UfR 1968.186 ØLD
 
  Af københavnsk nævningesag I 205/1967 fremgik, at der mod en 33-årig gift mand T1, en 23-årig kvinde T2 samt to unge mænd, den 20-årige T3 og den 19-årige T4, var rejst tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jfr. § 21, ved at have forsøgt at dræbe T1's hustru, og mod T2 tillige for overtrædelse af strfl.'s § 245, stk. 2. I anklageskriftet var forholdene beskrevet således:
Forhold 1.
T2 ved i oktober 1966 at have opfordret sin halvbroder T3 og dennes kammerat 14 til at dræbe T1's hustru H, idet T2 tilbød dem et vederlag på 15.000 kr., i hvilken forbindelse de planlagde den fremgangsmåde, der skulle anvendes.

T3 og T4 ved den 26. oktober 1966 mellem kl. 20.30 og 21.30, i den hensigt at dræbe H, at have indfundet sig ved den af hende sædvanligt anvendte parkeringsplads i Bispebjerg Parkalle ud for nr. 51, idet det i overensstemmelse med forannævnte planlægning var deres hensigt, når H parkerede sin vogn i alleen, med en medbragt skruenøgle at slå hende bevidstløs, hvorefter hun i vognen skulle køres til Vejby strand i Nordsjælland, hvor H skulle dræbes derved, at vognen blev skubbet ud over en høj skrænt, i hvilken plan de imidlertid hindredes, da T1 gik hende i møde og standsede hende, inden hun nåede frem til parkeringsstedet.

Forhold 2.
T1 og T2 derved, at T2 efter forudgående aftale med T1 den 2. november 1966 tilkaldte T4 til sin bopæl, - - -, hvor hun påny opfordrede ham til at dræbe H, idet de aftalte, at han samme aften skulle passe hende op på gaden, når hun vendte hjem til sin bopæl - - - og dræbe hende med en springkniv.

T4 ved den 2. november 1966 kl. ca. 21 i overensstemmelse med forannævnte aftale at have indfundet sig på Rådvadsvej i den hensigt med en medbragt springkniv at dræbe H, når hun kl. ca. 21.30 vendte tilbage fra aftenskole, hvilket imidlertid mislykkedes, da H blev opmærksom på tiltalte og undveg denne.

Forhold 3.
T1 og T2 ved en dag i midten af november 1966 på T2's bopæl påny at have opfordret T4 til at dræbe H, idet de tilbød ham et vederlag på 7.000 kr. samt ansættelse i det firma, hvor T1 var ansat, og nærmere aftalte med ham, at drabet skulle udføres ved skydning med en pistol, som T1 påtog sig at fremskaffe, hvilken plan imidlertid ikke kom til udførelse, fordi T4 den følgende dag nægtede at medvirke.

Forhold 4.
T1 ved en dag i midten af november 1966 at have truffet aftale med T2 om, at denne den 23. samme måned skulle dræbe H med en pistol, hvorefter han den 21. samme måned overgav T2 en skarpladt pistol, om hvis betjening han gav hende instruktion, og som han lod hende prøveskyde, idet de med hensyn til den nærmere fremgangsmåde aftalte, at drabet skulle udføres i H's vogn, hvortil han havde overgivet hende en nøgle, hvilken plan imidlertid ikke kom til udførelse, da T2 efter i nævnte hensigt at have skjult sig i vognen opgav sit forehavende.

Forhold 5.
T2 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 2, ved den 23. november 1966 kl. ca. 18.40 i H's motorvogn, der var henstillet i Bispebjerg Parkalle ud for nr. 51, hvor T2 havde skjult sig i den hensigt at dræbe H med pistolskud, hvilket hun imidlertid opgav, at have tildelt H, der havde sat sig på vognens førersæde, adskillige slag i hovedet med skaftet af den medbragte pistol, hvorved der fremkom forskellige sår i ansigt og isse, ligesom en tand blev slået løs.

For så vidt angår de tiltalte T1 og T2 besvarede nævningerne de dem i overensstemmelse med anklageskriftet forelagte hovedspørgsmål bekræftende, og nævningene svarede benægtende på et tillægsspørgsmål til forhold 1 for T2's vedkommende om anvendelsen af straffelovens § 24, jfr. § 22.

