|
|
H.D. 5. november 2010 i sag 119/2010 (2. afd.)
Rigsadvokaten mod T1 (adv. Carsten Fentz, Kbh., besk.), T2 (adv.
Hanne Reumert, Kbh., besk.) og T3 (adv. Jakob S. Arrevad,
Hellerup, besk.).
Østre Landsrets dom 27. januar 2010 (18. afd.), S-74-09
(Ulla Staal, Dorthe Wiisbye, Grethe Jørgensen (kst.) med
domsmænd).
Københavns Byrets dom af 22. december 2008 (SS 3-753/2008)
er anket af T1, T3, A, B, C, D, T2, E, F og G alle med
påstand principalt om ophævelse af byrettens dom og
hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten,
subsidiært om frifindelse og mere subsidiært om formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået frifindelse over for
påstanden om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af
sagen til fornyet behandling ved byretten.
Anklagemyndigheden har endvidere for samtlige tiltalte
endeligt påstået domfældelse efter anklageskriftets forhold
2 samt skærpelse.
Landsretten har ved kendelse af 12. november 2009 truffet
afgørelse om ikke at tage påstandene om ophævelse af
byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling
ved byretten til følge.
Tiltalte T3 er efter byrettens dom yderligere straffet
ved den 16. april 2009 at have vedtaget et bødeforlæg fra
Fyns Politi på 700 kr. for overtrædelse af straffelovens §
276, og
ved udeblivelsesdom afsagt den 27. maj 2009 af Retten i
Roskilde med en bøde på 800 kr., subsidiært fængsel i 4
dage, for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1.
Supplerende sagsfremstilling
Københavns Politi v/chefpolitiinspektør Per Larsen har i en
redegørelse af 27. november 2009 om Ungdomshuset blandt
andet udtalt:
»Ordlyden i politiets anbefaling [til fogedretten] var som
følger:
»Vedr. fogedens udsættelsesforretning i Ungdomshuset,
Jagtvej 69, 2200 København N.
På given foranledning er det Københavns Politis vurdering,
at det vil være særdeles vanskeligt at gennemføre en
udsættelsesforretning i Ungdomshuset, Jagtvej 69, 2200
København N den 14. december 2006.
Denne vurdering begrundes med de voldsomme demonstrationer,
som persongruppen fra Ungdomshuset har gennemført,
henholdsvis den 24. september 2006 på Nørrebro, hvor der
blev anholdt 263 personer og den 26. november 2006 på
Tæbyvej i Rødovre, hvor der blev anholdt 83 personer. Ved
begge demonstrationer viste demonstranterne tydeligvis
utilfredshed med Faderhusets overtagelse af Ungdomshuset. De
unges egne udtalelser til pressen bekræfter ligeledes deres
modvilje til frivilligt at forlade stedet. Disse udtalelser
bestyrkes med den åbenlyse forstærkning der er foretaget af
barrikaderingen af husets vinduer og døre.
Ungdomshuset har på deres hjemmeside varslet en »aktions-uge«
i uge 50 (den 11. - 17. december) under temaet »Final Battle
for Ungdomshuset«. Der skal i ugens løb gennemføres
aktioner, koncerter, demonstrationer og meget mere! (citat
fra hjemmesiden □ HYPERLINK »http://www.ungdomshuset.dk«, □
www.ungdomshuset.dk□).
Der er på nuværende tidspunkt anmeldt en større
demonstration fra Ungdomshuset lørdag den 16. december i
København«.
På Ungdomshusets hjemmeside blev der varslet flere
demonstrationer, og helt konkret blev der internationalt
inviteret til en »aktionsuge« i december.
Lørdag den 16. december 2006 blev der iværksat en større
demonstration med udgangspunkt fra Ungdomshuset på Jagtvej.
273 aktivister blev anholdt, og af disse små 100 udlændinge
fra en lang række lande. Sigtelserne var vold mod politiet,
våbenlov, hærværk og deltagelse i et voldeligt opløb, og
meningen var, at en stor del af de anholdte skulle
fremstilles i grundlovsforhør den følgende dag (søndag den
17. december), hvilket også skete indledningsvis for nogle
enkelte.
Det viste sig imidlertid, at den konkrete dokumentation for
den enkeltes deltagelse som hovedregel ikke var fuldt
tilstrækkeligt til at begrunde en konkret mistanke, hvorfor
retten besluttede at løslade de fremstillede - bortset fra 4
personer, der blev fængslet - hvilket betød at resten blev
løsladt af politiet. Det betød naturligvis ikke, at sagerne
blev frafaldet i første omgang, og der blev iværksat en
omfattende efterforskning, der også løbende har afdækket så
gode beviser, at adskillige senere er idømt fængselsstraffe
for deres handlinger i forbindelse med optøjerne, og
retsopgøret fortsætter.
Erfaringerne fra denne begivenhed bekræftede, at man
tilsyneladende var i stand til - og var indstillet på - at
gå meget langt i forsøget på at forsvare Ungdomshuset,
ligesom man evt. kunne forvente en støtte fra militante
aktivister fra en lang række lande.
På trods af de meget voldsomme begivenheder fortsatte
bestræbelserne på at finde en mere fredelig løsning på sagen
end blot vente på endnu en konfrontation med politiet. Ikke
mindst fordi der ikke udelukkende var tale om deltagelse af
2 isolerede parter (politiet og de unge aktivister), men at
stort set hele befolkningen på Nørrebro og eventuelle andre
steder i byen mere eller mindre blev taget som gidsler i
form af risiko for at blive ofre for hærværk, plyndringer og
ildspåsættelse m.v.
Specielt den til lejligheden etablerede fond med advokat
Knud Foldschack som meget initiativrig talsmand - arbejdede
virkelig stenhårdt for at løse konflikten og finde en
acceptabel bæredygtig fremadskuende aftale, der kunne
tilfredsstille alle parter.
