|
|
|
||
|
|
|||
|
V. L. D. 4. december 1974 i anke I 3290/1974 Under anke I 3290/1974 var T1 og T2, der er italienske statsborgere og født henholdsvis 27. juni 1947 og 9. oktober 1948, sat under tiltale til straf efter straffelovens § 286, stk. 1, for overtrædelse af dens § 276, jfr. § 21, for forsøg på tyveri ved den 3. september 1974 i den hensigt i forening at forøve tyveri at have indfundet sig i Århus i en i Italien lejet personmotorvogn - - - i hvilken de medbragte omfattende tyveværktøj og -udstyr, såsom gummihandsker, svingboremaskine med tilhørende bor, entreprenørdonkraft, skruetrækkere, stenslynge og en stor nylonpose, og ved derefter i Århus at have foretaget rekognoscering med hensyn til omfanget og værdien af vindueudstillinger, glastykkelse i forretningsvinduerne, alarmsystemer og adgangsveje til følgende forretninger: Guldsmedeforretningen H. Norsgaard, Sdr. Allé 3, Århus C, guldsmedeforretningen William Sørensen, Søndergade 76, Århus C, fotoforretningen Reflex Foto, Søndergade 34, Århus C, guldsmedeforretningen Rasmussen og Sønner, Søndergade 1 B, Århus C, guldsmedeforretningen Knud Petersen, Sct. Clemens Torv 6, Århus C, guldsmedeforretningen Henry Petersen, Immervad 6, Århus C, alt med henblik på at forøve tyveri, hvilket forehavende imidlertid ikke lykkedes, da de pågældende forinden blev anholdt af politiet. Det fremgik af sagen, at en politifuldmægtig, der havde set T1 og T2 stå ud af deres bil, havde fundet deres optræden mistænkelig og var fulgt efter dem ad nogle gader i Århus. Da de herunder viste betydelig interesse overfor udstillingen i 2 guldsmedeforretninger, blev en tilkaldt kriminalbetjent K anmodet om at følge efter dem. K forklarede, at T1 og T2 under deres videre færden i Århus efterhånden standsede ud for de øvrige i tiltalen nævnte forretninger, hvor de indgående betragtede de udstillede varer, og at de et enkelt sted bukkede sig ned som for at se efter alarmer og måske danne sig et indtryk af glastykkelsen. Da T1 og T2 kom tilbage til deres bil, blev de anholdt. T1 og T2 nægtede at have haft til hensigt at begå tyveri. De forklarede, at de var ankommet til Århus ca. + time før de blev anholdt, og at de var kommet til Danmark for at holde ferie. Formålet med at gå rundt i Århus var at finde et sted, hvor de kunne spise morgenmad. De havde betragtet de nævnte udstillingsvinduer af almindelig nysgerrighed. Om de medbragte redskaber forklarede de, at handskerne og donkraften skulle benyttes under eventuel reparation af bilen; bor og skruetrækker var T1's arbejdsredskaber under hans virksomhed som møbelpolstrer, stenslyngen var en art legetøj, som T1 brugte til at skyde til måls med, og nylonposen var bestemt til opbevaring af madvarer. Begge de tiltalte havde dog under sagen afgivet forskellige forklaringer om, hvem de enkelte redskaber tilhørte, og hvortil de var bestemt. En bilinspektør forklarede, at den omhandlede donkraft var uanvendelig til løftning af den bil, som T1 og T2 havde medbragt, og til de øvrige biler, hvortil de hævdede at have anvendt den. En kriminalassistent forklarede, at han fra sit arbejde i teknisk afdeling havde erfaring for, at donkrafte var blevet anvendt til gennembrydning af mure i forbindelse med indbrud. I Århus by- og herredsrets 9. afdelings dom 17. oktober 1974 udtales: Efter det oplyste angående de hos de tiltalte forefundne under sagen nærmere omhandlede effekter finder retten at kunne antage, at donkraften, såfremt tilstrækkelig kraftigt underlag er til stede, at stenslyngen, såfremt anvendelig ammunition er for hånden, at de tre skruetrækkere, svingboremaskinen med bor og gummihandskerne kan anvendes ved indbrud med det formål at begå tyveri. Retten finder efter de afgivne forklaringer at kunne lægge til grund, at de tiltalte under deres færden i Århus er standset ved de i anklageskriftet anførte forretninger og har betragtet disses udstillingsvinduer i nogen tid. Videre finder retten efter den af vidnet - - - afgivne forklaring at kunne lægge til grund, at de tiltalte ved guldsmedeforretningen A. F. Rasmussen og sønner har betragtet denne forretnings vinduer på en måde, som kunne tyde på, at de har foretaget en nærmere undersøgelse af disse og den pågældende forretning. Efter den skete bevisførelse finder retten det imidlertid betænkeligt på grundlag af oplysningerne om de tiltaltes færden og den omstændighed, at de tiltalte har været i besiddelse af de under sagen omhandlede effekter, at anse det for godtgjort, at de tiltalte har gjort sig skyldige som anført i anklageskriftet. De tiltalte vil herefter være at frifinde for den under denne sag rejste tiltale. - - - Anklagemyndigheden ankede til domfældelse efter anklageskriftet. - - - Det hedder i V. L. D. 4. december 1974: Selv om flere af de af de tiltalte i deres bil medbragte redskaber efter alt foreliggende må antages at have været bestemt til at benyttes til indbrudstyveri, og uanset at de tiltalte efter de afgivne vidneforklaringer må antages at have færdedes ad gader i Århus som i dommen beskrevet, findes det - når bl. a. henses til, at de tiltalte efter det oplyste ikke tidligere er straffet for indbrudstyveri, og at der ikke fra deres side foreligger handlinger, der direkte sigter mod gennemførelse af tyveri - overvejende betænkeligt at anse det for bevist, at de tiltalte har gjort sig skyldig i forsøg på tyveri. Dommen vil herefter være at stadfæste. - - - U.1972.896 H, VLT |
|||
|
|
|||