|
|
Ø.L.D. 2. oktober 2012 i anke 11. afd. nr. S-1592-12
(Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh, Morten Kroon (kst.) med
domsmænd).
Den Militære Anklagemyndighed mod T (adv. Charlotte Møller
Larsen, Kbh, besk.).
Holbæk Rets dom 7. maj 2012, 60-2337/2011.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget i retten den 11. august 2011, jf.
militær retsplejelovs § 5, stk. 1.
T [født 1986] er tiltalt for overtrædelse af straffelovens §
241, samt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1,
samt for spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1,
ved den 23. marts 2011 ca. kl. 03.30 på parkeringspladsen
ved gymnastiksalen på Flyvestation Karup i Karup som fører
af det militære køretøj med reg.nr. 69 840 at have
tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden,
ligesom tiltalte undlod at optræde hensynsfuldt og udvise
agtpågivenhed, idet tiltalte med en hastighed på ca. 15
km/t. kørte frem og svingede til venstre, uden at sikre sig,
at højre sidedør var lukket, hvilket bevirkede, at D faldt
ud af bilen og slog baghovedet i asfalten, hvorved han
senere samme dag som følge af faldet afgik ved døden,
ligesom tiltalte foretog kørslen efter at have indtaget
spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i
blodet under eller efter kørslen oversteg 0,5 promille.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes
retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf.
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 1, nr.
1 og nr. 8.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 241 og færdselslovens § 3, stk. 1. Han har
erkendt sig skyldig i spirituskørsel efter færdselslovens §
53, stk. 1.
Der er ikke rejst erstatningskrav under sagen.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne A, B og
C. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
1)
Tiltalte har forklaret, at han er ansat i frømandskorpset,
hvor han også var ansat den 23. marts 2011. Han gør normalt
tjeneste i Kongsøre. Fra den 21. marts til den 25. marts
2011 var han og nogle kollegaer på øvelse i Karup. Øvelsen
bestod i, hvordan man redder folk, som er blevet taget til
fange, og en anden øvelse i, hvordan man reagerer, hvis man
bliver taget til fange i en krigssituation. Det var en
almindelig øvelse for frømandskorpset. De var 4 fra
frømandskorpset, der var med på øvelsen. De har et meget tæt
kammeratskabsforhold. De 3, han var sammen med, har han
været elev sammen med.
Tiltalte forklarede om den 23. marts 2011, at de kørte ind
til motionscentret, da de var færdige med øvelsen. Der var
fest ved siden af. Efter et stykke tid kørte de ind til byen
for at hæve nogle penge. De kørte tilbage til festen og
deltog, indtil den sluttede. Tiltalte gik herefter ud til
køretøjet for at køre hjem. Han var i bilen sammen med B og
ventede på de 2 sidste. Det havde ikke været planlagt, at de
skulle deltage i festen. Tiltalte drak omkring 7-10
genstande i perioden fra kl. 22.00 til kl. 00.30, hvor han
holdt op med at drikke. Hans kammerater fik også noget at
drikke. Han ved ikke, hvor meget der blev drukket,
men de var alle sammen i godt humør. De kørte til
idrætshallen og gik fra idrætshallen ind til festen. Det var
tiltalte, der førte bilen.
Forevist billederne, bilag B 2-4, side 2, forklarede
tiltalte, at festen foregik på stedet vist til højre i
billedet. Festsalen er ikke med på billedet. Tiltalte viste
på billeder, hvor de havde parkeret bilen. De var stadig i
godt humør, da de forlod festen. Tiltalte gik hen til bilen
og satte sig ind i bilen sammen med B. Tiltalte kørte lidt
frem, som han viste på billedet. Tiltalte sad bag rattet, og
B sad sig ved siden af. Forevist bilag B 1-4, billede 4,
forklarede tiltalte, at det var en »Folkevogns-transporter«,
de kørte i. Tiltalte og B sad på forsædet. Det var en bil,
hvor der var 2 rækker sæder og en skydedør. Der var et sæde
lige ud for skydedøren og ét sæde lidt længere tilbage.
Tiltalte kørte lidt frem og standsede bilen. De ventede på,
at de andre skulle komme hen til bilen. Motoren kørte
stadig. A kom først. Han åbnede skydedøren og satte sig ind.
Han satte sig på den forreste bagsæderække i højre side,
tættest ved skydedøren. Der lå ting på sædet, men det var
muligt at sætte sig. De holdt stadig stille. Herefter kom D
løbende og hoppede ind i bilen hen over A. Tiltalte kiggede
tilbage og så, at D lå med sine lår hen over A's lår.
Tiltalte startede med at køre frem. Han fik at vide af B, at
de var røget ud af bilen. Han stoppede bilen og så tilbage
og opdagede, at de var røget ud af bilen. Han så ikke, da de
faldt ud. Det var både D og A, der faldt ud af bilen.
