|
|
|
||
|
Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM
10. februar 2010 Dommen gengives umiddelbart nedenfor i sin helhed: |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Thomas Rørdam, e.o.).
(Otto Werner, Lars Lindencrone Petersen og Mette Bytofte Nielsen (kst.) med domsmænd). Ballerup Rets dom af 1. november 2000: Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 25. oktober 2000. T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved den 8. oktober 2000 ca. kl. 02.30 på hjørnet af Skovvej og Digterparken i Ballerup, i forening at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter over for W, idet T1 tildelte W et hårdt knytnæve- eller albueslag i ansigtet, der strakte W til jorden, hvorpå T2, der bl.a. var iført tunge »buffalostøvler« tildelte den liggende og bevidstløse W ca. 5 spark i hovedet, alt hvorved W pådrog sig blodansamlinger i ansigtet, samt en operationskrævende øjenskade på venstre øje med hospitalsindlæggelse og risiko for synstab til følge. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Tiltalte T1 har erkendt at have givet forurettede et slag i ansigtet, og har i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte T2 har erkendt at have givet forurettede 1 spark i hovedet, og har i øvrigt nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af A, B, C og D. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Der har været fremlagt lægeerklæring af 23. oktober 2000 fra KAS Glostrup vedrørende forurettede. Det hedder heri bl.a.: »Pt. indbringes først på Herlev Sygehus i bevidstløs tilstand. På mistanke om alvorlige skader bliver pt. intuberet og lagt i respirator. En CT-skanning viser, at pt. har læsioner omkring venstre øjeregion, men der er ikke mistanke om læsioner i kraniet. ... CT-skanning viste stort brud i bunden af venstre øjenhule og større knoglestykker er skubbet ned i venstre kæbehule. Desuden brud svarende til bagvæggen af venstre kæbehule. Herudover konstateres brud svarende til ydre næse. Desuden har pt. en brækket fortand i overmunden. ... Der er god grund til at antage, at læsionerne er opstået ved et overfald, og at de er opstået ganske kort tid før, pt. bliver indlagt. ... Pt har under indlæggelsen fået foretaget operation, hvor man har rekonstrueret bunden af venstre øjenhule med indlæggelse af et kunstmateriale. Han har endv. fået reponeret sin brækkede næse. Ved udskrivelsen har pt. fortsat tendens til dobbeltsyn, når han kigger til venstre eller opad. Endv. konstateres nedsat følesans ved venstre kind. Synet på det venstre øje er let nedsat. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at forudsige, om pt. vil få varige mén. I første omgang må pt. betragtes som uarbejdsdygtig i hvert fald i nogle uger. ... Pt. er udskrevet fra sygehuset den 20.10.2000, kommer til efterfølgende kontrol i både neurologisk ambulatorium, øjenambulatoriet og øre-næse-halsambulatoriet. ...« Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet. Rettens bemærkninger: Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at de tiltalte og vidnerne A, B og C fulgtes ad fra en fest, og at de ventede på hjørnet af Skovvej/Digterparken på en af tiltalte T2's venner. Det lægges videre til grund, at forurettede kom fra Digterparken, krydsede vejen og gik indenom gruppen med de tiltalte. Efter bevisførelsen, herunder tiltalte T2's forklaring, findes det godtgjort, at begge de tiltalte råbte et eller andet - uvenligt - efter forurettede, der i første omgang ignorerede tilråbene, men at forurettede, da råbene fortsatte, også efter at han havde passeret gruppen, vendte sig om, gik tilbage til gruppen og spurgte, »hvad siger I« e.lign., samt at han nok havde set lidt sur ud. Det findes videre efter bevisførelsen godtgjort, at tiltalte T1 herefter gav forurettede et knytnæveslag, hvorved forurettede faldt om og lå ubevægelig på ryggen på vejen. Forurettede findes ikke ved sin handling på nogen måde at have givet anledning til voldsudøvelsen. Der findes således ikke at have foreligget omstændigheder som omhandlet i straffelovens § 13, stk. 1, eller stk. 2. Efter bevisførelsen i øvrigt, herunder vidnet D's forklaring, sammenholdt med de i lægeerklæringen omtalte skader på forurettede og de optagne fotos af ham, findes det godtgjort, at tiltalte T2, efter at forurettede var faldet om og lå ubevægelig på vejen, gav ham flere spark i hovedet. Efter voldens karakter, herunder at tiltalte, da han sparkede, var iført »buffalostøvler«, findes forholdet omfattet af straffelovens § 245. For så vidt angår de tiltaltes ansvar for voldsudøvelsen lægges til grund, at begge de tiltalte som ovenfor nævnt kom med tilråb til forurettede, at tiltalte T2 efter vidnet A's forklaring tog sin jakke af og gav den til hende, da tiltalte T1 lagde an til knytnæveslaget mod forurettede, samt at tiltalte T1, som det efter bevisførelsen herunder til dels hans egen forklaring må lægges til grund, forblev på gerningsstedet i en periode efter sit slag og i hvert fald så længe, at han så, at tiltalte T2 gik frem mod forurettede og begyndte at sparke ud mod hans hoved. Herved findes han at have tilsluttet sig den videre vold mod forurettede. På den ovennævnte baggrund finder retten således, at begge de tiltalte er ansvarlige for den samlede voldsudøvelse over for forurettede, som ikke er gået ud over, hvad der måtte anses for påregneligt. Straffen fastsættes efter straffelovens § 245 for tiltalte T2's vedkommende til fængsel i 4 måneder, og for tiltalte T1's vedkommende til fængsel i 3 måneder. Der er ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på, at der er tale om uprovokeret, fuldstændig meningsløs gadevold med alvorlig skade til følge, og på den anden side på de gode oplysninger om de tiltaltes personlige forhold samt tiltalte T2's alder. Der er ikke fundet grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede, ej heller med vilkår om samfundstjeneste. De tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2000. De tiltalte findes erstatningspligtige over for forurettede. Østre Landsrets dom: Ballerup Rets 2. afdelings dom af 1. november 2000 (- - -) er anket af T1, med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt om formildelse. Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt W et hårdt knytnæve- eller albueslag i ansigtet, der strakte W til jorden. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808 og neuropsykologisk undersøgelse af W. Der er for landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne A, D og B, der alle i det væsentlige har forklaret som for byretten. A har yderligere forklaret, at T2 og T1 var ret påvirkede af spiritus. Hun og B løb fra stedet, straks T1 havde slået. Da hun så sig tilbage og så T2 sparke, mener hun, at T1 var væk fra stedet. T1 overhalede dem umiddelbart efter. For landsretten har vidnet W forklaret, at han intet husker fra den pågældende dag. De i byretten af T2 og vidnet C afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4. Efter bevisførelsen for landsretten kan det ikke med den fornødne sikkerhed fastslås, at der mellem tiltalte og T2 har foreligget en fælles forståelse om, at der skulle udøves vold mod W, eller at betingelserne for i øvrigt at pålægge tiltalte et medvirkensansvar for den af T2 udøvede vold er opfyldt. Tiltalte findes herefter alene skyldig i overensstemmelse med sin erkendelse, idet bemærkes, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at de skader, som påførtes W, kan henføres til den af tiltalte udøvede vold. Tiltaltes slag, der var aldeles uprovokeret, blev ført med en sådan kraft, at forurettede faldt om på fortovet og mistede bevidstheden. 5 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 40 dage, medens 1 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 60 dage. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at straffen efter straffelovens § 244 fastsættes til fængsel i 40 dage. Uanset oplysningerne om tiltaltes personlige forhold er der ikke grundlag for at gøre fuldbyrdelsen af straffen betinget. Dommens bestemmelse om erstatningspligt for tiltalte over for W ophæves. |
|||
|
|
|||