TfK 2008.167 VLD

V.L.D. 4. december 2007 i anke 2. afd. S-1695-07
 

  Anklagemyndigheden mod T2 (adv. Hans Bekkevold, Aalborg).

(Deleuran, Fabrin og Jacob Strandgaard Andersen (kst.) med domsmænd).

Retten i Aalborg, 2. afdelings dom af 7. august 2007:

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 27. juni 2007 er modtaget den 28. juni 2007.

T1 og T2 er tiltalt for

1. T1, T2

legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, for T2's vedkommende ligeledes jf. § 247, stk. 1 - ved den 22. maj 2007 i tidsrummet fra ca. kl. 16.40 til ca. kl. 16.50 i haven til - - - i Aalborg, i forening, at have udøvet vold mod F, idet tiltalte T2 tildelte F flere slag i ansigtet med knyttet hånd, hvorefter tiltalte T1, mens tiltalte T2 fastholdt F's arme på ryggen, snittede F flere gange i hovedet med en lommekniv, alt hvorved F pådrog sig flere snitsår i ansigtet, på halsen og i nakken.

- - -

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har under domsforhandlingen nedlagt påstand om konfiskation af en foldekniv (ad forhold 1) i medfør af straffelovens § 75.

Tiltalte T1 har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1 og har erkendt sig skyldig i forhold 2 og 3.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af F og A.

- - -

Der har været fremlagt fotomappe samt erklæring fra Retsgenetisk Afdeling, Retskemisk Institut. Det fremgår af erklæringen, at spor af blod på T1's kniv ikke stammer fra T1, men med stor sandsynlighed fra F.

Tiltalte T2 er den 19.10.2004 straffet med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 245, stk. 1. Fuldbyrdelsen af 3 måneder af straffen gjort betinget med 1 års prøvetid.

Rettens bemærkninger:


Ad forhold 1:

Tiltalte T1's først i retten fremkomne forklaring om, at han var i slagsmål med forurettede, forekommer så lidet underbygget, at retten bortser fra den. Ved forurettedes forklaring, der er bestyrket af de optagne fotos, finder retten det bevist, at forurettede er tildelt slag og er blevet snittet som beskrevet i anklageskriftet, dog at rækkefølgen af overgrebene ikke kan fastslås med sikkerhed. De tiltalte findes at have udvist en sådan samordnet deltagelse, at de har handlet i forening. Når henses til, at der er anvendt kniv mod ansigtet, finder retten, at forholdet har en sådan generel farlig karakter, at det uanset de beskedne skader må henføres under straffelovens § 245, stk. 1. Med disse bemærkninger findes begge de tiltalte skyldige.

- - -

Straffen for begge tiltalte fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. for så vidt angår tiltalte T1 straffelovens § 245, stk. 1, våbenlovens § 10, stk. 3, 1. pkt., jfr. § 4, stk. 1 og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jfr. § 2 og for så vidt angår tiltalte T2 straffelovens § 245, stk. 1, jfr. § 247.

Retten har lagt vægt på, at knivvolden alene har medført overfladiske ridser, der ikke krævede behandling.

Konfiskationspåstanden tages til følge i medfør af straffelovens § 75.

- - -

Vestre Landsrets dom:

Retten i Aalborg, 2. afdeling, har den 7. august 2007 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

F har påstået sig tilkendt 3.100 kr. i erstatning for beskadiget tøj og mobiltelefon, 11.625 kr. i godtgørelse for svie og smerte i 75 dage a 155 kr. og 10.000 kr. i godtgørelse for tort, subsidiært som godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, i alt 24.725 kr., der påstås forrentet med procesrente fra den 7. september 2007. Der er taget forbehold om senere at kræve yderligere godtgørelse og erstatning.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning og godtgørelse. Størrelsesmæssigt anerkendes alene erstatningskravet for ødelagt tøj og mobiltelefon.

Tiltalte og vidnerne F og A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af B.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er overbo til T1, som han har kendt længe. Han drak 6 øl og 2 whisky i haven. Det svarer til, hvad han drikker næsten hver dag. Han havde set A 1-2 gange før, og han kender ikke B. Han så ikke F ankomme til haven, fordi han var gået op i lejligheden for at tage bad. Da han kom ud af badet, hørte han råben og skrigen. Han gik ned i haven og så F sidde på bænken og bløde. Da politiet kom, stod han med et håndklæde omkring sig, fordi han lige var kommet ud af badet. Han kan ikke forstå, hvorfor F har belastet ham med sin forklaring.

F har supplerende forklaret, at da han sammen med A og B kom hen i - - -gade, var der i forvejen kun 3 personer i haven, fordi T1 var inde i huset. Han kendte ikke de 2 af personerne i haven. Tiltalte kom også ind i opgangen. Her var de kun et par minutter. Da de gik ud igen, fastholdt tiltalte vidnet samt råbte til B og A, at de skulle gå. Tiltalte tvang vidnet ned på bænken og sagde til T1, at vidnet var en forræder, som derfor skulle skæres i stykker. T1 skar ham i nakken, brystet og på kæben. B og A kom tilbage for at få vidnet med sig derfra. Tiltalte sagde, at han skulle blive på stedet og tog hans jakke med mobiltelefon fra ham. Vidnet blev udsat for nedsættende bemærkninger. Vidnet ønskede at komme på badeværelset for at vaske blodet af sig. Tiltalte slog ham to gange på læberne med knyttet hånd. Han mener, at han blev snittet først og slået bagefter, men er ikke helt sikker på rækkefølgen. Da vidnet var gået hen for at købe øl, ringede han fra Fakta efter politiet.

