|
|
Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (adv. Anne-Mette Larsen,
Viborg).
(Kristian Petersen, Erik P. Bentzen og Kristian Palmann
Jensen (kst.) med domsmænd).
Retten i Viborgs dom af 9. juni 2006:
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 12. april 2006.
I. Tiltalen og parternes stilling:
T2 og T1 er tiltalt for legems-angreb af særlig rå, brutal
eller farlig karakter og/eller mishandling efter
straffelovens § 245, stk. 1, ved i perioden fra omkring
januar 2003 til den 22. januar 2006 dels på den tidligere
bopæl, - - - i Viborg, og dels på den nuværende bopæl, - - -
i Viborg, i forening at have udøvet vold imod A (født den -
- - februar 1991), der er T1's datter og T2's steddatter,
idet de adskillige gange slog hende med ledninger og med
bælte med metalspænde på kroppen og i hovedet, ligesom de
hev hende i håret og sparkede hende på kroppen og i
ansigtet/hovedet, herunder:
a)i december 2004, hvor T1 slog hende i hovedet med et bælte
med metalspænde
b)den 10 januar 2006, hvor T2 hev hende i håret, hvorved en
tot hår blev revet af
c)den 22. januar 2006, hvor T2 slog hende flere gange på
kroppen (armen) med en ledning og sparkede hende flere gange
på kroppen og i hovedet, hvilket alt medførte, at A i flere
tilfælde fik flænger på kroppen og i hovedet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
II. Sagens oplysninger:
Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte, og
vidneforklaring af A, D, B, og L.
- - -
Der har været fremlagt udtalelse af 27. marts 2006 fra
Børneafdelingen, Viborg Sygehus vedrørende A, hvilken
udtalelse er dokumenteret.
Der er endvidere fremlagt erklæringer af 10. maj 2006
vedrørende begge tiltalte fra Kriminalforsorgen, hvorefter
de ikke findes egnede til at udføre samfundstjeneste.
Ingen af de tiltalte er tidligere straffet.
III. Rettens begrundelse og resultat:
Den forklaring, som vidnet A har afgivet, har været
stilfærdig og sammenhængende. Forklaringen har igennem
sagens forløb været i alt væsentligt ens, og den er
bestyrket ved de objektive fund, der fremgår af den
fremlagte lægeerklæring. Retten lægger derfor forurettedes
forklaring til grund ved sagens afgørelse.
Retten anser det på dette grundlag for godtgjort, at de
tiltalte har udøvet vold mod forurettede som beskrevet i
anklageskriftet. De har ganske vist ikke været sammen om de
enkelte voldsforhold, men de har i alt væsentligt været
vidende om den andens handlinger, og de må derfor anses for
at have handlet i forening. Da de anførte handlinger har
haft et fast tilbagevendende præg af afstraffelse for
forsømmelser primært mht. huslige opgaver, må retten derfor,
uanset at de enkelte forhold isoleret set, bortset fra
sagens forhold a), formentlig ville kunne henføres under
straffelovens § 244, karakterisere disse som mishandling,
hvorfor forholdet samlet anses for omfattet af straffelovens
§ 245, stk. 1.
Med bemærkning, at den i forhold b) nævnte voldshandling
muligvis kan være udøvet en anden dag end den 10. januar
2006, anser retten herefter i det hele de tiltalte for
skyldige.
Straffen fastsættes for hver af de tiltalte til fængsel i 5
måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1.
Efter forholdets grovhed er der ikke grundlag for at gøre
straffene betinget.
Vestre Landsrets dom:
Retten i Viborg har den 9. juni 2006 afsagt dom i 1. instans
(- - -).
De tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Der er for landsretten fremlagt 1) dagbogsnotater udarbejdet
af en medarbejder fra Familieafdelingen, Viborg Kommune, fra
besøg i de tiltaltes hjem i dagene fra den 20. februar til
den 23. februar 2006 og fra den 27. februar til den 3. marts
2006, 2) brev af 12. oktober 2006 fra Social- og
Familiecenter Syd, Viborg Amt, til Familieafdelingen, Viborg
Kommune, 3) notat af 1. november 2006 vedrørende
tilsynsbesøg hos A på Social- og Familiecenter Syd, 4) brev
af 20. november 2006 fra Social- og Familiecenter Syd,
Viborg Amt, til Familieafdelingen, Viborg Kommune, og 5)
brev af 28. november 2006 fra Social- og Familiecenter Syd,
Viborg Amt, til Familieafdelingen, Viborg Kommune.
Tiltalte og vidnerne A, L og B har for landsretten i det
væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der er endvidere afgivet forklaring af F, J, S, C og H.
