TfK 2003.275 ØLD

Ø.L.D. 20. januar 2003 i anke 12. afd. S-2510-02
 
  Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Bjørn M. Caning, e.o.

(Lodberg, Michael Dorn og Bo Vadt Christensen (kst.) med domsmænd).

Københavns Byrets dom af 4. juni 2002: 1)

Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 13. marts 2002 rejst tiltale mod T1 og T2 for principalt rufferi efter straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, subsidiært overtrædelse af straffelovens § 229,

ved i perioden fra 23. september 2001 til 5. december 2001 at have drevet bordel i - - - X-gade, kld., København V, idet de tiltalte for vindings skyld udlejede kabiner til erhvervsmæssig utugt til prostituerede og deres kunder til ca. 60 kroner for 30 minutters ophold, hvorved de opnåede en pt. endnu ikke opgjort fortjeneste.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres 44.000 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Der er afgivet forklaring af de tiltalte samt af vidnerne A, B, kriminalassistent C og politiassistent D. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

T1 har bl.a. forklaret at han kender adressen - - - X-gade, kld.th., som er en ejerlejlighed, som han ejer. Der er tale om blandet beboelse og erhverv. Der var på det tidspunkt tilladelse til at drive erhverv i kælderlejligheden. Tiltalte drev erhverv fra kælderlejligheden i perioden fra 1. september 2001 til 3. december 2001. Virksomheden omfattede udlejning af erotiske videofilm, som kunderne kunne se i kabiner. Kunderne valgte en film fra hylderne, som de afleverede ved skranken. Videofilmen blev herefter sat i en videomaskine og kunne fremvises i en af de 4 videokabiner. Åbningstiden var fra kl. 12.00 til 02.00. Tiltalte har ofte været på arbejde i hele tidsrummet. Tiltalte T2 var der ofte for at hjælpe, og han blev ansat 2 uger, før forretningen lukkede. Der var ikke i øvrigt ansatte. Forretningen blev lukket som følge af ombygning. Den 5. december 2001 invaderede politiet forretningen, og den er ikke genåbnet. Kunderne kom fra alle samfundslag, og der var flest omkring den 1. i måneden. Det var kun få kunder, som kom flere gange, og der var enkelte kunder, som tiltalte kunne genkende fra aviser og ugeblade. Prisen var 60 kr. for ½ time. Når der var gået 40 minutter, blev der banket på døren, der kunne låses indefra. Hvis kunderne var i kabinen længere tid, blev videofilmen stoppet. Der kom ca. 25 kunder i forretningen om dagen. Der kom mest mænd, men også kvinder. Der var ikke forskel på prisen, om der var en eller 2 personer i kabinen. Tiltalte har aldrig talt med de kvinder, der kom i forretningen, og han ved derfor ikke, om de var udlændinge. Kvinderne var som regel generte, og det var manden, som førte ordet. Der kom flere par end enlige i forretningen. Der er ikke prostituerede i X-gade, men tiltalte er bekendt med, at der er prostituerede i - - -gade, der ligger 500-600 m fra forretningen. Tiltalte er ikke bekendt med, hvilken form for prostitution, der drives fra - - - gade. Tiltalte har heller ikke bemærket, om nogle af hans kunder har været prostituerede. Han har endvidere ikke været bekendt med kundernes forhold til hinanden. Nogle af pigerne var mørke i huden, men om de var udlændinge, ved han ikke. Kunderne kunne gratis få kaffe, og der blev endvidere solgt legetøj i form af dildoer. Der kunne købes videofilm, kondomer og glidecreme. Kondomerne og glidecremen blev solgt, fordi kunderne efterspurgte det. Kondomerne stod under disken, fordi der ikke var plads ovenpå disken. Når kunderne købte kondomer og glidecreme, havde tiltalte vel en formodning om, at de havde et forhold. Kunderne ville gerne købe flere kondomer ad gangen. Derfor var det billigere at købe 3 stk. end 1 stk. kondom. Kabinerne var små og udstyret med en sofa og et TV. Der var ikke lagner i kabinerne. Der var endvidere papirsruller, som tiltalte allerede havde med fra starten. Hvis kunden ser en film enten alene eller sammen med sin kæreste, var der en vis formodning for, at manden fik udløsning, og derfor var der papir af hygiejniske grunde. Papiret blev skiftet 2-3 gange om ugen. Hele indtægten fra forretningen blev opgivet til skattevæsenet. Overskuddet i perioden var på ca. 44.000 kr., inden tiltalte fik sin løn.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at formålet med forretningen alene var at udleje videofilm. Tiltalte har fået udbetalt løn fra overskuddet på 44.000 kr.

Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet af betydning for nærværende sag.

Domsmandsrettens bemærkninger:

Det må efter bevisførelsen anses for godtgjort, at de tiltalte mod betaling har udlejet kabiner, hvor der kunne ses pornografiske videofilm, og at kabinerne i et ikke ubetydeligt omfang er blevet anvendt af prostituerede og deres kunder til afvikling af seksuelle forretninger. Det må endvidere anses for bevist, at de tiltalte har været bekendt hermed.

Domsmandsretten finder ikke, at det er bevist, at de tiltaltes virksomhed har haft karakter af bordeldrift. Retten finder det herefter bevist, at den udøvede virksomhed er omfattet af straffelovens § 229, stk. 1.

Det findes herefter med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med anklagemyndighedens subsidiære påstand.

Straffen fastsættes for tiltalte T1 efter straffelovens § 229, stk. 1 til fængsel i 60 dage.

Straffen fastsættes for tiltalte T2 efter straffelovens § 229, stk. 1 til fængsel i 14 dage.

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på de tiltaltes opgaver og tilknytning til virksomheden.

Domsmandsretten har ikke fundet at der var grundlag for at gøre straffene betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:
Tiltalte T1 straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 straffes med fængsel 14 dage.

Hos tiltalte T1 konfiskeres 20.000 kr.

Østre Landsrets dom:

Københavns Byrets 19. afdelings dom af 4. juni 2002 (- - -) er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, således at dommen gøres betinget eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. For så vidt angår konfiskationspåstanden er der nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært konfiskation af et mindre beløb.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne A, kriminalassistent C og politiassistent D, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Den af B og T2's forklaring er blevet dokumenteret.

Landsretten skal udtale:

Landsretten finder det betænkeligt at antage, at den af tiltalte udøvede virksomhed udgør en strafbar udnyttelse af en andens erhverv ved kønslig usædelighed, jf. straffelovens § 229, stk. 1, 2. led.

Herefter og da der efter anklagemyndighedens påstand i sagen ikke er mulighed for i givet fald at henføre forholdet under straffelovens § 229, stk. 2, frifindes tiltalte for den rejste tiltalte og konfiskationspåstand.

Da byrettens dom kun er anket af tiltalte T1, tillægges landsrettens dom i medfør af princippet i retsplejelovens § 965, stk. 1, jf. § 959, stk. 2, virkning også for domfældte T2.