Tiltalte havde sat bilen i gang, da D kom ind i bilen, og
mens skydedøren var åben. Det, som tiltalte lagde mærke til,
var, at D lå med sine lår oven på A. Han vidste ikke, om D's
ben stak 30 cm ud af bilen. Tiltalte vil ikke mene, at hele
D's krop var inde i bilen. Da han kørte videre, vidste han
godt, at døren var åben. Tiltalte fulgte vejen, som vist på
billedet. Han foretog et venstresving, som var en blød
kurve. Han kørte ikke stærkt. Han vil tro, det var lige over
koblingspunktet - fra at holde stille til 1. gear. Han kom
op i 1. gear, da det skete. Da han havde foretaget svinget,
rød de ud af bilen. Han så det ikke, idet han kiggede frem.
Det var B, der sagde det til ham. Tiltalte viste på
billedet, hvor han standsede bilen. B og tiltalte steg ud af
bilen og gik hen til dem. De snakkede begge to. A kom
hurtigt op at stå. D var ligesom på vej op, men blev
liggende. De kiggede på D og prøvede at få kontakt. Tiltalte
kørte bilen tilbage og væk og holdt i parkeringsbåsen. B
stod ved D. A satte sig ind i bilen. B så, at D blødte fra
baghovedet og næsen. Tiltalte satte sig ned til D og
begyndte at yde førstehjælp, mens B ringede efter en
ambulance. A kom hen til dem lidt senere, mens B snakkede
med ambulancefolkene. Tiltalte husker ikke, om det var den
samme bås, han havde parkeret bilen i, men det var det samme
parkeringsareal. Han satte bilen tilbage, for at den ikke
skulle være i vejen.
Tiltalte forklarede, at de plejer at sætte bilen i gang,
hvor døren plejer at blive smækket i efterfølgende, kort tid
efter de er sat i gang. Det er ikke noget, de plejet at
gøre, men det er sket før - en sjælden gang. Han har
tidligere kørt på den måde, hvor døren bliver lukket,
samtidig med at bilen starter. Hvis tingene skal gå lidt
hurtigt, sætter de sig ind i bilen, sætter bilen i gang og
smækker døren. Det er ikke noget, der sker hver dag eller
ofte, men han har oplevet det før. Det med at komme hurtigt
væk fra et sted, er noget de indøver.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at alt grej,
der lå på bagsædet og nede foran sædet, bilag B 2-4, foto
12, side 9, er, som det så ud dagen efter. Det så ikke sådan
ud, da de kørte bilen om natten. De måtte ind i bilen og
hive diverse tasker og ting ud til brug for at yde
førstehjælp. De ting, der ikke blev brugt, blev bare smidt
ind og efterladt. Selv om A satte sig på det yderste sæde,
var der plads til D. A sad på det yderste sæde lige ved
sidedøren. D kom løbende og ligesom kastede sig ind ad
skydedøren og landede ovenpå A's lår, så de lå lår mod lår
ind i bilen. Tiltalte ved ikke, hvorfor D steg ind i bilen
på den måde. D må vel have syntes, at det var sjovt at hoppe
ind på den måde. Da D var sprunget ind i bilen, igangsatte
tiltalte bilen og begyndte at køre fremad. Tiltalte vil tro,
at han kørte omkring 7 meter, hvorefter han stoppede. Bilen
har en længde på cirka 4-5 meter. Tiltalte mener ikke, at
han var kørt mere end en billængde. Tiltalte ved ikke,
hvorfor han satte bilen i gang, inden D var inde i bilen.
Det var barnligt. Han forventede, at D var inde i bilen, og
alt var i orden. Så snart han satte bilen i gang, forventede
han, at døren ville blive smækket, hvorefter de kunne trille
hjem til det sted, hvor de sov. Tiltalte ved ikke, hvor
stærkt han kørte. Han vil tro, at han kørte mellem 7 og 10
km i timen. Han accelerede ikke specielt voldsomt. Det er en
bil, der ikke er nem at accelerere. Der er ikke megen
motorkraft i den. Det er en gammel bil. Fra
parkeringspladsen til det sted, hvor de skulle sove, var der
omkring 2-3 km. De ville ikke komme ud på offentlig vej. Det
hele er inden for kasernen og øvelsesområdet. Tiltalte
husker ikke, om der var lys om aftenen på parkeringspladsen.
Tiltalte stoppede med at drikke øl kl. 00.30. Musikken
sluttede kl. 03.00. Da de kørte fra stedet kl. 03.30, følte
han sig ikke beruset. Han ville ikke have kørt, hvis han
havde følt sig beruset. Han er uddannet sammen med B, A D og
- - -. - - - var ikke med i bilen. D var en god kollega og
en god ven. Tiltalte har ikke haft det særlig godt siden
ulykken. Han har tænkt på det siden. Det har ikke været det
samme at være på arbejde og deltage i øvelser og tænke på,
at han også ville have været der. Tiltalte har skrevet lidt
sammen med D's mor og prøvet at aftale en dag, hvor de kunne
mødes. De har talt om den tid, D og tiltalte har haft sammen
derinde og om selve ulykken. D's mor har svaret
tilbage, at hun også gerne vil mødes, når det var muligt.
