
	TfK 2008.97/1 ØLD
		Ø.L.D. 7. november 2007 i anke 1. afd. S-2526-07 (A.F. Wehner, Henrik Gam, Lene Falk (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Manfred Petersen, Kbh., besk.). Lyngby Rets dom 22. august 2007. Politimesteren i Lyngby har ved anklageskrift af 7. juni 2007 rejst tiltale mod T til straf for overtrædelse af 1. straffelovens § 291, stk. 1, og færdselslovens § 3, stk. 1, ved den 18. maj 2007 kl. 11.20 på - - - i Gentofte med sin personbil UT - - - at være bakket ind i siden på personbil UZ - - -, der holdt ud for T's indkørsel, hvorved der skete skade for et ukendt beløb. 2. straffelovens § 244 ved den 18. maj 2007 kl. 11.20 ud for - - - i Gentofte i umiddelbar fortsættelse af det under forhold 1 beskrevne at have slået føreren af UZ - - -, F, på halsregionen og slynget ham ned på jorden, hvor T sparkede ham på kroppen. Sagen er behandlet med domsmænd. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at førerretten frakendes T ubetinget, jf. den dagældende færdselslovs § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 128. T har nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af T og af vidnerne F, G og politibetjent E. - - - T har om sine personlige og økonomiske forhold blandt andet oplyst, at han netop er begyndt i fleksjob. Han har et reelt bevægelseshandicap. Han er gift og har tre mindre børn. Domsmandsrettens bemærkninger: Ved vidnet F's troværdige forklaring sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes placering efter konfrontationen mellem ham og F og vidnet G's forklaring om, at F lå på fortovet/cykelstien, lægger retten til grund, at T kom hen til F og ikke omvendt. Vidnet F's øvrige forklaring om, hvad der passerede, findes også at kunne lægges til grund sammenholdt med vidnet E's forklaring om T's udtalelser på stedet og indholdet af vidnets G's forklaring om hendes ordveksling med T. Retten anser det derfor bevist, at T med vilje og på grund af sin irritation bakkede ind i F's bil, der holdt, så den spærrede for T's udkørsel. T kørte herefter frem og ind i sin indkørsel og steg ud og gik hen til F, der var ved at kigge på bulen i sin bil. T rakte/greb herefter voldsomt ud efter F ved dennes hals/skulder og slyngede F til jorden, hvorefter T - mens F lå på jorden - tildelte T et spark i venstre side. Der findes ikke ført bevis for, at T har slået F, men med disse bemærkninger findes T i øvrigt skyldig i henhold til anklageskriftet. Straffen fastsættes efter straffelovens § 244 og § 291, stk. 1, samt færdselslovens § 3, stk. 1, til fængsel i 40 dage. Retten finder det imidlertid upåkrævet, at den idømte straf fuldbyrdes. Retten har herved lagt vægt på T's berettigede frustration over, at bilister blokerer hans udkørsel, fordi parkeringsforholdene på - - - er vanskelige, på T's alder og helbred og gode personlige forhold. Straffuldbyrdelsen udsættes derfor i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, som nedenfor bestemt. Påstanden om førerretsfrakendelse tages efter bevisresultatet, hvorefter tiltalte er fundet skyldig i hærværk ved brug af sin bil i medfør af den dagældende færdselslovs § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 128, til følge som nedenfor bestemt. F har nedlagt påstand om en erstatning, foreløbig opgjort til 12.091,70 kr. bestående af en række ikke endeligt opgjorte poster. T har påstået frifindelse for det nedlagte erstatningskrav og har bestridt erstatningskravet størrelsesmæssigt. Retsformanden bestemmer under hensyn til det strafferetlige resultat, at T er erstatningspligtig over for F, men udskyder selve opgørelse af kravet til civilt søgsmål. Thi kendes for ret: T straffes med fængsel i 40 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra endelig dom, på betingelse af at T ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, frakendes tiltalte i 6 måneder fra endelig dom at regne. T skal betale sagens omkostninger, herunder 6.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Høpner. T er erstatningspligtig over for F. Østre Landsrets dom. Lyngby Rets dom af 22. august 2007 - - - er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært om formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse. Der er til brug for ankesagen foretaget en den 2. november 2007 dateret personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. Der er for landsretten endvidere fremlagt en række journaludskrifter fra Rigshospitalet vedrørende T. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af T og vidnerne F, G og politibetjent E, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne B, politiassistent H og fysioterapeut M. De for landsretten afgivne forklaringer fremgår af retsbogen, hvortil henvises. Landsrettens begrundelse og resultat: 5 voterende udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten findes T af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. 1 voterende finder, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at T er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 1, ligesom denne voterende ikke finder det bevist, at der i forhold 2 er sparket af T. Efter voteringens udfald er T skyldig som fastslået ved den indankede dom. Straffen findes passende. Det tiltrædes, at det på vilkår som fastsat i byrettens dom helt undtagelsesvis findes upåkrævet, at den idømte straf fuldbyrdes, idet landsretten herved har henset til oplysningerne om T's ganske særlige, helbredsmæssige forhold og om hans gode personlige forhold. Det fremgår af oplysningerne vedrørende T, at han siden en alvorlig kvæstelse ved et færdselsuheld i 1975 har gennemgået mange omfattende operationer i højre ben og hofte, senest ved en indgribende reoperation af lårbensknoglen m.v. i højre ben. T's gangdistance uden stokke er ganske kort. T har fået tilladelse til at benytte invalideskilt i sin personvogn. Han kan ikke klare transport i offentlige transportmidler, idet han ikke kan stå op i længere tid. På denne baggrund findes der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det findes forsvarligt at gøre førerretsfrakendelsen betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 4, på vilkår som nedenfor bestemt. Med den nævnte ændring vedrørende førerretsfrakendelsen stadfæster landsretten dommen. Efter de juridiske dommeres bestemmelse og efter udfaldet af skyldbedømmelsen tiltrædes det, at T er erstatningspligtig. For den nærmere udmåling af erstatningen henvises til Erstatningsnævnet, eventuelt til civilt søgsmål. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes, dog således at T frakendes førerretten betinget på vilkår, at T i 3 år fra dato ikke begår nyt forhold, der medfører, at førerretten skal frakendes ham. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.