|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Hans Henrik Haume, besk.).
(Ejler Bruun, Anne Thalbitzer og Kim Karrebæk Gabriel (kst.)
med domsmænd).
Roskilde Rets dom af 8. maj 2006:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift af 7. april 2006 er modtaget den 11. april
2006.
T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244, ved
den 22. december 2005 kl. 16.20 til kl. 16.30 på adressen -
- - at have skubbet A flere gange, hvorved hun faldt ind i
en trappe og pådrog sig en ca. 5 cm lang flænge oven i
hovedet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Under sagen er der afgivet forklaring af tiltalte og af
vidnet A.
Der har været fremlagt en politiattest og fotografier af A's
flænge i hovedet.
Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes
personlige forhold.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Efter de afgivne forklaringer og den fremlagte politiattest
lægger retten til grund, at tiltalte i forbindelse med en
forsinket afhentning af sine to børn til samvær uden A's
tilladelse er gået ind i huset for at hente den yngste af
børnene, og at han herefter har skubbet mindst to gange til
A, så hun faldt og første gang fik den yngste af børnene
over sig og anden gang ramte en trappe, så hun fik en flænge
i baghovedet, der måtte sys.
Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at der i
længere tid har været uenighed mellem parterne om samværet,
og at A kort før episoden havde ansøgt amtet om en
begrænsning af tiltaltes samvær med børnene uden at gøre
tiltalte bekendt hermed, og at hun også efter episoden har
ansøgt om en begrænsning af tiltaltes samvær.
Retten finder, at den udøvede vold har været af en mindre
grov beskaffenhed, og at det har været tilfældigt, at den
fik den følge, at et sår måtte sys.
Under disse omstændigheder fastsættes straffen efter
straffelovens § 244 som en bødestraf og til 10 dagbøder hver
på 300 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.
Østre Landsrets dom:
Roskilde Rets dom af 8. maj 2006 (- - -) er med
Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af T med påstand om
frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i
overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
tiltalte og af vidnet A, der begge har forklaret i det
væsentlige som i byretten.
Tiltalte har supplerende forklaret, at A var ophidset, og
han fik indtryk af, at hun ville forhindre S i at komme ud
til bilen. A holdt fast i S og han forsøgte at vriste hendes
hånd fri. I døren til entreen havde han brugt underarmen til
at holde A væk.
A har supplerende forklaret, at tiltalte i stuen puffede til
hende mindst én gang og formentlig to gange, således at hun
røg bagud. I entreen blev hun skubbet kraftigt i brystet.
Hun husker ikke, om tiltalte i den forbindelse brugte
hænderne eller armen.
Efter A's forklaring lægges det til grund, at tiltalte i
entreen gav hende et kraftigt skub, således at hun faldt og
ramte gulvet og derved pådrog sig en flænge i baghovedet.
Landsretten finder det derimod ikke bevist, at tiltalte
tillige har skubbet til A, mens de befandt sig i stuen. Med
denne begrænsning findes tiltalte skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 244.
Straffen findes passende fastsat.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
|