Tiltalte deltog ved begravelsen sammen med D's mor og
søster. Tiltalte gør fortsat tjeneste i forsvaret. Tiltalte
har fået et brev fra Forsvarets Personeltjeneste, hvor der
stod, at de ville tage yderligere kontakt til tiltalte efter
sagens afslutning. De har ikke sagt noget om konsekvenserne,
om han eventuelt kan blive ved med at være i forsvaret.
Tiltalte fik kørekort på sin 18 års fødselsdag i 2005. På
ulykkestidspunktet havde han haft kørekort i 5-6 år.
Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har ikke et
alkoholproblem.
På dommerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han ikke
mener, at der blev sagt eller råbt noget, da D kom løbende
og sprang ind i bilen. Tiltalte mener ikke, at der blev
sagt: »Kør«.
Vidnet A har forklaret, at han arbejder i Søværnets
Frømandskorps, hvor han også arbejdede den 23. marts 2011.
Han var på øvelse i Karup i perioden den 21. til den 25.
marts 2011. Fra frømandskorpset deltog vidnet, tiltalte, B,
D og - - -. De er gode kammerater. De har været på elevhold
sammen i 2010 og i gang med efteruddannelse, så de var gode
venner og en sammentømret enhed. Da de var færdige med
øvelsen den 22. marts 2011 om aftenen, blev de enige om at
køre ned til messen på flyvestationen for at drikke en
fyraftensøl. Han ved ikke, hvilket tidspunkt de ankom, men
det var efter aftensmaden. De kørte i deres bil, en buslet,
derned. Vidnet mener, at det var ham, der kørte den til
messen. D og vidnet drak mere end en fyraftensøl i messen.
Der var en fest i messen. De blev hængende dernede. Vidnet
mener, at de blev hængende til omkring kl. 03.00 om natten.
D og vidnet fik klart mest at drikke. Vidnet mener, at han
har fået omkring 8-10 genstande. D drak mere end vidnet. Det
var en god fest. Forevist kortet, bilag B 2-4, side 2,
forklarede vidnet, hvor på billedet messen ligger. Omkring
kl. 03.00 besluttede de at tage hjem. Da vidnet kom hen til
bilen, sad tiltalte og B i bilen klar til at køre. Vidnet
mener, at han var inde for at hente D. Vidnet pegede på det
sted på billedet, hvor bilen holdt. Bilen holdt med fronten
udad klar til at køre videre. Vidnet åbnede sidedøren og
satte sig på det sæde, der er først for ved sidedøren.
Forevist foto nr. 4 forklarede vidnet, at det var en sådan
type bil, de kørte i. Forevist det sidste foto i bilag A 2-4
forklarede vidnet, at han ikke husker, om bilen så således
ud, som vist på billedet, da han satte sig ind i den den
pågældende nat. Noget af udstyret har ligget i nogle af
deres tasker. Da de gav førstehjælp til D, flåede de tøj ud
af taskerne for at lægge det under hovedet. De brugte også
en stor portion tøj til at pakke ham ind i. Forevist billede
nr. 2 forklarede vidnet, at han satte sig normalt ind i
bilen. Vidnet kan ikke huske, om han har været ude af bilen
og sagt til D, at »nu er det nu«, og derefter sat sig ind
igen. Vidnet ved, at han sad på det forreste bagsæde lige
ved døren, da D kom gående hen imod vidnet. D hoppede op på
vidnet. Vidnet kan ikke huske, om han sad med højre fod nede
på reposet, en lille smule drejet, men D kom i hvert fald
ind over vidnet, så de tumlede omkring på sædet. Vidnet ved
ikke, om han har siddet helt ude på kanten af sædet eller
den inderste del af sædet. Han havde fået for meget at
drikke til at kunne huske det. D kom i hvert fald ind over
vidnet og ligesom boksede rundt. De havde fat i hinanden.
Vidnet røg længere ind i bilen, da D hoppede ind. Bilen blev
sat i gang. Da de kørte lige så stille og roligt, hvor de
skulle til at have lukket døren, mistede D balancen. D havde
fat i vidnet, og de røg ud af bilen begge to. D lå mere oppe
på vidnet end på skødet. Vidnet mener, at D var inde i
bilen. Vidnet kunne ikke se, hvor D havde placeret sine
fødder, men det var ikke således, at de lå og strittede ud
af bilen. Vidnet kunne få armen om D og lukke døren. Bilen
satte i gang. Det var tiltalte, der førte bilen. Bilen var
på det sted, hvor døren var over mod det åbne stykke. Vidnet
viste på billedes, hvilken vej de kørte ud. På det
tidspunkt, hvor tiltalte satte bilen i gang, var døren åben.
