|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Stig Ejler Jensen,
Aalborg) og T2 (adv. Hans Bekkevold, Aalborg).
(Kristian Petersen, Kurt Rasmussen og Ida Skouvig med
domsmænd).
Retten i Aalborgs dom af 8. januar 2009:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 5. november 2008.
T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 245, stk. 1 - og § 261, stk. 1, jf. § 23 -
mishandling, ulovlig frihedsberøvelse m.v. - ved i perioden
fra begyndelsen af 2004 og frem til den 7. april 2008 blandt
andet på adressen - - - i Helsingør samt på adressen - - -,
i forening eller ved gensidig tilskyndelse råd eller dåd
talrige gange at have mishandlet eller overværet og
accepteret, at den ene af de tiltalte mishandlede og øvede
vold mod, samt berøvede T2's datter, D - født den 27. marts
1995 - friheden idet de:
- låste hende inde i et mørkt badeværelse i flere timer
- låste hende inde i et hundebur i flere timer
- forhindrede hende i at sove om natten, idet de vækkede
hende - eventuelt med slag - når hun faldt i søvn
- slog hende i hovedet og på kroppen med bøjler, grydeskeer,
cykelpumper, hundelænker mv. samt flad og knyttet hånd
- sparkede hende på kroppen, benene og i hovedet
- tog førergreb på hende og lagde hende hårdt ned på jorden
- tog hårdt fat i nakke og hoved og kørte hovedet hårdt fra
side til side og frem og tilbage
- lagde hende i et badekar, mens tiltalte T2 sad oven på
hende og holdt hendes hoved ned, hvorefter der blev åbnet
for vandet, der steg over D's hoved, så hun var ved at
drukne.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
Ved skrivelse af 10. april 2008 foretog Aalborg Kommune
anmeldelse til Nordjyllands Politi, hvori bl.a. indeholdes
(bilag A-2-1):
»…
Anmeldelse om overgreb mod D.
D er 13 år, og indtil d. 7.4.2008 har hun boet - - - sammen
med sin mor, T2, sin stedfar, T1 og lillebror B på 3 år. D
har fra Aalborg Psykiatriske Sygehus i september 2006 fået
stillet diagnosen ADHD.
D. 7.4.2008 traf Aalborg Kommunes Børn og unge-udvalg
afgørelse om, at D skal være tvangsmæssigt anbragt, og hun
blev derefter anbragt på - - - i Brønderslev. D. 8.4.2008
var D med - - - i Vandland, og lederen observerede en del
blå mærker på D. Forespurgt oplyste D, at det var fordi hun
ret tit er klodset og falder, men da lederen spurgte mere
ind til det, fortalte D, at hun havde været udsat for
mishandling derhjemme, idet hun var blevet slået dagligt.
Leder af - - - kontaktede den Sociale Døgnvagt via politiet,
og det blev aftalt, at D straks skulle indlægges på
Sygehuset, Børneafdelingen med henblik på en grundig
undersøgelse. Der foreligger lægeerklæring, og jeg skal gøre
opmærksom på, at der er lavet fotodokumentation af D's blå
mærker samt røntgenundersøgelse af hele hendes krop.
Resultaterne heraf foreligger ikke endnu, men de kan
rekvireres af politiet hos Aalborg Sygehus.
…«
Af Aalborg kommunes beskrivende journal (bilag A-2-3), der
indledes den 3. oktober 2006 fremgår, at der foreligger
tidligere journal fra Sejlflod kommune, hvortil familien
flyttede 1. september 2005. Under 29. februar 2008
indeholdes redegørelse til brug for børn- og ungeudvalgets
møde den 7. april 2008, hvoraf blandt andet fremgår, at
børne- og ungeudvalget i Helsingør kommune den 15. september
2005 har afvist at godkende en foreløbig beslutning om
anbringelse af D udenfor hjemmet med henblik på indlæggelse
på børnepsykiatrisk hospital. Der er i denne forbindelse
indhentet erklæring af 7. september 2005 fra Psykiatrisk
sygehus, Frederiksborg Amt, der bl.a. indeholder (bilag 7):
»…
Vores undersøgelse viser, at D generelt er en pige med gode
ressourcer. Hendes kontakt vurderer vi normal, hendes
realitetstestning god, men der ses tegn på neuropsykologisk
umodenhed, der viser sig på områderne
opmærksomhed/koncentration og i forhold til planlægning af
problemløsning. Dette skal sammenholdes med, at D udviser
tegn på betydelig emotionel forstyrrelse i form af tristhed,
depressive træk og markant nedsat selvværd. Der er tegn på,
at denne emotionelle forstyrrelse har relation til D's
aktuelle livsomstændigheder.
