
	TfK 2005.459 VLD
		V.L.D. 17. marts 2005 i anke 8. afd. S-2519-04 (Annette Dellgren, Elisabeth Mejnertz, Leon Fredgaard (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Karen Marie Henningsen, Århus, e.o.). Århus Rets 13. afdelings dom 16. september 2005 Tiltalen og parternes påstande T er ved anklageskrift af 29. juni 2004 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 samt § 241 ved den 23. januar 2004 omkring kl. 20.00 på adressen - - - at have tildelt A flere knytnæveslag i hovedet/ansigtet, ligesom tiltalte kort tid herefter i umiddelbar nærhed af nævnte adresse yderligere forøvede stump vold mod A's hoved/ansigt, hals og krop, hvorved tiltalte bl.a. uagtsomt tilføjede A blødning under den hårde hjernehinde og væskeopstemning i hjernen med deraf følgende nedpresning af denne, hvorved A den 24. januar 2004 afgik ved døden. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 og nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241. Oplysningerne i sagen Sagen er behandlet med domsmænd. Tiltalte har blandt andet forklaret, - - - Jytte Banner har som vidne blandt andet forklaret, at hun er retsmediciner ved Retsmedicinsk Institut. Hun er uddannet speciallæge i patologisk anatomi. Hun har udført obduktionen på egen hånd, men de er altid 2 til stede, mens obduktionen finder sted, så der er 2 om at fortolke fundene og til at læse obduktionserklæringen igennem efterfølgende. Der blev fundet 42 læsioner på afdøde, A. Det er konkluderet, at læsion nr. 7 og 10 samt blødningen ved venstre kæbeben kan være følger af knytnæveslag, idet blødningerne i underhuden tyder på, at påvirkningen her har været kraftigere, f.eks. fra knytnæveslag. Med stumpe traumer menes, at det kan være følger af fald eller lignende, men man kan ikke med sikkerhed fastslå det. Stumpe traumer henviser til, at de ikke stammer fra stik eller snit. Nogle af de andre traumer kan måske godt være fra knytnæveslag, men behøver ikke at være det. Hudafskrabninger stammer typisk fra fald, men symptomerne på slag typisk er blodansamlinger. For de lettere skader gælder, at de mere sandsynligt stammer fra andet end fald. De fandt ikke kraniebrud, men derimod udbredt blødning under den hårde hjernehinde. Hvis vedkommende var faldet, ville der have været tegn i form af stød/modstød i nakkeregionen. Mærkerne omkring hænderne er blodunderløbne mærker (blå mærker). Disse kan være følger af stumpe traumer, hårdt slag, et klem eller fald. Der er ikke tegn på, at hænderne har været tilsnøret. Der var flere mærker, men de var ikke sammenhængende. De kunne stamme fra et greb om hånden, men de kan også være opstået ved slag eller stød, eller ved at man værger for sig. Hjernelæsionen er følge af stump vold mod hovedet. Såfremt læsionen er sket under et slagsmål inde i huset, kan afdøde godt have bevæget sig rundt i et stykke tid og været rimelig klar, før han faldt bevidstløs om - også selv om der gik 15-20 min. Der kan for så vidt gå op til flere uger. Blødningen var en blodåreblødning i modsætning til en pulsåreblødning. Hjernelæsionen kan godt være opstået ved nogle knytnæveslag i hovedet, men der er fundet ret mange læsioner i forhold til oplysningen om, at afdøde kun skulle have fået 2-3 knytnæveslag og en lussing. Det er ikke helt realistisk. Det er dog ikke usædvanligt, at man kan dø af et knytnæveslag, og det sker ikke sjældent. Hvis slaget er tilstrækkeligt velanrettet, rykkes blodkarrene i hjernen over og starter den dødbringende blødning. Mærkerne på benene og på armene kan godt være opstået ved, at afdøde har tumlet rundt. Vidnet kunne se, at afdøde tidligere havde været opereret i hjernen, uden at vidnet kunne lokalisere hvor og hvornår. Afdøde havde derfor noget arvæv fra operationen. Det vil være rimeligt at antage, at det kan have haft indflydelse på dødsfaldet. En blodprøve udtaget den 24. januar 2004 kl. 01.10, dvs. ca. 5 timer efter gerningstidspunktet, viser en alkoholpromille hos afdøde på 1,99. En blodprøve udtaget den 24. januar 2004 kl. 02.15, dvs. ca. 6 timer efter gerningstidspunktet, viser en alkoholpromille hos tiltalte på 0,43. Tiltalte har været varefængslet fra den 23. januar til den 26. april og fra den 28. april til den 18. maj 2004. Rettens begrundelse og afgørelse: Tiltalte har alene erkendt 2-3 knytnæveslag inde i huset, og som blev givet, mens A fortsat stod op, samt en enkelt lussing uden for huset. Retsmedicinsk Institut har