Det var ligesom en glidende bevægelse, hvor de var kommet
ind, og vidnet var ved at lukke døren, og bilen blev startet
lige så stille og roligt. Vidnet var ikke fastspændt. D var
heller ikke fastspændt. Det var en stille og rolig
igangsætning. Det var en glidende fornemmelse. Tiltalte
fortsatte stille og roligt fremad, derfra hvor bilen holdt.
Bilen drejede ikke skarpt og blev ikke sat i gang med
hjulspin. Lige efter de kom ind i bilen, kunne vidnet mærke,
at D og vidnet ville ryge ud af bilen. De kom til at ligge
ved siden af hinanden på asfalten, hvor D lå på ryggen og
vidnet på maven. Vidnet husker ikke, om det var på vidnets
højre eller venstre side. Vidnet kunne kigge på ham. De
talte ikke sammen. Vidnet blev lidt forskrækket over
pludselig at ligge på vejen. Vidnet havde overhovedet ikke
slået sig. Han fandt senere ud af, at han havde fået en
hudafskrabning på hoften. Vidnet er ret sikker på, at han
rejste sig op. B og tiltalte steg ud af bilen og spurgte, om
de var o.k. Vidnet svarede, at han var helt o.k. og ikke
fejlede noget. Vidnet mener, at tiltalte sagde, at der var
noget helt galt med D. Vidnet har tidligere prøvet at sætte
bilen i gang på denne måde, hvor de ikke var fastspændte. De
sker tit, at de kommer ind i bilen, hvor sidste mand inde er
klar til at lukke døre, og så er de klar til at køre,
hvorefter de spænder sig fast. Det er én lang glidende
bevægelse. Det har han prøvet mange gange før.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der lå en
legetøjsmaskinpistol nede til venstre på sædet. Pistolen er
fuldstændig ufarlig. D havde den i hænderne. Til selve
festen var D kommet løbende med maskinpistolen, som larmede.
Han løb rundt med den inde til festen. Vidnet ved ikke, hvor
han havde den fra, men havde fået fat i den af nogen af de
andre fra festen. Vidnet mener, at D også havde
den med, da han kom ud. Vidnet mener, at han havde den i
hænderne, da han sprang ind i bilen oven på vidnet. Han
havde den i hvert fald med, da han kom løbende eller gående
imod vidnet. Vidnet fik den ikke i hovedet. Vidnet mener, at
han har haft den i hænderne, da han hoppede ind i bilen. D
var fuld. Vidnet havde fået noget at drikke, men D var klart
mere fuld end vidnet. D kunne sagtens have sat sig ind på ét
af de sæder, der var længere inde end vidnet. Han kunne også
bare have sagt, at vidnet skulle rykke et sæde ind, så han
kunne have sat sig på det yderste sæde. D ville gerne ind og
»mosle« med vidnet på det sæde, hvor vidnet sad, i stedet
for at vidnet skulle flytte sig. Inden de kom på plads i
bilen, faldt de ud. Bilen nåede at køre omkring 5 meter,
inden de faldt ud. Det var i hvert fald under 10 meter.
Vidnet var meget overrasket over, at D kom så alvorligt til
skade. Vidnet gik væk i starten. Han var ikke kommet til
skade. Da tiltalte sagde til vidnet, at den var helt gal med
D, var det ligesom et »virkeligheds wake up call« for
vidnet, at det var så slemt. Det var han overhovedet ikke
klar over.
Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at de holdt
fast i hinanden. Vidnet kan ikke huske, hvordan han havde
fat i D, men D havde i hvert fald fat i trøjen på vidnet. Da
D kom løbende ind i bilen, var vidnet ret sikker på, at han
sagde noget til D, da han var irriteret over, at D overfaldt
ham. De har ikke haft en lang ordveksling. Han husker ikke
ordvekslingen.
Vidnet B har forklaret, at han er ansat i frømandskorpset,
hvor han også var ansat den 23. marts 2011. I perioden den
21. marts til den 25. marts 2011 var han på øvelse sammen
med nogle af sine frømandskollegaer i Flyvestation Karup.
Det var et kursus i, hvordan man forholder sig efter
tilfangetagelse. De var omkring 5 frømænd, der deltog. Dem,
han var afsted sammen med, var dem, han blev færdig med. De
er venskabelige kollegaer.
Vidnet forklarede, at de var på øvelse den 22. marts 2011.
