TfK 2011.864 HD
 

 

H.D. 21. juni 2011 i sag 360/2010 (2. afd.)

Rigsadvokaten mod T1 (adv. Henrik Stagetorn, Kbh., besk.), T2 (adv. Merethe Stagetorn, Kbh., besk.) og T3 (adv. Michael Juul Eriksen, Åbyhøj, besk.).


Københavns Byrets dom 4. december 2009, SS 3-17636/2009.



Sagens baggrund og parternes påstande.


Denne sag er behandlet med domsmænd.


Anklageskrift er modtaget den 14. juli 2009.


T1, T2 og T3 er tiltalt for


1.


Alle:


overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1. nr. 1 og nr. 2,


ved i tiden frem til den 6. september 2008 ca. kl. 04.00 i lejligheden - - -gade 10 B, - - -, 2200 København N, i forening at have været i besiddelse af 14 skydevåben, herunder 4 militærgeværer (fuldautomatiske), 3 maskinpistoler (fuldautomatiske), 4 haglgeværer, 1 riffel og 2 selvladepistoler, 14 tilhørende magasiner med ammunition samt en større mængde løstliggende og til våbnene hørende ammunition i form af div. patroner.


2.


Alle:


forsøg på overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, og § 192a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf. i det hele straffelovens § 21,


ved i tiden frem til den 6. september 2008 i lejligheden - - -gade 10B, - - -, 2200 København N, i forening at have forsøgt at fremstille en fjernbetjent bombe med forsæt til på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted at forvolde sprængning til skade for andres person eller formue under sådanne omstændigheder, at de indså, at andres liv derved udsattes for overhængende fare, hvilket forhold mislykkedes, idet de tiltalte T1 og T2 den 6. september 2008 blev anholdt af politiet.


3.


T2


røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1,


ved den 19. januar 2008 i tidsrummet fra ca. kl. 4.30 til ca. kl. 7.45 i lejligheden - - -gade 41 C, - - - København K, i forening med A, B og C, hvis sager er afgjort, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold at have frataget D mobiltelefon, ipod, bilnøgler, beklædningsgenstande, armbåndsur af mærket Rolex, flere betalingskort og kontanter til en samlet værdi af ca. 175.000 kr., idet de tildelte ham flere slag og spark, brændte ham i ansigtet med en cigaret samt pressede ham ned mod gulvet og fastholdt ham og lignende, hvorefter de tilegnede sig nøglen til D's personbil, reg.nr. - - -, til en værdi af ca. 410.000 kr., som de medtog fra stedet.




Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i 10 år for så vidt angår T1 og T3. Anklagemyndigheden har for så vidt angår T2 nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1.


Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres:


4 militærgeværer af mrk.'erne Zastava 7,62 mm (jugoslavisk), Galil model SAR kaliber 5,56 mm (israelsk), Heckler & Koch M/75 kaliber 7,62 mm (tysk) og Diemaco M/95 kaliber 5,56 mm (dansk),


3 maskinpistoler af mrk.'erne MAC model 10 kaliber 9 mm (amerikansk), Skorpion model 61 kaliber 7,65 mm (tjekkisk) og Hovea model MP/49 kaliber 9 mm (dansk),


4 haglgeværer af mrk.'erne Beretta model AL-390 SPORT kaliber 12/76 mm (italiensk), TOZ model 34 EP dobbeltløbet kaliber 12/70 mm (russisk), Webley & Scott dobbeltløbet kaliber 12/70 mm (engelsk) og Benelli model NOVA kaliber 12/89 mm (italiensk),


1 riffel halvautomatisk af mrk. General Motors model M1 US Carbine (amerikansk),


2 selvladepistoler af mrk.'erne Norinco model 1911A1 kaliber 45 (kinesisk) og Crvena Zastrava model 99 kaliber 9 mm (jugoslavisk),


samt tilhørende magasiner og ammunition og sigtemiddel,


mobilstyret tændsats/bombeudløser.


De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.


De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.


Forklaringer.


Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne pa. Kent Rådbjerg, pa. Kenneth Fruensgaard, pa. Michael Holmen, pa. Søren Bengaard Andersen, kaptajn P.B.O. Jegsen, seniorsergent Jens Blok, pa. Thomas Dreyer Sørensen, ka. Peter Dalegaard, D, E, B, C, A, pa. John Pedersen, F, G og H.


Tiltalte T1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at lejligheden i - - -gade er hans bors og søsters. Han har haft adgang til lejligheden. Hans bror sad i fængsel på det pågældende tidspunkt. Hans søster boede ikke i lejligheden på det pågældende tidspunkt. Tiltalte kom i lejligheden hver eller hver anden dag. Der kom også andre i lejligheden. Han kan ikke oplyse navnene på dem. Der var mange, der havde adgang til lejligheden, så det var tilfældigt, hvem der kom. Tiltalte havde selv nøgle til lejligheden. Der var nok et par stykker mere, som havde nøgle til lejligheden. Tiltalte T2 havde også nøgle til lejligheden. Tiltalte T3 har også haft adgang til lejligheden. Han ved ikke, hvor ofte tiltalte T3 kom i lejligheden. Tiltalte har haft adgang til lejligheden i lang tid, lige siden broderen fik lejligheden. Han har overnattet der og haft bekendte på besøg. Han kan ikke huske, hvad der skete den dag, han blev anholdt. Han og tiltalte T2 kom til lejligheden med en taxa. De skulle ind og sove. Han har ikke kendskab til de våben, der blev fundet i lejligheden. Han ved ikke, hvordan tingene er kommet i lejligheden. Han havde været i lejligheden tidligere på dagen den 6. september 2008. Han bemærkede ingen våben eller bombeanordning tidligere på dagen. Han havde sovet og var gået fra lejligheden ca. kl. 15:00. Han kan ikke huske, hvordan de kom ind i lejligheden den pågældende dag.


Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhør den 6. september 2008, ekstrakt 1, side 16 bekræftede han, at det var sådan, det var foregået. Han rørte et af våbnene. Det var det, der lå ved siden af hans taske. Det var et lille våben. Han ved ikke, hvad det var for et våben. Det var hans skudsikre vest, der blev fundet i lejligheden. Den anden vest var også hans. Han går med skudsikker vest, fordi han tidligere er blevet stukket ned. Han har ikke nogle udeståender med nogen. Han var meget sammen med tiltalte T3, og de havde været sammen i lejligheden i dagene op til anholdelsen. T3 overnattede også i lejligheden. Adspurgt af sin forsvarer forklarede han, at der er blevet taget to sæt nøgler hjemme fra hans forældre. De blev stjålet i sommeren 2007. Lejlighedens låse var ikke lagt om. Han var ligeglad med, hvem der kom i lejligheden. En masse folk kunne bare komme der. Han tjekkede nogle gange, om der var noget, der var gået i stykker. Han låste lejligheden, da han gik fra den om eftermiddagen den 6. september. Det var først, da han kom ind i lejligheden, at han så, at der lå nogle ting i den. Han tog et af våbnene for at se, om det var ægte.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede tiltalte, at tiltalte T2 kom meget i lejligheden. Han overnattede for det meste i lejligheden sammen med tiltalte. Nogle gange var de der hver for sig. Tiltalte ved ikke, hvor T2 boede. Tiltalte har en gang været på besøg hos T2's mor. Det var nogle måneder før. Han tror, at der var nogle, som havde adgang til lejligheden i - - -gade, som han ikke havde kendskab til.


Adspurgt af advokat Lise Holten forklarede tiltalte, at tiltalte T3 ikke havde nøgle til lejligheden. Tiltalte så hverken våben eller telefonbombeanordning, da han gik fra lejligheden kl. 15:00.


T1 forklarede supplerende vedrørende billeder i ekstrakt 1, side 96 ff., at han havde billederne fra en bibliotekar i fængslet. Han havde billederne, fordi han ville vide, hvad det var, han var blevet taget for.


. . .«


Tiltalte T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at han kender medtiltalte T1 og T3. Tiltalte er kommet flere gange i den pågældende lejlighed. Han er kommet der mange gange i perioden op til anholdelsen. Det er også sket, at han har overnattet i lejligheden. Han har ikke haft nøgle til lejligheden. Han så tiltalte T3 og tiltalte T1 dagligt op til anholdelsen. Den 6. september 2008 havde tiltalte og tiltalte T1 været i byen. De tog en taxa til Nørrebro Station. De besluttede at tage hjem til tiltalte T1 og ryge en joint. De tog derfor en taxa videre. Taxaen parkerede i en sidegade. Tiltalte gik ind i en forkert opgang i ejendommen. Derfor gik de gennem kælderen hen til den rigtige opgang. Han så ingen våben eller telefon med ledninger i lejligheden. Han har ikke tidligere set våben i lejligheden. Efter at have set billederne i sagen kan han se, at det er hans telefon, der er blevet brugt til bombeanordningen.


Foreholdt ekstrakt 3, side 100, politiets undersøgelse af telefonnumrene i anordningen ved han ikke, hvordan telefonen er havnet i lejligheden, han har nok glemt den deroppe. Det er ikke en telefon, han bruger dagligt. Det er ikke hans simkort, som er fundet i telefonen. Han har ikke kendskab til simkortet. Han ved ikke, om der var simkort i telefonen, da han glemte den i lejligheden.


Foreholdt ekstrakt 3, side 170, nederst: at telefonnummer - - - har været brugt i hans mors telefon, siger nummeret ham ikke noget. Foreholdt ekstrakt 3, side 171 siger telefonnummer - - - ham heller ikke noget Der lå en telefon på bordet ved anholdelsen. Den stammede fra hans mavetaske. Foreholdt ekstrakt 3, side 171 siger telefonnummer - - - ham ikke noget.


Foreholdt ekstrakt 3, side 177 er der indhentet historiske teleoplysninger på telefonnummer - - -, der viser, at nummeret har været i kontakt med - - -. Sidstnævnte nummer siger ikke tiltalte noget, men hvis det har siddet i telefonen fra hans mavetaske, så er det hans telefonnummer.


Foreholdt ekstrakt 2, side 119, 2. afsnit kan han ikke sige, om telefonnummer - - - er hans nummer. Det kan godt være, at han har brugt nummeret.


Det kan sagtens være andre, der har brugt hans telefon. Han låner den ofte ud.


Foreholdt ekstrakt 3, side 180 kender tiltalte ikke til alle opkaldene til »bombetelefonen«.


Foreholdt ekstrakt 3, side 181 siger opkaldene ham ikke noget.


Han ved ikke, hvem der kan have anvendt - - - nummeret i perioden. Den computer, der blev fundet hos hans mor, er hans mors arbejdscomputer. Tiltalte benytter computeren.


Foreholdt ekstrakt 2, side 164, undersøgelse af computeren kender han ikke til de hits, der er fundet på computeren vedrørende fjernbetjente mobilbomber. Han er sikker på, at det heller ikke er hans mor, der har søgt på de hits. Han vil gætte på, at det er nogen, han kender, som har siddet og søgt på det. Det har nok været nogle af hans venner og bekendte. Han boede hos sin mor i en periode.


Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at der har været over 10 personer, som har haft adgang til computeren. Nogle gange boede han hos sin mor, så havde han venner med hjemme nogle gange flere ad gangen. De har også »hængt ud« hos hans mor, når hun var på arbejde. Der var mange af hans venner, som benyttede computeren. Den stod i stuen og var til fri afbenyttelse. Han køber telefoner og tager dem med til Afrika. Han har haft rigtig mange telefoner. Han sælger telefonerne i Afrika. Det telefonnummer, der sad i telefonen, da han blev anholdt, husker han ikke, hvor længe han har haft. Hans venner lånte også hans telefoner også nogle gange til deres egne simkort. Da de kom op i lejligheden den 6. september 2008, nåede de ikke at tænde lyset, før der lød et brag, og politiet brasede ind. Han så, at der lå en masse ting på sofabordet, men han nåede ikke rigtigt at kigge på det. Han kan ikke huske præcist, hvornår han var i lejligheden i dagene før. Bombetelefonen var indkøbt for at blive taget med til Afrika.


Adspurgt af advokat Lise Holten forklarede tiltalte, at han så tiltalte T3 dagligt, de gik ud og spiste og mødtes i byen. De hyggede og så film. De kom i lejligheden og så film.


Navnet F stammer fra en bøde, der lå i hans taske. Derfor troede politiet, at det var hans navn.


Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, ekstrakt 1, side 19 er det korrekt, at han ikke ville oplyse sit navn eller udtale sig. Baggrunden herfor var, at det var så alvorligt, at han slet ikke kunne forholde sig til det.