…«
Redegørelsen af 29. februar 2008 var foranlediget af, at der
var modtaget underretninger om D's forhold, og det
indstilledes til udvalget, at D anbringes udenfor hjemmet.
Erklæring af 22. april 2008 fra Aalborg Sygehus,
børneafdelingen, udarbejdet af kursuslæge Tine Høgh Sørensen
(bilag C-3-2) indeholder:
»…
Vedr. D.
Ovennævnte var indlagt på Børneafdelingen på Aalborg Sygehus
Nord fra den 09.04.08 til 10.04.08.
…
Cranium: ingen synlige mærker på kraniet, inkl. hårbunden.
Ingen smerter ved berøring og ingen mistanke om
underliggende brud.
…
Sv.t. venstre skulder, umiddelbart ud for kravebenets
tilhæftning ses en ca. 1 x 1 cm sugillation, der er
gulfarvet.
Truncus/ryggen: Der ses på højre skulderblad 5 x 1 cm stort
mærke, gulligt misfarvet. Svarende til højre hofteregion på
rygsiden ses en 4½ cm lang hudafskrabning.
Svarende til højre hoftekam ses 5 x 3½ cm stor sugillation,
der er gullig centralt og blåsort i periferien.
Midt på ryggen ud for rygsøjlen ses der på højre side en
hævelse ca. 2½ x 2½ cm i diameter. Ved berøring af hævelsen
er der ømhed. Ingen ømhed svarende til ryghvirvlerne ud for
dette. Der ses en svag blålig misfarvning medialt, men
ellers ingen misfarvning over dette sted.
På højre hoftekam fortil ses der 2 sugillationer, den første
af 1 x ½ cm, sortbrun i kulør. Den anden umiddelbart
nedenfor er 2 x 2 cm, og er af brungrøn kulør.
Ekstremiteter/benene: Svarende til folden mellem lår og
balle på højre side ses blåligt mærke ca. 2 cm i omkreds.
Tilsvarende på venstre side ses et 1 x 1½ cm mærke af
brunlig farve. Bag på venstre lår ses 2 små mærker, ½ x ½ cm
af gullig kulør.
Længere nedenfor og mod indersiden ses der 1 x 1 cm gulbrunt
mærke. Fortil på venstre lår på ydersiden ses 2½ x 4½ cm
mærke, blåliggrøn i kuløren. På indersiden af højre lår,
umiddelbart over knæhasen findes der blåbrunt mærke, 2 x 1½
cm i størrelse.
På indersiden umiddelbart nedenfor dette findes 1½ x 1 cm
brunt mærke. På højre underben fortil findes 1½ x 1½ cm
blåsort mærke. På indersiden af højre knæ findes et 2 x 2 cm
mærke, gulligt i periferien og med central rødme af ca. ½ x
½ cm.
Svarende til overekstremiteterne/armene findes der på
venstre overarm 3 mærker, der går cirkulært om armene,
mærkerne er hhv. 4 x 1½ cm med lille hudafskrabning, samt 5
x 5 cm og 1 x 1 cm af gulbrune-sorte nuancer. På ydersiden
af venstre albue ses et ca. 4 x 3 cm mærke, gulligt i
periferien og blåligt centralt.
Fortil på venstre underarm ses et 1 x 1 cm blåt mærke.
På højre arm identificeres på overarmen 2 mærker af 1 x 1 cm
samt 1½ x 1½ cm gulgrøn misfarvning. På højre underarm
fortil ses mærke af 4 x 1½ cm, der er gulligt i kanten og
blåsort centralt med hudafskrabning. Der findes
bløddelshævelse umiddelbart under mærket, ingen mistanke om
underliggende fraktur. Umiddelbart nedenfor dette findes der
et ca. 6 x 4 cm stort mærke, igen gulligt i kanten og
blårødt centralt og med lille hudafskrabning og
underliggende bløddelshævelse. På undersiden af højre
underarm ses et 1 x 1 cm mærke af brunt kulør, heller ikke
her umiddelbart mistanke om fraktur under.
