
	TfK 2005.296/1 HD
		H.D. 2. februar 2005 i sag 328/2004 (1. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Henrik Dupont Jørgensen, Kbh., e.o.). Retten i Svendborgs dom 12. december 2003. I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 25. september 2003 til straf for 1. straffelovens § 232 - blufærdighedskrænkelse - ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i september 1999 på - - - i - - - i tiltaltes bil at have krænket blufærdigheden hos A, født den - - - 1983, idet han befølte hende på låret uden på tøjet, samtidig med at han tog fat i hendes hage og kyssede hende på munden. 2. straffelovens § 232 - blufærdighedskrænkelse - ved natten mellem den 19. oktober 2002 og den 20. oktober 2002 i en have på tiltaltes bopæl at have krænket blufærdigheden hos B, født den - - - 1986, idet han befølte hende i skridtet uden på bukserne og på brysterne inden for blusen, ligesom han kyssede hende på munden. 3. straffelovens § 224, jf. § 223, stk. 1, og § 232 - ved den 2. maj 2003 kl. 22.00 i - - - at have gjort sig skyldig i anden kønslig omgængelse end samleje med og blufærdighedskrænkelse over for C, født den - - - 1986, der var betroet ham til rideundervisning, idet han flere gange lynede hendes bukser ned og stak sin finger op i hendes skede, ligesom han befølte hende på endeballerne og kyssede hende. Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, nedlagt påstand om, at tiltalte indtil videre frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af A, D, B, C og E. Herom henvises til retsbogen. Der er i forbindelse med sagen foretaget en personundersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808. Af konklusionen heri fremgår, at tiltalte findes egnet til at modtage en betinget dom, samt at han skønnes egnet til samfundstjeneste med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i afviklingsperioden. Retten udtaler: Det findes ubetænkeligt at lægge forklaringerne afgivet af A, B og C til grund for sagens afgørelse. Alle disse tre vidner har afgivet sammenhængende og detaljerede forklaringer, som i det hele må opfattes som troværdige trods tiltaltes modstående forklaring. Forklaringen fra A understøttes af forklaringen fra moderen D om datterens sindsstemning før og efter køreturen med tiltalte. Tilsvarende understøtter E's forklaring C's forklaring navnlig for så vidt angår angivelsen af det tidsrum, i hvilket C var borte fra teltet, da hun skulle følge tiltalte hen til vejen. To voterende udtaler herefter: Med hensyn til forhold 1 lægger vi efter det ovenfor anførte til grund, at tiltalte kørte til - - - eller en anden strand på - - -, hvor han parkerede bilen, og at han derefter befølte A formentlig på lårets forside, samtidig med at han tog fat i hendes hage og kyssede hende på munden. Forud for dette havde tiltalte talt om sit eget privatliv og spurgt til A's privatliv, idet han blandt andet havde sagt, at hun burde have en kæreste. Under hensyn til at tiltalte foretog disse handlinger i sin bil på et afsidesliggende sted i forbindelse med en køretur, som han havde inviteret pigen på, for at de sammen skulle se på heste, og under hensyn til aldersforskellen mellem parterne, finder vi det bevist, at tiltalte med forsæt har krænket A's blufærdighed. I forhold 2 lægger vi til grund, at tiltalte over et vist tidsrum dels omfavnede og kyssede B, dels berørte hende på intime områder såvel uden på tøjet som inden for. Vi lægger videre til grund, at B i hvert fald i den sidste del af forløbet markerede, at hun ikke ønskede tiltaltes berøringer, men at tiltalte fortsatte, indtil B vred sig løs. Episoden fandt sted udendørs og dermed afsondret fra den fest, der blev afholdt i anledning af tiltaltes 30-års-fødselsdag. B kan næppe have forventet tilnærmelser fra tiltaltes side i forbindelse med denne fest, hvor også tiltaltes daværende samlever deltog. Under disse omstændigheder og navnlig henset til den store aldersforskel mellem parterne finder vi det bevist, at tiltalte også i dette forhold er skyldig i blufærdighedskrænkelse. Vedrørende forhold 3 lægger vi til grund, at tiltalte forsøgte at overtale C til seksuelt samvær, og at han i den forbindelse blandt andet flere gange formåede at trække hendes ridebukser ned om hendes knæ og derefter stak en finger op i hendes skede, ligesom han befølte hende på endeballerne. Vi finder, at disse handlinger ikke alene har indebåret en krænkelse af C's blufærdighed, men at der også er tale om anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens § 224. Vi finder endvidere, at forholdet mellem parterne var omfattet af straffelovens § 223, stk. 1. Vi lægger vægt på, at C med tiltaltes mellemkomst havde købt en ret dyr hest, og at tiltalte i den forbindelse havde stillet som krav, at hesten i en periode var opstaldet på tiltaltes ridecenter, samt at C modtog 10 lektioner på ridecenteret, for at hun og hesten kunne vænne sig til hinanden. Tiltalte forestod selv en del af lektionerne og har dermed fået C, som var under 18 år, betroet til undervisning. Forholdet blev begået i tidsmæssig forbindelse med undervisningen, og mens hesten stadig var opstaldet på ridecenteret. C var afhængig af tiltaltes hjælp såvel praktisk med hensyn til pasning