L har supplerende forklaret, at hun undersøgte A den 21.
januar 2006 på foranledning af Viborg Kommune. A mødte
sammen med en tidligere lærer og en person fra kommunen. Der
blev efterfølgende optaget fotos. Der var en skade i
hovedbunden - et ar - men det kunne ikke fotograferes. Det
var ikke et frisk ar, og hun kan ikke nærmere tidsfæste,
hvornår det er kommet. Det kan godt passe, at skaden var en
følge af slag med et bælte med spænde. Skaden kan også være
opstået, hvis A er faldet og har slået hovedet mod en
bordkant. Arret på højre underarm var nyere end mange af de
andre ar. Det kan være opstået, som A forklarede, men det
kan også være opstået på en anden måde. Forevist fotos nr. 4
og 5 har vidnet forklaret, at der var en uregelmæssighed -
både en forhøjning og en fordybning - på læben. Det var ikke
et frisk ar. Billederne viser det ikke godt. Arret kan ikke
være en følge af en bums eller et forkølelsessår. Hun husker
ikke, hvad A fortalte hende om årsagen til skaden. Forevist
fotos nr. 6 og 7 - ar på venstre håndryg - har vidnet
forklaret, at der kun er tale om ét ar, som er hvidt.
Forevist fotos nr. 8 og 9 - ar på venstre lår - har vidnet
forklaret, at arret er bredere end arret på hånden. Forevist
foto nr. 10 har vidnet forklaret, at hun ikke af fotoet kan
se arret. A's forklaring over for hende om, hvordan skaderne
var opstået, kunne godt passe med vidnets undersøgelser. Hun
har ikke talt med A om, at hun skulle have skadet sig selv.
Det var der ikke umiddelbart noget, der tydede på. Der var
heller ikke noget, der tydede på, at det var skader, som var
opstået ved, at hun er væltet på cykel. Arrene på A er ikke
sædvanlige og kan ikke være fremkommet ved almindelige
uheld.
Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at A kom til Danmark
i 2002, da hendes mor havde forladt hende og hendes
søskende. Hans far i Irak kunne ikke tage sig af børnene, så
han fik dem til Danmark. Han boede da i en 2 værelses
lejlighed på - - - i Viborg. Lejligheden på - - - er på
120-130 m². A kunne ikke komme i skole, før hun fik
opholdstilladelse. Hun havde det svært og kunne ikke lide
skolen. Han har aldrig sagt til A, at hun ikke måtte gå i
skole, eller at hun ikke skulle høre efter i skolen. Han
kunne ikke hjælpe A med lektier, da han er analfabet. Han
arbejdede også på pizzeria, da A kom til Danmark. Han havde
ikke faste arbejdstider. I det omfang A var fraværende fra
skolen, skyldtes det sygdom. Hun fik lommepenge, typisk 50
kr. om ugen, men hun kunne godt få flere, hvis hun havde
brug for det. A havde ingen huslige opgaver hjemme. T2
varetog rengøringen. T2 var syg i en lang periode. I den
periode gjorde han rent i hjemmet. A kunne godt lide at gøre
det samme som sine veninder, og hun så mange film. Da A var
kommet til skade med hovedet, blev han kontaktet på
arbejdet, og han tog hjem. Sammen med T2 kørte han A på
sygehuset. Arrene på A's arme og ben, har han fået fortalt,
er opstået ved, at F har slået A. Da A var syg en gang, fik
hun tørre læber, og der opstod et sår. Han har aldrig slået
A. Han har heller ikke set T2 slå A. Han ved ikke, hvorfor A
siger, at han har slået hende, men hun er psykisk syg. Han
har ikke set A skade sig selv, mens hun boede hjemme.
Familieafdelingen har sagt, at A lyver meget. Han og T2
havde ingen problemer med A hjemme. A opsøgte dog problemer
og var ofte op at skændes med F. Han har aldrig truet A med
at slå hende eller at sende hende tilbage til Irak. Hun har
sit eget pas. Han har heller ikke sagt, at hun skulle giftes
med sin fætter. Han har haft samvær med A, efter at hun er
blevet fjernet fra hjemmet. Han har det dårligt med denne
sag og med, at A er syg.
Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at hun kom til
Danmark i 1999. Hun har haft problemer med dårlig ryg,
benene, nyrerne og maven. Hun blev gravid 3 måneder efter,
at A var kommet til Danmark. Der var komplikationer under
graviditeten. Trods sine problemer passede hun huset. T1
hjalp med støvsugningen, og børnene hjalp også med at passe
huset. Hun var i bad, da A kom til skade med hovedet, så det
blødte. På vej til hospitalet talte de ikke om, hvad A
skulle sige, at der var sket. A har ofte fortalt, at hun er
faldet i skolen. F har ofte været hård ved A, men hun har
ikke set skader på A bagefter. A fik engang et
forkølelsessår på læben. Det pillede hun i, så det blødte.
T1's børn fra hans første ægteskab boede også hos dem, da de
boede i Irak. Det havde hun ingen problemer med. Hun bad
selv T1 om at få A til Danmark. A gjorde ikke skade på sig
selv, da hun boede hjemme. Hun har ikke sagt til A, at hun
ikke skulle gå i skole. A lever lidt i sin egen verden; kan
ikke koncentrere sig og vil gøre det samme, som hun ser på
film. A betragtede sig f.eks. som Askepot, men når hun blev
spurgt, sagde hun, at hun ikke følte, at hun blev behandlet
som Askepot.
