Fremsat den
18. november 1998 af Bendt
Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),
Helge Adam Møller (KF), Pernille
Sams (KF) og Gitte Seeberg (KF)
Forslag til
folketingsbeslutning
om mulighed
for straf for kollektiv
deltagelse i lovovertrædelser
Justitsministeren opfordres til
at lade Straffelovrådet
udarbejde et udkast til en
lovændring, som i højere grad
end nu gør det muligt at straffe
kollektiv deltagelse i
lovovertrædelser, der munder ud
i alvorlige forbrydelser såsom
drab, vold, brandstiftelse og
hærværk. Straffelovrådet skal
undersøge, om det for at opnå
dette vil være mest
hensigtsmæssigt at justere
straffelovgivningens medvirkens-
og forsætsbegreber, eller om
bestemte former for kollektiv
deltagelse i nærmere angivne
forbrydelser bør kriminaliseres
særskilt. Straffelovgivningen i
lande, der har erfaring med
alvorlige former for kollektive
forbrydelser, skal inddrages i
overvejelserne.
Ligeledes
skal Straffelovrådet overveje,
hvordan det angivne mål kan nås,
uden at væsentlige
retssikkerhedsgarantier krænkes,
herunder forskrifterne i artikel
6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Straffelovrådets lovudkast skal
foreligge inden udgangen af
1999.
Bemærkninger
til forslaget
+
Der
sidder en morder blandt dem, men
ingen vil udpege ham,* var
statsadvokatens bitre kommentar
i Østre Landsret den 2. maj
1991, hvor der faldt dom over
Blekingegadegruppen, men ingen
blev dømt for mordet på den
22-årige politibetjent.
Dansk
Kriminalpolitiforening og Dansk
Politiforbund havde følgende
kommentar til dommene:
+
Vi
må med beklagelse konstatere, at
loven ikke er indrettet til at
dømme for kollektivt planlagte
forbrydelser. En følge heraf er,
at både vi og samfundet nu må
leve med den viden, at fem
kendte personer kunne planlægge
at gøre brug af skydevåben i
forbindelse med et røveri, og at
en af disse skød og dræbte en
politimand i tjeneste, uden at
retssamfundet har været i stand
til at drage nogen til ansvar.*
Forslagsstillerne ønsker denne
retstilstand ændret således, at
der i en tilsvarende sag i
fremtiden vil kunne domfældes.
Også ved
andre kriminalitetsformer,
f.eks. vold og groft hærværk, er
der behov for, at alle
involverede kan straffes, uanset
hvem der konkret sparkede
offeret, kastede brostenen, etc.
Når der i dag
diskuteres bandekriminalitet, er
det svært at lukke øjnene for,
at retssystemets muligheder over
for disse kriminelle ikke lever
op til borgernes rimelige krav
på effektivitet, orden og
konsekvens.
I brede
kredse er der stor frustration
over samfundets magtesløshed
over for stigende
bandekriminalitet, hvor grupper
optræder samlet, opildner
hinanden til vold, hærværk m.v.,
hvorefter sådanne forbrydelser
begås beviseligt af i hvert fald
nogle få i gruppen. For ofrene
bliver forbrydelserne ikke
mindre af, at de er begået af en
flok uden klarhed over, hvem der
gjorde hvad.
For samfundet
er bandekriminalitet tilmed
alvorligere end
enkeltmandsforbrydelser af
blandt andet følgende grunde:
Banders ustraffede
kriminalitet krænker den
øvrige befolknings
retsbevidsthed og svækker
respekten for retssystemet.
Muligheden for opklaring og
strafforfølgning mindskes
for hver yderligere deltager
i forbrydelsen.
Banderne skaber frygt i dele
af befolkningen for at
færdes frit.
Bandens støtte bevirker, at
den enkelte deltager
foretager handlinger, som
vedkommende ikke ville have
foretaget, hvis han eller
hun havde været alene.
Banden skaber eller forøger
således forbrydelsen.
Bander, der ustraffet begår
vold, hærværk m.v.,
fortsætter typisk med anden
kriminalitet, såsom
berigelseskriminalitet.
Sådanne bander mangler i
udpræget grad respekt for
samfundets regler og for
andre mennesker.
På denne
baggrund skal det overvejes,
hvorledes det
retssikkerhedsmæssigt
forsvarligt kan gøres muligt at
straffe bandemedlemmer for at
være til stede og forholde sig
passivt, når andre
bandemedlemmer udfører deres
kriminalitet.
Problemet var
som nævnt ovenfor i centrum
under retssagen mod
Blekingegadegruppen, som bl.a.
stod tiltalt for røveriet af
Købmagergades postkontor,
hvorunder en politibetjent blev
dræbt. Fire af gruppens syv
medlemmer blev tiltalt for
drabet på politibetjenten, men
de blev alle frifundet, da
nævningene ikke mente at have
beviser for, hvem i gruppen der
affyrede det dræbende skud.
På grund af
de retssikkerhedsmæssige
aspekter ved kollektiv straf
mener forslagsstillerne, at
Straffelovrådets eksperter inden
for strafferetten skal vurdere
alle aspekter i forbindelse med
straf for kollektiv kriminalitet
og herefter komme med forslag
til, hvordan et lovforslag mest
hensigtsmæssigt kan udformes.
Skriftlig
fremsættelse
Bendt
Bendtsen
(KF):
Som ordfører
for forslagsstillerne tillader
jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om mulighed
for straf for kollektiv
deltagelse i lovovertrædelser.
(Beslutningsforslag nr. B 51).
Jeg henviser
i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets
velvillige behandling