Foreholdt ekstrakt 1, side 78 er det rigtigt, at han har forklaret sådan. Han forklarede det, fordi han havde siddet varetægtsfængslet meget længe. Han forklarede det for at komme væk. Politiet sagde, at han ville blive flyttet, hvis han tilstod. Det var den eneste grund til, at han tilstod. Det var hårdt for ham at sidde i arrestfængslet. Han var ligeglad med, at det ikke var rigtigt. Det passer ikke, at politiet oplyste ham om hans rettigheder.


Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han vidste, at han ville blive varetægtsfængslet, fordi han var efterlyst. Derfor var det ligegyldigt, om han oplyste sit navn. Vedrørende afhøringen siden 78 sagde han også til politiet, at han havde gjort det alene. Han blev ikke tilbudt at læse referatet af samtalen igennem.


Forevist tegning, ekstrakt side 223 og forklarede han supplerende, at han ikke har tegnet tegningen. Den er nok sendt til ham i et brev. Han ved ikke, hvor tegningen er kommet fra. Det siger ham ikke noget.


Forholdt, at der blev fundet en æske med afskudte patroner på hans værelse, forklarede han, at han i sin tid tog dem med hjem fra en skydeklub. Han er ikke medlem af en skydeklub. Det var en skydeklub i Helsingør. Han var der med sin familie. Hans onkel var medlem. Han fik patronerne, fordi det var sjovt. Han var barn, da han fik dem.


Forevist billede, ekstrakt 4, side 122 forklarede han, at det er et sjovt billede. Det blev taget for sjov. Han tror, at det var C's pistoler. Billedet, samme ekstrakt, side 121 er taget samme aften. De legede med pistolerne. Han er lidt i tvivl, om det var rigtige pistoler. Det er lidt over to år siden, at billederne blev taget.


Foreholdt brev, ekstrakt 4, side 197 har han skrevet rimet af efter en fange, som han sad inde sammen med. Han syntes, at det var et sjovt rim. Han håber ikke, at den, der har skrevet det, ville gøre alvor af det. Det var et opfindsomt rim. Brevet, som han skrev det i, var til G.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han, at han ikke har forsøgt at smugle brevet ud. Brevet blev sendt almindeligt og gik gennem brevkontrollen.


Forespurgt hvad han mener med Northbrigde, forklarede han, at han ikke mener noget. Han har ingen ide om, hvorfor han har skrevet det. Han vil overhovedet ikke ud og skyde på H.A.'ere. Han har heller ikke smuglet dette brev ud. Det er sendt helt almindeligt og taget i brevkontrollen.


Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han havde været i den pågældende lejlighed. Tidligere på aftenen var han sammen med nogle venner hos sin mor i - - -gade, hvor de hyggede sig. Senere tog en del af dem i byen omkring Kgs. Nytorv. Han var sammen med blandt andre C og A. Der var flere med, men dem husker han ikke. De havnede i lejligheden via en vens ven. Tiltalte var meget fuld, så han husker det ikke helt tydeligt. Der var flere mennesker i lejligheden. Han kan ikke huske navnet på ham, der boede i lejligheden. Han fik det på et tidspunkt dårligt og gik ud af lejligheden. Mens han var i lejligheden, var der nogle, som tog kokain og nogle, der snakkede og drak. Han var udenfor et stykke tid. C kom ud og sagde, at de skulle tage hjem. De gik ikke op i lejligheden igen. De tog hen til en fælles veninde på Frederiksberg.


Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han nok var i lejligheden i en halv time. Det føltes som kort tid. Han havde fået det dårligt allerede i taxaen ind til byen, men han fik det endnu værre oppe i lejligheden. Han gik derfor ud og satte sig på en trappesten. Der sad han måske en halv time.


. . .«


Tiltalte T3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1 og 2 og foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, ekstakt 1, side 24, at forklaringen godt kan passe. Tiltalte kender medtiltalte T2 og T1. De er venner. Han er kommet i lejligheden og har overnattet der en eller to gange. Han har aldrig set våben eller fjernbetjente telefoner i lejligheden. Telefonnummer - - - er hans.


Foreholdt ekstrakt 3, side 180 har han ikke kendskab til opkaldene fra hans telefon til »bombetelefonen«. Han kan ikke huske, hvad han lavede den pågældende dag, men kan fik en sms og ringede tilbage seks-syv gange. Han kan ikke huske, hvad der stod i sms'en, og han ved ikke, hvorfor han ringede tilbage. Han har været i lejligheden nogle gange, men han kan ikke huske, om han var der op til den 6. september 2008. Han har været i militæret i 9 måneder. Det var i Holstebro. Han har ikke lært at håndtere våben og sprængstoffer. Det var den almindelige værnepligt på 10 måneder, men han blev anholdt efter 9 måneder. Derfor stoppede hans værnepligt. Han blev senere frifundet i den sag, hvor han blev anholdt. Under sin værnepligt, prøvede han at skyde med geværer og raketter. Han lærte også at kaste en håndgranat. Han har ikke lært noget om sprængstoffer.


Forevist krakskort udpegede tiltalte lejligheden i - - -gade og hans egen bopæl i - - -gade samt families bopæle i nærheden og på - - - Plads. Han spiller på maskiner på - - -vej lige i nærheden af lejligheden og kommer i det hele taget meget i området.


. . .«


Vidnet pa. Kent Rådbjerg har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at han deltog i en observationsgruppe vedrørende - - -gade. Under forbikørsel så han, at gardinerne var trukket for, og at der ikke var lys i lejligheden. En af kollegaerne så to personer komme gående. De gik hen mod opgangen før 10B. Der blev ikke tændt lys i denne opgang, som er opgang 10A. Derefter så han nogle kollegaer gå ind i den rigtige opgang, opgang 10B. Observationen blev oprettet lidt over midnat. Derefter gik der nogle timer, før personerne ankom til stedet.


Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at han havde fået at vide, at det drejede sig om nogle våben i en lejlighed. Han havde ikke fået andet at vide om opgaven.


. . .«


Vidnet pa. Kenneth Fruensgaard har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at han var en del af observationsholdet. De var blevet kaldt ud til lejligheden. De var derude ved 01:00 tiden. Lejligheden så forladt ud. Der var mørkt. De holdt der et godt stykke tid, men omkring kl. 3:30 hørte han fra en kollega, at der var kommet en taxa. Han så to personer låse sig ind i opgang 10A. Han kunne se den ene gå ned i kælderen. Den anden mand tog et par trin opad, men gik derefter efter den anden ned i kælderen. Kort tid efter så han dem dukke op i opgangen 10B. Kort efter blev der tændt lys i lejligheden. Der gik et lille stykke tid, så blev altandøren åbnet på klem. Lidt efter blev den åbnet helt, og der kom en person ud i en hvid undertrøje. Personen rystede en pose ud over altanen. Derefter skete anholdelsen. Han kendte ikke til opgaven på forhånd. Han havde kun fået at vide, at der måske var nogle våben i lejligheden. Det havde han fået at vide samme dag.


Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at han så det, der skete, fra en bil, der holdt parkeret ved modsatte fortov.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at der blev tændt lys i det, han formodede måtte være stuen. Han kan ikke huske, hvor mange vinduesfag, der var. Han er sikker på, at der blev tændt lys.


. . .«


Vidnet pa. Michael Holmen har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at han deltog i en observationsgruppe. Han observerede lejligheden. På et tidspunkt kl. 03:37 kom der en taxa, som holdt i - - -gade, der er en sidegade til - - -gade. Der steg to personer ud. De gik mod - - -gade med en indbyrdes afstand på 5 meter. De havde hver en plastikpose. De gik ind i opgang 10A. Derefter kunne han ikke se mere. Observationsgruppen havde fordelt opgaverne imellem sig. Observationerne bliver til sidst samlet i en rapport.


Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at han ikke tidligere havde hørt om lejligheden, han havde blot fået at vide, at der kunne være tale om en interessant lejlighed. Der kunne være tale om våben. Han sad alene i en bil og observerede.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han blev siddende i bilen, indtil han fik besked om, at nu var opgaven afsluttet. Han havde meget lidt udsyn til lejligheden.


. . .«


Vidnet pa. Søren Bengaard Andersen har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Politiassistent Søren Bengaard Andersen mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.


Vidnet forklarede, at han deltog i en anholdelsesaktion i - - -gade. Han blev tilkaldt efter anholdelsen var foretaget for at sørge for hjemtransport. Han observerede to personer, der var anholdt. Det var en almindelig lejlighed, men den var sparsomt møbleret. Der lå en pistol frit fremme på bordet. Der lå en maskinpistol i rummet ved siden af på gulvet. Våbnene lå synligt fremme.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han, at pistolen lå på et sofabord. Der var også et askebæger på bordet. Han bed ikke mærke i, om der var rodet på bordet.


. . .«


Vidnet kaptajn P.B.O. Jegsen har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at han er kaptajn i hæren. Han er chef for ammunitionsrydderne. Han har lavet en erklæring, ekstrakt 1, side 264 om anordningen. Der var tale om en træplade med anordningen på. Det var en mobiltelefon, der var sat fast på pladen. Der sad nogle ledninger. Anordningen kunne bruges til at antænde noget. Han har aldrig set sådan en anordning før. Mobiltelefonen sørger for at holde ledningerne sammen, når den aktiveres ved vibration. Batterierne fra lygterne genererer strømmen. Det er muligt at ringe til telefonen og derved antænde noget. Når der ringes op, sker der en sammenkobling af ledningerne, som kortslutter. Der var en pære, hvor toppen var skruet af. Det er glødetrådene i pæren, der antænder. Der fremkommer utrolig høj varme i kort tid. Anordningen kan anvendes til at antænde hvad som helst, men også til at antænde en bombe. Der skal sprængstof til for at lave en sprængning. Formbart sprængstof kræver en detonator. Man kan købe en detonator. Det kræver en specialtilladelse. Detonatorer bruges i industrien. TATP er hjemmelavet sprængstof og kan i mindre mængder også bruges som detonator. En lillefingerspids TATP er nok. Gas kan også antændes via anordningen. Vidnets enhed så en film på youtube. Da han havde set den, kunne han godt se, hvor ideen kom fra. Den eneste forskel på anordningen og filmen er, hvor vibratoren sidder i telefonen.


Der afspilledes sekvens fra internettet »phone detonator tips«. Vidnet forklarede, at man ser, hvordan man kan lave en antændelse af noget. Han har ikke tidligere set sådan noget før. Han vidste heller ikke, at der lå sådanne instruktioner på internettet.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han ikke ved, om anordningen fra stedet er lavet på stedet eller bragt til stedet. Alle elementer var ikke fastgjort til pladen. Batterierne var ikke fastgjort.


Adspurgt af advokat Lise Holten forklarede vidnet, at han i forbindelse med undersøgelsen så telefonen på et billede, resten af anordningen havde han ude hos sig. Det var et meget ustabilt system. Ledningerne sad meget tæt. Hvis det hele var sluttet sammen, og man gik hen ad gulvet, så ville man risikere, at der skete antændelse. Man kan godt installere anordningen færdig derhjemme og derefter bringe den derhen, hvor den skal sprænge, men man vil bringe selv sig i fare. Umiddelbart skal man først sætte anordningen helt sammen, der hvor man skal bruge den. Ledningerne er fikseret på træpladen. Det er for at holde ledningerne fra hinanden. Man kan også holde ledningerne fra hinanden ved at holde et stykke papir imellem dem. Pæren var ikke fastsat på pladen. En detonator er på størrelse med en blyant. Pæren var filet, så der kunne hældes TATP i den, derved kan den fungere som en detonator. Gas kan ikke umiddelbart bruges til at antænde sprængstof. En gasbeholder alene kan bruges som en bombe. Denne anordning kan bruges til at antænde en gasbeholder, hvis der siver lidt gas ud. Vidnet har ikke set plastisk sprængstof fra lejligheden. Man bruger blindt sprængstof, når man øver. Man kan bruge modellervoks til at øve med. Det forveksles ofte med skarpt sprængstof, men professionelle kan se forskel.


Det er ikke svært at lave den anordning, der lå i lejligheden, men det kræver lidt mere kendskab at lave anordningen med glødepæren. Måske har man brugt træpladen for at have styr på tingene, eller af sikkerhedsmæssige hensyn, for at fiksere ledningerne, så de ikke rørte ved hinanden.