Politiets interesse i denne sammenhæng var naturligvis ikke
at indgå aftaler, der stred imod gældende lovgivning, men at
prøve at gøre det klart, at på et tidspunkt ville
domstolenes beslutninger blive effektueret. Vi søgte at opnå
forståelse for at det bedste for alle >> 450 >> parter var
at afslutte konflikten uden brug af voldelige metoder.
Man kunne i øvrigt iagttage hvorledes Ungdomshuset blev
gjort klar til kamp. På taget var opstillet diverse
kasteskyts - eksempelvis brosten - klar til at hælde i
hovedet på eventuelle indtrængende politifolk. Symbolsk var
også opstillet et toilet for at bringe tankerne hen på
begivenhederne omkring Mekanisk Musik Museum mange år
tidligere. Der var endvidere spændt pigtråd ud på kryds og
tværs.
En yderligere understregning kunne man læse i de
kommunikeer, der blev sendt ud såvel nationalt som
internationalt i februar 2007.
Ordlyden var:
»Internationalt kommuniké
Et rydningsforsøg synes tættere end nogensinde, men i og
omkring Ungdomshuset er bevægelsen også mere klar end
nogensinde til at konfrontere et angreb. Et kommuniké går nu
verden rundt.
Kære venner fra nær og fjern. Vi er her stadig!
Vi er ved godt mod og i højt humør trods situationens alvor.
De politiske forhandlinger er brudt sammen, da kommunen har
nægtet at imødekomme vores krav og vi har vendt tommelen
nedad til deres sølle tilbud.
Ungdomshuset og miljøet har virkelig vist styrke de sidste
seks måneder, og aktivitetsniveauet i og omkring huset har
aldrig været højere end nu.
Dette er takket være den massive lokale og internationale
støtte vi har modtaget.
Vores hjerter lunes ved nyhederne om aktioner i Danmark,
Rusland, Litauen, Polen, Japan, Australien, Canada, USA,
Tyskland, Sverige, Frankrig, Schweiz, Østrig, Grækenland,
Irland, England, Spanien, Norge, Finland og Holland. Blandt
andre.
Vi sender hermed den kæmpe tak for alle aktionerne, som så
mange har taget del i. I er grunden til at Ungdomshuset
stadig står som et aktivt, selvstyrende fristed.
Med få kort på hånden, synes rydningstruslen nu tættere på
end nogensinde før. Derfor beder vi alle vores venner om at
reagere nu og hvis Ungdomshuset bliver ryddet. Vi opfordrer
dig til at komme til København eller handle i solidaritet i
din hjemby.
Læg planer. Gør jer klar.
Der vil være livlig aktivitet i København under og i tiden
efter en rydning. Praktiske ting som sovesteder til
tilrejsende støtter er der taget hånd om.
For os er truslen mod Ungdomshuset et lysende eksempel på
statens krig mod modkultur og alternative frirum. Derfor har
vi valgt at sætte et eksempel i vores forsvar af huset«.
Konkret blev der i tiden op til 1. marts 2007 - præcist
tidspunkt kan ikke identificeres - afholdt et møde på
Politigården med deltagelse af overborgmesteren, så vidt
huskes også advokat Knud Foldschack, 2 repræsentanter fra
huset samt politidirektøren og undertegnede.
Der var ikke tale om forhandlinger om husets fremtid, men
snarere en meningsudveksling (dialog) med henblik på at
forsøge at sikre, at når domstolenes afgørelse skulle
effektueres, kunne dette ske på en måde, hvor voldelige
konfrontationer kunne undgås. Der blev i sagens natur heller
ikke indgået aftaler på dette område.«
Videoafspilninger m.m.
Der er i landsretten afspillet to videoer optaget af
politiet i Ungdomshuset efter dets rydning samt to videoer
optaget af Kriminalteknisk Center vedrørende forsøg med
molotovcocktails, kanonslag og salutbomber.
I landsretten er endvidere forevist dokumentarfilmen »Ungeren
Indefra« af Nikolaj Viborg.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet forklaring af de tiltalte T1,
T3, B, D og T2, der alle i det væsentlige har forklaret som
for byretten.
De tiltalte A, C, E, F og G har - bortset fra om deres
personlige forhold - ikke ønsket at udtale sig under sagen.
Der er i landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af
polititjenestemændene KF0081, KF0139, KF0066, KF0104,
KF0040, KF0076, KF0107, KF0117, FK0101, KF0055, KF0087,
KF0149, KF0151, politikommissær Jesper H. Simonsen,
politiassistent Tina Mangelsen, politiassistent Ebbe Greve,
kriminalassistent Erik Guldager, major Michael B. Elgaard,
inspektør Gert Jacobsen og ingeniør Bjarne Holm, der alle
har forklaret i det væsentlige som for byretten.
Der er i landsretten endvidere afgivet forklaring af
statsobducent Hans Petter Hougen.
Den i byretten af vidnet læge Nikolaj Friis Hansen afgivne
forklaring er dokumenteret.
Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han
ikke havde hørt om fogedrettens beslutning om, at
Ungdomshuset skulle ryddes, men alene hørt, at
forhandlingerne om Ungdomshusets fremtid havde stået på i
over et halvt år, og at der stadig var igangværende
forhandlinger herom. Han forventede, at der ville komme en
fredelig løsning om huset, og han overvejede derfor ikke at
forlade det. Hans første forklaring til politiet blev blot
nedskrevet i stikord, der ikke gav mening, og han fik ikke
senere lejlighed til at gennemlæse den renskrevne
forklaring. Han har været arbejdsløs i ca. et år og modtager
kontanthjælp. Han bor i lejlighed i Kolding sammen med en
kammerat.