Han har haft det meget dårligt psykisk med depressive tanker og angstanfald efter episoden, hvorunder han følte sig ydmyget. Han er blevet mere opmærksom på, hvem der færdes i nærheden af ham. Den 30. juni 2007 midt om natten, da han var ved at hæve penge i en automat, blev han antastet af tiltalte, der kom med en flaske i hånden, men lod vidnet slippe væk. Han er fortsat bange, og hans tilstand har ikke ændret sig. Han står på venteliste med henblik på at komme til at tale med en psykolog.

A har supplerende forklaret, at han har kendt F i 7-8 år. Det var i fuldskab, han kom til at udlåne sin mobiltelefon til T1. Den 22. maj gik han og F gennem haven ind i huset - - -gade 7 for at spørge T1 efter telefonen. Det kom der ikke noget ud af. Så gik de ud i haven igen. Her sagde tiltalte, at F skulle have nogen på skallen. T1 tog kasketten af F, som fik et knytnæveslag, vistnok af tiltalte. Tiltalte bad vidnet og B om at gå. De gik ud på gaden, men gik senere tilbage til haven og kunne her se F rejse sig, men blive holdt tilbage af tiltalte. Så gik han og B igen. Foreholdt politirapport af 23. maj 2007, side 2, (ekstraktens side 20), linie 3-4, er det rigtigt, at han har forklaret til politiet, at det var tiltalte, der slog F, men han husker det ikke.

B har forklaret, at han den 22. maj 2007 var sammen med A og F. De tog sammen hen til - - -gade, fordi A skulle finde sin mobiltelefon. I haven var der i forvejen omkring 4 personer ved et bord. A og F spurgte efter telefonen, men ellers ved han ikke, hvad de talte om. Han var ikke selv med i samtalen. Der var vist noget skænderi. Han så ikke nogen slå på nogen. Vidnet og A fik at vide af en, at det var privat område, hvorfor de skulle gå. Han kan ikke sige, om det var tiltalte, der sagde det, eller om tiltalte var til stede, da de kom. De gik derfra, mens F blev der, vistnok på grund af skænderi. De kom tilbage for at høre, om F havde fået fat i mobiltelefonen. De andre var fortsat henne ved bordet og skændtes vist. Han forstod ikke det sprog, de talte, og han bemærkede ikke, om der var sket noget med F. Han kan ikke sige, om tiltalte var til stede. Vidnet har herefter forklaret, at han tror, at F fik et knytnæveslag, men han kan ikke huske af hvem. Han kan ikke huske, om tiltalte var til stede i haven under dette knytnæveslag.

Tiltalte har yderligere forklaret, at A er utroværdig og ofte er fuld. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han i det sidste år har arbejdet på et - - - kl. 03.55-12.20. Han er ikke gift eller forlovet, men passer sig selv og sit arbejde.

Landsrettens begrundelse og resultat:


Ved F's forklaring, der i et vist omfang bestyrkes af A's forklaring, lægger landsretten til grund som bevist, at tiltalte ligesom T1 var til stede i haven, og at tiltalte herunder fastholdt F, mens T1 snittede F flere gange i hovedet med en lommekniv, samt at tiltalte tildelte F flere knytnæveslag i ansigtet. Det bemærkes herved, at det må anses for usandsynligt, at T1 har været i stand til at snitte F som sket, uden at F samtidig har været fastholdt. Det tiltrædes, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, om knytnæveslagene blev tildelt før eller efter snittene med kniven.

Efter F's forklaring er det ubetænkeligt at lægge til grund som bevist, at den samlede udøvede vold er begået af tiltalte og T1 i forening. Det bemærkes herved, at under hensyn til tiltaltes fastholdelse af F under T1's anvendelse af kniven, kan den pågældende voldsudøvelse ikke antages at have haft et videregående omfang, end hvad tiltalte accepterede.

Anvendelsen af kniv som sket i den foreliggende situation er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, hvorfor det tiltrædes, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af denne bestemmelse, jf. § 247, stk. 1.

Tiltaltes rolle under forløbet har efter landsrettens opfattelse været lige så belastende som T1's. Hertil kommer, at tiltalte i 2004 er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ligeledes efter anvendelse af kniv. På denne baggrund, jf. herved straffelovens § 247, stk.1, forhøjer landsretten straffen for tiltalte til fængsel i 6 måneder.

De juridiske dommere tager den nedlagte, og størrelsesmæssigt ubestridte, påstand om erstatning for ødelagt tøj og mobiltelefon til følge. Derimod findes de foreliggende oplysninger ikke at være tilstrækkelige til at fastslå, at forurettede har ret til godtgørelse, og landsretten tager derfor ikke denne del af påstanden under påkendelse.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

- - -