. . .«


Vidnet seniorsergent Jens Blok har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at han er seniorsergent i hæren. Han har lavet et forsøg, hvor der sprængt en mængde sprængstof svarende til den mængde blindt sprængstof, der blev fundet i lejligheden. Til forsøget er brugt 487 gram sprængstof. Forbrændingshastigheden er 7.900 meter i sekundet. Middelværdien for forbrændingshastighed ligger på ca. 4000-5000. Et kilo laver 740 liter sprænggas, når det omdannes ved en temperatur på omkring 4.000 grader. Hvis de tal sættes ind i en anerkendt beregningsmodel, så kommer der et overtryk på 320.000 atmosfære i sprængningsøjeblikket. Forsøget viser, at bilen sprænger i alle samlinger.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen om hærens standardsprængstof forklarede vidnet, at de benyttede standardsprængstof til forsøget. Det havde politiet bedt dem om. Der er mange kommercielle typer sprængstof. Der er kraftigere sprængstoffer, og der er langt mindre kraftige sprængstoffer, som for eksempel bruges til minedrift etc. Forbrændingshastighederne kan være meget forskellige alt efter, hvor kraftigt sprængstoffet er. Det har betydning for sprængeffekten, at stoffet lukkes inde i en bil. Trykket bliver meget større i mindre rum end i større, men kraften er den samme. Det mildeste sprængbare sprængstof er mindre knusende end det kraftige. Ved minedrift bruger man mindre kraftigt sprængstof for at få store brudstykker, ellers ville granitten blive helt knust.


Der afspilledes DVD-film. Vidnet forklarede, at sprængstoffet efter anmodning fra politiet skulle lægges under forsæderne. De samme skader ville kunne ske uanset, hvor sprængstoffet havde været placeret.


. . .«


Vidnet pa. Thomas Dreyer Sørensen har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at han havde undersøgt den omhandlede computer. Han fik den ind og lavede først en sikring af indholdet, således at dette blev lagt på filer, som man derefter arbejdede videre med. Det var ikke muligt at ændre i computerens indhold efter, at han havde sikret indholdet.


Der skete dokumentation af erklæring, ekstrakt 2, side 166 ff., udarbejdet af vidnet.


Vidnet har foretaget en søgning af alt det data, der er listet på computeren. Undersøgelsen er foretaget på hele computerens indhold således også på midlertidigt lagrede artikler fra internettet.


Hvis man sletter en fil, så eksisterer filen og pladsen stadig, pladsen fremgår bare som ledig og kan optages af en ny fil. Den gamle fil ligger derefter i et såkaldt uallokeret område.


Hvis der er søgt på noget på internettet, så kan det ses i det uallokerede område. Man kan ikke se, hvornår søgningen er foretaget. Man kan se, hvor mange resultater søgningen har givet, men ikke om brugeren har været inde på de enkelte resultater. Man kan ikke sige, om brugerne har været inde på diverse hjemmesider. Hjemmesiderne kan være registreret i computeren, fordi brugerne har været inde på en anden hjemmeside, som listede den pågældende hjemmeside.


Der er søgt specifikt på www.youtube.com/watch?v=Oyp8eo. Det kan kontasteres, at der har været mange søgninger på denne adresse på computeren, og at brugeren har været inde på siden. Computeren har registreret siden 326 gange.


De øvrige sekvenser fra youtube er ikke nødvendigvis besøgt, men kan have lagret sig på anden vis.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han ikke kan sige, at der er søgt på www.youtube.com/watch?v=Oyp8eo 326 gange. Teksten lægger sig flere steder, når en søgning foregår. Hvis man søger på »how to make«, vil alle resultater blive lagt på computeren. Hvis en søgning kun ligger der en gang, er den formentligt kun blevet listet en gang i forbindelse med selve søgningen. Det kan konkluderes med sikkerhed, at hjemmesiden www.youtube.com/watch?v=Oyp8eo har været besøgt, fordi der er så mange hits på den. Det kan også konstateres, at det ikke blot stammer fra en søgning. Det var ikke muligt at undersøge, om der var flere brugerprofiler på computeren. Man kan ikke se, hvilken brugerprofil en tekststreng hører ind under. Det er ikke muligt at se, hvor noget stammer fra, når det ligger i uallokeret område.


Det er muligt, at nogle af de registrerede film fra youtube har ligget på computeren, men de lå der ikke på undersøgelsestidspunktet. Man kan ikke sige noget om, hvor længe en film har ligget på computeren eller hvor længe den ligger der, før den bliver slettet.


. . .«


». . .


Vidnet vedstod supplerende erklæring af 10. november 2009. Han forklarede, at han havde fundet dataene fra computeren frem igen efter sidste vidneforklaring. Vidnet redegjorde for, hvordan han havde søgt på computeren og foretaget den supplerende undersøgelse. Undersøgelsen viste en lagret kopi af hjemmesiden »how to make a cell-phone detonator« på computeren. På den baggrund kunne det konstateres, at computeren havde besøgt hjemmesiden den 2. september 2008 kl. 20:25. Siden den første erklæring er afdelingen blevet bedre til at foretage disse undersøgelser. Computeren havde også besøgt andre sider, der viser, hvordan man laver forskellige former for detonatorer og antændingsanordninger. Disse besøg var foretaget den 2. og 3. september 2008.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at tiden fremkommer ved en omregning af den tidskode, der står på samme linie. Tidskoden på den pågældende film er ikke angivet i erklæringen. Filmen starter automatisk, når man går ind på siden. Filmen vil stoppe, hvis man klikker væk fra siden. Det kan ikke konkluderes, hvornår der er klikket væk fra filmen, eller om den er spillet til ende.


Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at han ikke var klar over denne nye teknik, da han var inde og afgive vidneforklaring sidst. Efter han havde dataene fremme igen efter sidste vidneforklaring, så han, at tidskoderne var der, og at der var mulighed for omregning.


Der afspilledes de i erklæringen nævnte filmsekvenser, som computeren også havde besøgt. 1. sekvens var blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 20:56. 2. sekvens var blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 20:53. 3. sekvens var blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 20:56. 4. sekvens var blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 21:00. 5. sekvens var blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 20:57. 6. sekvens var blevet besøgt den 3. september 2008 kl. 20:58. 7. sekvens var blevet besøgt den 2. september 2008 kl. 20:18. 8. sekvens blev besøgt den 3. september 2008 kl. 20:45. 9. sekvens blev besøgt den 3. september 2008 kl. 20:46. 10. sekvens blev besøgt den 3. september 2008 kl. 20:44. 11. sekvens blev besøgt den 2. september 2008 kl. 20:22.


. . .«


Vidnet ka. Peter Dalegaard har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at afhøringen blev foretaget, fordi T2 havde kontaktet afdelingen og sagt, at han ville tale med vidnet. T2 forklarede, at han havde oplysninger til sagen. Vidnet oplyste T2 om hans rettigheder. T2 forklarede, at de våben, der blev fundet, havde han stjålet fra nogle andre og anbragt i lejligheden. Modellervokset havde han fundet i tasken. Han havde sat den på anordningen for at gøre det mere interessant for en køber. Det var ikke vidnets opfattelse, at T2 fremkom med forklaringen for at blive forflyttet.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han har set T2 mange gange og var bekendt med, at T2 var utilfreds med at sidde på politigården. Han havde det svært med at sidde der. Han havde spurgt, om han kunne blive flyttet. Vidnet havde sagt, at det var ikke hans opfattelse. Vidnet kan ikke have sagt, at nye oplysninger ville føre til, at han kunne blive flyttet. Det har vidnet slet ikke indflydelse på. Vidnet er sikker på, at han oplyste T2 om hans rettigheder i forbindelse med samtalen. Samtalen foregik i et besøgslokale på politigården. Den tog ca. 6-8 minutter. Der blev afholdt en samtale, fordi T2 havde sagt, at han havde nogle få oplysninger, og at han derefter ikke ville udtale sig mere. T2 ville ikke afgive en egentlig forklaring. Det er ikke unormalt, at arrestanter indimellem vælger at ville tale med politiet, så det undrede ham ikke. Vidnet fandt ikke hele forklaringen troværdig, da han vidste, at T2 ikke havde været alene om det. Fire dage efter samtalen henvendte vidnet sig til T2 for at få en uddybende afhøring, men det ønskede T2 ikke. Vidnet opfattede det ikke på nogen bestemt måde, at T2 ikke ville tale med ham. Vidnet tog ikke notater under samtalen med T2. Han kan ikke huske, hvornår han skrev forklaringen ned. T2 havde været anbragt flere steder, men første sted forsøgte han at smugle et brev ud, og det andet sted fik han fat i en mobiltelefon. Derfor kom han på politigården. Politigården er et sted for særlige fanger. Der er ingen retningslinier for, hvor længe man kan sidde der. Vidnet kender ikke til praksis. Arrestanterne giver udtryk for, at det er værre at sidde på politigården end andre steder.


. . .«


Vidnet D har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Foreholdt sin forklaring i dombog af 10. juli 2008, tillægsekstrakt A, side 11 og dombog af 8. oktober 2008, tillægsekstrakt A, side 45 vedstod vidnet forklaringerne.


Vidnet forklarede supplerende, at han var meget påvirket, da han kom hjem i sin lejlighed. Der var ca. tre fremmede i lejligheden, men der kan godt have været flere. Han kan i glimt huske forløbet vedrørende overfaldet, men han har svært ved at huske, om der var flere end fire personer til stede. Han husker ikke noget sammenhængende. Han kan ikke huske, om han havde mødt nogen før, eller om han fulgtes med nogen til lejligheden.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han husker episoden meget dårligt, fordi han havde drukket meget Ved 20:30-tiden havde han taget lidt kokain. Der var tale om meget lidt måske en tiendedel gram.


Foreholdt tillægsekstrakt B, side 49, sidste afsnit kan han ikke huske, at han har forklaret sådan. Hvis politiet har skrevet det ned, kan det godt passe, at han har forklaret sådan. Han huskede nok bedre på det tidspunkt, fordi det var tidsmæssigt tættere på episoden. Han husker ikke, hvordan personerne fra lejligheden så ud.


. . .«


Vidnet E har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Foreholdt sin forklaring fra sin egen sag, ekstrakt A, side 9 vedstod vidnet forklaringen.


Vidnet forklarede, at det var A, der tilbød ham at købe en audi. Han vidste ikke, hvor A havde bilen fra. Han syntes ikke, at det var mærkeligt, at han blev tilbudt at købe en bil på den måde, men han havde regnet ud, at bilen var stjålet.


. . .«


Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Foreholdt sin forklaring i dombog af 10. juli 2008, tillægsekstrakt A, side 7 samt forklaringen fra grundlovsforhøret den 1. februar 2008 vedstod vidnet forklaringerne.


Foreholdt sin forklaring i dombog af 8. oktober 2008, tillægsekstrakt A, side 35 vedstod vidnet forklaringen.


Vidnet forklarede, at A til sidst var alene i lejligheden. Han husker ikke, at der skulle have været tumult i lejligheden, mens han var der. Forurettede har sagt en masse, som ikke passer. Vidnet fulgtes med T2, da de gik. Han kan ikke huske, om T2 var dårlig, da de gik.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han i begyndelsen var alene i lejligheden med forurettede. Derefter kom T2 med en ven. Vidnet husker ikke, om T2 var dårlig, eller om han gik ned på gaden. Vidnet vil ikke afvise T2's forklaring, for han var selv så påvirket, at han ikke husker noget.


. . .«


Vidnet C har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Foreholdt sin forklaring i dombog af 10. juli 2008, tillægsekstrakt A, side 10 og forklaring i dombog af 8, oktober 2008, tillægsekstrakt A, side 30 vedstod vidnet forklaringerne.


Vidnet forklarede, at han forlod lejligheden sammen med B og T2. Der var ikke tumult, mens vidnet var i lejligheden. Mandens forklaring om, at han blev overfaldet, er ikke rigtig. Manden tog masser af coke. Vidnet og T2 tog videre i byen, men vidnet var meget fuld og tog derfor hjem. T2 var meget glad og i godt humør. Han havde ikke fået for meget at drikke og var ikke dårlig.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at de ikke havde fået særlig meget at drikke, da de kom til lejligheden. Han kan ikke sige, om T2 havde drukket noget, før de mødtes. T2 forlod lejligheden på et tidspunkt. Han skulle ud. Vidnet mødte T2 udenfor bagefter. De forlod ikke lejligheden sammen. Han så T2 stå ved en taxa, da han kom ud. T2's forklaring om, at han var dårlig, kan godt passe.


. . .«


Vidnet A har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet blev foreholdt tillægsekstrakt A, side 4, som er hans forklaring fra grundlovsforhøret og side 4, som er hans forklaring under hovedforhandlingen samt tillægsekstrakt B, side 70, afhøringsrapport og tillægsekstrakt A, side 43, som er hans forklaring afgivet i sagen mod C. Vidnet vedstod, at han havde afgivet disse forklaringer tidligere. Forklaringen fra grundlovsforhøret er ikke rigtigt. Han forklarede det rigtige under hovedforhandlingen. Han var sur på B og havde derfor først afgivet den forkerte forklaring. Vidnet har ikke set den danske mand blive overfaldet i lejligheden. Han var sur på B, fordi B havde skudt skylden på vidnet. C og T2 gik før vidnet fra lejligheden. T2 havde det fint, da han gik fra lejligheden. Han havde drukket en del, så han var fuld. Vidnet var også selv fuld.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at T2 gik ligeså snart stemningen i lejligheden begyndte at blive dårlig. Vidnet havde drukket rimeligt meget. Det kan godt passe, at T2 gik et stykke tid før, men han kan ikke sige hvor længe, for han var meget fuld og havde ingen tidsfornemmelse. Forklaringen i vidnets egen sag om, at han gik sammen med C og T2 skal forstås således, at han gik lige efter dem.