Tiltalte T3 har supplerende forklaret blandt andet, at han
gik ud fra, at stenene og flaskerne skulle bruges til i
forsvarsøjemed at kaste mod politiet, men at han ikke selv
havde tænkt sig at gøre brug heraf. Han opfattede
barrikaderne således, at de skulle bruges til forsvar
snarere end til kamp. Han sov i Ungdomshuset natten >> 451
>> op til politiets rydning, fordi han havde overværet
koncerten i huset aftenen forinden og ikke havde andre
steder at overnatte, og fordi han ikke regnede med, at
politiet ville komme den pågældende dag. Han bor fortsat i
Svendborg, hvor han for et år siden begyndte at læse - - -.
Tiltalte B har supplerende forklaret blandt andet, at der
har ligget sten, flasker m.v. i Ungdomshuset, lige siden han
i 1994 begyndte at komme i huset. Formålet med barrikaderne
var at besværliggøre indtrængen i huset, og jernstængerne
skulle bruges til at lukke skodderne med. Det er ham, der
står som »[B's fornavn] O« på vagtplanen, men O'et står ikke
for noget. De, der stod på vagtplanen, skulle stå til
rådighed, hvis der manglede nogen ved indgangsdøren, i
baren, i køkken eller andre steder, da der ofte var
personer, som udeblev fra deres vagter. Det var vigtigt, at
der var vagter ved indgangsdøren, da man flere gange havde
oplevet, at uvedkommende trængte ind i huset. Han ved ikke,
hvorfor der står »Red Alert« på vagtplanen, men tror, at det
er noget, nogen har skrevet for sjov. I trykkeriet blev der
trykt T-shirts og lignende, og der kan godt have stået en
kasse med sten i dette rum. Huset var aldrig tomt, og der
var altid mange udlændinge, der overnattede i huset, fordi
de ikke havde andre steder at sove. Han havde nøgle til
hoveddøren i Ungdomshuset, men ikke til dørene inde i huset.
Huset har altid været barrikaderet, og barrikaderne blev
vedligeholdt for at undgå, at politiet trængte ind. Han var
bekendt med fogedrettens afgørelse om udsættelse af
Ungdomshuset, men også at fogedretten efterfølgende havde
udsat sagen på ubestemt tid, fordi der var forhandlinger i
gang om husets fremtid. Han læser fortsat til - - -, men han
har samtidig deltidsarbejde, dels som plejer på et
plejehjem, dels som personlig ledsager for en handicappet
mand. Han og hans kæreste er p.t. ved at flytte i en
andelsbolig.
Tiltalte D har supplerende forklaret blandt andet, at hun
mente, at stenene i huset skulle bruges til at bygge med,
idet der blev bygget meget i huset, blandt andet en bar. Der
var kaotisk i huset med ting alle vegne, og jernstængerne
var en del af dette kaos. Hun har ikke spyttet en
politibetjent i ansigtet. Hun er engageret i det nye
ungdomshus på Dortheavej, hvor hun deltager i de samme
grupper, som hun deltog i i Ungdomshuset på Jagtvej. Hun går
på - - - og har fået en læreplads til april 2010, hvor hun
afslutter grunduddannelsen. Hun bor fortsat i egen lejlighed
på Nørrebro.
Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at der
siden december 2004 har ligget sten i huset, og at han også
om dagen har set brosten og personer på taget. Han har
endvidere set jernrør, men da der blev bygget meget i huset,
fandt han det kun naturligt. Han ved ikke, hvad vagterne
lavede. Han har taget billeder i Ungdomshuset i forbindelse
med koncerter, og som den eneste havde han tilladelse til at
tage billeder i huset. Han havde kun sit kamera, en taske og
en trøje i huset. Han bor sammen med sin kæreste og har
fortsat deltidsarbejde som - - -.
Om tiltalte A's personlige forhold har forsvareren i hendes
fravær forklaret, at tiltalte i 2010 forventer at afslutte
HF på - - - Gymnasium, og at hun herefter ønsker at læse
biologi med henblik på at blive dyrepasser. Hun bor alene og
er ikke længere aktiv i det nye ungdomshus på Dortheavej.
Tiltalte C har om sine personlige forhold supplerende
forklaret, at han p.t. er på barsel med sin 3½ måned gamle
søn, og at han gerne vil være kommunal dagplejer med henblik
på at passe sit eget barn sammen med et andet barn.
Tiltalte E har om sine personlige forhold supplerende
forklaret, at hun fortsat læser enkeltfag på HF, og at hun
bor i lejlighed.
Tiltalte F har om sine personlige forhold supplerende
forklaret, at han læser kulturfag på - - -, og at han i det
nye år vil fortsætte med at læse enkeltfag på HF med henblik
på i december 2010 at færdiggøre en fuld HF. Han ønsker
derefter at læse historie på universitetet.
Tiltalte G har om sine personlige forhold supplerende
forklaret, at han bor hos sin kæreste og dennes søn. Han er
i praktik på - - - Avis og vil efterfølgende på ny arbejde
som freelancefotograf.
Polititjenestemand KF0081 har supplerende forklaret blandt
andet, at det elektriske lys ikke var tændt i scenerummet,
og at han og kollegerne derfor orienterede sig ved hjælp af
dagslys og lygter. Han havde kun problemer med at orientere
sig, fordi hans gasmaske duggede, og af samme grund tog han
den af, selvom gassen generede i øjnene. Han fortalte ikke
de anholdte, hvad de var sigtet for, eller hvorfor de skulle
registreres og fotograferes. I det omfang hans kolleger
gjorde ham opmærksom på, at de var blevet sparket af
anholdte, gjorde han notat herom i anholdelsesrapporten.
Samtlige anholdtes identitet blev fastslået ved
indskrivningen på Station Bellahøj. I de tilfælde, hvor
anholdelsestid og -sted ikke fremgik af kortet vedrørende
den enkelte anholdte, forsøgte han efterfølgende at
rekonstruere disse oplysninger ved forevisning af billeder
af den anholdte med maskering for kollegerne.