Således ses der adskillige mærker fordelt på arme, ben og
krop. Mærkerne af varierende kulør, som udtryk for mærker
der er opstået over flere dage.
Ud fra røntgenoverlægens beskrivelse af røntgenbillederne er
der beskrevet, at der svarende til basis af storetåen på
højre side findes der at vækstskiven er lukket og
knoglevævet fortættet svarende hertil. Dette kan enten dreje
sig om tidlig lukning af vækstskiven, men kan også give
mistanke om traumatisk læsion af vækstskiven, der har
resulteret i for tidlig lukning af denne. Svarende til basis
af 5. tå på højre side ses en tværgående uregelmæssighed af
den midterste del af knoglen med en lille knoglebelægning på
begge sider af knoglen, dette kan være følger efter brud af
friskere dato, vurderet til ca. 3 uger gammel.
Øre-næse-halslægetilsyn: Viser ingen brud på trommehinderne
og ingen tegn på blødninger svarende til mellemøret.
De beskrevne skader er alle skader, der forventes
fuldstændig helbredt. Ingen af de beskrevne skader har på
noget tidspunkt været livstruende.
…«
Der er under sagen forevist fotos optaget i forbindelse med
undersøgelsen.
Tiltalte T2 - der alene har forældremyndigheden over D - har
forklaret, at D havde eget værelse, men i slutningen af
perioden lå i køkkenet når hun sov, fordi hun gerne ville
sove sammen med den hund de havde. Det var også til dels
fordi hun tissede i sengen. D's legetøj var bøger og
dukkehus m.m. Hun fik ikke lov at læse ubegrænset i bøgerne,
fordi det snurrede i hendes hoved. Harry Potter bøger er
blevet læst op for D. Da D var yngre havde hun en kæphest
som vist gik i stykker og blev smidt ud. D's far er F, som
tiltalte boede sammen med i 4 år. De flyttede fra hinanden
da D var ca. 2 år. Samværet med D var altid på F's præmisser
og han afleverede hende når det passede ham og misligholdt
derved deres aftaler. Tiltalte har aktivt gået ind i at de
skulle have samvær indtil D sagde hun ikke ville mere,
blandt andet fordi han gjorde mærkelige ting og bagtalte
tiltalte og T1. Samværet blev derefter ophævet og D har ikke
senere ytret ønske om samvær igen. De har nogen gange spurgt
om hun havde lyst til at bo hos sin far, men D sagde
grædende at det ville hun ikke.
D har altid været et mærkeligt barn, som der ikke var nogen
der gad lege med. Tiltalte mødte T1 i 2003 og han kunne
sætte nogle ord på bekymringerne om D og når de læste om
ADHD børn var det som at læse om D.
De har sat begrænsninger på D's brug af tv og bøger, fordi
hun bliver bange og det snurrer i hendes hoved. Hun havde
faste sengetider kl. 20, men hvis det var i weekenderne og
tiltalte havde aftenvagt fik hun lov at vente. Det var fast
at hun skulle gå på toilettet når hun stod op og inden hun
gik i seng, men derudover var der ingen faste tider. D har
været med ude at handle mange gange, men hun opførte sig
mærkeligt og lavede fagter og de mente derfor det var mest
hensigtsmæssigt at hun blev hjemme. Når de var ude at handle
og D var hjemme havde de telefonisk kontakt til hende. Hun
skulle blive indendøre når hun var alene hjemme. De låste
yderdøren, men hun er ikke blevet låst inde i mørke rum.
Yderdøren kunne åbnes indefra og desuden havde D selv en
nøgle. D skulle tømme og fylde opvaskeren, holde øje med
hvornår hendes tøj skulle vaskes og lægge det rene tøj på
plads. Tiltalte har altid sendt D afsted i rent tøj
tilpasset årstiden. Hun skulle også smøre sin madpakke. Når
de andre lavede havearbejde hjalp D efter eget initiativ og
hun hjalp også med at fjerne hundelorte, ligesom tiltalte
selv gjorde. Der var en sommermorgen hvor D var gået ud i
natkjole og sad og fjernede ukrudt indtil tiltalte opdagede
det og fik hende ind igen. D skulle ikke passe B alene og
har ikke skiftet ble på ham, men har hjulpet tiltalte ved at
hente ting og bleer. Hun kan ikke sige hvorfor T1's familie
synes D havde for mange pligter, udover at T1's mor ikke kan
lide tiltalte, Fordi D tissede i sengen tjekkede tiltalte at
hun gik i bad om morgenen inden hun gik i skole.
