles efter straffelovens § 192
a, stk. 2, som den var affattet før stramningerne ved lov
nr. 501 af 12. juni 2009, som trådte i kraft den 15. juni
2009. Den dagældende praksis fører - ligesom praksis om
forsøg på særlig farlig sprængning - til en betydeligt
mildere straf.
Anklagemyndigheden har anført, at anklageskriftet lever op
til kravene i retsplejelovens § 834, herunder stk. 2, nr. 4,
hvorefter anklageskriftet skal indeholde en kort beskrivelse
af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse
af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere
omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og
tydelig beskrivelse. Anklageskriftet angiver tid og sted for
den strafbare forsøgshandling i forhold 2, ligesom selve
forsøgshandlingen er beskrevet. Anklageskriftet angiver
således hovedelementerne i den strafbare forsøgshandling, og
de tiltalte har i relation til tilrettelæggelsen af deres
forsvar haft et klart billede af, hvad tiltalen angår.
Endvidere er beskrivelsen af de tiltaltes forsæt
tilstrækkelig og tydelig. Det afgørende i relation til
tiltalen og tilrettelæggelsen af de tiltaltes forsvar er, om
de - i forbindelse med forsøget på at fremstille en
fjernbetjent bombe - har haft forsæt til særlig farlig
sprængning eller ej, og ikke hvor eller hvornår denne skulle
finde sted.
Højesterets afgørelse af, om gerningsindholdet i
bestemmelserne om forsøg på særlig farlig sprængning er
opfyldt, skal træffes på grundlag af landsrettens
bevisresultat, herunder vedrørende rækkevidden af de
tiltaltes forsæt. Strafansvar for forsøg antages at
forudsætte en vis konkretisering af de tiltaltes forsæt mod
en fuldbyrdet forbrydelse. Når de tiltalte er gået i gang
med at fremstille en fjernbetjent bombe af den omhandlede
art med forsæt til at bringe den til sprængning under de
omstændigheder, landsretten har anført, skal der straffes
for forsøg på særlig farlig sprængning, selv om det ikke
præcis kan fastlægges, hvor og hvornår sprængningen skal
finde sted.
Straffene bør skærpes på grund af lovovertrædelsernes
karakter og de tiltaltes forstraffe. Det er en yderligere
skærpende omstændighed, at overtrædelserne må antages at
have tilknytning til konflikten mellem HA/AK 81 og det
kriminelle netværk, som omfatter de tiltalte.
Straffen for T1 bør fastsættes som en fællesstraf, som
omfatter reststraffen på 221 dage fra prøveløsladelsen den
26. februar 2007.
Retsgrundlag
På gerningstidspunktet i forhold 1 og 2, den 6. september
2008, var straffelovens § 192 a affattet som følger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23. oktober 2007 med ændringer
som følge af lov nr. 500 af 17. juni 2008:
»Den, som besidder, bærer eller anvender skydevåben i strid
med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særlig
skærpende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 4 år,
når overtrædelsen sker på offentligt tilgængeligt sted.
Stk. 2. Den, som i strid med lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer indfører, udfører, transporterer,
erhverver, overdrager, besidder, bærer, anvender, tilvirker,
udvikler eller med henblik på udvikling forsker i våben
eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles
farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,
straffes med fængsel indtil 6 år.«
Efter gerningstidspunktet blev straffelovens § 192 a ændret
ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, hvorefter bestemmelsen
lyder som følger:
»Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den, der
overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ved
under særlig skærpende omstændigheder at indføre, udføre,
transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende,
tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i
1) skydevåben eller
2) andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller
eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.
Stk. 2. Den, der i øvrigt overtræder lovgivningen om våben
og eksplosivstoffer under særlig skærpende omstændigheder,
straffes med fængsel indtil 6 år.«
Våbenloven er ligeledes ændret efter gerningstidspunktet i
forhold 1 og 2. Ved lov nr. 538 af 26. maj 2010, der trådte
i kraft den 28. juli 2010, blev våbenlovens § 1, stk. 1, nr.
3, om bomber mv. flyttet til våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Højesterets begrundelse og resultat
T1, T2 og T3 blev i forhold 2 tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 192 a og § 183, stk. 2, jf. i det hele § 21,
ved i tiden frem til den 6. september 2008 i en bestemt
lejlighed i forening af have forsøgt at fremstille en bombe
med forsæt til på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted
at forvolde sprængning til skade for andres person eller
formue under sådanne omstændigheder, at de indså, at andres
liv derved udsattes for overhængende fare. Højesteret
finder, at dette er en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse
af forsøgshandlingen og det dertil knyttede videregående
forsæt, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, og
Højesteret tager derfor ikke påstanden om ophævelse af
landsrettens dom til følge.
Landsretten kendte efter bevisbedømmelsen de tiltalte
skyldige i forhold 2. Landsretten fandt det således bevist,
at de tiltalte i forening havde forsøgt at fremstille en
fjernbetjent bombe, at de troede, at der var tale om aktivt
sprængstof med en betydelig sprængkraft, og at de havde
forsæt til på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted at
forvolde sprængning til skade for andres person eller formue
under sådanne omstændigheder, at andres liv derved udsattes
for overhængende fare. Dette bevisresultat beskriver - selv
om der ikke var tale om aktivt sprængstof - et strafbart
forsøg på særlig farlig sprængning, jf. straffelovens § 183,
stk. 2, jf. § 180, jf. § 21.
Højesteret kan ikke tage stilling til, om de tiltalte som
følge af fejlagtig bedømmelse af beviserne er dømt med
urette, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, jf. § 912, stk.
1, nr. 1-3. Højesteret tager herefter ikke påstandene om
frifindelse til følge.
Straffene fastsættes efter de bestemmelser, landsretten har
henvist til, med den ændring, at henvisningen i forhold 2
til straffelovens § 192 a, stk. 2, og våbenloven ændres til
en henvisning til straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4. Ændringen
skyldes ændringerne af straffelovens § 192 a og våbenloven
efter gerningstidspunktet. Disse senere lovændringer får
ingen betydning for strafudmålingen, jf. i det hele
straffelovens § 3, stk. 1.
Højesteret finder, at straffen for forhold 1 og forhold 2
bør fastsættes til fængsel i 6 år.
T1 blev prøveløsladt den 26. februar 2007 med en prøvetid på
2 år og en reststraf på 221 dage. Højesteret finder ikke
grundlag for at fravige udgangspunktet i straffelovens § 40,
stk. 1, jf. § 61, stk. 2, om fastsættelse af en fællesstraf.
Denne fastsættes herefter til fængsel i 6 år og 6 måneder.
T2 er tillige fundet skyldig i røveri, jf. forhold 3.
Straffen fastsættes for hans vedkommende til fængsel i 7 år.
T3 blev ved Københavns Byrets dom af 14. november 2008
straffet med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af bl.a.
straffelovens § 276 og § 192 a, stk. 1. Straffen i den
foreliggende sag skal herefter fastsættes i medfør af
straffelovens § 89, og Højesteret fastsætter tillægsstraffen
til fængsel i 5 år og 8 måneder.
T1, T2 og T3 har fortsat været frihedsberøvet under anken.
Frihedsberøvelsen af T1 og T2 har været i isolation fra den
6. september 2008 til den 29. oktober 2008.
Thi kendes for ret:
T1 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.
T2 straffes med fængsel i 7 år.
T3 straffes med fængsel i 5 år og 8 måneder.
I øvrigt stadfæstes landsrettens dom.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
|