|
|
Lov nr. 380 af 6. juni 2002 |
||
|
|
|||
|
"2.3. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab,
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig
fareforvoldelse 2.3.1. Gældende ret 2.3.1.1. Uagtsomt manddrab Efter straffelovens § 241 straffes den, som uagtsomt forvolder en andens død, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år. Hovedparten af de uagtsomme manddrab begås i trafikken, hvor der samtidig sker en eller flere overtrædelser af færdselsloven. I betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse overvejede Straffelovrådet i forbindelse med rådets generelle gennemgang af strafferammerne i straffeloven også strafferammen i straffelovens § 241, jf. betænkningen s. 162-166. Efter Straffelovrådets vurdering var der ikke grundlag for at tilråde en skærpelse af strafudmålingen i forhold til den dagældende praksis ved domstolene, herunder normalniveauet på 4-6 måneders fængsel i sager om uagtsomt manddrab forvoldt under motorkørsel i spirituspåvirket tilstand. På baggrund af oplysningerne om retspraksis fandt Straffelovrådet det ubetænkeligt at fastslå, at der kunne ske en væsentlig nedsættelse af maksimum i straffelovens § 241 på 4 års fængsel. Straffelovrådet anførte endvidere, at det ville stemme meget godt med hidtidig praksis, hvis der blev opretholdt en delt strafferamme, således at navnlig tilfælde af spirituspåvirkning kunne henføres under en bestemmelse om skærpende omstændigheder. Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 blev normalstrafferammen for uagtsomt manddrab skærpet fra bøde eller hæfte til bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder, og der blev endvidere foretaget nogle ændringer af mere teknisk karakter. Der henvises herom til Folketingstidende 1991-92, tillæg A, sp. 1829-1918, tillæg B, sp. 301-306, og Folketingets forhandlinger sp. 1187-1189, 1442-1467, 4253-4257 og 4562. Ændringen skete med henblik på at bringe strafferammen i § 241 om uagtsomt manddrab i overensstemmelse med strafferammen i straffelovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Ved lov nr. 272 af 3. maj 1989 var der således gennemført en ændring af § 249, der bl.a. indebar, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen var bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 år. Strafmaksimum på fængsel indtil 4 år, når uagtsomt manddrab er begået under skærpende omstændigheder, blev opretholdt uændret. I en handlingsplan fra januar 1996 udarbejdet af en arbejdsgruppe under Trafikministeriet og Justitsministeriet er det bl.a. anført, at sanktionerne for spirituskørsel, der medfører uagtsomt manddrab eller betydelig legemsbeskadigelse, er af stor betydning for forebyggelsen af sådan kørsel. Det er endvidere anført, at straffen er en markering af, med hvilken alvor samfundet ser på sådanne handlinger, og at et højt strafniveau således vil kunne have en vis præventiv effekt ved at være medvirkende til at forhindre meningsløse drab og kvæstelser i trafikken. Arbejdsgruppen kunne derfor tilslutte sig anklagemyndighedens bestræbelser på at få fastlagt et generelt højere strafniveau i disse sagstyper. 2.3.1.2. Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse Bestemmelsen i straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab suppleres af bestemmelsen i straffelovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Efter straffelovens § 249 straffes den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år. Ved lov nr. 272 af 3. maj 1989 blev der som anført i pkt. 2.2.1. med virkning fra den 1. juli 1989 gennemført en gennemgribende forenkling af straffelovens bestemmelser om vold i §§ 244-246. Samtidig blev der som en konsekvens af, at sondringen i den dagældende § 249 i straffeloven mellem § 246-skader og andre skader ikke kunne opretholdes med den ændrede opbygning af straffelovens §§ 244-246 gennemført en ændret formulering af straffelovens § 249 af redaktionel karakter. Der tilsigtedes ikke realitetsændringer med den ændrede formulering af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 2871. 2.3.1.3. Forsætlig fareforvoldelse Straffeloven indeholder i § 252 en almindelig regel om forsætligt fareforvoldende handlinger. Efter § 252, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. § 252, stk. 1, er et konkret faredelikt. Det indebærer, at der i det enkelte tilfælde skal kunne føres bevis for, at der objektivt set har været fare for en anden persons liv eller førlighed. Subjektivt kræves, at gerningsmanden har handlet med forsæt, dvs. kendskab til situationens omstændigheder og bevidsthed om, at der forvoldes fare. Faren skal efter bestemmelsens ordlyd have været »nærliggende«. I dette udtryk antages at ligge et krav om, at der har været tale om en åbenbar og væsentlig risiko for følgens indtræden. Der henvises til Knud