. . .«


Vidnet pa. John Pedersen har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at han er ansat hos NEC. Han beskæftiger sig med bandekriminalitet. NEC er den enhed, der står for systematisk indsamling af oplysninger om bander. De indsamler data fra alle politikredse i Danmark.


Foreholdt rapport af 10. november 2009 vedrørende de tiltalte forklarede vidnet, at politiet ikke har modtaget indberetninger om, at de pågældende er medlemmer af bander, men at de på baggrund af forskelligt materiale har vurderet, at de pågældende er medlemmer af bander. Det politiet benævner Mjølnerparken er et kriminelt netværk. Bandemedlemmerne bruger ikke selv dette navn. De tiltalte har alle tilknytning til det kriminelle netværk, Mjølnerparken. Det kriminelle netværk skal forstås som flere kriminelle, der samarbejder om kriminalitet, men med en løsere struktur end motorcykelbander. De samarbejder blandt andet om hashklubber og om den aktuelle konflikt mod HA og AK 81. AK 81 er en støttegruppe, der arbejder for HA. De har i flere episoder været i konflikt med indvandrerbander, herunder med Mjølnerparkbanden, Mjølnerparkbanden var også involveret i en konflikt i 2007 med en anden indvandrerbande fra Sjælør. Hashmarkedet er temmelig sikkert en del af grundlaget, men hævnmotiver har også indflydelse på konflikterne. Tiltaltes roller i Mjølnerparkbanden er ikke defineret nærmere, men de er medlemmer af grupperingen. Grupperingen af unge med tilknytning til Mjølnerparken kan karakteriseres som en bande. En bande er i denne forstand et kriminelt netværk, der samarbejder om kriminelle aktiviteter.


Adspurgt af advokat Ulla Paabøl forklarede vidnet, at konklusionen er truffet på baggrund af alle de informationer, der er om de tiltalte. Ordet »oplyst« i rapporten er misvisende. Der burde stå på baggrund af de informationer, som politiet er i besiddelse af. Han kan ikke fortælle nærmere disse oplysninger, men konklusionen om tilhørsforholdet til Mjølnerparken er truffet på baggrund af de tiltaltes færden og omgangskreds samt de aktiviteter, som de tiltalte er involveret i, herunder strafbare forhold. Det, som de pågældende har været sigtet eller dømt for, kan naturligvis lægges frem, men resten af oplysningerne kan ikke lægges frem. Politiet opsamler de relevante informationer, som relevante personer kommer med. De modtager også kildeoplysninger. De vurderer kildeoplysningerne. Kilderne er altid en politimand bekendt og verificeres hver gang.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han ikke har skrevet rapporterne, formuleringerne som nævnt før er forkerte. Informationerne er ikke kun fra 2008. Vidnet har viden om, at tiltalte T2 har tilknytning til hashklubber. Han har informationerne fra politikredse, der har truffet tiltalte T2 i hashklubber. Der kan være flere elementer. Det er hashklubber i kvarteret omkring Mjølnerparken. Det er kun en af faktorerne. Vidnet har ikke det nøjagtige tal for, hvor mange gange tiltalte T2 er blevet truffet i hashklubber. Det er politiets vurdering, at der er flere, der tager teten for den kriminalitet, der foregår i Mjølnerparkgruppen, men de tiltaltes roller kan han ikke redegøre nærmere for. De kriminelle grupperinger som Mjølnerparkgrupperingen melder ikke offentligt ud, hvem de er i konflikt med. Et kriminelt netværk defineres som flere personer, der samarbejder om kriminelle aktiviteter. Der har været en række sammenstød og konfrontationer mellem Mjølnerparken og AK81 og HA. Der har været over 10 involveret personer heri. Mjølnerparkgruppen består af ca. 30 personer. Der har været flere slagsmål og skudepisoder. Vidnet ved ikke, hvor mange der er blevet dømt i de enkelte sager.


Adspurgt af advokat Lise Holten forklarede vidnet, at det samme gælder for tiltalte T3. Han er også antruffet i hashklubber. Politiets viden om ham bygger på tilgængelige informationer. Anonyme kilder og oplysninger skal underbygges og verificeres.


Vidnet er ikke bekendt med diverse bandeudtryk og slang.


. . .«


Vidnet F har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at han er ansat hos Ericsson. Ericsson varetager TDC's master. Masten - - -, site - - - dækker - - -gade 10B.


Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen dækkes - - -gade også af andre master, men denne er dominerende. Der er tre primære sites, som dækker området. Dertil kommer sekundære sites. Hvis man er i - - -gade og ringer op, så går man på - - -masten i normale tilfælde, men hvis den er fyldt op, så går man på andre master. Masten i - - - kan rumme ca. 24 talende. Der er ca. 500 meter mellem sites i København. En site dækker ca. 250 meter. Det er muligt at gå på en mast, der ligger 500 meter væk. 270 grader beskriver den retning, som sendemasten peger. Sendemasten dækker de grønne områder på det medbragte og fremviste kort. Der kan være større dækning på grund af spejling. Man kan også blive koblet på andre master, hvis der er for mange brugere på den primære mast.

. . .«

Vidnet G har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . .


Vidnet forklarede, at hun er ansat hos Telenor-sonofon. Telemasterne - - - og - - - samt - - - og - - - dækker - - -gade 10B. De fire master er primære. Hvis der er mange brugere tæt på en af masterne, så dækker en af de andre måske bedre. Jo flere brugere, der er på en mast, jo dårligere dækker masten, fordi den er optaget.


. . .«


Vidnet H har til retsbogen afgivet følgende forklaring:


». . . 


Vidnet forklarede, at han er ansat hos Telia. Mastecellen - - - og - - - dækker adressen - - -gade 10 B. - - - dækker primært adressen. - - - ville kunne dække - - -gade, men den er sekundær i forhold til - - -. - - - er den stærkeste til dækning af - - -gade. Der er 188 meter fra - - - til - - -gade 10 B, så den har den bedste dækning. Der er også sekundære master, som dækker adressen. Dækningen hopper over på en anden mast, hvis den måler, at dækningen er bedre på en anden mast. Det kan for eksempel ske, hvis man går gennem særligt materiale, mens man taler. Mast - - - står på - - - Plads og kan dække - - -gade 10 B, men det er usandsynligt. Hvis de radiotekniske forhold gør, at den er stærkest, kan man gå på den, ellers vil man ikke gå på den. Refleksioner på bygninger kan betyde, at man går på en anden mast, men det er millisekunder, det drejer sig om.


. . .«


Oplysninger i sagen.


Der er vedrørende forhold 1 og 2 dokumenteret ransagningsrapport.


Der er endvidere dokumenteret Kriminalteknisk Erklæring af 9. oktober 2008 fra Kriminalteknisk Center, Våben- og Sporsektionen, hvoraf blandt andet fremgår, at de af forhold 1 omfattede våben er funktionsdygtige.


Der er dokumenteret Daktyloskopisk Erklæring af 17. oktober 2008 fra Kriminalteknisk Center, hvoraf det fremgår, at der er tale om blindt sprængstof.


Der er i forhold 3 dokumenteret blandt andet journal fra Rigshospitalet vedrørende undersøgelse af D, Kriminalteknisk Erklæring af 31. januar 2008 vedrørende gerningsstedet samt fotos af D efter røveriet og fotos af hans lejlighed.


Personlige oplysninger.


Der er af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik foretaget en mentalundersøgelse vedrørende tiltalte T1, hvoraf følgende blandt andet fremgår af konklusionen:


»Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have være sindssyg på tidspunkterne for den påsigtede kriminalitet. Han er begavet inden for normalområdet. Han lider ikke af epilepsi eller andre organiske hjernesygdomme.


Observandens forældre er af marokkansk oprindelse, men han er født og opvokser her i landet. Han har gået 10 år i skole uden afsluttende prøve, og i skolen var han urolig, ukoncentreret og læste ikke lektier. Han har ingen uddannelse og har aldrig haft tilknytning til arbejdsmarkedet.


Observanden har haft et mangeårigt, periodevist dagligt hashmisbrug, men har formentligt ikke misbrugt andre euforiserende stoffer eller alkohol.


Ved mentalundersøgelsen er observanden fundet personlighedforstyrret, umoden, selvovervurderende og tilbøjelig til at placere skyld og ansvar i omgivelserne.


Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig, kan imidlertid ikke anbefales foranstaltninger, jf. samme lovs § 68,2., som mere formålstjenlige end almindelig straf til imødegåelse af en formentlig ikke ubetydelig risiko for fremtidige ligeartet kriminalitet.«


Tiltalte T1 er tidligere straffet


ved Københavns Byret, 2. afdeling, af 28. februar 2005. Fængselsstraf i 6 måneder, heraf 5 måneder betinget. Betingelser indtil den 19. maj 2005. Bøde kr. 19.000,00, forvandlingsstraf i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, § 293A og § 285, jf. § 276, våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1 og 2, våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 5 og 7, og §§ 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, og færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, og § 118, jf. § 3, stk. 1. I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 2, mod en prøvetid på 2 år, og i prøvetiden indtil det efter § 40 i lov om social service efter kommunens bestemmelser, og efter sit fyldte 18. år undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen. I medfør af straffelovens § 61, stk. 2, fællesstraf omfattende den betingede dom af 19. december 2003. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, og til dels § 77 A konfiskation af knojern, foldekniv og samuraisværd.


ved Københavns Byret, 29. afdeling, af 19. maj 2005. Fængselsstraf i 1 år og 3 måneder. Betingelser indtil den 23. januar 2006. 6 måneder af straffen skal afsones for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 291, stk. 2, og § 293A, jf. til dels § 21, samt færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Fuldbyrdelsen af den resterende del af straffen udsættes i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, mod en prøvetid på 2 år. I medfør af straffelovens § 61, stk. 1 og 2. Fællesstraf omfattende den betingede del af dommen af 28. februar 2005. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, konfiskation af koben og skruetrækkere. Løsladt den 5. oktober 2005.


ved Københavns Byret, 10. afdeling, af 23. januar 2006. Fængselsstraf i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. punkt, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 6698 af 3l. august 1993 § 27, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 29, og straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276. I medfør af straffelovens § 61, stk. 2, fællesstraf, der tillige omfatter den betingede del af dom af 19. maj 2005. I medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskation af kokain, 120 euro og 25 ægyptiske piastres.


ved Københavns Byret, 1. afdeling, af 14. december 2006. Fængselsstraf i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, og § 244, jf. § 247, stk. 1. Løsladt den 26. februar 2007. Prøvetid indtil den 26. februar 2009. Ifølge fængslets resolution af 8. februar 2007 prøveløsladt mod 2 års herunder 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Reststraf 221 dage. Afsoningen omfattede tillige dom af 23. januar 2006.


ved Retten i Lyngby af 27. juni 2007. Fængselsstraf i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276. Det har sit forblivende med hensyn til reststraffen ved prøveløsladelsen af 26. februar 2007. Løsladt den 23. juli 2008.


Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 6. september 2008.


Der er af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik foretaget en mentalundersøgelse vedrørende tiltalte T2, hvoraf følgende blandt andet fremgår af konklusionen:


»Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Observanden er begavet inden for normalområdet, og han lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.


Observanden er født og opvokset hos sin moder på Nørrebro, men har nogle gange besøgt sin fader i Gambia, hvorfra denne stammer. Observanden har på det oplyste haft en tryg opvækst, men har tidligt udvist symptomer på adfærdsforstyrrelser, hvilket har medført en del skoleskift, og han har siden 13 års alderen udvist kriminel adfærd og senere afsonet flere domme, bl.a. for vold. Han er aktivt hashbrugende, men har nægtet brug af euforiserende stoffer i øvrigt. Han synes aldrig at have haft et overforbrug eller et misbrug af alkohol, om end han har fremhævet, at han, såfremt han har indtaget alkohol, har haft en tendens til at foretage uhensigtsmæssige handlinger.


Ved aktuelle undersøgelse er observanden fundet præget af betydelig personlighedsforstyrrelse. Han har således fremtrådt ganske styrende i undersøgelsessituationen, ligesom han har udvist tendens til letvakt irritabilitet og aggression, specielt såfremt emner blev for nærgående. Han synes ligeledes i besiddelse af en betydelig til tider overdreven selvsikkerhed og selvværdsfølelse. Videre findes han præget af en betydelig tendens til ansvarsfralæggelse, ligesom man får indtryk af, at hans fornemmelse for andre menneskers følelser og reaktioner er ganske mangelfuld.


