TfK2007.228

Ø.L.D. 19. december 2006 i anke 16. afd. S-3229-06

Anklagemyndigheden mod T (adv. Anne Broksø, besk.).

(Ulla Staal, Linde Jensen og Malene Eigtved (kst.) med domsmænd).

Hillerød Rets dom af 19. september 2006:

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift af 18. april 2006.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 2, ved at have unddraget S, født den - - -, fra faderens, A's, myndighed, idet tiltalte, selv om det på tidspunktet verserede en sag om, hvem der skulle have forældremyndigheden over S, den 12. oktober 2005 medbragte S på en uges ferie til Tyrkiet, uagtet at A ikke i forvejen havde givet sit samtykke til, at tiltalte kunne udføre S fra landet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af A (- - -), der har forklaret følgende:

»Tiltalte forklarede, at det er rigtigt at hun har en søn S, der er født den - - - 1997. Det er rigtigt, at hun tog på ferie til Tyrkiet sammen med ham den 12. november 2005. Det er rigtigt, at S' far er A, samt at de på det tidspunkt ikke boede sammen, men stadig havde fælles forældremyndighed. Det kunne godt passe at hun den 2. september 2005 havde indgivet stævning mod A for at få den fælles forældremyndighed ophævet. Det er også rigtigt, at hun i retsmødet den 10. november 2005 fik tillagt forældremyndigheden over S alene. Det er også rigtigt, at hun har fået udstedt et pas til S, uanset at A ikke ønskede at give samtykke hertil. Det kunne godt passe, at hun den 6. oktober 2005 blev ringet op af en betjent, der meddelte hende, at A ikke ville give samtykke til pasudstedelsen, samt at hun kunne risikere en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 215, såfremt hun rejste. Det er også rigtigt, at hun rejste alligevel. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at hun og A boede sammen, indtil S var 2½ år. A havde herefter samvær med S. Dette samvær ophørte i foråret 2005, da S var 7½ år. A havde forinden henvendt sig til statsamtet med henblik på at få udvidet samværet i sommerferien fra 7 dage til 16 dage. Under sagens behandling i Statsamtet meddelte A, at han ikke længere ønskede samvær med S. Tiltalte protesterede mod udvidelsen af samværet, og Statsamtet traf afgørelse i overensstemmelse hermed. Som begrundelse for sin protest havde hun anført, at S aldrig havde været hos A i mere end højst 2 døgn ad gangen. A's samvær stoppede således den 5. januar 2005. Da A således ikke havde samvær med S i omkring 6 måneder, udtog tiltalte stævning imod ham for at få den fælles forældremyndighed ophævet. Tiltalte har ikke andre børn. Hun er salgsassistent i - - - og tjener ca. 20.000 kr. om måneden. Hun fik rejsen til Tyrkiet af en veninde, som selv var forhindret i at rejse, og ikke kunne få den refunderet. Hun og S har aldrig før eller siden været ude at rejse. Grunden til, at hun tog af sted, selv om betjenten havde foreholdt hende straffelovens § 215, var, at hun efter samtalen med betjenten havde fået fornemmelsen af, at det var i orden, at hun rejste. Retsmødet i forældremyndighedssagen tog 10 minutter. Der var en dialog mellem dommeren og A, der endte med, at A ikke ville have forældremyndigheden. A har fornylig igen fået samvær med S. Det, syntes tiltalte, er godt af hensyn til S.

…

A forklarede, at det er rigtigt, at han har en søn S. Det er også rigtigt, at han og S' mor, tiltalte, ikke boede sammen den 12. oktober, samt at hun forinden havde indgivet en stævning imod ham om ophævelse af den fælles forældremyndighed. Det er også rigtigt, at vidnet ikke gav samtykke til, at tiltalte kunne rejse til Tyrkiet sammen med S.«

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens bemærkninger.

Efter tiltaltes og vidnet A's forklaringer må det lægges til grund, at tiltalte, mens der verserede en forældremyndighedssag, tog S med på en uges ferie til Tyrkiet, samt at A ikke i forvejen havde givet sit samtykke dertil.

Under hensyn til, at tiltalte alene tog S med på en uges ferie, samt at de var hjemme igen, inden forældremyndighedssagen blev afgjort, finder retten ikke, at tiltalte som anført i straffelovens § 215, stk. 2, ulovligt har ført barnet ud af landet. Det bemærkes hertil, at bestemmelsen navnlig tilsigter at straffe egentlige børnebortførelser til udlandet. Retten finder herefter, at straffelovens § 215, stk. 2, ikke har tilsigtet at gøre et forhold som det foreliggende strafbart, hvorfor tiltalte frifindes.

Østre Landsrets dom:

Hillerød Rets dom af 19. september 2006 (- - -) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte, T, har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte samt vidnet A, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at den betjent, som den 6. oktober 2005 telefonisk meddelte hende, at hun kunne risikere en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 215, såfremt hun uden faderens samtykke udrejste af landet med S, afsluttede samtalen med at ønske hende »god rejse til Bornholm«, hvilket hun forstod som en slags accept af, at hun alligevel kunne foretage den påtænkte ferierejse til Tyrkiet.

A har supplerende forklaret, at hans nægtelse af at meddele samtykke til, at S kunne rejse med tiltalte til Tyrkiet, skyldtes parternes manglende kommunikation og verserende retssag om forældremyndigheden over S. Hertil kom, at han tidligere havde måttet opgive at holde jul med S i Sverige, fordi tiltalte ikke havde villet give samtykke hertil.

Landsrettens begrundelse og resultat

Da tiltalte den 12. oktober 2005 udrejste af landet sammen med S, havde tiltalte og S' fader en verserende sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed over S. Da tiltalte ifølge sin forklaring på dette tidspunkt endvidere var klar over, at faderen havde nægtet at meddele samtykke til S' udrejse af landet, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 2, i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Tre voterende finder henset til sagens konkrete omstændigheder, at den tiltalte forskyldte bødestraf bør bortfalde, jf. straffelovens § 83.

Tre voterende finder, at tiltalte har forskyldt en bødestraf.

Der afsiges dom efter det for tiltalte gunstigste resultat.