For så vidt angår tiltalte T3 besvarede nævningerne et dem i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1 stillet hovedspørgsmål bekræftende og et tillægsspørgsmål om anvendelse af straffelovens § 24, jfr. § 22, benægtende, medens et tillægsspørgsmål om strafnedsættelse i medfør af straffelovens § 21, stk. 2, besvaredes bekræftende.

For så vidt angår tiltalte T4 besvarede nævningerne et dem i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1 stillet hovedspørgsmål bekræftende, men svarede yderligere bekræftende på et tillægsspørgsmål vedrørende dette forhold om anvendelse af straffelovens § 24, jfr. § 22. Nævningerne besvarede endvidere et i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 2 stillet hovedspørgsmål benægtende, hvorfor T4 i det hele frifandtes.

Foruden i forsøg på manddrab blev T1 ved nævningernes erklæring i overensstemmelse med den mod ham rejste tiltale anset skyldig i tyveri og hæleri med hensyn hertil i ialt 6 tilfælde, i overtrædelse af våbenloven samt blufærdighedskrænkelse overfor en 14-årig pige og blufærdighedskrænkelse overfor og anden kønslig omgængelse end samleje med en 11-årig pige P. De sidste forhold var begået til dels sammen med T2, til hvem T1 stod i kønsligt forhold; T2 blev kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse samt i overtrædelse af straffelovens § 225 stk. 1, jfr. § 222 stk. 1. Begge disse tiltalte kendtes endelig skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 234 nr. 2 ved i flere tilfælde skiftevis at have fotograferet hinanden i usædelige situationer med pigen P i den hensigt at sælge fotografierne.

På grundlag af mentalundersøgelse foretaget af Justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik udtalte Retslægerådet, at ingen af de tiltalte var sindssyge og ikke kunne antages at have været det i tiden for de påsigtede handlinger; de var heller ikke åndssvage, men normalt begavede. Om T1-T3 udtalte Retslægerådet endvidere følgende:

Om T1: - - - »Personlighedsmæssigt er han umoden, karaktersvag og upålidelig samt egocentrisk og mangelfuldt moralsk og følelsesmæssigt udviklet. Seksuelt viser han perverse tilbøjeligheder, men han kan ikke betegnes som seksuelt abnorm. Socialt har han været veltilpasset og ikke uden opdriftstrang. Sigtede må skønnes egnet til påvirkning gennem straf under vanlige former.«

Om T2: »Under sin opvækst er hun muligvis i nogen grad blevet følelsesmæssigt frustreret. Som hun nu fremtræder, er hun følelsesmæssigt uudviklet, mangler ansvarsfølelse, er egoistisk og dominerende samt impulsiv og affektbetonet i sit viljes- og handlingsliv. Noget seksuelt abnormt synes hun ikke at frembyde. Sigtede kan ikke anses for uegnet til påvirkning gennem straf under vanlige former.«

Om T3: »Han er præget af opvækst under disharmoniske forhold, er psykisk umoden, slap og holdningsløs af karakter, overfladisk, ligegyldig og upålidelig. Sigtede må skønnes egnet til påvirkning gennem straf under vanlige former.«

T1, født den 3.marts 1933, var i 1954 idømt betinget straf af fængsel i 6 måneder for blufærdighedskrænkelse og overtrædelse af straffelovens § 224, jfr. § 222 stk. 1; T2, født den 11. maj 1943, var ustraffet; T3, født den 31. december 1946, var den 16. maj 1966 for tyveri, brugstyveri, hærværk og overtrædelse af våbenloven anset med en betinget dom uden straffastsættelse med en prøvetid på 2 år og tilsyn af Dansk Forsorgsselskab.

Ved Ø. L. D. 14. november 1967 blev T1 og T2 idømt straf af fængsel hver i 6 år. T3, over for hvem anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om idømmelse af ungdomsfængsel, blev efter straffelovens § 237, jfr. § 21, stk. 1 og 2, i medfør af § 61, stk. 2, idømt en fællesstraf af fængsel i 1 år og 3 måneder.