Observanden findes herefter omfattet af den i straffelovens § 69 nævnte personkreds. Der må, ud fra hans særlige personlighedsmæssige egenart, antages at bestå en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet. Man kan imidlertid ikke, såfremt han findes skyldig, pege på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt., som værende mere formålstjenlige til at forebygge denne risiko end evt. forskyldt straf.


Under hensyntagen til tidligere og aktuelle påsigtede kriminalitet samt observandens særegne personlighedsstruktur, antages han at frembyde en sådan nærliggende fare for andres live, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.«


Retslægerådet er den 6. oktober 2009 fremkommet med følgende udtalelse vedrørende tiltalte T2:


»Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af den 22.06.09 fra overlæge Ulla Noring, Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, om T2 udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet.


T2 er opvokset under normale forhold. Fra den tidlige ungdomsalder har han i tiltagende grad været adfærdsmæssigt utilpasset, hvilket blandt andet har medført flere skoleskift og dagophold i pædagogiske institutioner. Skolegangen er afsluttet med folkeskolens afgangsprøve på specialskole for utilpassede unge. Han har flere gange påbegyndt uddannelse, men er senest ophørt i forbindelse med varetægtsfængsling. T2 er flere gange tidligere idømt frihedsstraffe for personfarlig kriminalitet. T2 misbruger hash. Han har oktober 2008 angivet at være hørelseshallucineret, men senere anført, at det var med henblik på at komme ud af isolationsfængsel. T2 har aldrig været behandlet med antipsykotisk virkende medicin, og han har ikke tidligere været i psykiatrisk behandling.


Ved mentalundersøgelsen findes T2 personlighedforstyrret, især selvovervurderende, ansvarsfralæggende og med let vakt vrede. Den kliniske vurdering bekræftes af en psykologisk undersøgelse.


Retslægerådet finder T2 omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan rådet ikke pege på foranstaltninger efter samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end eventuelt forskyldt straf, til imødegåelse af en betydelig og nærliggende risiko for ny personfarlig kriminalitet.


Retslægerådet finder det ikke sikkert dokumenteret, at T2 udgør en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring findes påkrævet for at forebygge denne fare.«


Tiltalte T2 er tidligere straffet


ved Retten i Gentofte af 20. november 2003. Fængselsstraf i 8 måneder, heraf 5 måneder betinget. Betingelser indtil den 22. juni 2004. Ubetinget del af straffen udstået ved varetægt for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, § 244, til dels jf. § 247, stk. 2, § 245, stk. 1, § 285, stk. 2, jf. § 277, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 290, stk. 1, jf. § 288, samt våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, jf. straffelovens § 86, stk. 1. I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, udsættes fuldbyrdelsen af den resterende del af straffen mod en prøvetid på 2 år fra doms dato, og i 1 år undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskation af 1 foldekniv og 1 machete. Løsladt den 17. september 2003.


ved Københavns Byret, 33. afdeling, af 22. juni 2004. Fængselsstraf i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, § 266, § 288, stk. 1, nr. 2. I medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, fællesstraf, der tillige omfatter den betingede del af dom af 20. november 2003. Løsladt den 1. december 2004. Prøvetid indtil den 4. marts 2005. Ifølge fængslets resolution af 29. november 2004 prøveløsladt mod 2 års prøvetid, heraf 6 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Reststraf 84 dage.


ved Københavns Byret, 1. afdeling, af 4. marts 2005. Fængselsstraf i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 290, stk. 1. I medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, fællesstraf, der omfatter reststraf på 84 dage fra prøveløsladelse ved dom af 22. juni 2004. Løsladt den 8. april 2005. Prøvetid indtil den 10. maj 2006. Ifølge fængslets resolution af 6. april 2005 løsladt på prøve mod 2 års prøvetid, heraf 12 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Reststraf 58 dage.


ved Københavns Byret, 22. afdeling, af 10. maj 2006. Fængselsstraf i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 124, stk. 1, § 164, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 10, stk. 3, 2. punkt, jf. § 4, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og bilag 1, liste A, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89. Fællesstraf, der tillige omfatter reststraf 58 dage ved prøveløsladelse af 8. april 2005. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskation af oversavet haglgevær nr. 51431 66 og 15 haglpatroner.


ved Københavns Byret, 14. afdeling, af 19. oktober 2006. Fængselsstraf i 4 måneder for straffelovens § 123. Løsladt den 10. april 2007.


ved Retten i Lyngby af 27. juni 2007. Fængselsstraf i 4 måneder. Klipværdi: 01. For overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, samt færdselslovens § 117 D, jf. § 56, stk. 1, og § 118, jf. § 4, stk. 1, og våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 6 og 9. Konfiskation af hash og konfiskation in solidum af 4.549 kr. samt diverse effekter. Løsladt den 15. oktober 2007.


ved Retten i Svendborg af 29. januar 2008. Tillægsstraf af fængsel i 6 måneder. Udeblivelsesdom, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 1, til dels nr. 2 og nr. 11, jf. § 89.


Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 6. september 2008.


Der er ikke under sagen indhentet personundersøgelser vedrørende tiltalte T3. Tiltalte T3 har om sine personlige forhold forklaret, at der står en lejlighed klar til ham, når han bliver løsladt, og at han derefter skal i gang med at arbejde.


Tiltalte T3 er tidligere straffet


ved Københavns Byret, 23. afdeling, af 3. juli 2003. Fængselsstraf i 10 måneder, heraf 5 måneder betinget. Betingelser indtil den 3. juli 2005 for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 2, mod en prøvetid på 2 år, heraf 1 år under tilsyn af Kriminalforsorgen. Dommen anket den 3. juli 2003. Østre Landsret af 1. marts 2004. Fængselsstraf i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1. Løsladt den 16. september 2005. Prøvetid indtil den 23. maj 2006. Ifølge statsfængslet Møgelkærs resolution af 8. september 2005 prøveløsladt mod 2 års prøvetid, heraf 1 år under tilsyn af Kriminalforsorgen. Reststraf 122 dage.


ved Retten i Lyngby, 1. afdeling, af 23. maj 2006. Fængselsstraf i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21 og § 279, færdselslovens § 117D, jf. § 56, stk. 1, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. I medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, fællesstraf, der omfatter reststraf på 122 dage.


ved Københavns Byret, 1. afdeling, af 14. november 2008. Fængselsstraf i 8 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 192A, stk. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, lov om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskation af en pistol af mærket Glock, patroner, hash og en skruetrækker. Løsladt den 14. april 2009.


ved Københavns Byret, 2. afdeling, af 22. maj 2008. Fængselsstraf i 20 dage for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, og færdselslovens § 56, stk. 1, og § 72, stk. 1. I medfør af straffelovens § 75, konfiskation af amfetamin. Dommen anket den 3. juni 2008. Østre Landsret af 12. marts 2009. Fængselsstraf i 20 dage. Stadfæstet.


Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 29. april 2009.

Rettens begrundelse og afgørelse:


forhold 1


Tiltalte T1 har forklaret, at han selv og de medtiltalte T2 og T3 havde adgang til lejligheden i - - -gade, og at de ofte opholdt sig der i perioden forud for anholdelsen. Denne forklaring er i overensstemmelse med tiltalte T2's og tiltalte T3's forklaringer om, at de kom i lejligheden forud for anholdelsen. Dette stemmer tillige overens med teleoplysningerne i sagen, som viser, at alle tre tiltaltes mobiltelefoner var registrerede på mastepositioner, der dækker lejligheden i perioden op til anholdelsen af tiltalte T1 og tiltalte T2.


De tiltalte T1 og T2 blev anholdt i lejligheden, samtidig med at våbnene blev fundet i lejligheden.


Det fremgår af kriminaltekniske undersøgelser i sagen, at der er fundet fingeraftryk og dna fra de tre tiltalte i lejligheden i - - -gade. Der er herunder fundet spor på toiletsager. Det lægges herefter til grund, at de tiltalte har haft en nærmere tilknytning til lejligheden. Tiltalte T1's fingeraftryk og dna er fundet på våbeneffekter i lejligheden, herunder på et våben, der lå i en rygsæk. Våbnene lå dels synligt fremme, dels i diverse tasker og rygsække ved anholdelsen.


Det fremgår endvidere af kriminaltekniske undersøgelser i sagen, at der i tiltalte T2's mobiltelefon er fundet et billede, der viser tiltalte T2 med et af de våben (CREVENA ZASTAVA, KT 3, koster nr. 202), der blev fundet i - - -gade, i hånden.


Retten finder under disse omstændigheder, at tiltalte T1's og tiltalte T2's forklaringer om, at de ikke havde bemærket våbnene i lejligheden, da de gik fra lejligheden den 6. september 2008 ca. 15:00, og tiltalte T3's forklaring om, at han aldrig har set våben i lejligheden, utroværdige. Retten har herved for tiltalte T3's vedkommende tillige lagt vægt på, at teleoplysningerne viser, at hans mobiltelefon var registreret på mastepositioner, der dækker lejligheden, på tidspunkter stort set hver dag i perioden fra den 13. august 2008 til den 6. september 2008.


Under disse omstændigheder er det ubetænkeligt at lægge til grund, at de tiltalte i forening har været i besiddelse af de i forhold 1 omhandlede våben. De tiltalte er herefter skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.


forhold 2


Efter bevisvurderingen i forhold 1 lægges det til grund, at de tiltalte havde adgang til den pågældende lejlighed og opholdt sig der i perioden forud for anholdelsen af tiltalte T1 og tiltalte T2.


De tiltalte T1 og T2 blev anholdt i lejligheden, samtidig med at den »fjernbetjente bombe« blev fundet i lejligheden. Den »fjernbetjente bombe« lå synligt fremme i lejligheden.


Efter de kriminaltekniske oplysninger kan det endvidere lægges til grund, at den »fjernbetjente bombe« er fremstillet med blandt andet en spidstang, der ligeledes er fundet i lejligheden i - - -gade. Det lægges derfor til grund, at den »fjernbetjente bombe« er forsøgt fremstillet i lejligheden i - - -gade.


Det lægges efter de kriminaltekniske oplysninger i sagen til grund, at der er fundet dna fra tiltalte T2 på den mobiltelefon, der var forsøgt anvendt til fremstilling af den »fjernbetjente bombe«, og som blev fundet i lejligheden i - - -gade.


Efter teleoplysningerne i sagen lægges det til grund, at tiltalte T2 og tiltalte T3 ringede til den pågældende mobiltelefon talrige gange i træk den 3. september 2008. De tiltalte har ikke givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor de ringede så mange gange til den pågældende telefon. Det fremgår af det sagkyndige vidne P.B.O. Jegsens forklaring, at aktivering af anordningen sker ved opringning til mobiltelefonen.


Teleoplysningerne i sagen viser, at tiltalte T2's og tiltalte T3's mobiltelefoner var registrerede på mastepositioner, der dækker lejligheden i - - -gade, da de foretog opkaldene til den pågældende mobiltelefon. Teleoplysningerne viser, at tiltalte T1's mobiltelefon var registreret på mastepositioner, der dækker lejligheden på forskellige tidspunkter hver dag i perioden fra den 30 august 2008 til den 5. september 2008.


Det kan efter den kriminaltekniske undersøgelse af en computer, som tiltalte T2 havde adgang til, lægges til grund, at der er fundet 326 søgehits på en sekvens fra Youtube.com, som indeholder en vejledning til at lave en detonator af en mobiltelefon. På baggrund af undersøgelsen og vidnet Thomas Dreyer Sørensens forklaring kan det konkluderes, at hjemmesiden har været besøgt den 2. september 2008 af brugeren af computeren. Det lægges tillige efter undersøgelsen og vidnets forklaring til grund, at computeren den 2. og 3. september besøgte en del hjemmesider med lignende sekvenser. Det lægges efter det sagkyndige vidne P.B.O. Jegsens forklaring til grund, at den i lejligheden fundne »bombeanordning« er udført i overensstemmelse med sekvensen fra Youtube, idet den eneste forskel på anordningen og filmen er, hvor vibratoren sidder i telefonen.


Under disse omstændigheder tilsidesættes de tiltaltes forklaringer om, at de ikke havde kendskab til »bombeanordningen«, som utroværdige.


På baggrund af ovennævnte findes det herefter bevist, at de tiltalte i forening forsøgte at fremstille en fjernbetjent bombe.


