H.D. 20. oktober 2008 i sag 133/2008 (2. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Peter Giersing, Kbh., besk.). Retten i Glostrups dom 15. januar 2007. Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskriftet er modtaget den 28. juni 2006 fra Politimesteren i Glostrup. T er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 53, stk. 1, ved den 21. oktober 2005, omkring kl. 05.02, at have ført lastbil - - - ad Roskildevej mod øst i Albertslund Kommune efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. 2. færdselslovens § 26, stk. 6, ved den 21. oktober 2005, omkring kl. 05.02, som fører af lastbil - - - ad Roskildevej mod øst i Albertslund Kommune at have foretaget venstresvingning i krydset med Roholmsvej uden at sikre sig, at manøvren kunne ske uden fare eller ulempe for modkørende færdsel, hvilket havde til følge, at han påkørte A, der som fører af personbil - - - kørte ad Roskildevej mod vest, hvorved der skete skade. 3. straffelovens § 241 og § 249, ved den 21. oktober 2005, omkring kl. 05.02, at have ført lastbil - - - ad Roskildevej mod øst i Albertslund Kommune og foretaget venstresvingning i krydset med Roholmsvej som nævnt i forhold 2, hvilket medførte, at der skete sammenstød med personbil - - -, hvorved føreren A og dennes passager B, som følge af de skader, de blev påført i forbindelse med påkørslen, umiddelbart efter afgik ved døden, ligesom C, der også var passager i personbilen, bl.a. fik brud på venstre overarm, underarm og hånd, brud på et par ribben og mindre lungekontusion på venstre lunge. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen sker ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, jf. § 125, stk. 1, nr. 1 og 7. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om førerretsinddragelse. Forklaringer: Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af D, C samt E. Tiltalte har forklaret, at han arbejder som skraldemand. Han var stået op den pågældende dag og kørt hjemmefra kl. 04.00 om morgenen. Dagen før havde han været på arbejde, var kommet hjem, havde sovet og derefter var han kørt til et møde i fodboldklubben. I fodboldklubben havde han mellem kl. 20.00-22.00 drukket 6-8 øl. Han var taget hjem ca. kl. 22.00, og kl. 22.30 gik han i seng. Han stod som sagt op kl. 03.30 og kørte kl. 04.00. Han kørte først til - - - og foretog en tømning for en kunde. Derefter kørte han mod København. I krydset ved Roholmsvej kørte han ind i venstresvingsbanen for grønt signal. Der var en anden lastbil, som skulle svinge til højre. Tiltalte kørte med 15-20 km/t. ind i krydset. Tiltalte er næsten overbevist om (99,99 %), at han holdt stille i drejebanen. Tiltalte afventede, at den anden lastbil drejede til højre, og da denne havde gjort det, satte tiltalte i gang. Tiltalte så derefter en anden bil, der kom kørende, råbte nej og trådte på bremsen. Bilen ramte tiltaltes bil midt på nummerpladen og trillede rundt. Bilen røg ad Pommern til og endte ovre i den anden side af vejen. Lastbilen smed kølervandet. Tiltalte kørte derefter lastbilen ind til siden. Der kom 2, som hjalp til. Inden tiltalte havde sat i gang, havde tiltalte orienteret sig til højre og havde ikke set nogen. Tiltalte så ikke på lyssignalet, da han satte i gang. Føret den pågældende dag var vådt. Det var fugtigt i vejret. Hastighedsbegrænsningen på Roskildevej er 70 km/t. Tiltalte tror, at den er 50 km/t. på de veje, der kommer på tværs. Efterfølgende kom tiltalte til behandling på psykiatrisk skadestue, hvor han blev behandlet for chok. Tiltalte har fra andre hørt, at den anden bil kørte stærkt - 160 km/t. Tiltalte kører i det pågældende kryds 3-4 gange om ugen. D har forklaret, at hun den pågældende morgen kl. ca. 05.00 kom kørende på Roskildevej fra Glostrup og var på vej mod Taastrup. Vidnet kørte alene på vejen. Vidnet så to biler, der kom i modsatte retning, og som, da de kom frem til krydset, drejede hver sin vej. Vidnet kørte ud i krydset og holdt sammen med en lastbil, der skulle svinge til venstre. Vidnet trillede frem. Vidnet drejede, og umiddelbart efter at vidnet havde drejet, så vidnet i bakspejlet, at lastbilen tabte et