Polititjenestemand KF0066 har supplerende forklaret blandt
andet, at så vidt han husker, var der elektrisk lys tændt i
huset, men at han og kollegerne også benyttede lygter. Han
gjorde ikke de anholdte opmærksom på, hvad de var sigtet
for, eller hvorfor de skulle fotograferes eller registreres.
Han har taget de fleste fotos af de anholdte, og op til 2-3
kolleger måtte bistå for at få de anholdte til at sidde på
en stol med henblik på fotografering. F's adfærd adskilte
sig fra de andres ved at være mere aggressiv, og han er
derfor sikker på, det var F, der sparkede og spyttede.
Samtlige anholdtes identiteter blev fastlagt ved
indskrivningen på Station Bellahøj, og i forbindelse med
indskrivningen af F befandt han sig ved siden af denne. Han
oplyste da, at F havde en § 119-sag, og han fik herefter at
vide, at han skulle beskrive forholdet nærmere i en rapport.
Polititjenestemand KF0104 har supplerende forklaret blandt
andet, at han kom ind i bygningen via et vindue i lokale S11
eller S09, og at der ikke var kolleger i S11, da han kom ind
i dette lokale. Der var mørkt i bygningen, men han og
kollegerne medbragte lygter, og i stueetagen så han store
mænger brosten og andet, der lå spredt rundt omkring på
gulvet og i hjørnerne. Han satte sin identificerbare strip
på F og førte ham til registrering, men han husker ikke, om
det var i forbindelse med registreringen eller
indskrivningen på Station Bellahøj, at han fik fastlagt F's
identitet.
Polititjenestemand KF0076 har supplerende forklaret blandt
andet, at de spyd, som han har forklaret blev kastet, var
lange jernstænger.
Polititjenestemand KF0107 har supplerende forklaret blandt
andet, at de affyrede kanonslag afgav voldsom lyd, og at han
tydeligt kunne mærke lufttrykket fra dem. Jernstængerne, som
blev brugt som slagvåben i kælderen, var typisk vandrør af
en længde på ca. 1 m.
Polititjenestemand KF0101 har supplerende forklaret blandt
andet, at han bar vandslangen, indtil han var ca. halvvejs
inde i kælderlokale K06 og K07, hvor han slap den. Han havde
således ikke vandslangen med ind i kælderlokale K02, og han
så ikke andre tage den. Det var hans indtryk, at alle i
kælderen på et eller andet tidspunkt kastede med effekter,
men han er sikker på, at den person, som han anholdt,
kastede med noget.
Polititjenestemand KF0055 har supplerende forklaret blandt
andet, at han fastholder, at en kollega med en brandslange
sprøjtede vand ind i lokale K02. Han bemærkede ikke, om de
elektriske lys fungerede, men han og hans kolleger medbragte
selv lygter.
Polititjenestemand KF0149 har supplerende forklaret blandt
andet, at han ikke kender sin holdleders KF-nummer. I
forbindelse med afhøringen af ham fik han alene udleveret
skitser over husets etager for at kunne udpege relevante
steder, og han fik således ikke udleveret hverken
hændelsesrapporten eller anholdelsesrapporten, før han blev
afhørt. Han fik heller ikke oplysninger om, hvad kolleger
eller andre havde gjort eller forklaret.
Polititjenestemand KF0151 har supplerende forklaret blandt
andet, at alle 5 personer på trappe 03 kontinuerligt kastede
effekter mod ham og hans kolleger. Han kan ikke med
sikkerhed sige, hvad de kastede med, men han vil tro, at det
var flasker og chaussésten, idet det var effekter af en vis
tyngde.
Politikommissær Jesper Henrik Simonsen har supplerende
forklaret blandt andet, at han ikke husker, om skabet over
for lokale 3.07 med molotovcocktails og bomber kunne låses,
men det var ikke låst, da han kom til stedet. Der var et
team på 4-5 personer, som skulle fotografere i huset, i det
omfang de skønnede, at dette var af bevismæssig betydning.
Det er muligt, at der ikke er taget billeder af alle sten i
huset, da der var sten overalt, og han ved ikke, om
fotografierne i fotomappen er særlig udvalgt. Hans erfaring
efter mange år i tjenesten siger ham, at møtrikker benyttes
som skyts til slangebøsser.
Politiassistent Ebbe Greve har supplerende forklaret blandt
andet, at både han og politiassistent Tina Mangelsen
anmeldte § 119-forholdet. Han noterede anholdtes navn fra
anholdelseskortet, som kolleger havde udfyldt, for at kunne
videregive navnet ved anmeldelsen. Han genkender tiltalte D
i retten i dag som værende den anholdte, der to gange
spyttede politiassistent Tina Mangelsen i ansigtet.
Kriminalassistent Erik Guldager har supplerende forklaret
blandt andet, at svejseværket, der i sagen også kaldes
flammekasteren eller skærebrænderen, ikke kunne benyttes til
at svejse eller skærebrænde med, idet skærebrænderhovedet
var sat på en ca. 4 meter lang stang, således det ikke
længere kunne betjenes. Efter konstruktionsændringen kunne
skærebrænderen alene bruges til at afsende en stor flamme,
og svejseværkets gasflasker var påmonteret et bærestykke,
således at flaskerne kunne bæres som en rygsæk. I de
videooptagne forsøg blev krysantemumbomberne antændt
elektronisk, da det ville være for farligt at antænde dem
med de isatte lunter. Krysantemumbomberne, også kaldet
salutbomber, blev placeret på mannequindukker, der vejede
5-6 kg og var iklædt henholdsvis dragter for aktionsstyrken
og for beredskabsstyrken. Den i forsøgene anvendte gris var
bestilt til at skulle være frisk, hvorfor den formentlig var
aflivet dagen før forsøgene.
