UfR 1982.900 VLD
 

  V.L.D. 12. mq 1982 i anke 5

Af anke 5 - s. 365/1982 - Anklagemyndigheden mod T (adv. Preben O. Rasmussen, Horsens, e.o.)
fremgik, at T, født den 12. februar 1950, var tiltalt for overtrædelse af strfl. § 191, stk. 2, bl.a. ved i efteråret 1980 i forening med A ad flere gange i Rotterdam i Holland at have indkøbt ikke under 200 g heroin, som de indførte over den danske grænse, og som derefter af A blev fordelt til videre overdragelse.

T, der nægtede sig skyldig, forklarede bl.a. at han, der havde kendt A i mange år, i efteråret 1980 sammen med A deltog i en tur til Rotterdam i A's bil (»den første tur«). A skulle ordne nogle forretninger i Rotterdam. Ved ankomsten indlogerede de sig på et hotel og gik herefter på restaurationsbesøg. De kørte hjem næste dag.

I Horsens rets 1. afdelings dom 2. februar 1982 siges bl.a.:
Tiltalte har fastholdt, at formålet med de 2 hollandsture har været at more sig og slappe af, og at han stort set heller ikke har gjort andet. Denne forklaring virker i sig selv utroværdig.

Hans forklaring om turenes forløb er da også på mange - men ikke væsentlige - punkter forskellig fra hans rejsekammerat, A's forklaring.

Retten finder at kunne lægge følgende til grund: Igennem et godt stykke tid forud for den første tur er tiltalte og A kommet så meget sammen, at tiltalte må have vidst, hvad A tog til Holland efter, nemlig at indkøbe narko.

Det må anses for bevist, at A på den første tur har været involveret i narkohandel. Under hensyn til, hvad der er fastslået i dommen mod ham, må denne handel ligge i en størrelse af ikke under 100 gram heroin. Det kan ikke anses for bevist, at tiltalte på denne tur har øvet egentlig gerningsmandsvirksomhed. Men den blotte omstændighed, at han ved, at A er narkohandler, og at han færdes med ham i hårdt og farligt miljø, hvorved han yder ham både fysisk og psykisk støtte, er at anse som medvirken efter straffelovens § 23.

I V.L.D. 12. mq 1982 siges bl.a.:


Uanset at det efter bevisførelsen for landsretten må lægges til grund, at tiltalte må have været klar over, at A's formål med turene til Holland var køb af narkotiske stoffer, findes det ikke bevist, at tiltalte under den første tur har deltaget i indkøbet eller i øvrigt ydet en medvirken, der kan anses for omfattet af straffelovens § 23.