eller andet. Det var i hvert fald, hvad vidnet på det tidspunkt troede. Umiddelbart efter så vidnet, at to personer, som havde stået inde på fortovet, så helt underlige ud i ansigtet. Vidnet kiggede så igen i bakspejlet og så, at det var en bil og ikke noget, som lastbilen havde tabt. Vidnet drejede rundt og kørte ind på Shell-tanken. På Shell-tanken talte vidnet med lastbilchaufføren. Bilen var helt død. Der var ikke lys eller lignende i den. Vidnet kontaktede politiet. Vidnet troede først, at der ikke var liv i bilen, men kort efter hørte vidnet en pigestemme. Vidnet turde dog ikke gå over til bilen, men der kom andre, som trak pigen ud. Både vidnet og lastbilen kørte lige så stille, da de kørte ind i krydset. Vidnet ved ikke, om lastbilen holdt stille, men vidnet tror det ikke, for der kom jo ikke andre. Vidnet tilføjede, at hun orienterede sig grundigt i bakspejlet, inden hun drejede. Vidnet så ikke andre. C har forklaret, at hun dagen før var i - - - sammen med nogle venner, herunder bl.a. A. Kl. ca. 04.00 om natten kørte de hjem. De skulle sætte 2 af i - - - og derefter skulle de ud ad Roskildevej og sætte 1 af i - - -. Efter at de havde sat 2 af i - - -, og da de var på vej mod - - -, blev de kontaktet af politiet, der sagde, at de skulle komme hurtigt tilbage, da der var nogen, der troede, at de eventuelt havde stjålet noget. Ved en motorvejstilkørsel lavede de en u-vending og kørte tilbage. Vidnet kan ikke huske, om de kørte stærkt. Det var A, der kørte bilen. Vidnet sad bagi sammen med B. Vidnet kan ikke huske noget som helst fra selve krydset eller ulykken. Vidnet kan huske, at hun vågnede i bilen, og derefter at hun lå ude i noget rødt græs. Alle de mænd, der stod rundt om hende, spurgte hvad hun hed, og hvad hendes mors telefonnummer var. Vidnet kan ikke huske noget fra sygehuset. Vidnet lå ca. 2 uger på Rigshospitalet og derefter 1 uge på Glostrup Sygehus. Ved ulykken brækkede vidnet skulderen og armen 4 steder, håndleddet og alle fingrene på venstre hånd, 5 ribben og fik indre blødninger. Som følge af ulykken har vidnet i dag problemer bl.a. med at bære noget i venstre hånd. Vidnet kan heller ikke ligge på maven, og vidnet har ikke mulighed for at løfte sin skulder op over 90 grader. Foreholdt bilag 9, side 3, andet afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret, at hun følte, at politiet havde opfordret dem til at køre for stærkt. Vidnet ved ikke, om de rent faktisk kørte stærkt. Foreholdt samme side, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke har forklaret, at hvis de havde kørt langsommere, havde part 1 haft mulighed for at se dem/standse inden uheldet. Der var ikke nogen øl inde i bilen. Ingen af de personer, der var med i bilen, havde drukket øl. Vidnet havde været sammen med dem hele aftenen. Vidnet ved ikke, om der var lys på bilen. E har forklaret, at han er bilinspektør og i mange år har beskæftiget sig med færdselsuheld. Vidnet har beskæftiget sig med at beregne, hvordan færdselsulykker er foregået. Tidligere skete det ved hjælp af manuelle beregninger. I dag sker det ved hjælp af et østrigsk program, som på baggrund af data, man fodrer computeren med, beregner/simulerer, hvordan ulykken er foregået. De data, som programmet skal fodres med, er blandt andet uheldsstedet, skadernes størrelse, bilernes placering under uheldet og efter uheldet og køretøjernes antagne fart. I den konkrete sag fik vidnet politirapporten, og ud fra køretøjernes vægt, antallet af personer/gods, der var i dem, køretøjernes slutplacering og køretøjernes hastigheder har vidnet beregnet, hvordan uheldet må antages at være sket. Der laves flere simuleringer af uheldet, og til sidst vurderer vidnet, hvilken simulering der er den mest sandsynlige. Det er vidnets vurdering, at lastbilen har kørt med en hastighed af mellem 22-28 km/t., og personbilen har kørt med en hastighed af 100-112 km/t. Køretøjernes hastigheder er beregnet ved at sammenligne skaderne på køretøjerne med de såkaldte ESS-hastigheder. ESS er hastigheder, der er fremkommet ved crash-test på andre køretøjer. Man finder så et lignende køretøj. I den konkrete sag er der brugt en Opel Kadet, som har ca. samme størrelse og vægt som en Fiat Punto.  