Major Michael B. Elgaard har supplerende forklaret blandt
andet, at der er foretaget undersøgelse af samtlige typer
kanonslag, der blev fundet i Ungdomshuset, og at kanonslag
nr. 2 er meget farligt. De angivne sikkerhedsafstande
forudsætter sprængning i det fri, idet ingen sprængning må
finde sted indendørs. I nogle af de undersøgte kanonslag var
der ikke samme forhold mellem luftmængde og øvrigt indhold,
som findes i militære kanonslag, hvilket indebar, at hverken
sprængkraft eller knaldeffekt var optimal. Krysantemumbomber
er farligt fyrværkeri. De foretagne konstruktionsændringer
af krysantemumbomberne bevirkede, at de ikke længere kunne
sendes i luften, men i stedet skulle antændes med henblik på
at blive liggende eller kastes. Hvis de blev liggende, kunne
personen, der antændte dem, ikke nå i sikkerhedsafstand. TNT
er udtryk for sprængkraft, og 1 g TNT er det samme som 1 g
trotyl. En håndgranat indeholder 200 g TNT.
Inspektør Gert Jakobsen har supplerende forklaret blandt
andet, at bilen ville have haft større skader, såfremt den
havde været af nyere dato med flere plastelementer i, eller
hvis røgbomben havde været placeret andetsteds end under
bilens varmeskjold. Han har brugt ordet »detonere«, fordi
der var sat en antændingsmekanisme på røgbomben. Han
undersøgte ikke bilen, før røgbomben blev antændt, og han
kom først til stede, efter at forsøget var udført. Man ville
have kunnet opnå samme brandskade i bilen ved antændelse af
en tændblok til en pejs.
Ingeniør Bjarne Holm har supplerende forklaret blandt andet,
at flammen fra skærebrænderen ved et kort strejf på huden på
hånden ville give 1. grads-forbrænding, mens et tilsvarende
strejf i ansigt eller på halsen vil give 2. eller 3.
grads-forbrænding. Skærebrænderen var forudindstillet,
således at der alene skulle åbnes for gasflaskerne.
Statsobducent Hans Petter Hougen har forklaret blandt andet,
at trykbølger går gennem »body armour«, herunder skudsikre
veste. Skader efter trykbølger er størst ved overgang mellem
væv og luft, typisk lunger og trommehinder, og trykbølger
kan punktere lunger med den følge, at lungerne klapper
sammen. Ved forsøgene har der ikke kunnet konstateres
trykbølgeskader.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter de foreviste videooptagelser og fotos fra
Ungdomshuset, ransagningsrapporterne samt de afgivne
vidneforklaringer fra polititjenestemænd findes det
godtgjort, at Ungdomshuset på tidspunktet for rydningen var
barrikaderet ved døre, vinduer og etageadskillelser samt på
taget med blandt andet udspændt pigtråd, og at der i huset
og til dels på taget befandt sig store mængder af våben og
kasteskyts m.m., herunder talrige jernstænger og andre
slagvåben, slangebøsser, pebersprays, krysantemumbomber,
kanonslag, molotovcocktails, brosten og »malingsbomber« samt
en ombygget skærebrænder. Under hensyn hertil samt til
fundet af en omfattende vagtplan og en såkaldt
rydningsstrategi med angivelse af retningslinjer i tilfælde
af politiets rydning af huset må det lægges til grund, at et
betydeligt antal personer har været involveret i
planlægningen af organiseret, voldsom kamp med livsfarlige
våben og kasteskyts m.m. mod politiets rydning af
Ungdomshuset.
Efter de afgivne vidneforklaringer fra polititjenestemændene
lægges det til grund, at politiet i forbindelse med
rydningen af huset blev angrebet af personer inde fra huset
med blandt andet jernstænger og andre slagvåben, kanonslag,
brosten og andet kasteskyts. Det lægges herunder til grund,
at politiet den 1. marts 2007 kl. 07.00 uden varsel skaffede
sig adgang til Ungdomshuset blandt andet ved at gennembryde
husmuren i stueetagen, og at politiet under dette arbejde og
den efterfølgende indtrængning i huset blev angrebet med
kasteskyts, herunder flasker, fra personer inde fra huset. I
stueetagen forskansede flere personer sig i et trapperum, og
da politiet med en rambuk brød barrikaderingen hertil,
kastede personerne adskillige effekter, herunder flasker og
jernstænger, mod polititjenestemændene, hvoraf flere blev
ramt. En polititjenestemand, som i et trapperum med en
mukkert slog hul i barrikaderingen ned til kælderetagen,
blev, da han stak hovedet hen til hullet, angrebet med et
jernspyd, der blev stukket op gennem hullet et par gange,
men han undgik at blive ramt, fordi han trak hovedet til
sig. Efterfølgende forsøgte politiet i kælderen at trænge
gennem en dør, men måtte opgive, da personer fra det lokale,
som politiet forsøgte at komme ind i, gik til angreb med
forskelligt kasteskyts, blandt andet murbrokker og tomme og
fyldte flasker, hvoraf nogle ramte polititjenestemændene.
Fra bygningens yderside gennembrød politiet derpå husmuren
ned til omhandlede kælderlokale, og under dette arbejde
kastede en gruppe personer fra kælderlokalet blandt andet
sten, flasker, fyldte dåser og kanonslag ud gennem hullet
mod polititjenestemændene. Efter at have kastet en
tåregaspatron ned i kælderlokalet lykkedes det politiet
gennem førnævnte dør og hullet i husmuren at trænge ind i
lokalet og herfra videre ind i et bagvedliggende
kælderlokale, hvor flere personer, heraf en del iført
gasmasker og hjelme, havde barrikaderet sig og rettede et
voldsomt angreb mod politiet med kast med sten og flasker
samt slag med jernstænger og lignende.
