U.1976.609/2Ø

Ø. L. D. 25. februar 1976 i anke 13-290/1975

Af anke 13-290/1975 fremgik, at ægtefællerne M og H ved Københavns byrets dom af 3. oktober 1973, stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 21. december 1973, var blevet separeret bl. a. på vilkår, at forældremyndigheden over deres fællesbarn, en pige, født den 10. november 1970, var tilkendt H.

Ved Københavns byret blev der i januar 1975 rejst tiltale mod M for overtrædelse af straffelovens § 215, jfr. § 261, stk. 1, ved i tiden fra omkring den 4. januar 1974 til den 25. oktober 1974 at have unddraget P sin moders myndighed og forsorg, idet T siden omkring den 4. januar 1974 holdt P skjult forskellige steder på Sjælland, og imod T og A for overtrædelse af de samme bestemmelser, ved i januar 1974 i forening med M at have unddraget P hendes moders myndighed og forsorg, idet de som repræsentanter for foreningen »FAR« tilskyndede M til at fjerne barnet, samt medvirkede hertil, idet de anviste M opholdssteder, hvor han kunne holde P skjult, hvorhos de flere gange formidlede kontakt til M's familie og til H.

Det siges i Byrettens 10. afdelings dom 2. juli 1975:

Efter tiltalte M's egen forklaring må det lægges til grund, at han i det i anklageskriftet anførte tidsrum har holdt sig selv og P skjult forskellige steder på Sjælland, og at formålet hermed var at unddrage sig virkningerne af den ved Østre Landsrets dom af 21. december 1973 trufne bestemmelse om, at forældremyndigheden over P skulle tilfalde H. Tiltalte har herved fra udløbet af eksekutionsfristen for landsretsdommen til sin anholdelse forsætligt unddraget barnet moderens forældremyndighed og derved gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215.

Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at T og A i forening overfor M har redegjort for tidligere tilfælde, hvor fædre på ulovlig måde havde forsøgt at unddrage sig afgørelser om forældremyndighed, og at de ligeledes i forening har meddelt M, at de havde et sted, hvor han kunne skjule sig med P. På grundlag af M's forklaring anser retten det for bevist, at de herunder forsætligt har tilskyndet ham til de ulovlige handlinger.

Det lægges endvidere til grund, at T anviste M det sted, hvor han tog ophold med barnet i 14 dage til 3 uger i januar 1974, og at T bragte penge fra fru N til M. T findes herved at have medvirket til M's lovovertrædelse.

Endelig lægges til grund, at A ved M's og barnets afrejse til det af T anviste skjulested efter aftale mødte op på Hovedbanegården og indskærpede signalementet af den mand, der skulle modtage ham på bestemmelsesstedet. A findes herved at have medvirket til M's lovovertrædelse.

T og A har herved gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 215, jfr. § 23.

Der er ikke grundlag for at anse det for bevist, at T har anvist M andre skjulesteder, eller at A overhovedet har anvist ham noget skjulested. Der er heller ikke grundlag for at antage, at disse tiltaltes formidling af kontakt iøvrigt med M's familie og med H har haft en sådan karakter, at den kan betragtes som medvirken til overtrædelse af straffelovens § 215.

Disse tiltalte bør derfor for så vidt frifindes.

Idet retten ikke finder, at der er noget grundlag for strafbortfald eller strafnedsættelse, fastsættes straffen for M efter straffelovens § 261, stk. 1, jfr. § 215, til fængsel i 3 måneder.

Straffene for T og A fastsættes efter straffelovens § 261, stk. 1, jfr. § 215, jfr. § 23, til fængsel i 40 dage for hver af disse tiltalte.

Dommen blev for M's vedkommende gjort betinget af straffri vandel i en prøvetid på 2 år. Det udtales i dommen, at der ikke var grundlag for at anvende betinget straf overfor T og A.

T ankede dommen principalt til frifindelse, subsidiært formildelse, herunder særlig med påstand om, at dommen blev gjort betinget.

Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse af straffen.

For landsretten blev der afgivet forklaring af T og af M, H og A.

Det siges bl. a. i Ø. L. D. 25. februar 1976:

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det navnlig ved den af M afgivne forklaring tilstrækkelig godtgjort, at T i forening med A har tilskyndet M til at unddrage P moderens forældremyndighed ved at holde P skjult som anført i dommen.

Endvidere findes det godtgjort, at T sammen med A har medvirket til den af M begåede lovovertrædelse ved at anvise et opholdssted, hvor M og barnet holdt sig skjult i 14 dage 3 uger i januar 1974.

Det findes derimod ikke godtgjort, at tiltalte ved overbringelsen af et brev fra M's moder til M har været klar over, at brevet indeholdt penge, og T findes derfor ikke ved overbringelsen at have medvirket til den af M begåede overtrædelse af straffelovens § 215.

Idet det iøvrigt tiltrædes, at T er frifundet i det omfang dette er sket ved byrettens dom, vil den indankede dom med denne ændring, og idet straffen findes passende udmålt, være at stadfæste, hvorved bemærkes, at der under hensyn til karakteren af det begåede forhold ikke er fundet grundlag for at gøre dommen betinget.