Han husker ikke, hvad de lavede, da de lige var færdlige med
øvelsen, men senere spiste de aftensmad. De gik lidt senere
ned i hallen. Han husker ikke tidspunktet. Der var fest i
hallen. De drak nogle øl til festen. Vidnet mener, at han
fik mellem 4 og 8 genstande. Han lagde ikke mærke til, hvad
de andre fik at drikke. De var alle i festlig stemning, men
de var blandt fremmede mennesker, så de ville ikke vække for
megen opsigt. Han mener, de var til fest i 2-3 timer. Han
husker ikke, hvilket tidspunkt de besluttede sig for at tage
fra festen. Vidnet tog fra festen sammen med tiltalte, A og
D. Vidnet og tiltalte gik ud for at hente bilen. Forevist
oversigtskort over parkeringspladsen forklarede vidnet, at
han først gik med tiltalte ud for at hente bilen. Han viste
på kortet, hvor de gik. Vidnet satte sig på passagersædet
foran i bilen. De startede bilen og trillede lidt frem, A og
D kom og gik ind ad sidedøren. Vidnet mener, at bilen holdt
stille, da A og D steg ind i bilen. Vidnet husker ikke, om
de stadig holdt i båsen, eller de var trillet et par meter
frem. Vidnet så, at A og D kom gående, men vidnet kiggede
ligeud, så han så ikke, hvordan de kom ind i bilen. Vidnet
så ikke, hvor A og D satte sig i bilen, Da de var kommet ind
i bilen, kørte de frem. Ved svinget faldt A og D ud af
bilen. Vidnet kan ikke huske, om han har set eller hørt, at
døren ikke var blevet lukket. Vidnet så ikke, de faldt ud,
men kunne fornemme det. Han kiggede ud og så, at de lå der.
Vidnet viste på kortet, hvor de svingede ud. Det er ikke et
skarpt sving, heller ikke et lige sving. Tiltalte kørte ikke
ret hurtigt. Det var en buslet, som ikke har nogen særlig
kraftig motor. Vidnet bemærkede ikke noget voldsomt ryk. Han
mærkede, at de standsede, og da han kiggede ud, kunne han
se, at de lå der. Vidnet hoppede ud af bilen og gik hen til
D. D lå på ryggen og mumlede. A var på vej op at stå.
Tiltalte kom også ud af bilen. Det hele skete så hurtigt.
Der gik et stykke tid, inden ambulancen kom. Vidnet prøvede
at snakke til D, men der var ikke rigtig nogen reaktion.
Vidnet husker ikke, om det var tiltalte eller A, der tog
over, da vidnet ringede 112. D lå med lukkede øjne og
stønnede. Vidnet kunne ikke få dem til at sende en
ambulance. Vidnet prøvede at ringe igen efter 2-3 minutter.
Vidnet løb bagefter ned i hovedvagten. Flyvestationens eget
beredskab tog herefter over. Derefter husker vidnet ikke
noget. A og tiltalte ydede førstehjælp. Han husker ikke, om
måden at komme ind i bilen på uden at lukke døren er noget,
de træner.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han mange
gange har oplevet, at en bil bliver igangsat, inden
skydedøren lukkes til. Vidnet har ikke tidligere oplevet, at
folk er faldet ud af bilen og har slået sig ihjel. Vidnet
kan ikke huske, om der var noget tumult, eller blev råbt
eller sagt noget, da A og D satte sig ind. Vidnet sad med
ryggen til. Vidnet mener, at bilen kørte med lav hastighed.
Fra A og D steg ind i bilen, til de standsede igen, havde de
kørt 5-10 meter. Det er mindre end 10 meter. Vidnet husker
ikke, om der var lys på parkeringspladsen, da de skulle
hjem. Vidnet husker ikke, om der var lys i kabinen på bilen,
da skydedøren var åben. Vidnet har været påvirket af
ulykken. Tiltalte har også været påvirket af ulykken.
Tiltalte drikker ikke, når han kører bil, ellers ville
vidnet ikke have ladet tiltalte køre den aften. Vidnet
husker ikke, om de talte om, hvem der skulle køre bilen hjem
den pågældende aften.
Vidnet C har forklaret, at han er kaptajnuddannet i
søværnet, og i frømandskorpset er han chef for
uddannelsesafdelingen. Han har været i forsvaret siden 1991.
Vidnet har haft kendskab til tiltalte i den periode, hvor
tiltalte har gennemgået det, der hedder EUF, som er en
efteruddannelse som frømand, efter man er kommet igennem som
elev. Også i forløbet efter sagen fra sidste år,
hvor tiltalte har fungeret i en patrulje, har vidnet haft
kendskab til tiltalte. Tiltalte er en god mand, som gør det,
de forventer af folk, der skal gøres i tjenesten. Han er
pligtopfyldende, og han lever op til de ting, som de gerne
vil have. Han er en rigtig god mand for forsvaret. Det er
svært at have et alkoholproblem i frømandskorpset, da folk
har et meget tæt forhold til hinanden. De i patruljen burde
lægge mærke til noget, hvis der var noget. De bliver også
indimellem udsendt. Det kan være 3 måneder på et skib ud for
Afrika. Her er det svært at have et skjult alkoholproblem.