D skulle op kl. 7 når hun skulle i skole. Hvis hun ikke selv
stod op ruskede de hende i skulderen og sagde hun skulle op.
Der blev ikke kastet vand på hende. Hun blev heller ikke
vækket om natten. D ville gerne nusse deres fødder og kom så
ind med en bakke med sakse og file og det var på hendes eget
initiativ. Det skete at hun sad og hang og så sagde de »D du
sover«. Tiltalte har aldrig sparket eller slået D. D havde
altid mange blå mærker, fordi hun ofte faldt og gik ind i
dørkarme. Hun kom dagligt hjem fra skolen med iturevet tøj
og blå mærker. De har ofte leget og tumlet derhjemme og det
blå mærke om armen kan stamme derfra. D har ofte startet
legen ved at give T1 et knytnæveslag i maven.
Deres samarbejde med socialforvaltningen har for det meste
været godt. I starten var samarbejdet med skolen også godt
og tiltalte har hele tiden været indstillet på at
samarbejde.
D kan ikke særligt godt cykle, spille bold eller klatre i
træer. Hun kan ikke koordinere sine bevægelser og får ofte
blå mærker. Hun har aldrig kunnet høre efter. Hun lukker sig
inde i sig selv og er altid blevet holdt udenfor, fordi de
andre børn har været bange for hende og syntes hun var
mærkelig. Tiltalte tror det er fordi hun ikke har sociale
kompetencer. Hun fik ikke altid lov at se tv, fordi hun fik
det dårligt fordi det snurrede i hendes hoved. Når hun fik
lov at se fjernsyn så de det sammen med hende. Hun har gået
til gymnastik, svømning og ridning, men det har fungeret
dårligt fordi hun ikke er deltagende sammen med de andre og
der bliver grinet ad hende. Når D var med ude at handle
eller blandt andre mennesker holdt fremmede afstand til
hende. D elsker slik og de mener hun har stjålet slik i
forretninger fordi hun nogle gange var i besiddelse af slik
hun ikke havde hjemmefra. Det var i forbindelse med at de
ventede B, at D på eget initiativ ønskede at kalde T1 far og
samtidig ønskede at få hans efternavn for at være en del af
dem. Hun tumlede ofte med T1, både inde i huset og ude i
haven, De er en larmende familie der både råber og synger.
De har haft nogen stridigheder med en nabo. D er glad for
hundene og vil gerne deltage i pasningen af dem. Det var
store hunde, men de var ikke aggressive. Da de fik B
begyndte problemerne med at D ikke kunne holde sig tør og
både tissede og lavede på gulvtæppet. Tiltalte har ikke
konstateret undertøj hos D, som hun ikke selv har købt.
Tiltalte har ført dagbog over hvad der er sket i familien.
Der har ikke været en episode hvor hun har har holdt D's
hoved under vandet i badekarret.
Tiltalte T1 har forklaret, at han er enig i den forklaring
T2 har afgivet. Tiltalte har familie i Mou hvorfor de
flyttede dertil da de fik B. D havde eget værelse, men sov
også i køkkenet og enkelte gange i stuen.
Det var deres opfattelse at D's adfærd pegede i retning af
ADHD. Tiltalte er pædagog og har arbejdet med psykisk syge
børn og tvangsfjernede børn. Han har talt med D om at hun
havde ADHD og har spurgt hende hvordan hun havde det når
andre folk, eksempelvis i Bilka, har trukket sig væk fra
hende. Han har ikke fortalt om at sygdommen kunne give lyst
til at slå ihjel. Når D så fjernsyn og fortalte at hun fik
det dårligt eller de havde svært ved at få kontakt med hende
slukkede de fjernsynet. Når D var alene hjemme blev hun ikke
låst inde i enkelte rum. Tiltalte har aldrig slået D. Han
har taget førergreb på hende i leg - også på offentlig gade,
Tiltalte kan godt blive vred, men han bliver ikke voldelig.
Der er forskel på hans forhold til B og D, men han er ikke
mindre glad for hende. Han mener ikke han har behandlet
børnene forskelligt.