Det kan efter vidnet John Pedersens forklaring lægges til grund, at de tiltalte har tilknytning til miljøer, der er relateret til grupperinger i bandemiljøet. Det kan endvidere efter samme vidneforklaring lægges til grund, at disse grupperinger er i konflikt med AK 81 og HA, og at der tidligere har været flere slåskampe og skudepisoder mellem samme parter. Når samtidig henses til indholdet af de breve, som tiltalte T2 har sendt under sin varetægtsfængsling, og det store antal meget farlige våben, der blev fundet i lejligheden, findes det bevist, at de tiltalte havde forsæt til at fremstille en fjernbetjent bombe med forsæt til på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted at forvolde sprængning til skade for andres person eller formue under sådanne omstændigheder, at de indså, at andres liv derved udsattes for overhængende fare. De tiltalte er herefter skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2.


forhold 3


Efter bevisførelsen, herunder vidnet D's forklaring, fotos af ham efter volden og de lægelige oplysninger, lægges det til grund, at han blev udsat for vold og røveri, som beskrevet i anklageskriftet.


Det lægges efter tiltalte T2's egen forklaring til grund, at han var til stede i den pågældende lejlighed den pågældende nat sammen med blandt andre C og A.


C, A og B er ved særskilte sager fundet skyldige i samme forhold. C og B har tidligere under deres egne sager forklaret, at tiltalte T2 var med i lejligheden, og at han forlod lejligheden sammen med dem. De har under nærværende sag forklaret, at tiltalte T2 havde det fint, men at det godt kan passe, at han forlod lejligheden lidt før dem.


A har oprindelig forklaret om en voldelig episode i lejligheden, og han har i en af de øvrige sager forklaret, at de alle fire var sammen i lejligheden, og at han forlod lejligheden sammen med C og tiltalte T2. Denne forklaring stemmer overens med D's forklaring, hvoraf det fremgår, at der var mindst tre gerningsmænd til stede, men at han har svært ved at huske, om der var flere end fire.


Tiltaltes forklaring om, at der var nogle, der tog kokain, og andre, der snakkede og drak, mens han var i lejligheden, og at han derefter blev dårlig og forlod lejligheden alene før de andre, tilsidesættes herefter som utroværdig. Retten har herved tillige lagt vægt på fotos fra lejligheden optaget efter overfaldet og på D's forklaring i denne sag og på de forklaringer, som han har afgivet i det øvrige sagskompleks og vedstået under denne sag.


Det findes således bevist, at tiltalte T2 var i lejligheden sammen med de andre, og at han således var til stede under episoden. Efter karakteren af episoden finder retten det herefter godtgjort, at han med sin tilstedeværelse medvirkede til røveriet.


Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.


Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 8 år, jf. straffelovens § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, samt straffelovens § 183, stk. 2, og § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 21. Det har sit forblivende med hensyn til reststraffen på 221 dage ved prøveløsladelsen af 26. februar 2007. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om ganske ligeartet kriminalitet.


Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at forholdene er begået af flere i forening, lovovertrædelsernes alvorlige karakter samt på tiltaltes forstraffe.


Straffen for T2 fastsættes til fængsel i 9 år, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, samt straffelovens § 183, stk. 2, og § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 21.


Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at forholdene er begået af flere i forening, lovovertrædelsernes alvorlige karakter samt på tiltaltes forstraffe.


Når henses til erklæringen fra Retslægerådet, har retten ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for, at tiltalte T2 frembyder en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet.


Straffen for T3 fastsættes til fængsel i 8 år, jf. straffelovens § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, samt straffelovens § 183, stk. 2, og § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf. i det hele straffelovens § 21.


Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at forholdene er begået af flere i forening, lovovertrædelsernes alvorlige karakter samt på tiltaltes forstraffe.


Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.


- - -

Østre Landsrets dom 23. april 2010 (16. afd.), S-3676-09


(Kaspar Linkis, Katja Høegh, Lone Bach Nielsen (kst.) med domsmænd).


Københavns Byrets dom af 4. december 2009 (- - -) er anket af T1 og T3 med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen. T2 har anket med påstand om frifindelse i forhold 1 og 3 og om, at han i forhold 2 frifindes for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, og således alene findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 2, jf. våbenloven, subsidiært til formildelse af straffen.


Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om skærpelse og for så vidt angår T2 herunder med gentagelse af påstanden for byretten om dom til forvaring, jf. straffelovens § 70.


Supplerende oplysninger


Anklagemyndigheden har oplyst, at politirapporten dateret den 5. august 2008, om det anonyme tip om, at der i opgangen - - -gade 10b er set båret ishockeytasker ind, og at det formodes, at taskerne indeholder håndvåben, maskinpistoler og sprængstoffer, samt at det kan afvises, at våbnene p.t. er flyttet til et kælderrum, er fejldateret. Tippet er rettelig modtaget den 5. september 2008.


Forklaringer


Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og vidnerne, politiassistent Kent Rådbjerg, politiassistent Thomas Dreyer Sørensen, kaptajn P.B.O. Jegsen, seniorsergent Jens Blok, B, C og politiassistent John Pedersen, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.


Tiltalte T1 har om forhold 1 og 2 supplerende forklaret blandt andet, at han stadig ikke vil oplyse navnene på de andre, der kom i lejligheden i - - -gade, og på dem, som han havde lånt nøgler ud til. Folk kunne frit komme i lejligheden. Der var ikke noget af værdi. Han ved ikke, hvorfor folk kom. Nogen kom for at ryge joints. Han kender intet til våbnene, som ikke var der, da han gik fra lejligheden kl. ca. 15. Han ved ikke, hvordan våbnene er kommet til stede, og har ingen teorier herom. Han så dem med det samme, da han og T2 kom ind. Han fik et chok. Han rørte et af dem. Politiet kom umiddelbart efter til stede. Den rygsæk, hvorpå hans fingeraftryk er fundet, er hans. Den var i lejligheden, da han gik kl. 15. Hockeytasken er ikke hans. Den var der ikke, da han gik kl. 15. Han havde overnattet alene i lejligheden. Der var ikke kommet andre til stede, før han gik. Han husker ikke nu, hvordan T2 og han kom ind, da de kom tilbage, herunder om de som tidligere forklaret gik direkte ind i opgangen til lejligheden. Han gik en gang imellem ind via naboopgangen. Det var for at undgå, at ekskæresten, der som forklaret under grundlovsforhøret ringede til politiet, hver gang hun så ham, skulle ringe til politiet.


Tiltalte T2 har om forhold 1 og 2 supplerende forklaret, at han nu erkender, at det er ham, der har fremstillet mobiltelefondetonatoren. Når han ikke tidligere har forklaret sådan, er det, fordi det i hans miljø ikke er normalt at udtale sig til politiet og i retten. I lyset af byrettens dom på de 9 års fængsel vil han imidlertid nu godt fortælle sandheden om fremstillingen af detonatoren. Han begyndte at lave den maksimalt 1 uge før anholdelsen. Det tog lang tid. En ven var kommet til lejligheden med det blinde sprængstof ca. 1 uge før anholdelsen. Han vil ikke afsløre vennens navn. Vennen vidste ikke helt, hvad han ville med sprængstoffet. Tiltalte ville gerne se det sprænge. Han har, siden han var lille, været interesseret i tændstiksæsker og lignende. Han lavede detonatoren ud fra instruksen på siden, som han fandt på YouTube. Han skrev i en søgning »how to make a detonator«. Det kan godt passe, at han har søgt blandt andet den 2. september 2008. Der kom en række forskellige muligheder frem. Mobiltelefondetonatoren så ud til at være den mest sikre, idet man her kunne stå på afstand, når det sprang. Han var godt klar over, at han skulle være forsigtig, når han samlede tingene. Anordningen var livsfarlig, hvis det havde været ægte sprængstof. Han fandt ud, at sprængstoffet ikke virkede, da han forsøgte at få det til at sprænge. Han var taget ud i et grønt område i nærheden af Ryparken og forsøgte at sprænge en lille klump. Hvis det var lykkedes ham at få det til at sprænge, ville han have forsøgt at sprænge resten samme sted eller et andet øde sted. Tiltalte har på et kort vedrørende masteplaceringer vist, hvor han forsøgte at foretage sprængningen (syd for banelegemet og H/F Blomsten og nord for Rovsinggade). Da han fandt ud af, at det ikke virkede, kunne han ikke bare smide sprængstoffet ud, for det var ikke hans. Han havde sprængstoffet liggende i en plasticpose i et hjørne i lejligheden. Anordningen stod også i et hjørne i lejligheden. Den har stået der fra en 3-4 dage forud for anholdelsen. Han ved ikke, hvem der har set anordningen og sprængstoffet. Han har kun taget detonatoren ud af lejligheden en gang. Det var den dag, han forsøgte at sprænge en klump af sprængstoffet på det nævnte sted. Han forsøgte flere gange over flere dage at ringe til anordningen for at aktivere den. Der var ikke nogen andre involveret i fremstillingen. Opkaldene til bombetelefonen, som fremgår af de historiske teleoplysninger den 4. og 5. september 2008, er alle foretaget af ham. Han lånte T3's telefon, fordi hans egen løb tør for strøm, og fortsatte opkaldene fra den. Han mindes ikke, at T3 var til stede, da han forsøgte at ringe fra dennes telefon. Foreholdt, at opkaldene indledningsvis foretages fra T3's telefon og ikke fra tiltaltes egen, har tiltalte fastholdt, at han husker forløbet som forklaret. På ny adspurgt om, hvorvidt T3 var til stede under opkaldene, har tiltalte meddelt, at han kun vil udtale sig om sin egen rolle ikke andres.


Han har før set pistoler i lejligheden, men de våben, der blev fundet, havde han aldrig set før. Han har kun haft noget med detonatoranordningen at gøre. I måneden før anholdelsen har han været noget i lejligheden. Før det var han i fængsel. Han havde ikke nøgle til lejligheden. Han har normalt været der sammen med T1. Han har også lånt lejligheden for at være der med en pige. Der kom også andre i lejligheden.


Det første brev, som han sendte fra arresten, med rimet var bare noget, han skrev af for sjov. Det var på samme måde, som han selv havde fået »Nørrebronx«-tegningen. Han kender folk, der er aktive i visse grupperinger, men er ikke selv en del af dem. »Northbridge« har intet med grupperinger at gøre. Det andet brev, han skrev under varetægtsfængslingen, indeholdt det samme vers, som det første brev. Pistolen på billedet af ham er ikke som antaget i byrettens dom identisk med en af de pistoler, der blev fundet i lejligheden. Den pistol, han holder på billedet, blev således beslaglagt i forbindelse med en anden sag, flere år før anholdelsen i - - -gade.


Vedrørende forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret, at han ikke så røveriet. Da han kom til lejligheden, var han godt klar over, hvad der skulle ske - at der var noget suspekt - for ham, der boede i lejligheden, var ikke en person, hans bekendte normalt ville omgås. B, som var i lejligheden sammen med manden, havde ringet til A eller C. B ville have de kom med noget »cola« (kokain). Tiltalte, A og C mødtes med B og manden i lejligheden. B og manden tog kokainen. Det blev diskret signaleret, at der skulle ske »noget«. Manden kunne dårligt stå på sine ben, og tiltalte havde ikke brug for penge. Han valgte derfor at gå fra lejligheden. Han ventede nedenfor på C og B og gik herefter sammen med dem. A blev deroppe. Når han forklarer noget andet nu end i byretten, er det, fordi han mener, at hvis han nu fortæller sandheden, vil det hjælpe ham til at undgå de 9 års fængsel, som han blev idømt ved byrettens dom.


Tiltalte T3 har vedrørende forhold 1 og 2 supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan forklare opkaldene fra hans telefonnummer til bombetelefonen. Han har ikke set bomben. Han har nok lånt telefonen ud. Det gør han tit til forskellige kammerater. Han har ikke set de våben m.v., der blev fundet i lejligheden. Han kender folk, der går bevæbnet på grund af konflikterne. Under afhøringen på politigården den 29. april 2009 har han forklaret som anført i rapporten, side 8, tredjesidste afsnit, om muligt at have udlånt sin telefon til T2. Det barbergrej fra lejligheden, hvorpå hans dna er fundet, er ikke hans, men han har muligvis brugt det. Hans bror kommer også nogle gange i lejligheden. De solbriller fra lejligheden, hvorpå hans fingeraftryk er fundet, er ikke hans, men han kan godt have rørt dem og brugt dem. Det kan også godt passe, at han har røget en joint i lejligheden, hvilket kan forklare fundet af dna.


Politiassistent Kent Rådbjerg har om forhold 1 og 2 supplerende forklaret blandt andet, at observationsgruppens medlemmer var i radiokontakt med hinanden. En af kollegerne meddelte, at han så to personer stige ud af en hyrevogn, og oplyste, at de gik mod opgangen før - - -gade 10 B. Både han selv og kollegaen så personerne gå ind i opgangen i 10 A.