Man skal have adgang til alkoholen, hvilket i et sådan
tilfælde kun kan ske igennem et skib. Man skal derefter også
kunne indtage det i det skjulte. Det vil være svært, når man
opholder sig på et skib i 3 måneder. Så vidt vidnet ved, har
tiltalte ikke et alkoholproblem. Vidnet er overbevist om, at
tiltalte har været påvirket af uheldet. Det har påvirket
alle i frømandskorpset. Det, at man igangsætter et
motorkøretøj, inden sidedørene er blevet lukket, er ikke
usædvanligt i forsvaret. Der er ikke nogen regel, der siger,
at man må gøre det, men det har desværre været en kutyme i
al den tid, han har været i forsvaret. Han har oprevet det
rigtig mange gange. Ved livgarden har han oplevet det. I al
den tid, han har været i søværnet, har han oplevet det. Det
er først, når det får så fatal udgang som sidste år, at man
tænker over det. Det er ikke noget, man lærer folk i
forsvaret. Det er ikke noget, kørelærerne lærer dem. Det er
en kutyme, der har sneget sig ind.
Der blev den 23. marts 2011 kl. 06.08 udtaget en blodprøve
fra tiltalte. I blodprøven blev fundet en mindsteværdi på
0,9 promille alkohol.
Det fremgår af obduktionserklæring af' 28. marts 2011
vedrørende D:
». . .
Kvæstningssår i baghovedet (1) med underliggende blødning i
hovedets bløddele og længdegående midtliniebrud i
kraniekalotten gennem den naturlige kraniesøm frem i højre
side af pandebenet, blødning under den hårde og bløde
hjernehinde og hjernekvæstelse af begge pande- og
tindingelapper. Der var trykspor på hjernens underside.
Derudover fandtes enkelte kvæstningsblødninger i højre lunge
og bristning af leverkapslen samt blod- og væskeopstemning i
lungerne.
. . .
Af læsioner i øvrigt påvistes hudafskrabninger og
blodunderløbne mærker i nakken (2), på brystet (3-5), højre
arm (9.16), højre ben (17-18) og venstre ben (19).
Der var udbredt forekomst af punktformede blødninger
øjenlågshuden og øjnenes bindehinder.
Det er oplyst, at afdøde sammen med fire andre kammerater
befandt sig i en minibus, da han faldt ud af skydedøren og
slog hovedet. Der blev hurtigt opstartet
genoplivningsforsøg, og han blev indbragt på Traumecenteret,
Aarhus Sygehus NBG, hvor der blev konstateret kraniebrud og
hjernelæsion. Efter diagnosticering af hjernedød blev han
indstillet som organdonor.
Dødsårsagen må ud fra det oplyste og fundne antages at være
nedpresning af hjernen som følge af kraniebrud med deraf
følgende blødning under den hårde og bløde hjernehinde og
hjernekvæstelser.
Alle de påviste læsioner (1-19) er friske og kan være
opstået på ulykkestidspunktet. De er følger efter stumpe
traumer som efter fald eller stød/skuren mod hårdt underlag.
Kraniebruddet og hjernekvæstelsen er følger efter et
kraftigt stumpt traume. Hjernekvæstelsen har karakter af en
modstødlæsion (contrecoup), som er et karakteristisk fund
efter fald.
Kvæstningsblødningen i højre lunge og leverkapselbristningen
er ligeledes følger efter stumpe traumer. Det kan ikke med
sikkerhed afgøres hvorvidt de kan være følger efter fald
eller den oplyste genoplivning.
De punktformede blødninger i øjenlågshuden og øjnenes
bindehinder kan være følge til den oplyste genoplivning.
Der er ikke påvist karakteristiske slagsmåls- eller
afværgelignende læsioner.
. . .«
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Det er oplyst, at tiltaltes bruttoindkomst for 2011 var ca.
545.000 kr.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Færdselslovens § 53, stk. 1.
Tiltalte bar erkendt sig skyldig i overtrædelse af
færdselslovens § 53, stk. 1. Det lægges til grund, at
alkoholkoncentrationen i blodet blev målt til 0,90 promille
kl. 06.08. Det lægges herefter til grund, at den relevante
alkoholpromille på kørselstidspunktet har været mellem 1,1
og 1,2. I dette omfang findes tiltalte skyldig i denne del
af tiltalen.
Færdselslovens § 3, stk. 1, og straffelovens § 241.