som svar på spørgsmål 2 i erklæring af 30. marts 2004 udtalt, at dette ikke er uforeneligt med fundene, herunder navnlig tre alvorlige læsioner i ansigtet, der må antages at stamme fra knytnæveslag. Vidnernes forklaringer er alle præget af, at de på det pågældende tidspunkt var meget berusede og formentlig chokerede over sagens tragiske afslutning. Ved en samlet vurdering af vidneudsagnene, sammenholdt med fundet af i alt 42 læsioner og Jytte Banners uddybende forklaring, lægger retten til grund, at der inde i køkkenet opstod en diskussion mellem tiltalte og A, der udviklede sig til, at A fik tildelt adskillige knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, og senere, da han lå ned i mellemgangen mellem køkken og stue, tillige spark på kroppen. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte, der ofte havde været i slagsmål med A, var den aggressive, og at A alene modtog slag og værgede for sig, men ikke selv slog eller i øvrigt satte sig til modværge. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte og A mødtes udenfor på gaden, hvor der på ny opstod slagsmål mellem dem. På grundlag af oplysningerne om, at A efterfølgende blev fundet liggende på jorden, snappende efter luft, forslået og med store mængder blod i ansigtet, sammenholdt med forklaringerne om, at tiltalte selv udtalte, at han havde lavet »noget lort«, finder retten det bevist, at tiltalte på ny havde forøvet stump vold mod afdøde i form af knytnæveslag og muligvis spark mod afdødes ansigt, hoved og krop. Det findes herefter bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 244 som beskrevet. Retten finder det ved obduktionserklæringen bevist, at et eller flere af knytnæveslagene var den direkte årsag til den opståede blødning under den hårde hjernehinde, der medførte A's død. Retten lægger endvidere til grund, at der var tale om en så voldsom og vedvarende vold, at tiltalte måtte påregne, at offeret ville kunne få skader eller dø af slagene. Tiltalte findes derfor tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241. To medlemmer af domsmandsretten ville fastsætte straffen til fængsel i 9 måneder. Et medlem af domsmandsretten ville fastsætte straffen til fængsel i 1 år. Der gives dom efter stemmeflertallet. - - - Vestre Landsrets dom. - - - Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt A 2 knytnæveslag og 1 lussing, men har i øvrigt påstået frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 244 samt påstået frifindelse for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 241. Endvidere har tiltalte påstået formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. - - - I erklæring af 31. marts 2004 fra Retsmedicinsk Institut, underskrevet af statsobducent M. Gregersen og lektor, ph.d. Jytte Banner, om resultatet af en supplerende neuropatologisk undersøgelse af hjernevævet fra A er anført: ». . . Derudover er fundet følger efter tidligere blødninger langs den hårde hjernehinde samt et ar under hjernehinden. Den bløde hjernehinde fandtes stærkt fortykket med indlejret knoglemateriale i. . . . Afsluttende konklusion På basis af den supplerende undersøgelse af hjernevævet må det fortsat konkluderes, at dødsårsagen må antages at være de stumpe traumer mod hovedet med blødning under den hårde hjernehinde, hjernekvæstelse og svær væskeopstemning i hjernen med deraf følgende nedpresning af denne til følge. De påviste forandringer ved den neuropatologiske undersøgelse viser en frisk blødning under den hårde hjernehinde samt frisk kvæstelse af hjernevævet i højre pandelap. Derudover er påvist følger efter tidligere formentlig operation i hjernen. På basis af de retskemiske undersøgelser har nu afdøde ikke umiddelbart ført døden været medicin-, narkotika- eller hashpåvirket. . . .