Politiassistent Thomas Dreyer Sørensen har i forbindelse med afspilning af de i byretten, jf. dommen, side 13, afspillede filmsekvenser fra computeren, om forhold 1 og 2 supplerende forklaret blandt andet, at der i gengivelsen af hans forklaring for byretten om den første erklæring er en misforståelse, idet han ikke har foretaget datasikringen, men alene selve undersøgelsen. Ved undersøgelsen, som ligger til grund for den anden erklæring, kunne han præcist tidsfæste, hvornår de pågældende sider var blevet besøgt. Da den første undersøgelse blev foretaget, kunne det kun konstateres, at siderne var besøgt, men ikke hvornår. De 326 hits på YouTube-siden med fremstillingsanvisningen er udtryk for, at den pågældende internetsides adresse er fremkommet dette antal gange på computeren. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der har været et tilsvarende antal besøg. Det kan med sikkerhed siges, at YouTube-siden med fremstillingsanvisningen er besøgt. Filmen med fremstillingsanvisningen begynder automatisk. Hvorvidt den er set til ende af brugeren, kan ikke konstateres. Hitstallene i den første erklæring på for eksempel »pistol« er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er søgt aktivt på dette ord. Det kan også hidrøre fra en artikel, brugeren har læst på nettet, hvor »pistol« har optrådt. Hvis ordet har optrådt flere gange i samme artikel, giver det et tilsvarende antal hits.


Kaptajn P.B.O. Jegsen har om forhold 1 og 2 supplerende forklaret blandt andet, at man altid skal bruge en detonator for bringe sprængstof, eksempelvis plastisk sprængstof, til sprængning. Færdige detonatorer, som blandt andet anvendes i industrien, kan købes. Det kræver imidlertid en særlig tilladelse. Små mængder TATP kan også bruges som detonator. Den filede pære kunne bruges hertil. Den skulle i så fald fyldes op med TATP. Der findes anvisninger på fremstilling af detonatorer på internettet. Den fundne anordning er ustabil og farlig, idet de to afisolerede ledninger sidder ganske tæt. Som en sikkerhedsforanstaltning kunne man vente med at færdigmontere anordningen, indtil man er på det sted, hvor den skal placeres med sprængstoffet. Alternativt kunne man sætte »hætter« på ledningerne. Hvis en detonator sprænger i hånden, kan den i sig selv ødelægge fingrene. Forsvaret har derfor en række sikkerhedsforskrifter vedrørende håndtering af detonatorer. Detonatoren ville kunne anvendes til at antænde gas og andre stoffer, som kan forårsage sprængning. Kun fantasien sætter grænsen. Blindt sprængstof ligner i dimensioner og konsistens rigtigt sprængstof. Hvis det er taget ud af indpakningen, kan det selv for professionelle i forsvaret være vanskeligt at se forskel på blindt og rigtigt sprængstof. Hvis man ved, at der er en farvenuance mellem blindt og rigtigt sprængstof, kan man ret nemt se, at det fundne sprængstof er blindt. Han kan ikke sige, hvor de tiltalte kan have skaffet det blinde sprængstof. Det ligner den type blindt sprængstof, man havde på depoterne i forsvaret på det pågældende tidspunkt. Blindt sprængstof er helt uskadeligt. Det kan sammenlignes med modellervoks. Det er vigtigt, at sprængstof er formbart, fordi det skal kunne formes om det, man ønsker at sprænge.


Han kan ikke nærmere redegøre for, hvad plasticgenstanden vist over nr. 107 på foto 10 og i detaljer på foto nr. 23, side 58 og side 71, i fotomappen er.


Seniorsergent Jens Blok har i forbindelse med afspilning af den dvd-film med prøvesprængning af bilen, som også blev vist i byretten, jf. dommen, side 11, supplerende forklaret om forhold 1 og 2 blandt andet, at det er forsvarets standardsprængstof, som blev anvendt til sprængningen. Det er også forsvarets standarddetonator, som blev anvendt. Der findes andre typer sprængstof med en langsommere forbrændingshastighed. Jo højere forbrændingshastighed, jo mere »knusende« er virkningen. Ved lavere forbrændingshastighed er gasudviklingen og dermed trykeffekten derimod større. Denne type sprængstoffer anvendes visse steder i industrien. Sprængstof med en lavere forbrændingshastighed ville have forårsaget et endnu større tryk i bilen og dermed en endnu større ødelæggelse. Delene fra bilen blev fundet helt ud til 40-50 meter fra sprængstedet. Skaderne, herunder på forbipasserende, ville være meget omfattende, hvis en tilsvarende sprængning fandt sted i et befærdet byområde. Det kræver tilladelse at bruge og opbevare sprængstoffer. Sikkerhedsafstanden på et gerningssted - for eksempel ved undersøgelse af en mistanke om en bilbombe - er på 400 meter. Der kan godt være nedfald uden for de 400 meter, men risikoen ved sådant nedfald er meget begrænset. Ved en øvelsessprængning er der en sikkerhedsafstand på 1.000 meter. Hvis der var foretaget en »ren« sprængning af samme mængde sprængstof uden placering inden i en bil, ville der ikke være de udfarende elementer fra bilen, så sikkerhedsafstanden ville være betydeligt mindre - på 100 meter. Sikkerhedsafstanden fastsættes ud fra mængden af sprængstof og varierer ikke med sprængstoffets forbrændingshastighed.


B har om forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at lige efter han, T2 og C var gået fra lejligheden, ringede A til ham og sagde, at han havde nogle ting, de skulle dele. De tog tilbage, delte tingene, som var i en pose, og kørte alle derfra i mandens bil. Når han har forklaret anderledes før - herunder under vidneansvar - er det, fordi han var påvirket af hash under episoden. Vidnet har fastholdt den nye forklaring efter at være blevet formanet om vidneansvaret. Han havde ikke oppe i lejligheden talt med nogen af de andre om at begå et røveri. Foreholdt T2's forklaring for landsretten om, at T2 var gået ned før de andre to, har vidnet gentaget, at han var meget påvirket. Det er også 2 år siden. Han kan derfor ikke huske episoden præcist. Han kan huske, at A ringede, og at han selv kom tilbage til lejligheden og var med til at dele tingene. Vidnet har fastholdt forklaringen efter igen at være blevet formanet om vidneansvaret. Han gik sammen med T2 og blev ringet op. Han tog herefter tilbage. Han tror ikke, T2 vidste noget om røveriet. Han husker ikke, om T2 gik før ham og C. T2 var udenfor og pisse på et tidspunkt.


C har om forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at han, B og T2 forlod lejligheden sammen. Han kan ikke huske yderligere. Det er 3 år siden. Det kan godt være, at T2 har været ude og tale i mobiltelefon på et tidspunkt. Han har ikke set noget til et overfald, tumult eller andet. Der blev ikke talt om, at der skulle ske et overfald. Han ved ikke, om han mødte T2 udenfor. Han og T2 gik sammen og tog en taxa sammen. Det kan godt være, at han mødte T2 nede på gaden, og de herefter gik sammen.


Politiassistent John Pedersen har vedrørende forhold 1 og 2 supplerende forklaret blandt andet, at »Mjølnerparken« eller synonymt »Mjølnerparkbanden« er politiets betegnelse for en kriminel gruppering med tilknytning til det pågældende område. Gruppen har en løsere struktur end rockergrupperne. Der er tale om omkring 30 personer, hvoraf en mindre gruppe på ca. 10 personer optræder med en mere synlig bandeprofil. Mange af de pågældende er vokset op og har gået i skole i området, hvor de også bor. I september 2008 var det, der definerede gruppen, hovedsagelig konflikten med HA og AK81 og før det en konflikt i 2007 med »Sjælørgruppen«. Bandekonflikten er fortsat i gang, selvom der har været forhandlinger miljøerne i mellem. Efter de på daværende tidspunkt registrerede oplysninger hos NEC, om eksempelvis hvor og hvordan politiet har truffet de tiltalte, ville NEC i 2008, også før våbenfundet, konkludere, at de tiltalte tilhører »Mjølnerpark«-netværket. Den enkelte betjent skønner over, hvilke episoder der kan og bør indberettes. Det kan for eksempel dreje sig om, at man har truffet personerne iført skudsikre veste, kørende i området i biler med våben eller andet, der knytter an til det kriminelle miljø. Det er en væsentlig omstændighed, hvis en person er blevet truffet med våben. Det er kun nogle af de registrerede oplysninger, som ville kunne fremlægges. Han ville for eksempel godt kunne oplyse, hvis man har stoppet en person i en bil med våben, og den pågældende er blevet sigtet for våbenlovsovertrædelsen. Han har ikke til vidneforklaringen i landsretten medtaget sådanne oplysninger vedrørende de tiltalte. Han husker ikke, om de tiltalte før våbenfundet er blevet truffet med våben. Han kan ikke huske nærmere detaljer om, hvornår og hvor mange gange T2 er stoppet i området i forbindelse med personer, som er kendt som en del af det kriminelle netværk. Han mener ikke, at T2 er truffet iført skudsikker vest. T2 er 5 gange blevet truffet i hashklubber. NEC har ikke nærmere informationer om, at T2 er involveret i og tjener penge på hashandel. T2 er ikke blevet pågrebet eller sigtet vedrørende strafbare forhold i forbindelse med bandekonflikten. Han er ikke en del af den mere profilerede del af Mjølnerparkbanden. T3 er blevet truffet nogle få gange i hashklubber.


De i byretten af vidnerne, politiassistent Kenneth Fruensgaard, politiassistent Michael Holmen, politiassistent Søren Bengaard Andersen, kriminalassistent Peter Dalegaard, D, A, E, F, G og H afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.


Personlige oplysninger



Ved Svendborg Rets dom af 29. januar 2008, der er nævnt i byrettens dom, side 24, blev T2 idømt fængsel i 6 måneder.


Tiltalte T3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han var 8 måneder, da han kom til Danmark. Han boede, indtil han var 11-12 år, i Sønderjylland. Han flyttede herefter til Nørrebro, hvor han gik på - - - Skole. Han gik ud efter 9. klasse. Han var i en periode i militæret, men det stoppede, da han blev sigtet for røveri. Han blev frifundet. Han fik en dom for røveri, da han var 19 år. Herudover er han straffet for mindre berigelseskriminalitet. Han har to gange været fængslet i længere perioder, hvor han efterfølgende er frifundet. Han er ikke medlem af nogen bande og går ikke sammen med nogen, der er det. Han bor bare i Mjølnerparken og ser dem, han kender fra området. Nogle af dem, han kender, kommer i hashklubber. Han vil gerne arbejde som chauffør.

Landsrettens begrundelse og resultat:



Forhold 1


Landsretten bemærker, at det billede, som blev fundet i tiltalte T2's mobiltelefon, ifølge den kriminaltekniske erklæring af 14. marts 2008 viser ham med en selvladepistol i venstre hånd, som kunne være en pistol af mrk. CREVENA ZASTAVA, svarende til en af de pistoler, der blev fundet ved ransagningen i lejligheden (koster 43), og at det gevær (koster nr. 35/KT 6), hvorpå tiltalte T1's fingeraftryk ifølge daktyloskopisk erklæring af 2. oktober 2008 blev fundet, befandt sig i en hockeytaske i lejligheden og ikke en rygsæk. Med disse præciserende bemærkninger og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at de tiltalte er fundet skyldige i forholdet. Det kan ikke føre til et andet resultat, at politirapporten om det anonyme tip er fejldateret.


Forhold 2


Landsretten forkaster T2's nye forklaring for landsretten om, at han har udført mobiltelefondetonatoren, men at han gjorde det alene, og at han alene agtede at foretage en sprængning et øde sted, hvor der ikke kunne ske person- eller tingsskade, som utroværdig.


Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at det er bevist, at de tiltalte i forening har søgt at fremstille en fjernbetjent bombe.


Dette skal sammenholdes med, at de tiltalte sammen med de særdeles farlige våben i forhold 1 opbevarede en mængde sprængstof, som, hvis der havde været tale om aktivt sprængstof, kunne bringe en bil til sprængning, jf. herved den kriminaltekniske erklæring om sprængning af 487 gram perit, og vidnet, seniorsergent Jens Bloks forklaring. I lejligheden blev også fundet en skudsikker vest, som tiltalte T1 har forklaret er hans. Det fremgår endvidere af den kriminaltekniske erklæring af 2. oktober 2008, at der på tiltalte T2's computer er fundet 988 hits på ordet »bombe« og 509 på »phone detonator«, ligesom der er en række hits på forskellige våbentyper, »HA« og »AK 81«. Efter en samlet vurdering, hvori - som ikke i sig selv afgørende bevisligheder - tillige indgår forklaringen fra vidnet John Petersen om politiets antagelser vedrørende de tiltaltes tilknytning til bandemiljøer, som er involveret i voldelige opgør med rockergrupper, og indholdet af de breve, tiltalte T2 har sendt under varetægtsfængslingen, finder landsretten det bevist, at de tiltalte har troet, at prøvesprængstoffet var aktivt sprængstof med en betydelig sprængkraft, og at de havde forsæt til på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted at forvolde sprængning til skade for andres person eller formue under sådanne omstændigheder, at andres liv derved udsattes for overhængende fare, jf. straffelovens § 183, stk. 2, jf. § 180. Med denne begrundelse tiltrædes det, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 2.

