TfK2001.478/2

Ø.L.D. 2. maj 2001 i anke 4. afd. S-4303-00

Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Jørgen Jørgensen, e.o.)T2 (adv. Hans Fjelsted, e.o.).

(Nils Erik Jensen, Nicolaisen og S. Blixenkrone-Møller (kst.) med domsmænd).

Svendborg Rets dom af 30. november 2000:

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T1 og T2 ifølge anklageskrift af 15. maj 2000 til straf for overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, ved i forening og efter forudgående aftale at have unddraget T2's 3 børn A, født den 10. juni 1991, B, født den 26. oktober 1992 og C, født den 1. marts 1996 fra Kerteminde kommunes myndighed, idet de tiltalte, selv om Østre Landsret den 16. april 1999 ved dom havde stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af alle tre børn, den 14. december 1999 ca. kl. 14.30 fjernede børnene fra institutionen, Odensevej 70, Ringe, og holdt dem skjult indtil den 22. februar 2000.

De tiltalte er ikke tidligere straffet.

De tiltalte har principalt påstået sig frifundet under henvisning til straffelovens § 16, subsidiært at der alene idømmes bøde, idet forholdet henføres under lov om social service § 116 i stedet for straffelovens § 215, mere subsidiært hvis retten finder at forholdet er korrekt henført under straffelovens § 215, at de tiltalte idømmes rettens mildeste straf under hensyn til de konkrete omstændigheder i sagen og straffelovens § 16. De tiltalte har i det hele gjort gældende, at forholdet bør henføres under lov om social service § 116 i stedet for straffelovens § 215, stk. 1.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at forholdet med rette er henført under straffelovens § 215, stk. 1, men at retten ikke, hvis det findes rettest, er afskåret fra at henføre det under servicelovens § 116 i overensstemmelse med de tiltaltes påstand herom.

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af D, E, F, G og H.

Herom henvises til retsbogen.

Der har under sagen været fremlagt udateret brev fra tiltalte T2 til hendes bisidder H, efter hans forklaring modtaget ca. 1½ måned efter den 14. december 1999.

- - -

Rettens bemærkninger:

Forholdet findes, hvis de tiltalte findes skyldige, at burde henføres under servicelovens § 116, jf. herved højesteretsdommer Franz Thygesens artikel i U.1980 B, s. 369.

Tiltalte T1 har allerede ifølge sin egen forklaring gjort sig skyldig i fjernelse af børnene fra institutionen og i at have medvirket til at holde børnene skjult i den efterfølgende periode.

Efter de af vidnerne F, H og specielt G afgivne forklaringer samt indholdet af det fremlagte brev fra T2 til H, findes det ubetænkeligt at lægge til grund trods T2's benægtelse og T1's forklaring, at T2 i hvert fald har været bekendt med, da hun kom til samvær på institutionen den dag, at T1 ville komme og hente og børnene. Det forekommer endvidere usandsynligt, at T1 ikke skulle have talt med sin søster - og moderen til børnene - herom. Det findes dog ikke at kunne afvises, at T1 ikke har deltaget i selve den forudgående planlægning af fjernelsen af børnene. T1 har endvidere ifølge sin egen forklaring efterfølgende deltaget i at holde børnene skjult frem til den 22. februar 2000.

Herefter findes begge de tiltalte skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet, men således at forholdet som ovenfor nævnt henføres under lov om social service § 116.

Forsvareren har meddelt, at de tiltalte ikke ønsker at medvirke ved en mentalundersøgelse i forbindelse med sagen. Retten finder ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at anse de tiltalte for omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, på tidspunktet for forholdet.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder på den ene side det lange tidsrum, børnene har været fjernet, og på den anden side de tiltaltes særlige personlige forhold, findes straffen i medfør af lov om social service § 116 at burde fastsættes for tiltalte T1's vedkommende til fængsel i 30 dage og for T2's vedkommende til hæfte i 20 dage, hvilke straffe for begges vedkommende findes at kunne gøres betinget som nedenfor bestemt.

Tiltalte T1 har under sagen været frihedsberøvet fra den 20. december 1999 til den 18. januar 2000.

Østre Landsrets dom:

Svendborg Rets dom at 30. november 2000 (- - -) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse, subsidiært at forholdet henføres under servicelovens § 117, mere subsidiært at forholdet henføres under servicelovens § 116.

Anklagemyndigheden har for begge tiltaltes vedkommende påstået domfældelse efter anklageskriftet, således at forholdet henføres under straffelovens § 215, stk. 1, samt skærpelse.

Tiltalte T2 har afgivet supplerende forklaring i landsretten.

Vidnet G har i det væsentlige forklaret som for byretten.

De i byretten af vidnerne F, D, E og H afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Landsrettens bemærkninger:

Tiltalte T1 har erkendt at have fjernet børnene og holdt dem skjult som beskrevet i tiltalen. Tiltalte har ikke del i forældremyndigheden, og hans handlinger er derfor omfattet af straffelovens § 215, stk. 1.

Det findes ikke efter bevisførelsen fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte T2, der har del i forældremyndigheden, har fjernet børnene fra institutionen. Efter hendes forklaring findes hun at have modtaget børnene i pleje i det tidsrum, der er angivet i tiltalen.

Hun findes derfor skyldig i overtrædelse af lov om Social Service § 117.

Straffen for tiltalte T1 fastsættes efter straffelovens § 215, stk. 1 til fængsel i 30 dage. Straffen, som efter lovovertrædelsens karakter ikke findes at kunne gøres betinget, er udstået med varetægtsfængslingen.

Straffen for T2 fastsættes efter lov om Social Service § 117 til en bøde på 3.000 kr. med en forvandlingsstraf af hæfte i 6 dage.