|
|
H.D. 10. oktober 2003 i sag 178/2003 (1. afd.)
Rigsadvokaten mod T (adv. Merethe Stagetorn, Kbh., e.o.).
Østre Landsrets dom 7. april 2003 (9. afd.)
(Bloch Andersen, Østerborg, Christina Breinstrup (kst.) med
nævninger).
Under denne nævningesag har statsadvokaten for Sjælland ved
anklageskrift af 5. november 2002 rejst tiltale mod T2, T og
T3 til straf
for manddrab efter straffelovens § 237 ved i forening den
23. februar 2002 ca. kl. 02.00 i kebabforretningen, - - -,
at have dræbt A, idet de tiltalte T2 og T3 på foranledning
af og/eller efter aftale med tiltalte T indfandt sig i
forretningen, hvor de med vold pacificerede B, der var ansat
i forretningen, hvorefter en af de tiltalte, formentlig T3,
med en kniv tildelte A flere knivstik i kroppen og i
hovedet, hvorved han påførtes så alvorlige kvæstelser, at
han senere samme dag afgik ved døden, hvorpå T2 og T3
flygtede fra stedet og T bistod dem med at komme væk fra - -
-centret.
Der er nedlagt påstand om konfiskation af en i bevaring
tagen kniv.
Der er endvidere nedlagt påstand om erstatning.
De tiltalte har alle nægtet sig skyldige.
Tiltalte T2 er tidligere straffet ved:
Ballerup Rets dom af 1. marts 2000 efter straffelovens § 244
med fængsel i 30 dage, betinget, prøvetid 2 år, på vilkår om
foranstaltninger efter serviceloven. Ved Ballerup Rets dom
af 17. september 2001 blev der truffet afgørelse om, at
straffen skulle fuldbyrdes.
Tiltalte T er af betydning for sagen tidligere straffet ved:
Frederikssund Rets dom af 19. april 2001 efter straffelovens
§ 244 med fængsel i 30 dage.
Tiltalte T3 er af betydning for sagen tidligere straffet
ved:
Frederikssund Rets dom af 31. august 2000 efter
restaurationslovens § 37, stk. 1, jf. § 32, stk. 1,
(voldelig adfærd mod gæst) og politivedtægten for
Frederikssund politikreds § 59, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,
(fægtet med kniv mod anden og ramt denne i ansigtet) med 10
dagbøder a 300 kr., subsidiært hæfte i 10 dage.
Frederikssund Rets dom af 19. april 2001 efter straffelovens
§ 245, stk. 1, med fængsel i 60 dage.
T2 har været mentalundersøgt på psykiatrisk afdeling Q,
Psykiatrisk Sygehus, Hillerød, hvorfra der foreligger en
erklæring af 16. juli 2002. Konklusionen lyder således:
»Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages
at have været det på tidspunktet for den påsigtede handling.
Observanden er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.
Observanden er opvokset under trygge økonomiske, men
følelsesmæssigt noget omskiftelige forhold. Han har således
en del af sin opvækst, hvor han var ca. 8-11 år gammel, boet
i Pakistan sammen med sin mor. I de senere år har hjemmet
været præget af forældrenes uoverensstemmelse og faderens
udenomsægteskabelige forbindelser og efterfølgende
separation.
Observanden har fra han var ca. 13 år gammel røget hash og
må i perioder siges at have haft et misbrug heraf, om end
han ikke med sikkerhed kan siges at have været afhængig
heraf. Han synes ikke at have haft noget sikkert overforbrug
af alkohol og synes slet ikke at have været afhængig heraf.
Han var på tidspunktet for den påsigtede handling utvivlsomt
påvirket af alkohol, men ikke af hash. Der er imidlertid
ikke holdepunkt for at antage, at han befandt sig i en
alkoholfremkaldt abnorm rustilstand på tidspunktet for den
påsigtede kriminalitet.
Observanden er ved den aktuelle undersøgelse fundet først og
fremmest præget af betydelig umodenhed og betydelig mangel
på evne til refleksion.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69,
stk. 1. Det kan ikke udelukkes, at der består en risiko for
fremtidig kriminalitet ligeartet med den påsigtede, men man
kan ikke, såfremt observanden findes skyldig, jf.
straffelovens § 68, 2. punktum, pege på andre
foranstaltninger end evt. forskyldt straf som mere
formålstjenlig til at forebygge denne risiko.