Alle tiltalte er anholdt i Ungdomshuset i forbindelse med
politiets rydning heraf, og om den enkelte tiltaltes
tilknytning til Ungdomshuset og adfærd i forbindelse med
rydningen fremgår blandt andet:
Tiltalte T1 opholdt sig ifølge sin forklaring i Ungdomshuset
de sidste tre uger forud for politiets rydning heraf og sov
blandt andet i det rum, hvor politiscannere, walkie-talkies
og overvågningsmonitorer befandt sig. Han deltog i to
mandagsmøder, og i huset og på taget så han kasser med sten,
som ville kunne benyttes som kasteskyts, ligesom han i huset
så jernstænger og en vagtplan.
Tiltalte T3 kom ifølge sin forklaring ofte i Ungdomshuset
fra december 2006 og indtil rydningen af huset, og overalt i
huset så han sten og flasker, som han var klar over skulle
benyttes til at forsvare huset med i tilfælde af dets
rydning. Han så også et par jernrør og var blandt andet i et
rum, hvor han bemærkede en overvågningsmonitor. Han var
endvidere opført på aktivitetsplanen og deltog i
mandagsmøderne. Ved anholdelsen var han iført gasmaske, og
efter polititjenestemand >> 454 >> KF0149's forklaring
lægges det til grund, at han efter anholdelsen flere gange
sparkede ud efter denne polititjenestemand og herunder ramte
ham på begge ben.
Tiltalte A har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Ifølge
tiltalte B kom tiltalte A ofte i Ungdomshuset, og henset til
notater i hendes kalender, der sammen hendes
sygesikringsbevis, studiekort, bankkort m.v. blev fundet
under ransagningen af huset, lægges det til grund, at det
var hende, der under navnet A var opført både på vagtplan og
aktivitetsplan. Hun blev anholdt i kælderen, efter at
politiet her havde brudt en barrikade.
Tiltalte B kom ifølge sin forklaring ofte i Ungdomshuset,
hvor han overnattede et par gange om ugen og i perioder kom
hver dag. Han havde nøgle til huset og deltog ofte i
mandagsmøder, hvor man blandt andet talte om, at rydningen
af huset ikke måtte blive for let, ligesom han var opført på
vagtplanen under betegnelsen »[B's fornavn] O«. Han så
blandt andet sten og jernstænger i huset, og på husets tag
så han opsat pigtråd samt byggematerialer. Ved anholdelsen
var han iført gasmaske, og efter polititjenestemændene
KF0151's og KF0104's forklaringer lægges det til grund, at
han umiddelbart forud for anholdelsen forskansede sig i et
trapperum i stueetagen sammen med blandt andre tiltalte F,
og at de, da polititjenestemændene brød barrikaderingen,
alle kastede forskellige effekter mod polititjenestemændene,
hvorved KF0151 og KF0104 blev ramt.
Tiltalte C har ikke ønsket at udtale sig under sagen. I
december 2006 oplyste han i sms-meddelelser, at han for
»nogen tid siden« var flyttet ind i Ungdomshuset. På
vagtplanen var blandt andet noteret »[B's fornavn] O«, »[C's
fornavn] O« og »[F's fornavn] O«, og som ovenfor nævnt var
»[B's fornavn] O« betegnelsen for tiltalte B ifølge denne
tiltaltes forklaring. På denne baggrund, og da de tiltalte C
og F er brødre, findes det ubetænkeligt at lægge til grund,
at det var tiltalte C, der på vagtplanen var opført under
betegnelsen»[C's fornavn] O«. Tiltalte C blev anholdt i
kælderen sammen med en gruppe af personer, der ifølge
polititjenestemændene havde barrikaderet sig og rettede et
voldsomt angreb mod politiet.
Tiltalte D kom ifølge sin forklaring i mange år næsten
dagligt i Ungdomshuset, hvor hun også ofte overnattede. Hun
deltog i mandagsmøder og så sten og jernstænger i huset. Hun
var bekendt med vagtplanen og med, at personer opført på
vagtplanen skulle holde øje med husets monitorer, hvis
funktion var at overvåge området omkring huset. Hun var
iført gasmaske, da hun blev anholdt i kælderen sammen med en
gruppe af personer, der ifølge polititjenestemændene havde
barrikaderet sig og rettede et voldsomt angreb mod politiet.
Efter politiassistenterne Ebbe Greves og Tina Mangelsens
forklaringer lægges det til grund, at tiltalte D under den
efterfølgende transport til politistationen to gange
spyttede politiassistent Tina Mangelsen i ansigtet.
Tiltalte T2 kom ifølge sin forklaring i Ungdomshuset fra
2004, og han så brosten, flasker og jernstænger i huset samt
sten på taget, og han var klar over, at der skulle være
vagter på taget. Han deltog i mandagsmøder og kendte til
vagtplanen. På hans bopæl blev der fundet en plakat med
opfordring til kriminalitet i forbindelse med rydningen af
Ungdomshuset, og under varetægtsfængslingen anmodede han
andre om at fjerne effekter med tilknytning til Ungdomshuset
fra sin lejlighed.
Tiltalte E har ikke ønsket at udtale sig under sagen og
således heller ikke om, hvorvidt det var hende, der på
aktivitetsplanen var opført med navnet »[E's fornavn]«.
Hendes sygesikringskort og buskort blev fundet under
ransagningen af huset, og hun blev anholdt i kælderen sammen
med en gruppe af personer, der ifølge polititjenestemændene
havde barrikaderet sig og rettede et voldsomt angreb mod
politiet.