Bilag 4 i bilag 35 viser bilerne i sammenstødsøjeblikket. Vidnet har således konkluderet, at personbilen kom kørende i den inderste vognbane. Fra sammenstødet skete, til lastbilen holdt helt stille, kørte lastbilen ifølge chaufføren 2-3 meter. Bilag 5 viser en lidt længere efterfølgende kørsel for personbilen, hvilket er gjort for at kompensere for det forhold, at personbilen væltede rundt, hvilket simulatoren ikke kan tage højde for. Det er kun den kørsel, der er længere end politiets placering af bilen ved uheldsstedet, som skal kompensere for, at bilen væltede rundt. Vidnet har også foretaget variationer af sammenstødsstedet i krydset. Variationerne er foretaget over en strækning på 7-8 meter. Det ligger dog fast, hvor personbilen fysisk ramte lastbilen. Vidnet har ikke ladet lastbilen holde stille ved stoplinjen, da vidnet ikke mener, at lastbilen ellers ville kunne komme op på en mindstehastighed af 22 km/t., som det er vidnets opfattelse, at lastbilen mindst har kørt i uheldsøjeblikket. Vidnet har ikke undersøgt, om der har været lys på Puntoen, men det er muligt at undersøge, hvis ikke lygterne er fuldstændig knust. Vidnet har ikke regnet med, at Puntoen har ramt vejskilte undervejs, men havde bilen ramt det vejskilt, som dens vognbane kører igennem på bilag 5, havde det absolut ingen betydning haft for, hvor bilen var endt. Det er vidnets opfattelse, at en skraldebil som tiltaltes kan nå op på en hastighed af 20-25 km/t. over en strækning på 15-20 meter. Det kan sagtens tænkes, at Fiat Puntoen har været så beskadiget ved uheldet, at alt lyset er gået ud bagefter. Oplysningerne i sagen. Der er den 21. oktober 2005 kl. 07.19 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven er der fundet en mindsteværdi på 0,41 promille alkohol. Der har været fremlagt erklæring af 19. maj 2006 fra bilteknisk konsulent E. Af denne fremgår blandt andet: »Konklusion: På grundlag af rapportens oplysninger, skitser og fotos har Pc-crash simulatoren af uheldet vist, at det mest sandsynlige forløb fås med en hastighed på 25 km/t for part 1 og 105 km/t for part 2. Part 2 har befundet sig i den inderste af de to vognbaner for ligeudkørsel. Der vil være et realistisk forløb, med en hastighed for part 1, der har ligget i intervallet 22-28 km/t og for part 2 på 100-112 km/t.« Tiltaltes personlige oplysninger: Der er den 20. juni 2006 af Kriminalforsorgen i medfør af retsplejelovens § 808 foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte. Af undersøgelsen fremgår, at tiltalte findes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens bemærkninger: Forhold 1 Det fremgår af analyseerklæringen, at tiltalte på tidspunktet for udtagningen af blodprøven havde en promille på 0,41 i blodet. Da uheldet skete cirka kl. 5.02, og blodprøven er udtaget kl. 07.19, sammenholdt med tiltaltes oplysninger om alkoholindtagelse, er det bevist, at tiltalte i uheldsøjeblikket havde en promille på mindst 0,63. Tiltalte er derfor skyldig i overenstemmelse med anklageskriftet. Forhold 2 og 3 På baggrund af bilkonsulent E's forklaring og beregninger lægges det til grund, at tiltalte i uheldsøjeblikket kørte med en hastighed af 22-28 km/t., samt at den modkørende Fiat Punto kørte med en hastighed af 100-112 km/t. E har endvidere forklaret, at tiltalte ikke kan have holdt stille ved stoplinjen, idet det ellers ikke har været muligt at komme op på den fart, som tiltalte havde, da uheldet skete. Da tiltalte således er kørt ind i krydset og foretaget venstresving, hvorved tiltalte ramte den modkørende Fiat Punto, har tiltalte overtrådt færdselslovens § 26, stk. 6. Ved at have kørt ind i krydset med en stor skraldebil og foretaget venstesving uden at holde tilbage - i et kryds med en tilladt hastighed af 70 km/t. med den følge, at tiltaltes bil stødte sammen med en Fiat Punto, hvorved to personer afgik ved døden, og en person fik betydelige skader på legemet, har tiltalte udvist en sådan grad af uagtsomhed, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249 som beskrevet i anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 241 og § 249, samt færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, og § 118, stk. 1, jf. § 26, stk. 6. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Ved fastsættelsen af straffen har retten lagt vægt på, at tiltalte var spirituspåvirket, samt at den modkørende kørte med en hastighed af 100-112 km/t. Tiltalte har ved den ovenfor beskrevne kørsel tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. Herefter, og idet tiltalte tillige er skyldig i spirituskørsel, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 7, frakendes tiltalte retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 5 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, jf. § 125, stk. 1, nr. 1 og 7. - - - Østre Landsrets dom 12. september 2007 (1. afd.) (A.F. Wehner, Niels Boesen, Anne Krebs (kst.) med domsmænd).  Glostrup Rets dom af 15. januar 2007 er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklageren nedlagde påstand om skærpelse. Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne D, C og teknisk bilkonsulent E, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Om forklaringerne henvises til retsbogen. 5 voterende finder også efter bevisførelsen for landsretten tiltalte skyldig i overensstemmelse med det for byretten opnåede bevisresultat. 1 voterende finder, at tiltalte har begået spirituskørsel, men finder ikke, at tiltalte har handlet uagtsomt i forhold 2 og 3. Der gives dom efter stemmeflertallet. 4 voterende finder, at straffen skal forhøjes til fængsel i 1 år. 2 voterende stemmer for at stadfæste byrettens strafudmåling. Ved strafudmålingen har flertallet i skærpende retning henset til, at kørslen er begået i forbindelse med spirituskørsel, og at der ved ulykken blev dræbt 2 personer og en person alvorlig kvæstet. I formildende retning er henset til, at modparten efter bilinspektør E's beregninger har kørt med en hastighed på 100-112 km/t., og at tiltaltes promille har været på 0,63. I øvrigt stadfæstes dommen. - - - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 15. januar 2007 og af Østre Landsrets 1. afdeling den 12. september 2007. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben. Påstande Dommen er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen og stadfæstelse af dommens bestemmelse om frakendelse af førerretten. Anbringender T har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at den grad af uagtsomhed, han måtte have udvist, ikke er strafbar, i hvert fald ikke efter straffelovens § 241 og § 249. Supplerende sagsfremstilling Af en erklæring afgivet af bilinspektør G, Rigspolitiet, den 16. marts 2006 fremgår bl.a.: »Undersøgelse af bilens forlygtepære viste, at nærlyset var tændt i uheldsøjeblikket.« T's kørekort blev inddraget ved afsigelsen af landsrettens dom. I forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (skærpelse af straffen for bl.a. uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2929 og 2937-2938) er anført bl.a.: »1.2. Hovedtræk af forslagene . . . Det er ikke hensigten, at de foreslåede forhøjelser skal give sig udslag i en øget anvendelse af betingede domme efter straffelovens § 56, kombinationsdomme efter straffelovens § 58 eller betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. . . . 2.3.3. Justitsministeriets overvejelser . . . Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne anvendt som samlebetegnelse for både spiritus- og promillekørsel), således at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Der kan være skærpende omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel. Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde. Som det fremgår af pkt. 2.3.2.1., vil straffen i sådanne tilfælde blive udmålt i niveauet omkring 1 års fængsel. Det forudsættes, at der i sager, hvor der er tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig hensynsløs måde, fremover fastsættes en straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder. Endvidere forudsættes det, at straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel i tilfælde, hvor kørslen i sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs. Lovforslaget tilsigter endvidere som udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig fohøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens § 249) og forsætlig fareforvoldelse (straffelovens § 252), der sker i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, eller særlig hensynsløs kørsel. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som i dag straffes med 1-3 måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel.« I forarbejderne til lov nr. 559 af 24. juni 2005 om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 7322-7324) er anført bl.a.: »4. Justitsministeriets overvejelser 4.1. Baggrunden for lovforslaget . . . Justitsministeriet finder derfor, at der ikke bør opretholdes forskellige udgangspunkter for strafudmålingen ved uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel. På den baggrund foreslås det at ændre straffelovens bestemmelse om uagtsomt manddrab (straffelovens § 241) med henblik på at skærpe straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Der foreslås en tilsvarende ændring for så vidt angår uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens § 249), der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. 4.2. Lovforslagets udformning . . . Med lovforslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsnivauet i sager om uagtsomt manddrab (§ 241) i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, således at straffen for uagtsomt manddrab ved særligt hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene i dag straffes med 6-8 måneders fængsel, forhøjes til fængsel i 10-12 måneder i normaltilfældene. Det svarer til straffen for uagtsomt manddrab, der sker i forbindelse med spirituskørsel. Herved sidestilles særligt hensynsløs kørsel med spirituskørsel i tilfælde, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder.« Højesterets begrundelse og resultat Efter det hændelsesforløb, som byretten og landsretten har lagt til grund, er T som fører af en stor skraldebil kørt ind i krydset Roskildevej/Roholmsvej med en hastighed af 22-28 km/t. og har foretaget svingning til venstre uden forinden at holde stille, hvilket medførte, at han i krydset stødte sammen med en modkørende Fiat Punto, hvis fører uanset en hastighedsbegrænsning på 70 km/t. kørte med en hastighed af 100-112 km/t. i uheldsøjeblikket. Ved sammenstødet blev to personer dræbt, og en person blev tilføjet betydelig legemsskade. Højesteret tiltræder, at T ved sin kørsel har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han - ud over spirituskørsel med en promille på 0,63 - er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, samt straffelovens § 241 og § 249, og at han har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 241 og § 249, at straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel i normaltilfældene skal fastsættes til fængsel i 10-12 måneder, og at straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel i normaltilfældene skal fastsættes til fængsel i 2-5 måneder. Det fremgår endvidere, at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger i øvrigt skærpende eller formildende omstændigheder. Ved straffastsættelsen i den foreliggende sag må det som anført af landsretten tillægges betydning i skærpende retning, at T er fundet skyldig i uagtsomt manddrab af to personer og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse af en person. I formildende retning må der lægges vægt på den lave alkoholpromille og på, at kørselsfejlen må tilskrives et øjebliks uopmærksomhed. Der må endvidere lægges vægt på, at Fiat Puntoens høje hastighed kan have haft betydning for ulykkesforløbet. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder finder Højesteret, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 6 måneder. Under hensyn til de samme omstændigheder finder Højesteret, at frakendelsestiden kan fastsættes til 3 år, der regnes fra landsrettens dom. Thi kendes for ret: T straffes med fængsel i 6 måneder. T frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra landsrettens dom. T skal betale sagens omkostninger for byretten, og statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.