Det lægges til grund, at tiltalte har begyndt kørslen, efter
vidnet A var kommet ind i bilen, og efter at D var kommet
næsten ind i bilen. Tiltalte har ikke sikret sig, at D var
kommet helt ind i bilen, og at bilens skydedør var lukket,
inden han påbegyndte kørslen. Det lægges til grund, at det
var mørkt på parkeringspladsen, og at D nærmest havde kastet
sig ind i bilen hen over A, og at A og D havde fat i
hinanden, samt at de to faldt ud af bilen, kort efter den
var sat i gang stille og roligt. Bilen standsede herefter
med det samme.
Det lægges til grund, at alle fire var påvirkede af
spiritus, og at tiltaltes alkoholpromille var målt som
ovenfor angivet, og at D's alkoholpromille blev målt til
1,71 kl. 6.45.
Det lægges til grund, at det ikke var en ukendt praksis
inden for militæret, at man satte biler i gang i
samme bevægelse, som bilens dør blev lukket og
sikkerhedsselerne taget på. Det var en meget uheldig
konsekvens af uheldet, at den ene, der faldt ud, afgår ved
døden - sammenholdt med at den anden, der faldt ud, var
nærmest uskadt.
Under disse omstændigheder finder retten, at tiltalte er
skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, men
det findes betænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har
udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han tillige har gjort
sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241. Han
frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 241.
Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf.
færdselslovens § 118 stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 117, stk.
1, jf. § 53, stk. 1.
Tiltalte frakendes førerretten betinget med en prøvetid på 3
år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 125, stk. 5, jf. §
125, stk. 1, nr. 8.
Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at
tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf.
færdselslovens § 60, stk. 3.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, T, skal straffes med en bøde på 25.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort, betinget med en
prøvetid på 3 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler
statskassen halvdelen af forsvarersalæret.
Østre Landsrets dom.
Holbæk Rets dom af 7. maj 2012 (- - -) er anket af Den
Militære Anklagemyndighed med påstand om domfældelse efter
anklageskriftet. Anklagemyndigheden er enig i
bødefastsættelsen for de pådømte overtrædelser af
færdselsloven.
T har påstået stadfæstelse.
Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse
af 11. september 2012 i henhold til retsplejelovens § 808.
Det konkluderes, at T er egnet til at modtage en helt eller
delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil
det anbefales, at der tilknyttes vilkår om tilsyn af
Kriminalforsorgen i prøvetiden. Hvis T idømmes en helt eller
delvist betinget dom, anbefales det alene, at der tilknyttes
vilkår om prøvetid.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
tiltalte og vidnerne A og B, der alle har forklaret i det
væsentlige som i byretten.
Den i byretten af vidnet C afgivne forklaring er
dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at A sad på
det yderste sæde mod højre. D kastede sig ind over A.
Tiltalte følte sig ikke beruset, da han kørte. Han var
stoppet med at drikke 3 timer inden. Da D kom løbende, havde
han et legetøjsmaskingevær i hånden. Det er noget, han har
fået at vide efterfølgende. Han så det ikke selv. D råbte
eller sagde ikke noget. Noget af D's ben var uden for
bildøren, da han satte bilen i gang. Det var kun fødderne.
Han opfattede det sådan, at D var så langt inde, at A havde
kunnet lukke døren straks efter igangsætningen. Foreholdt
afhøringsrapport af 23. marts 2011 om, at D ikke havde
benene helt inde bilen, bekræftede han at have forklaret
sådan. Det var efter det, han fik oplyst, i venstresvinget,
at A og D faldt ud. Det var et blødt venstresving.
Hastigheden var lav. Foreholdt, at han ifølge den nævnte
rapport skulle have forklaret, at han drejede »skarpt«,
fastholdt tiltalte, at svinget var blødt, også henset til
den lave fart. Det, han har forklaret om, at de i
frømandskorpset nogle gange springer ind i biler i fart,
drejer sig om øvelsessituationer. Det, han sagde i byretten
om, at det var »barnligt«, er udtryk for, at det var noget,
han ikke skulle have gjort. Det var ikke for at drille, at
han satte i gang og svingede. På ny foreholdt
afhøringsrapporten, hvor han er citeret for at have villet
»lave lidt sjov med dem/drille dem«, forklarede han, at det,
som også forklaret til rapporten, var i dumhed, at han
gjorde det - og at det var forkert. Han mener ikke, at
kørslen var årsagen til, at D og A faldt ud. Han kunne ikke
dengang se, at der var en risiko for, at D ville falde ud.
Han så jo D komme ind med langt det meste af kroppen og
benene og gik ud fra, at døren ville blive lukket hurtigt
efter igangsætningen. Der var plads til, at både D og A
kunne sidde på sæderne bagi.
De har et tæt kammeratskab i frømandskorpset, som er
opbygget gennem deres uddannelsesforløb og i tiden herefter.
D's død har påvirket ham meget. Tiltalte går til psykolog.
Han har kontakt til D's forældre.