I tilfælde af betinget dom, kombinationsdom eller
prøveløsladelse skal man anbefale vilkår om tilsyn ved
Kriminalforsorgen, herunder at observanden om fornødent
efter tilsynsmyndighedens vurdering undergiver sig
behandling for misbrug af rusmidler.«
Nævningerne har svaret benægtende på hovedspørgsmål i
overensstemmelse med anklageskriftet.
Nævningerne har vedrørende tiltalte T3 svaret bekræftende på
sålydende subsidiære hovedspørgsmål 3A:
»Er tiltalte T3 skyldig i manddrab efter straffelovens §
237, ved den 23. februar 2002 ca. kl. 02.00 i
Kebabforretningen, - - -, at have dræbt A, idet tiltalte med
en kniv tildelte A flere knivstik i kroppen og i hovedet,
hvorved han påførtes så alvorlige kvæstelser, at han senere
samme dag afgik ved døden?«
Nævningerne har vedrørende tiltalte T2 svaret benægtende på
subsidiært hovedspørgsmål om forholdets henførelse for hans
vedkommende under straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1,
eller § 245, stk. 1, og bekræftende på et sålydende
subsidiært hovedspørgsmål 1C:
»Er tiltalte T2 skyldig i vold efter straffelovens § 244, i
forening med andre den 23. februar 2002 ca. kl. 02.00 i
kebabforretningen, - - -, idet tiltalte T2 på foranledning
af og/eller efter aftale med en eller flere gerningsmænd
sammen med en af medgerningsmændene indfandt sig i
forretningen, hvor de med vold pasificerede B, der var ansat
i forretningen, hvorefter en af de tiltalte, med en kniv
tildelte A flere knivstik i kroppen og i hovedet, hvorved
han påførtes så alvorlige kvæstelser, at han senere samme
dag afgik ved døden?«
Nævningerne har vedrørende tiltalte T svaret benægtende på
et subsidiært hovedspørgsmål om forholdets henførelse for
hans vedkommende under straffelovens § 246, jf. § 245, stk.
1, og bekræftende på et sålydende subsidiært hovedspørgsmål
2B:
»Er tiltalte T skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal
eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, i
forening med andre den 23. februar 2002 ca. kl. 02.00 i
kebabforretningen, - - -, idet en eller flere gerningsmænd
på foranledning af og/eller efter aftale med tiltalte
indfandt sig i forretningen, hvorefter en af de tiltalte,
med en kniv tildelte A flere knivstik i kroppen og i
hovedet, hvorved han påførtes så alvorlige kvæstelser, at
han senere samme dag afgik ved døden?«
Nævningerne har endvidere vedrørende tiltalte T svaret
bekræftende på et tillægsspørgsmål om anvendelse af
straffelovens § 247.
Retten har lagt nævningernes fældende erklæringer til grund.
Herefter straffes tiltalte T2 efter straffelovens § 244.
Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen til
fængsel i 8 måneder og 22 stemmer for fængsel i 6 måneder
samt 1 stemme for fængsel i 3 måneder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Tiltalte T straffes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. §
247.
Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til
fængsel i 3 år og 20 stemmer for fængsel i 2 år samt 1
stemme for fængsel i 6 måneder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Tiltalte T3 straffes efter straffelovens § 237.
Der er enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 12 år.
Konfiskationspåstanden tages til følge i medfør af
straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Påstanden om erstatning, mod hvis beløbsmæssige opgørelser
der ikke har været indsigelser, tages af de juridiske
dommere til følge som nedenfor bestemt over for tiltalte T3.
Tiltalte T2 har været frihedsberøvet fra den 28. februar
2002, herunder i isolation til den 10. april 2002.
Tiltalte T3 og T har begge været frihedsberøvet fra den 23.
februar 2002, herunder i isolation til den 24. maj 2002.
1 kniv konfiskeres.
Tiltalte T3 skal inden 14 dage betale 411.637 kr. til C og
156.040 kr. til D. Erstatningerne forrentes efter
erstatningsansvarsloven. Erstatningen til D, født - - -
1997, indsættes i et godkendt forvaltningsinstitut.
De tiltalte betaler sagens omkostninger en for alle og alle
for en, dog at de tiltalte hver især betaler de dem
vedrørende forsvarersalærer, dog at statskassen betaler ⅔ af
forsvarersalæret vedrørende tiltalte T2.
Højesterets dom.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9.
afdeling den 7. april 2003.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hermann, Wendler
Pedersen, Peter Blok, Per Walsøe og Marianne Højgaard
Pedersen.
Dommen er anket af tiltalte med påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Højesterets bemærkninger.
Højesteret finder ikke grundlag for at ændre den straf, som
landsretten har fastsat, og stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
|