Tiltalte F har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Ifølge
tiltalte B var tiltalte F en af to bevillingshavere i
Ungdomshuset, og ved anholdelsen blev han fundet i
besiddelse af en telefonregning til Ungdomshuset. På
vagtplanen var blandt andet noteret »[B's fornavn] O«, »[C's
fornavn] O« og »[F's fornavn] O«, og som ovenfor nævnt var
»[B's fornavn] O« betegnelsen for tiltalte B ifølge denne
tiltaltes forklaring. På denne baggrund, og da de tiltalte F
og C er brødre, findes det ubetænkeligt at lægge til grund,
at det var tiltalte F, der på vagtplanen var opført under
betegnelsen »[F's fornavn] O«. Efter polititjenestemændene
KF0151's og KF0104's forklaringer lægges det til grund, at
tiltalte F umiddelbart forud for anholdelsen forskansede sig
i et trapperum i stueetagen sammen med blandt andre tiltalte
B, og at de, da polititjenestemændene brød barrikaderingen,
alle kastede forskellige effekter mod polititjenestemændene,
hvorved KF0151 og KF0104 blev ramt.
Tiltalte G har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Efter
polititjenestemand KF0101's forklaring lægges det til grund,
at tiltalte G under rydningen af Ungdomshuset flere gange i
kælderen kastede effekter, herunder sten og flasker, mod
polititjenestemændene, og at han blev anholdt i kælderen,
hvor han sammen med en gruppe af personer havde barrikaderet
sig og rettede et voldsomt angreb mod politiet.
Navnlig henset til den omfattende barrikadering af
Ungdomshuset og de store mængder af våben og kasteskyts
m.m., der befandt sig i huset, samt chefpolitiinspektør Per
Larsens redegørelse af 27. november 2009 lægger landsretten
til grund, at de tiltalte ved deres ophold i huset var klar
over, at domstolene havde truffet afgørelser om, at brugerne
af Ungdomshuset ikke længere var berettiget til at benytte
ejendommen, og at de i >> 455 >> konsekvens heraf skulle
udsættes af ejendommen, samt at et betydeligt antal personer
var involveret i planlægningen af organiseret, voldsom kamp
med livsfarlige våben og kasteskyts m.m. mod politiets
rydning af huset. Efter de anførte oplysninger om den
enkelte tiltaltes relation til Ungdomshuset og for så vidt
angår alle tiltalte - bortset fra de tiltalte T1 og T2 -
tillige disses adfærd i forbindelse med politiets rydning af
huset lægger landsretten endvidere til grund, at den enkelte
tiltalte har haft en sådan tilknytning til Ungdomshuset, at
vedkommende må anses for at have solidariseret sig med
gruppen af personer, der var involveret i planlægningen af
voldsom kamp med livsfarlige våben m.m. mod politiets
rydning af huset. Uanset om den enkelte tiltalte ikke har
været bekendt med tilstedeværelsen af samtlige former for
våben og kasteskyts m.v., findes ingen del heraf at ligge ud
over, hvad der måtte anses for påregneligt. De tiltalte
findes herefter alle strafferetligt ansvarlige for
planlægningen af ovennævnte kamp mod politiets rydning af
huset og for den samlede vold, der blev udøvet i forbindelse
med rydningen.
I det ovenfor anførte omfang findes alle tiltalte herefter
skyldige i forhold 2, de tiltalte F og B tillige i forhold 2
a og tiltalte G tillige i forhold 2 c. Dog udgør besiddelsen
af krysantemumbomber og kanonslag ikke en overtrædelse af
våbenloven, jf. lovens § 1, stk. 2, litra e, og dermed
heller ikke af straffelovens § 192 a, men af
fyrværkerilovens § 2, stk. 1. Landsretten henfører derfor
besiddelsen af krysantemumbomber og kanonslag til
fyrværkeriloven, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, hvorved
bemærkes, at de tiltalte har haft fyldestgørende adgang til
forsvar. Efter det ovenfor anførte vedrørende de tiltalte T3
og D findes disse tiltalte endvidere skyldige henholdsvis i
forhold 4 og i forhold 5.
Straffen for alle tiltalte fastsættes efter straffelovens §
119, stk. 1, jf. § 245, jf. til dels § 21, og våbenlovens §
10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 og 6,
våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9,
(tidl. § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 9) og
fyrværkerilovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, for de
tiltalte T3, A, D og F tillige efter straffelovens § 89.
Det tiltrædes, at der ved strafudmålingen navnlig må lægges
vægt på planlægningen af organiseret, voldsom kamp med
livsfarlige våben og kasteskyts m.m. mod politifolk under
deres udførelse af tjenestepligter. Under hensyn til den
begåede kriminalitets art og grovhed tiltrædes det
endvidere, at de tiltalte idømmes ubetingede
fængselsstraffe.
Straffen for de tiltalte T3, A, B, C, D, E, F og G
fastsættes til fængsel i 1 år.
Straffen for de tiltalte T1 og T2 fastsættes til fængsel i 9
måneder.
- - -
Højesterets dom.
I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den
22. december 2008 og af Østre Landsrets 18. afdeling den 27.
januar 2010.
I pådømmelsen har deltaget ni dommere: Per Sørensen, Asbjørn
Jensen, Poul Søgaard, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Poul Dahl
Jensen, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen og Lars
Hjortnæs.
Påstande
Dommen er anket af T1, T2 og T3 med påstand om frifindelse i
forhold 2, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anbringender
De tiltalte har vedrørende påstanden om frifindelse i
forhold 2 bl.a. anført, at de kan tiltræde, at den vold, som
andre havde planlagt, var omfattet af straffelovens § 119,
stk. 1, jf. § 245, og at de fundne effekter var omfattet af
de bestemmelser i våbenlovgivningen og fyrværkeriloven, som
landsretten har anført.
De tiltalte kan imidlertid ikke dømmes for medvirken til
forsøg, idet de ikke har samlet de effekter, der kunne
anvendes til vold, og ikke har haft nogen aftale om eller
rolle i forbindelse med et muligt overfald på politiet. At
de tiltalte lod sig anholde af politiet uden at gøre
modstand, viser endvidere, at de ikke havde forsæt til at
foretage de handlinger, som de forberedelseshandlinger, der
er beskrevet i anklageskriftet, lægger op til.
