TfK 2003.72 VLD
 
  V.L.D. 23. oktober 2002 i anke 9. afd. S-3032-01

(John Lundum, Chr. Bache, Karin Bøgh Pedersen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Lars Lindhard, Esbjerg, e.o.).

Af sagen fremgik bl.a., at T var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21 - forsøg på manddrab - ved — — — 2001 ca. kl. 23.00 på bopælen, — — —, at have forsøgt at dræbe sin søn, B, født den — — — 1995, ved kvælning, idet tiltalte ad 2 gange pressede en pude mod B's ansigt, indtil tiltalte troede, at han var død.
T havde nægtet sig skyldig.


Ved X Rets dom — — — november 2001 blev T fundet skyldig i forsøg på manddrab. Straffen nedsattes i medfør af straffelovens § 85, ligesom betingelserne for strafnedsættelse i medfør af § 84, nr. 8, fandtes opfyldt, da T havde hentet hjælp hos F, udøvet førstehjælp og tilkaldt ambulance. Straffen fastsattes til fængsel i 2 år. Dissens for at gøre 1 år 6 måneder betinget. B fik ikke tilkendt godtgørelse for tort.

Vestre Landsrets dom.

— — — Tiltalte har påstået frifindelse for tiltalen vedrørende straffelovens § 237, jf. § 21, således at forholdet henføres til straffelovens § 245, stk. 1, samt formildelse, navnlig således at straffen gøres delvis betinget.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Subsidiært har anklagemyndigheden påstået anvendelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, og skærpelse. Anklagemyndigheden har i den forbindelse berigtiget tiltalen således, at tiltalte subsidiært tiltales for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, ved på tid og sted som anført i den principale tiltale ved at presse en pude mod ansigtet på sin søn, B, født den — — — 1995, at have fremkaldt kvælningsanfald med vejrtrækningsstop og bevidstløshed til følge, alt hvorved B var i livsfare.

B's advokat har nedlagt påstand om godtgørelse på 25.000 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om godtgørelse.

— — —

For landsretten er fremlagt en erklæring af 2. august 2002 fra Retslægerådet, hvorefter B må antages at have været i livsfare.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter de afgivne forklaringer i retsbogen for byretten og indholdet af båndoptagelsen findes det bevist, at tiltalte under indflydelse af stærk sindsbevægelse har forsøgt at dræbe B ved at blokere hans luftveje. Denne handling er omfattet af straffelovens § 237, jf. § 21. Der findes ikke oplyst sikre holdepunkter for, at tiltalte på gerningstidspunktet har gjort sig klare forestillinger om, hvorvidt forsøget var lykkedes eller ej. Det må imidlertid navnlig efter X's forklaring og indholdet af båndoptagelsen fra alarmcentralen lægges til grund, at tiltalte efter drabsforsøget har vækket sin daværende mand og deltaget aktivt i genoplivningen af B ved at tilkalde hjælp. Disse handlinger findes omfattet af straffelovens § 22 om frivillig tilbagetræden fra forsøg. Drabsforsøget er derved straffrit. Ved blokeringen af B's luftveje har tiltalte imidlertid udsat B for særdeles farlig vold, og det må have stået tiltalte klart, at B herved blev bragt i livsfare. Volden er således udøvet under sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at forholdet omfattes af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Landsretten finder derfor tiltalte skyldig i overtrædelse af disse bestemmelser. Forholdet findes omfattet af straffelovens § 85 om handlinger begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse.

Straffen fastsættes derfor efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 85.

Under hensyn til den særlige baggrund for handlingen og bestræbelserne på at skaffe B hjælp samt tiltaltes personlige forhold findes straffen at kunne fastsættes til fængsel i 2 år, hvoraf 1 år og 6 måneder efter straffelovens § 58, stk. 1, gøres betinget på vilkår som nedenfor bestemt.

De juridiske dommere tiltræder efter en samlet vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tillægge B en godtgørelse.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

— — —

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres, således at 1 år og 6 måneder af fængselsstraffen på 2 år gøres betinget, idet fuldbyrdelse af denne del af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og at tiltalte i tilsynsperioden undergiver sig psykiatrisk behandling efter tilsynsmyndighedens bestemmelse.

I øvrigt stadfæstes dommen.