Waaben, Strafferettens specielle del, 5. udgave (1999), s. 24-25. I praksis har straffelovens § 252, stk. 1, navnlig fundet anvendelse i tilfælde af farlige knivkast, affyring af skud, f.eks. under jagt, på gaden eller i private haver eller fra altaner og vinduer og ved hasarderet kørsel. Straffelovens 252, stk. 2, indeholder en særlig regel, hvorefter den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom, straffes på samme måde som i stk. 1. Bestemmelsen i stk. 2 er indsat ved lov nr. 431 af 1. juni 1994. Der henvises herom til Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 8773-8782, tillæg B, sp. 1735-1740 og 1815-1818, og Folketingets forhandlinger, sp. 10586-10603 og 11763-11784 samt 11962-11966. Baggrunden for ændringen var, at Højesteret i en dom af 14. april 1994 (Ugeskrift for Retsvæsen 1994, s. 520) havde fastslået, at der ikke var grundlag for anvende straffelovens § 252 (nu straffelovens § 252, stk. 1) på en person, der gentagne gange havde haft ubeskyttet seksuel omgang med nogle kvinder, uanset at han var bekendt med at være hiv-smittet. Ved lov nr. 468 af 7. juni 2001 blev bestemmelsen i § 252, stk. 3, indsat. Efter denne bestemmelse fastsætter justitsministeren efter forhandling med sundhedsministeren, hvilke sygdomme der er omfattet af stk. 2. Samtidig udgik ordene »gentagne gange eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder« af § 252, stk. 2. Ved bekendtgørelse nr. 547 af 15. juni 2001 er det fastsat, at bestemmelsen omfatter hiv/aids (humant immundefekt virus/erhvervet immundefekt syndrom). 2.3.1.4. Færdselsloven Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven (Skærpelse af straffen for grove færdselslovovertrædelser og indførelse af kørselsforbud) blev der med virkning fra den 1. juli 2001 indsat en ny bestemmelse i færdselslovens § 118, stk. 4, der giver mulighed for at idømme fængselsstraf i tilfælde af særlig hensynsløs kørsel, hvor der ikke samtidig foreligger en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold, forsætligt eller uagtsomt manddrab, grov uagtsom legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse mv. Bestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 4, får således selvstændig betydning, hvor det ikke vil være muligt at idømme fængselsstraf efter straffelovens bestemmelser. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, s. 7019-7040, tillæg B, s. 1408-1410, og Folketingets forhandlinger s. 7887-7893, 8580 og 9225. Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde er i bemærkningerne bl.a. nævnt grov kap- eller væddekørsel på gade og vej eller grov chikanekørsel, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, s. 7023. For så vidt angår spørgsmålet om strafudmåling fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at det er nærliggende at tage udgangspunkt i strafniveauet for frihedsstraf for de mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel. Det vil således være naturligt, at strafpositionen i førstegangstilfælde svarer til strafpositionen ved de mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel, f.eks. 10-14 dages fængsel. Dette udgangspunkt kan fraviges såvel i skærpende som formildende retning herunder til bødeområdet afhængig af forholdets karakter inden for strafferammen på fængsel i indtil 1 år. Det forudsættes endvidere i bemærkningerne, at frihedsstraffen i almindelighed gøres betinget på vilkår af, at den dømte udfører samfundstjeneste, og at der i disse tilfælde idømmes en tillægsbøde på 1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig bruttoindtægt. Hvis kørslen er foregået i brugsstjålet køretøj, anvendes betinget dom som udgangspunkt ikke. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, s. 7024. 2.3.2. Retspraksis 2.3.2.1. Uagtsomt manddrab Af en redegørelse af 3. januar 2002 udarbejdet af Rigsadvokaten om strafniveauet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om uagtsomt manddrab, grov uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig farefremkaldelse i færdselssager, der er optaget som bilag 4 til lovforslaget, fremgår, at det normale strafniveau for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel indtil maj 1996 var fængsel i 4-6 måneder. Ved en dom af 8. maj 1996 (Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s. 1017) tog Højesteret stilling til det generelle strafniveau i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med førstegangstilfælde af spirituskørsel. Med denne dom blev normalstrafniveauet forhøjet til fængsel i 6-8 måneder. Normalstrafniveauet omfatter tilfælde, hvor gerningsmanden ikke tidligere har gjort sig skyldig i spirituskørsel, og hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder, således som det eksempelvis vil være tilfældet, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, herunder hvis gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel, og/eller kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde, vil straffen blive udmålt i niveauet omkring 1 års fængsel. I særligt grove tilfælde kan der desuden blive tale om at udmåle en væsentlig højere straf. I Rigsadvokatens redegørelse er nævnt et tilfælde, hvor der blev udmålt en straf på fængsel i 2 år og 6 måneder. Den skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, der er sket i nyere retspraksis, synes også at have fået betydning for strafudmålingen ved tilsvarende forhold i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1. Efter denne bestemmelse må et motordrevet køretøj ikke føres af nogen, som på grund af mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde. Rigsadvokaten har i sin redegørelse af 3. januar 2001 også foretaget en gennemgang af en række domme om uagtsomt manddrab begået uden spirituskørsel. Rigsadvokaten anfører på den baggrund, at gennemgangen synes at vise, at uagtsomt manddrab uden spirituskørsel straffes med bøde, hvis kørslen ikke kan karakteriseres som særlig hensynsløs. Der er dog eksempler på anvendelse af frihedsstraf i sådanne sager. Hvis kørslen i sig selv kan karakteriseres som særlig hensynsløs, vil der ifølge Rigsadvokaten blive udmålt en væsentligt højere straf formentlig i niveauet omkring 3-4 måneders fængsel. 2.3.2.2. Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse I Rigsadvokatens redegørelse af 3. januar 2002 er det på baggrund af gennemgangen af domme antaget, at der i sager om betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel udmåles frihedsstraffe med udgangspunkt i et niveau fra 30 dage til 3 måneder. Det forhold, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel, bliver tillagt betydning ved strafudmålingen. I gentagelsestilfælde er der således eksempler på domme på henholdsvis 3 og 4 måneders fængsel. Af Rigsadvokatens redegørelse af 3. januar 2002 fremgår endvidere, at straffen i færdselssager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse uden spirituskørsel som altovervejende hovedregel vil være bøde. 2.3.2.3. Forsætlig fareforvoldelse Rigsadvokatens gennemgang af domme gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen og af en oversigt over samtidige overtrædelser af færdselsloven og straffeloven i Dommerforeningens Domsoversigter, jf. redegørelsen af 3. januar 2002, viser, at der kun er få domme, hvor der er sket domfældelse for samtidig overtrædelse af færdselsloven og straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse, og hvor der ikke tillige foreligger en overtrædelse af straffelovens § 241 eller § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Dommene viser, at overtrædelse af straffelovens § 252 i færdselssager i almindelighed vil medføre frihedsstraf. I Rigsadvokatens redegørelse er nævnt en sag, hvor der blev idømt hæfte i 30 dage betinget for overtrædelse af straffelovens § 252 i forbindelse med to brugstyverier og en overtrædelse af færdselsloven. I en anden sag blev straffen for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 252 samt færdselsloven fastsat til fængsel i 4 måneder. Der er desuden nævnt en sag, hvor der for overtrædelse af straffelovens § 249 og § 252 samt færdselsloven blev fastsat en straf på fængsel i 30 dage. 2.3.3. Justitsministeriets overvejelser Hensynsløs og farlig adfærd i trafikken medfører ofte meningsløse dødsfald og meget alvorlige skader. Når et menneske bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken, er det en menneskelig tragedie for både ofret og dennes pårørende. Det nuværende strafniveau i sager om uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med samtidig overtrædelse af færdselsloven, afspejler efter Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af ofret, der finder sted. Samfundets klare afstandtagen fra denne form for kriminalitet bør derfor i højere grad komme til udtryk i straffelovens strafferammer. På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at strafmaksimum i straffelovens § 241, § 249 og § 252 sættes op fra de nuværende 4 år til 8 års fængsel. Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne anvendt som samlebetegnelse for både spiritus- og promillekørsel), således at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Der kan være skærpende omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel. Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde. Som det fremgår af pkt. 2.3.2.1., vil straffen i sådanne tilfælde blive udmålt i niveauet omkring 1 års fængsel. Det forudsættes, at der i sager, hvor der er tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig hensynsløs måde, fremover fastsættes en straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder. Endvidere forudsættes det, at straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel i tilfælde, hvor kørslen i sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs. Lovforslaget tilsigter endvidere som udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens § 249) og forsætlig fareforvoldelse (straffelovens § 252), der sker i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, eller særlig hensynsløs kørsel. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som i dag straffes med 1-3 måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel. Ud over de ovenfor nævnte forhøjelser tilsigter forslaget ikke nogen forhøjelser af strafudmålingsniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens § 241, § 249 og § 252. Særligt om sager vedrørende menneskesmugling henvises til pkt. 6.3. nedenfor. Forhøjelsen af strafferammerne fra 4 til 8 år indebærer, at der i sager af den nævnte karakter kan ske varetægtsfængsling i retshåndhævelsesøjemed af en sigtet efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at vedkommende har begået en overtrædelse af straffelovens § 241, § 249 eller § 252, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Der er i øvrigt allerede efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, mulighed for under nærmere angivne betingelser at anvende varetægtsfængsling i retshåndhævelsesøjemed i grove tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 252." |
|||
|
Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser: |
|||
|
"Til nr. 5 (straffelovens 241) Det foreslås at forhøje strafferammen i straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab fra de nuværende 4 år til fængsel indtil 8 år. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om tilsvarende forhøjelser af strafferammerne i straffelovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og § 252 om forsætlig fareforvoldelse. Formålet med den foreslåede forhøjelse af strafferammerne er at skærpe straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Det forudsættes således, at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne anvendt som samlet betegnelse for spiritus- og promillekørsel), der i normaltilfældene i dag af domstolene straffes med 6-8 måneders fængsel, i retspraksis forhøjes til fængsel i 10-12 måneders fængsel. Det er hensigten, at forhøjelsen også skal slå igennem i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1. Der kan være skærpende omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel. Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde. Som det fremgår af pkt. 2.3.2.1. i de almindelige bemærkninger, vil straffen i sådanne tilfælde, hvor der er tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig hensynsløs måde, i dag blive udmålt i niveauet omkring 1 års fængsel. Det forudsættes, at der i sager af denne karakter fremover fastsættes en straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder. Endvidere forudsættes det, at straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel, hvor kørslen i sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, nedenfor." |
|||
|
|
|||
|
" Til nr. 9 (straffelovens § 249) Det foreslås at forhøje strafferammen i straffelovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, er formålet med den foreslåede forhøjelse af strafferammen at skærpe straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller kørsel, der i sig selv er særlig hensynsløs. Som nævnt i de almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.3. tilsigter lovforslaget, at der i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, eller særlig hensynsløs kørsel, som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af straffen, der forholdsmæssigt svarer til den forhøjelse, der med lovforslaget er tilsigtet i sager om uagtsomt manddrab under samme forhold. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som i dag straffes med 1-3 måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, ovenfor og pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 10 (straffelovens § 252) Det foreslås at forhøje strafferammen i straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse. Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, er formålet med den foreslåede forhøjelse at skærpe straffen for forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller kørsel, der i sig selv er særlig hensynsløs. Som nævnt i de almindelige bemærkninger forudsættes det, at der ved forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, eller kørsel, der i sig selv er særlig hensynsløs, som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af straffen, der forholdsmæssigt svarer til den forhøjelse, der med lovforslaget er tilsigtet i sager om uagtsomt manddrab under samme forhold. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 9, ovenfor og pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. .." |
|||