og transport af hesten som med hensyn til den nævnte instruktion og undervisning. Både formelle og reelle hensyn taler dermed for at anse parternes forhold for omfattet af straffelovens § 223, stk. 1. Sammenfattende stemmer vi efter det anførte for at dømme tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftet. En voterende udtaler: I forhold 1 foretog tiltalte kun en enkelt berøring af pigens lår, samtidig med at han en gang kyssede hende. Tiltalte stoppede, da han blev klar over, at hans tilnærmelser ikke blev besvaret. Under disse omstændigheder anser jeg ikke tiltaltes handlinger for en strafbar krænkelse af pigens blufærdighed. Hændelsen i forhold 2 fandt sted i forbindelse med en fest og dermed under relativt løsslupne former. Det er ikke beskrevet, at tiltalte forsøgte at tvinge B til en seksuel aktivitet. Derimod må det anses for tvivlsomt, i hvilket omfang B undervejs i forløbet tilkendegav, at hun ikke var interesseret i hans tilnærmelser. Tiltalte fulgte ikke efter B, da hun til slut afviste hans tilnærmelser og gik. Trods aldersforskellen anser jeg heller ikke i dette forhold tiltaltes handlinger for en strafbar krænkelse af pigens blufærdighed. Vedrørende forhold 3 tiltræder jeg, at tiltalte er skyldig i blufærdighedskrænkelse, hvorimod jeg finder det betænkeligt at anse krænkelsen for omfattet af straffelovens § 224 eller at anse parternes forhold for omfattet af § 223, stk. 1. I den sidstnævnte relation lægger jeg vægt på, at tiltaltes formidling af C's køb af en hest var et i udgangspunktet rent kommercielt mellemværende. Den omstændighed, at tiltalte som et led i handelen også ydede instruktion, bringer ikke forholdet ind under den særlige betroelsesregel i § 223, stk. 1. Sammenfattende stemmer jeg for at dømme tiltalte for blufærdighedskrænkelse i forhold 3 og i øvrigt at frifinde tiltalte. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte domfældes efter anklageskriftet for overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 223, stk. 1, og § 232. To voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 60 dage. En voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 30 dage. I overensstemmelse med stemmeflertallet fastsættes straffen til fængsel i 60 dage. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år, på betingelse af at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. - - - To voterende finder, at der foreligger særlige omstændigheder, som gør det nærliggende at frygte, at tiltalte på ny vil begå blufærdighedskrænkelse eller anden seksuel krænkelse over for unge piger med eller uden tilknytning til tiltaltes ridecenter, hvis ikke påstanden om rettighedsfrakendelse tages til følge. Disse voterende lægger vægt på, at tiltalte er dømt for krænkelser begået over for to piger på 15 år og en pige på 17 år. To af forholdene er begået over for piger, som havde direkte tilknytning til ridecenteret, mens et forhold er begået over for en pige, som mere tilfældigt befandt sig på ridecenteret, da krænkelsen fandt sted. Disse to voterende stemmer herefter for at tage påstanden om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, til følge, dog således at frakendelsen begrænses til alene at angå piger under 18 år, og at frakendelsesperioden begrænses til 2 år. Straffen på 60 dages betinget fængsel er fastsat under hensyn hertil, jf. straffelovens § 87. En voterende finder ikke, at tiltalte har begået seksuelle overgreb af en karakter eller et omfang, som gør det påkrævet at lægge begrænsninger i hans adgang til at udøve erhverv eller fritidsaktiviteter. Denne voterende stemmer for ikke at tage påstanden om rettighedsfrakendelse til følge. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med piger under 18 år frakendes tiltalte for et tidsrum af 2 år fra endelig dom. De forurettede i sagen har alle fremsat krav om tortgodtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens § 26. A har krævet 20.000 kr., subsidiært et mindre beløb, B 15.000 kr., subsidiært et mindre beløb, og C 20.000 kr., subsidiært et mindre beløb. Tiltalte har i forhold til alle tre forurettede bestridt såvel pligten til at betale godtgørelse som kravenes størrelse. Retsformanden finder ikke grundlag for at tilkende A eller B tortgodtgørelse under hensyn til den relativt begrænsede karakter af de krænkelser, disse forurettede har været udsat for. Derimod findes overgrebet mod C at være af en sådan karakter og foregået under sådanne omstændigheder, at hun bør tilkendes en godtgørelse for tort, som passende kan fastsættes til 15.000 kr. Beløbet betales som nedenfor bestemt. - - - Tiltalte skal betale sagens omkostninger. - - - Østre Landsrets dom 31. marts 2004 (4. afd.) (Nicolaisen, Rosenløv, Anne Birgitte Fisker (kst.) med domsmænd). Svendborg Rets dom af 12. december 2003 er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse. A's beskikkede advokat har nedlagt påstand om godtgørelse for tort med 10.000 kr. B's beskikkede advokat har nedlagt påstand om godtgørelse for tort med 15.000 kr., subsidiært et mindre beløb. C's beskikkede advokat har nedlagt påstand om godtgørelse for tort med 20.000 kr., subsidiært et mindre beløb. Tiltalte har påstået frifindelse for påstandene om tortgodtgørelse og bestridt beløbenes størrelse. Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne A, D, B, C og E, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten. Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af vidnerne F og G. Om forklaringerne henvises til retsbogen. Landsrettens bemærkninger: 4 voterende udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten findes det ubetænkeligt at lægge forklaringerne afgivet af A, B og C til grund for sagens afgørelse. Disse vidner har gentaget deres forklaringer for byretten, der har været præcise, detaljerede og sammenhængende. Forklaringerne finder støtte i andres forklaringer, og samlet set opfattes de som troværdige trods tiltaltes benægtelse og modstående forklaring. Om forklaringerne fra F og G bemærkes, at de pågældende ikke har set, hvad der skete med henholdsvis B og C ifølge de pågældendes forklaringer. 1 voterende finder det overvejende betænkeligt at lægge A's og B's forklaringer om det passerede til grund, men finder ligesom flertallet, at C's forklaring kan lægges til grund for sagens afgørelse. 1 voterende finder, at tiltaltes forklaring må lægges til grund, og stemmer i det hele for at frifinde tiltalte. Af de grunde, som flertallet i den indankede dom har anført vedrørende forhold 1 og 2, stemmer 4 voterende herefter for at anse tiltalte skyldig i disse forhold, og 5 voterende stemmer med samme begrundelse for at anse tiltalte skyldig i forhold 3. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte findes skyldig efter straffelovens § 232 i forhold 1, 2 og 3, og i forhold 3 tillige efter § 224. Disse voterende tiltræder endvidere af de grunde, som byrettens flertal har anført, at forholdet mellem parterne i forhold 3 er omfattet af straffelovens § 223, stk. 1. Med hensyn til strafudmålingen findes 60 dages fængsel passende. 3 voterende finder efter forholdenes karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget. 2 voterende finder det upåkrævet, at straffen fuldbyrdes nu, jf. straffelovens § 56, stk. 2. 1 voterende stemmer for, at 30 dage af den forskyldte straf skal fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt gøres betinget, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Efter udfaldet af stemmeafgivningen straffes tiltalte herefter med 60 dages ubetinget fængsel. 5 voterende stemmer for af de grunde, der er anført af flertallet i byrettens dom, at tiltræde, at påstanden om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens § 79, stk. 2, er taget til følge som sket. 1 voterende stemmer for at frifinde for påstanden om rettighedsfrakendelse med samme begrundelse som byrettens mindretal. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tiltrædes det, at der ikke er fundet grundlag for at tilkende A og B tortgodtgørelse. Henset til en samlet vurdering af omstændighederne vedrørende overgrebet mod C fastsættes tortgodtgørelsen til hende til 20.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2. Beløbet betales som nedenfor bestemt. I øvrigt stadfæstes dommen. - - - Tiltalte skal betale sagens omkostninger. - - - Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Svendborg den 12. december 2003 og af Østre Landsrets 4. afdeling den 31. marts 2004. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Peter Blok, Poul Søgaard, Thomas Rørdam og Lars Bay Larsen. Påstande Dommen er anket af T med påstand om formildelse og frifindelse for anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Højesterets begrundelse og resultat Indledningsvis bemærkes, at straffen efter udfaldet af stemmeafgivningen i landsretten skulle have været fastsat som en delvist betinget straf, jf. retsplejelovens § 216, stk. 2. Højesteret finder ikke grundlag for at ændre den fastsatte straf af fængsel i 60 dage. Efter karakteren af og omstændighederne i forbindelse med de begåede forhold, herunder pigernes alder, og når tillige henses til T's gode personlige forhold, finder Højesteret det forsvarligt i det hele at gøre straffen betinget alene på vilkår, at T ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på 1 år. Fire dommere - Peter Blok, Poul Søgaard, Thomas Rørdam og Lars Bay Larsen - udtaler herefter: Af de grunde, der er anført vedrørende strafudmålingen, og når yderligere henses til, at forholdene ikke er begået i direkte tilknytning til undervisning, som T har givet, finder vi, at der ikke foreligger en så nærliggende fare for misbrug, at der er tilstrækkeligt grundlag for at frakende T retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med piger under 18 år. Vi stemmer derfor for at frifinde T for påstanden om rettighedsfrakendelse. Dommer Poul Sørensen stemmer af de grunde, der er anført af byretten og landsretten, for at stadfæste bestemmelsen om rettighedsfrakendelse. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: T straffes med fængsel i 60 dage. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år, der regnes fra Højesterets dom, på betingelse af, at T ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. T skal betale sagens omkostninger for byretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten og Højesteret. Bestemmelsen i landsrettens dom om betaling af godtgørelse er uændret.

TfK 2005.296/1 HD