Forhold 3

Det bemærkes, at de medtiltalte B og A ikke blev dømt for røveri af personbilen, men alene vedrørende øvrige genstande, nævnt i forhold 3. Ifølge tiltalte T2's ændrede forklaring for landsretten var han klar over, at der »skulle ske noget«, men han har fastholdt, at han forlod lejligheden før røveriet. Denne del af den ændrede forklaring strider mod det af B og C først forklarede om, at de forlod lejligheden sammen med T2, og må på samme måde som T2's tidligere forklaring for byretten forkastes som utroværdig. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltrædes det, at T2 er fundet skyldig i forhold 3.


Straffastsættelsen



Straffene, der fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1 (tidligere stk. 2), jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, samt straffelovens § 183, stk. 2, og § 192 a, stk. 2, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 21, og for tiltalte T2 tillige efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, findes passende fastsat til fængsel i 8 år for de tiltalte T1's og T3's vedkommende og til fængsel i 9 år for tiltalte T2. For T3's vedkommende fastsættes straffen som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til Københavns Byrets dom af 14. november 2008, og for T2's vedkommende fastsættes straffen delvist som en tillægsstraf efter straffelovens § 89 til Svendborg Rets dom af 29. januar 2008.


Det tiltrædes, at det efter Retslægerådets erklæring ikke kan anses for godtgjort, at T2 frembyder en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme eller frihed, at han bør dømmes til forvaring, jf. straffelovens § 70.


Det tiltrædes endvidere, at reststraffen på 221 dage ved prøveløsladelsen den 26. februar 2007 af T1 ikke er udløst, jf. straffelovens § 61, stk. 2, jf. § 40, stk. 1.


Ved straffastsættelsen er der ud over de af byretten anførte forhold lagt vægt på, at de tiltalte ved indhentelse af oplysninger fra internettet og udførelse af detonatoren målrettet har forberedt en livsfarlig sprængning i forhold 2, og at de samtidig har besiddet en meget stor mængde meget farlige våben, herunder flere fuldautomatiske maskinpistoler og militærgeværer.


De tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Tiltalte T3 undveg dog umiddelbart efter domsafsigelsen den 4. december 2009, men blev på ny frihedsberøvet i Tyskland fra den 30. december 2009 og blev udleveret fra Tyskland til Danmark den 14. januar 2010, hvorefter han har været varetægtsfængslet i Danmark.


- - -

Højesterets dom.



I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4. december 2009 og af Østre Landsrets 16. afdeling den 23. april 2010.


I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per Walsøe, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen og Jens Peter Christensen.


Påstande


Dommen er anket af T1, T2 og T3 med følgende påstande:


T1 har vedrørende forhold 1 påstået frifindelse og vedrørende forhold 2 påstået frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2. Subsidiært har han påstået formildelse.


T2 har vedrørende forhold 1 og 2 påstået frifindelse, subsidiært formildelse, og vedrørende forhold 3 formildelse.


T3 har påstået ophævelse af dommen og hjemvisning til fornyet behandling ved landsretten, subsidiært formildelse.


Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.


Anbringender


T3 har anført, at anklageskriftet ikke lever op til kravene i retsplejelovens § 834. Det skal i anklageskriftet konkretiseres, hvilke bestemte handlinger tiltalen retter sig imod, så tiltalte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Beskrivelsen af tiltaltes forsæt i anklageskriftets forhold 2 er alene sket med de helt generelle kendetegn, som følger af bestemmelsen om særlig farlig sprængning. Det er ikke konkretiseret, mod hvem eller hvad sprængningen skulle foretages, eller hvor og hvornår dette skulle ske. Som følge heraf har tiltalte i forhold 2 ikke haft tilstrækkelig mulighed for at forsvare sig imod anklagen, hvorfor dommen skal ophæves, og sagen hjemvises til landsretten.


Under alle omstændigheder skal straffen formildes betydeligt, idet den er væsentligt højere, end retspraksis tilsiger. Der er alene fundet blindt sprængstof, og tiltalte har kun haft en begrænset rolle i forløbet. Der skal desuden tages hensyn til, at straffen er en tillægsstraf til straffen på fængsel i 8 måneder, som blev idømt ved Københavns Byrets dom af 14. november 2008.


T1 og T2 har anført, at gerningsindholdet for forsøg på særlig farlig sprængning ikke er opfyldt, jf. straffelovens § 183, stk. 2, jf. § 180, jf. § 21. Derfor skal der ske frifindelse i forhold 2.


Domfældelse forudsætter, at det i samme omfang som domfældelse for drabsforsøg konkretiseres, hvor, hvornår og mod hvem anordningen i forhold 2 skulle anvendes. Der er fast praksis for alene at straffe besiddelse af sprængstof, detonatorer mv. efter straffelovens § 192 a, jf. våbenloven, når bomben endnu ikke er funktionsdygtig eller dens formål ikke konkretiseret til et sted eller en person. Sprængstoffets og anordningens farlighed har ingen betydning i denne sammenhæng. Omstændighederne vedrørende besiddelse af anordningen er i det hele identiske med omstændighederne vedrørende besiddelse af våben i forhold 1 og bør derfor på samme måde alene straffes efter straffelovens § 192 a.


I det foreliggende tilfælde, hvor der alene er tale om blindt sprængstof, er der tale om et utjenligt forsøg. Også af denne grund bør der ske frifindelse i forhold 2.


I det omfang der måtte ske domfældelse, skal straffen formildes. Straffen skal udmåles efter straffelovens § 192 a, stk. 2, som den var affattet før stramningerne ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, som trådte i kraft den 15. juni 2009. Den dagældende praksis fører - ligesom praksis om forsøg på særlig farlig sprængning - til en betydeligt mildere straf.


Anklagemyndigheden har anført, at anklageskriftet lever op til kravene i retsplejelovens § 834, herunder stk. 2, nr. 4, hvorefter anklageskriftet skal indeholde en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. Anklageskriftet angiver tid og sted for den strafbare forsøgshandling i forhold 2, ligesom selve forsøgshandlingen er beskrevet. Anklageskriftet angiver således hovedelementerne i den strafbare forsøgshandling, og de tiltalte har i relation til tilrettelæggelsen af deres forsvar haft et klart billede af, hvad tiltalen angår. Endvidere er beskrivelsen af de tiltaltes forsæt tilstrækkelig og tydelig. Det afgørende i relation til tiltalen og tilrettelæggelsen af de tiltaltes forsvar er, om de - i forbindelse med forsøget på at fremstille en fjernbetjent bombe - har haft forsæt til særlig farlig sprængning eller ej, og ikke hvor eller hvornår denne skulle finde sted.


Højesterets afgørelse af, om gerningsindholdet i bestemmelserne om forsøg på særlig farlig sprængning er opfyldt, skal træffes på grundlag af landsrettens bevisresultat, herunder vedrørende rækkevidden af de tiltaltes forsæt. Strafansvar for forsøg antages at forudsætte en vis konkretisering af de tiltaltes forsæt mod en fuldbyrdet forbrydelse. Når de tiltalte er gået i gang med at fremstille en fjernbetjent bombe af den omhandlede art med forsæt til at bringe den til sprængning under de omstændigheder, landsretten har anført, skal der straffes for forsøg på særlig farlig sprængning, selv om det ikke præcis kan fastlægges, hvor og hvornår sprængningen skal finde sted.


Straffene bør skærpes på grund af lovovertrædelsernes karakter og de tiltaltes forstraffe. Det er en yderligere skærpende omstændighed, at overtrædelserne må antages at have tilknytning til konflikten mellem HA/AK 81 og det kriminelle netværk, som omfatter de tiltalte.


Straffen for T1 bør fastsættes som en fællesstraf, som omfatter reststraffen på 221 dage fra prøveløsladelsen den 26. februar 2007.


Retsgrundlag



På gerningstidspunktet i forhold 1 og 2, den 6. september 2008, var straffelovens § 192 a affattet som følger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23. oktober 2007 med ændringer som følge af lov nr. 500 af 17. juni 2008:


»Den, som besidder, bærer eller anvender skydevåben i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særlig skærpende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 4 år, når overtrædelsen sker på offentligt tilgængeligt sted.


Stk. 2. Den, som i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer indfører, udfører, transporterer, erhverver, overdrager, besidder, bærer, anvender, tilvirker, udvikler eller med henblik på udvikling forsker i våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, straffes med fængsel indtil 6 år.«


Efter gerningstidspunktet blev straffelovens § 192 a ændret ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, hvorefter bestemmelsen lyder som følger:


»Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ved under særlig skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i


1) skydevåben eller


2) andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.


Stk. 2. Den, der i øvrigt overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særlig skærpende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 6 år.«


Våbenloven er ligeledes ændret efter gerningstidspunktet i forhold 1 og 2. Ved lov nr. 538 af 26. maj 2010, der trådte i kraft den 28. juli 2010, blev våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 3, om bomber mv. flyttet til våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Højesterets begrundelse og resultat


T1, T2 og T3 blev i forhold 2 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a og § 183, stk. 2, jf. i det hele § 21, ved i tiden frem til den 6. september 2008 i en bestemt lejlighed i forening af have forsøgt at fremstille en bombe med forsæt til på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted at forvolde sprængning til skade for andres person eller formue under sådanne omstændigheder, at de indså, at andres liv derved udsattes for overhængende fare. Højesteret finder, at dette er en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af forsøgshandlingen og det dertil knyttede videregående forsæt, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, og Højesteret tager derfor ikke påstanden om ophævelse af landsrettens dom til følge.


Landsretten kendte efter bevisbedømmelsen de tiltalte skyldige i forhold 2. Landsretten fandt det således bevist, at de tiltalte i forening havde forsøgt at fremstille en fjernbetjent bombe, at de troede, at der var tale om aktivt sprængstof med en betydelig sprængkraft, og at de havde forsæt til på et ikke nærmere oplyst tidspunkt og sted at forvolde sprængning til skade for andres person eller formue under sådanne omstændigheder, at andres liv derved udsattes for overhængende fare. Dette bevisresultat beskriver - selv om der ikke var tale om aktivt sprængstof - et strafbart forsøg på særlig farlig sprængning, jf. straffelovens § 183, stk. 2, jf. § 180, jf. § 21.


Højesteret kan ikke tage stilling til, om de tiltalte som følge af fejlagtig bedømmelse af beviserne er dømt med urette, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, jf. § 912, stk. 1, nr. 1-3. Højesteret tager herefter ikke påstandene om frifindelse til følge.


Straffene fastsættes efter de bestemmelser, landsretten har henvist til, med den ændring, at henvisningen i forhold 2 til straffelovens § 192 a, stk. 2, og våbenloven ændres til en henvisning til straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4. Ændringen skyldes ændringerne af straffelovens § 192 a og våbenloven efter gerningstidspunktet. Disse senere lovændringer får ingen betydning for strafudmålingen, jf. i det hele straffelovens § 3, stk. 1.


Højesteret finder, at straffen for forhold 1 og forhold 2 bør fastsættes til fængsel i 6 år.


T1 blev prøveløsladt den 26. februar 2007 med en prøvetid på 2 år og en reststraf på 221 dage. Højesteret finder ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, om fastsættelse af en fællesstraf. Denne fastsættes herefter til fængsel i 6 år og 6 måneder.


T2 er tillige fundet skyldig i røveri, jf. forhold 3. Straffen fastsættes for hans vedkommende til fængsel i 7 år.


T3 blev ved Københavns Byrets dom af 14. november 2008 straffet med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 276 og § 192 a, stk. 1. Straffen i den foreliggende sag skal herefter fastsættes i medfør af straffelovens § 89, og Højesteret fastsætter tillægsstraffen til fængsel i 5 år og 8 måneder.


T1, T2 og T3 har fortsat været frihedsberøvet under anken. Frihedsberøvelsen af T1 og T2 har været i isolation fra den 6. september 2008 til den 29. oktober 2008.

Thi kendes for ret:


T1 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.


T2 straffes med fængsel i 7 år.


T3 straffes med fængsel i 5 år og 8 måneder.


I øvrigt stadfæstes landsrettens dom.


Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.