Vidnet A har supplerende forklaret blandt andet, at årsagen
til, at de faldt ud, var, at D ikke sad ordentligt på sædet,
men i stedet lå oven på ham og holdt fast i ham. Det havde
ikke noget med bilens hastighed eller svingning at gøre. Det
med at springe ind i en bil med skydedør er også noget, han
har været med til at gøre i fritiden i tjenesten. Han kan
ikke sige med sikkerhed, om han har gjort det i beruset
tilstand. Det er noget, han har gjort mange gange - også
under øvelser. Han oplevede ikke igangsætningen som
risikofyldt. Foreholdt afhøringsrapport af 23. marts 2011,
hvor han er citeret for at forklare, at årsagen til ulykken
var kurven i kombination med 2 fulde mennesker på bagsædet,
som ikke sad korrekt, og at de mistede balancen, bekræftede
han at have forklaret sådan. Han fik måske i et vist omfang
ordene lagt i munden af auditøren. Som han ser det i dag,
var årsagen, at de var 2 fulde mennesker, som »moslede« på
bagsædet. Når han i rapporten er citeret for, at
bilen formentlig allerede var »i buen«, er det noget, han
tænkte sig måske kunne være tilfældet. Han kan ikke sige det
med sikkerhed. D vejede i hvert fald 70 kg. Han kan ikke
sige, om D havde et ben inde og stå på reposen, eller om
begge ben var i luften. Han blev irriteret over D's »mosleri«.
Han havde hånden ved håndtaget og var klar til at lukke
døren, da bilen satte i gang, men D's adfærd hindrede ham
heri. Ellers kunne han godt have lukket den. Fra D kom ind,
og til de faldt ud, var det som en lang glidende bevægelse.
D mistede balancen, men han tror ikke, at det var på grund
af kørslen. D havde vist stadig fat i maskinpistolen med
højre hånd og fat i vidnet med venstre hånd. Tumleriet
mellem dem fortsatte, lige til de faldt ud.
Vidnet B har supplerende forklaret blandt andet, at A og D
ikke var i hans synsvinkel, men han fornemmede, at de faldt
ud. Det var ikke ham, der bad tiltalte stoppe bilen. Han
mener ikke, at man i frømandskorpset træner noget med at
springe ind i en bil i fart. Men han har gjort det mange
gange før i biler med skydedør.
Personlige oplysninger
Tiltalte har bekræftet oplysningerne i personundersøgelsen
og har supplerende forklaret, at han ikke er klar over, hvad
de nærmere konsekvenser af en domfældelse vil være for hans
fremtid.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til
grund, at alle, som var til stede i bilen, herunder
tiltalte, var spirituspåvirkede. Ifølge de afgivne
forklaringer er det i forsvaret ikke ualmindeligt at begynde
at køre med en åbentstående skydedør. Efter tiltaltes og
vidnet A's forklaringer lægges det til grund, at D kastede
sig ind i bilen, hvor han - som havde en alkoholpromille på
1,71 - i spøg tog fat i og tumlede rundt med A, og herved
hindrede denne i at lukke døren. Tiltalte startede ifølge
sin egen og vidnerne A's og B's forklaringer først kørslen,
som skete i et roligt tempo, da D var kommet ind i bilen og
havde det meste af kroppen og benene inde. Det var ganske
kort tid herefter, at D og A faldt ud af skydedøren, da
tiltalte, som kørte med en hastighed på ikke over 15 km/t.,
svingede til venstre. Efter de afgivne forklaringer kan det
ikke lægges til grund, at der var tale om en skarp eller
hasarderet svingning.
5 voterende udtaler herefter:
Tiltalte findes at have udvist manglende agtpågivenhed ved i
spirituspåvirket tilstand at have sat bilen i gang uden at
sikre sig, at alle bilens døre var behørigt lukkede.
Under de givne omstændigheder finder vi, at hovedårsagen
til, at A og D faldt ud af bilen, var D's betydelige
beruselse og tumlen rundt med A, hvilket bevirkede, at A
ikke kunne lukke døren, samt at D mistede balancen,
hvorefter han i venstresvinget faldt ud af bilen sammen med
A. Herefter finder vi, at tiltalte ikke har handlet med en
sådan uagtsomhed, at den - sammenholdt med den af D udviste
betydelige egen skyld - kan føre til domfældelse for
overtrædelse efter straffelovens § 241.
1 voterende udtaler:
Jeg finder ikke, at den af D udviste egen skyld kan opveje
den uagtsomhed, som tiltalte har udvist, og stemmer derfor
for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 241.
Der afsiges dom herom efter stemmeflertallet.
Alle voterende tiltræder, at tiltalte ikke ved sin kørsel
har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden,
jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.
I overensstemmelse med parternes samstemmende påstand
stadfæstes bødestraffen og forvandlingsstraffen herfor,
ligesom det tiltrædes, at der er sket betinget
førerretsfrakendelse som bestemt ved byrettens dom.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
|