For at man kan straffes for medvirken, må der kræves mere
end den blotte tilstedeværelse, og det må kræves, dels at
man har foretaget sig noget aktivt i relation til andres
aktive handlinger, dels at andres aktive handlinger ikke går
ud over, hvad der i situationen er forventeligt eller
påregneligt. Disse betingelser er ikke opfyldt i denne sag.
Kendskab til eller viden om andres kriminelle hensigter
eller forsæt er heller ikke tilstrækkeligt til, at man kan
dømmes for medvirken. De tiltaltes blotte tilstedeværelse i
huset, hvor der blev foretaget strafbare handlinger af
andre, medfører ikke et medvirkenansvar, især ikke når de
tiltalte på det tidspunkt, da voldsudøvelsen skete, var
blevet anholdt.
Vedrørende den subsidiære påstand har de tiltalte anført, at
de udmålte straffe bør nedsættes under hensyn til
almindelige strafudmålingsprincipper og i medfør af
bestemmelserne i straffelovens § 21, stk. 2, § 23, stk. 1,
2. pkt., og § 82, nr. 14. En eventuel straf bør gøres helt
eller delvist betinget.
Særligt vedrørende forhold 4 har T3 gjort gældende, at dette
bør henføres under straffelovens § 119, stk. 3, idet
forholdet blev begået under en anholdelse for at modvirke
denne, og idet der ikke var tale om et overfald som nævnt i
bestemmelsen i § 119, stk. 1.
Rigsadvokaten har anført, at betingelserne for at straffe de
tiltalte for medvirken, herunder medvirken til forsøg, som
anført i landsrettens dom er opfyldt, navnlig på grund af de
tiltaltes nære tilknytning til og ophold i Ungdomshuset i
tiden frem til rydningen og på grund af deres tilslutning
til/solidarisering med gruppen af personer, der var
involveret i planlægningen og forberedelsen af vold mod
politiet. På grundlag af landsrettens bevisresultat må de
tiltalte anses for at have haft det fornødne forsæt,
herunder også i relation til den planlagte vold mod
politiet, som på grund af politiets hurtige indsats ikke fik
det planlagte og forberedte omfang.
Forhold 4 er med rette henført under straffelovens § 119,
stk. 1, idet der er udøvet vold i form af flere spark.
Der bør ske en skærpelse af de idømte straffe, under hensyn
til at der er tale om flere personers planlægning og
forberedelse af organiseret, omfattende og voldsom kamp mod
politiet med anvendelse af grov og farlig vold, herunder med
livsfarlige våben, kasteskyts m.v.
Supplerende sagsfremstilling
T2 har den 4. marts 2009 i Retten på Frederiksberg vedtaget
at betale 4 dagbøder på i alt 700 kr. for overtrædelse af
straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, begået den 6. oktober
2007.
Højesterets begrundelse og resultat
Ad forhold 2
Landsretten har lagt til grund, at ingen af de tiltalte
deltog aktivt i volden mod politiet under rydningen af
Ungdomshuset den 1. marts 2007, men at de var klar over, at
domstolene havde truffet afgørelse om, at brugerne ikke
længere var berettiget til at benytte ejendommen, at
brugerne i konsekvens heraf skulle udsættes af ejendommen,
og at et betydeligt antal personer var involveret i
planlægningen af organiseret voldsom kamp med livsfarlige
våben og kasteskyts m.m. mod de politifolk, der ville komme
til at deltage i rydningen af det barrikaderede hus.
Herefter og efter landsrettens bevisresultat med hensyn til
de tre tiltaltes ophold i huset i tiden op til
rydningsaktionen, herunder deres deltagelse i mandagsmøder
m.v., finder Højesteret, at de alle tre ved deres
tilknytning til Ungdomshuset og deres ophold og færden i
bygningen har understøttet den planlagte og udøvede vold
således, at de på strafbar måde har medvirket til de i
anklageskriftet nævnte overtrædelser af straffelovens § 119,
stk. 1, jf. § 245, jf. til dels § 21, og af de bestemmelser
i våbenlovgivningen og fyrværkeriloven, som er anført af
landsretten. Det bemærkes, at våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4
og 6, nu er nr. 5 og 7, jf. lov nr. 538 af 26. maj 2010 om
ændring af våbenloven og krigsmaterielloven.
Ad forhold 4
Efter landsrettens bevisresultat tiltræder Højesteret, at
T3's spark mod polititjenestemanden er henført under
straffelovens § 119, stk. 1.
Straffene
Ved straffastsættelsen må der i skærpende retning som anført
af landsretten lægges betydelig vægt på, at der blev
planlagt organiseret, voldsom kamp med livsfarlige våben og
kasteskyts m.m. mod politifolk under udførelse af deres
tjenestepligter. Der må også lægges vægt på det faktisk
gennemførte angreb på politiet med sten, kanonslag og
jernstænger m.v. under rydningen. I formildende retning må
der lægges vægt på, at T1, T3 og T2 ikke deltog i selve
planlægningen eller i angrebet på politiet under rydningen.
For T3's vedkommende må der i skærpende retning tillige
lægges vægt på, at han i forhold 4 er fundet skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.
Højesteret tiltræder herefter, at straffene for T1 og T2 er
fastsat til fængsel i 9 måneder.
Straffen for T2 fastsættes tillige i medfør af straffelovens
§ 89.
For så vidt angår T3 finder Højesteret, at straffen bør
nedsættes til fængsel i 10 måneder.
Højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at gøre
straffene betinget.
Med den nævnte ændring vedrørende T3 stadfæster Højesteret
herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen for
T3 nedsættes til fængsel i 10 måneder.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
|