A har supplerende forklaret, at hun gik i skole i Irak, før
hun kom til Danmark. Det havde hun det fint nok med. I
begyndelsen var det godt at være i Danmark, men efter kort
tid begyndte hun at blive slået af sin far og T2. Årsagen
var, at hun ikke gjorde godt nok rent. Hun blev slået af T2
med ledningen til støvsugeren. Hun blev slået på benene og
armene. T2 har også sparket hende på benene og på siden af
hovedet, når hun lå på gulvet. T2 har endelig slået hende
med hendes fars bælte. Hun er en gang blevet ramt af bæltets
spænde i hovedet. Hun husker ikke, om hendes far var hjemme,
og om det var ham eller T2, der slog hende. Det begyndte at
bløde, så hun måtte på skadestuen. Hun blev kørt derhen af
hendes far og T2. I bilen sagde de, at hun skulle sige, at
hendes bror havde skubbet hende ind i et bord. Hun er også
blevet revet i håret. Hun husker ikke, hvor ofte T2
afstraffede hende, men det var ofte. Hendes søskende har
overværet episoderne. De blev bange. Hendes far har set, at
T2 slog hende. Hun fik at vide, at hun ikke måtte sige det
til nogen. De sagde til hende, at hun ellers ville blive
slået og sendt til Irak. Hendes far har også slået hende med
ledningen og med bælte. Han har også sparket hende i
hovedet, så hendes underlæbe blødte. Hun var ikke ved lægen
i den forbindelse. Hun fik et ar på læben. Hendes far har
slået hende mange gange. T2 har slået hende flest gange, men
hendes far slår hårdere. De ar hun har - og som fremgår af
billederne - har hun fået efter slag fra hendes far og T2.
Hun fik lidt lommepenge, men ikke for at arbejde derhjemme.
I begyndelsen var det ikke godt at gå i skole i Danmark.
Hendes far og T2 havde sagt, at hun ikke måtte tale med
nogen i skolen. Hun måtte ikke lave lektier derhjemme, fordi
hun ikke måtte lære dansk. Hun skulle i stedet gøre rent og
passe sine små søskende. Hun har aldrig selv haft sit pas.
Hendes far har hendes danske pas, men hendes irakiske pas
ligger nu i Familieafdelingen. Hun havde et fint nok forhold
til sin bror F. Han har nogle gange slået hende, men det var
mest for sjov. Hun blev træt af det hele og fortalte derfor
i januar en lærer på Ungdomsskolen om det. Efter hun er
kommet væk hjemmefra, har hun haft det fint nok. Hun har
samvær med sin far. Det har hun det skidt med, da hun er
bange for, at han vil slå. Hun har modtaget en trussel på »Arto«
i dag. Den kom fra F's profil. Der stod, at hun nok skulle
få betalt, hvad hun har gjort ved sin far. Hun blev bange.
Når hun har haft det dårligt, har hun nogle gange skåret sig
selv med et barberblad. Det gjorde hun ikke, da hun boede
hjemme. Foreholdt forklaring til politirapport af 24.
februar 2006, side 4, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at
hun ikke husker, om hun har forklaret som anført. Hun kan
huske, at hun blev slået på låret, men ikke om det var
hendes far eller T2, der gjorde det. Hun husker ikke, om hun
havde bukser på, da det skete. Hun sover stadig til tider
med cowboybukser på, da hun er bange for, at hendes far vil
komme. Hun fortalte B, at hun blev slået af sin far og T2.
Hun har også fortalt ham, at hun blev slået under fødderne.
Hun husker ikke, om hun fortalte lægen, at hun var blevet
slået under fødderne. Hun husker ikke, om det var den 10.
januar 2006, at T2 hev en tot af hendes hår. Hun har på
Nordre Skole fået at vide, at det er ulovligt at slå børn i
Danmark. Hun husker ikke anledningen til, at hun fik det at
vide, eller hvornår. Der er ingen, der har spurgt hende, om
hun f.eks. er blevet slået med et bælte. Det har hun selv
fortalt. Hun har ingen motoriske problemer. Hun bor nu på
Social- og Familiecenter Syd. Hun er ikke glad for at være
der, da der er mange regler. Hun vil helst leve som dansker.
Det vil hun ikke kunne få lov til hos sin far.
- - -
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter forklaringen fra A, der også for landsretten har været
troværdig, sammenholdt med forklaringerne fra L og B, findes
det bevist, at A har været udsat for vold som beskrevet i
anklageskriftet. Landsretten finder det bevist, at volden,
som anført af byretten, i sin helhed er udøvet af de
tiltalte i forening. Herefter og i øvrigt af de grunde, som
byretten har anført, herunder at forholdet må anses for
omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, tiltrædes det, at
de tiltalte er fundet skyldige som sket.
Det tiltrædes, at straffen er udmålt som sket.
Efter forholdets karakter tiltrædes det, at der ikke er
grundlag for at gøre straffen betinget.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
|