« - - - Speciallæge i patologisk anatomi Jytte Banner har forklaret, at hun kan vedstå referatet af sin forklaring i byretten, dog at der om de omtalte lettere skader skal stå, at de kan stamme fra fald og ikke mere sandsynligt stammer fra andet end fald. Til obduktionserklæring af 27. januar 2004 fra Retsmedicinsk Institut og erklæringerne af 16. februar, 30. marts og 31. marts 2004 fra samme har vidnet supplerende forklaret, at det på grund af de manglende læsioner af nakkeregionen ikke er sandsynligt, at skaderne i hjernen er faldskader. De talrige læsioner tyder på, at der er udøvet mere vold mod den undersøgte end to eller tre knytnæveslag og en lussing. Mærket på ryggen, læsion nr. 40, der var bueformet, og hvor der var blødning i dybden, kan hidrøre fra et hælaftryk. Skaderne på hals og overkrop kan hidrøre fra såvel slag og spark som fra fald. Det kan ikke udelukkes, at de øvrige ansigtslæsioner end nr. 7, 10 og blødningen ved kæbevinklen kan stamme fra fald fra siddende stilling. Den tidligere hjerneoperation, som vidnet ikke kender arten af eller tidspunktet for, kan have øget risikoen for skaderne i hjernen. - - - Landsrettens begrundelse og resultat: Da A blev fundet liggende uden for huset - kort tid efter at tiltalte var kommet tilbage til huset, hvilket efter tiltaltes forklaring var, umiddelbart efter at tiltalte havde givet ham en lussing - var A bevidstløs med talrige læsioner, og han blødte voldsomt fra ansigtet. Der er forefundet læsioner på tiltaltes højre hånd, og på tiltaltes beklædning og støvler og i husets køkken er der konstateret blod hidrørende fra A. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i at have udøvet vold mod A på den måde og i det omfang, det er sket ved byrettens dom. Efter indholdet af lægeerklæringerne og speciallæge Jytte Banners vidneforklaring er det endvidere bevist - uanset oplysningerne om den tidligere hjerneoperation - at den stumpe vold, tiltalte har udøvet mod A's ansigt og hoved, har forårsaget de hjernelæsioner, der bevirkede, at A dagen efter afgik ved døden, og at denne følge må anses for påregnelig. Det tiltrædes derfor, at det er bevist, at tiltaltes forsætlige voldsudøvelse, hvorved tiltalte har overtrådt straffelovens § 244, har medført døden som en uagtsom følge. Straffelovens § 244 blev ved lov nr. 272 af 3. maj 1989 ændret således, at bestemmelsens daværende stk. 3, der indeholdt en højere strafferamme for tilfælde, hvor volden havde medført døden eller grov legemsbeskadigelse, udgik. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til denne ændringslov, som byggede på straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse, at formålet var at tilvejebringe en ny og mere enkel udformning af voldsbestemmelsen. Videre er anført: ». . . Straffelovrådet anbefaler, at forenklingen af voldsbestemmelserne gennemføres på den måde, at man i loven giver afkald på en detaljeret opregning af de omstændigheder, der kan kendetegne en voldsforbrydelse som mere eller mindre grov, og i stedet nøjes med at opstille nogle få kategorier af voldsforbrydelser inddelt efter graden af grovhed. Straffelovrådet fremhæver i den forbindelse det principielle synspunkt, at lovens beskrivelse af strafbar vold bør lægge mest mulig vægt på selve voldens beskaffenhed, og at strafferammerne for vold af forskellige grovhedsgrader derfor bør fastsættes på en sådan måde, at der inden for hver kategori er plads til de strafskærpelser, som kvalificerende omstændigheder ved volden, herunder uagtsomme skadevirkninger og offerets sagesløshed, kan begrunde i det enkelte tilfælde. Om det nærmere indhold af Straffelovrådets forslag til ny affattelse af §§ 244-246 og Rådets bemærkninger hertil henvises til betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse side 150-155. . . . Selv om uagtsomme skader af forsætlig vold udgår som legal skærpelsesgrund, er det ikke tanken, at der i stedet skal straffes i sammenstød med § 241 eller med § 249 i de tilfælde, hvor ordinær vold har haft de uagtsomme følger, der er omfattet af de nævnte bestemmelser. . . .« Spørgsmålet om straf for overtrædelse af straffelovens § 241 i sammenstød med § 244, når disse bestemmelser er overtrådt ved en og samme handling, er ikke omtalt i forarbejderne til senere ændringer af disse bestemmelser. Landsretten finder herefter, at der som følge af forarbejderne til den nugældende bestemmelse i straffelovens § 244, ikke er grundlag for tillige at fastsætte straffen i medfør af straffelovens § 241. Som følge heraf frifindes tiltalte for overtrædelse af denne bestemmelse. Ved straffens fastsættelse tillægger landsretten det afgørende betydning, at voldsudøvelsen har været af betydelig grovhed og omfang og medført døden. 4 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år, medens 2 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder. Efter stemmeflertallet fastsættes straffen herefter i medfør af straffelovens § 244 til fængsel i 2 år. Den betingede dom af 18. oktober 2002 bliver stående. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. - - -