Det er 5 år siden han mødte T2 og D. D havde allerede
dengang en påfaldende opførsel. De havde kontakt til en læge
i Gentofte der havde en anden diagnose end ADHD, men
efterhånden som de kom videre i systemet blev der enighed om
diagnosen ADHD og D fik forskelligt medicin bl.a. Retalin,
som hun ikke responderede så godt på. De lavede faste rammer
og faste pligter omkring D. D havde mange blå mærker. En dag
hvor de gik oppe på loftet gik hun på nogen bjælker og faldt
ned. En morgen hun skulle køre skraldespanden ud til vejen
faldt hun så lang hun var med skraldespanden over sig. Hun
fik let blå mærker. D har prøvet at gå til judo og det blev
også brugt når de legede. De havde et meget dårligt forhold
til en nabo og de havde i den forbindelse mange opkald til
politiet. Naboen anmeldte også tiltalte og de havde i den
forbindelse besøg af kommunen. De havde ingen postkasse og
mange af de breve de ikke har reageret på har de ikke fået.
D havde egen mobiltelefon og der var ingen restriktioner på
brugen af den, så hun havde mulighed for at ringe til sin
far. Det var et problem at D kunne finde på at sætte sig og
tisse og lave afføring på gulvet i stuen. Hun svarede meget
forskelligt på hvorfor hun gjorde det. De kunne godt blive
vrede over det når hun gjorde det med et par timers
mellemrum. Det var verbal vrede og de ruskede hende ikke.
Deres forhold til T2's mor er dårligt. Hans egen mor kunne
ikke lide T2 og gav udtryk for det, så der var et anspændt
forhold mellem dem. Tiltalte har aldrig set T2 slå D. D
kunne godt virke lidt jaloux overfor B. B kom nogen gange
grædende og sagde hun havde slået. De legede ikke sammen
særlig lang tid ad gangen. D og tiltalte legede både inde og
ude og det er muligt at andre kan få en forkert opfattelse,
fordi det sikkert har set voldsomt ud når de falder. D's
pligter var at tømme og fylde opvaskeren, smøre sin madpakke
og holde øje med hvornår hendes vasketøjskurv var fuld. D
kom selv og spurgte om hun måtte ordne deres fødder. Hun
havde ikke faste pligter som havearbejde men hjalp når de
alle var til stede. Der blev lavet en brusekabine i
bryggerset hvor D skulle bade. Tiltalte har også benyttet
brusekabinen når han ikke ville vække resten af huset. B har
ikke så nemt ved at få blå mærker, men kommer tit hjem med
plaster på. Tiltalte har ikke registreret noget forbehold
fra D's side i forhold til ham. De havde en computer som D
kunne bruge, men han har ikke set hende bruge den.
D har forklaret, at hun går på en intern skole med
almindelige fag. Hun kan godt lide at være der og bor på
eget værelse. Der er ca. 15 andre børn. Hun kan bedst lide
at have engelsk og dansk. Hun har boet der siden april 2008
og var glad for at være der lige fra starten og fik hurtigt
et godt forhold til de andre. Hun boede inden da sammen med
sin mor T2 og T1. Hendes rigtige far er begyndt at besøge
hende og det er hun glad for. Hun har ikke set ham i 3 år,
fordi hendes mor og T1 sagde han var psykopat hvorfor hun
stoppede med at se ham men tænkte ikke så meget over det.
Vidnet havde det fint sammen med sin mor indtil hun blev
gift med T1. De boede da i Helsingør. T1 begyndte at sige
til vidnet at hun opførte sig som en med ADHD og det var
hendes mor enig i. Hun nåede ikke at få stillet en diagnose,
fordi de flyttede til Aalborg. T1 fortalte at nogen af dem
der havde ADHD kunne finde på, at slå andre ihjel og det
kunne også ske for hende når hun blev voksen. Hun husker
ikke om han har sagt andre ting. T1 slog hende også og det
startede lige efter at de var flyttet. Han slog hende med
hænderne, bøjler eller cykelpumpe. Hun måtte ikke se tv,
læse bøger eller bruge computer og hvis hun ikke havde nået
at rydde op i køkkenet blev hun slået og det var både hendes
mor og T1 der slog hende. Hun blev ikke slået af moderen
inden T1 kom ind i billedet. De slog hende også med
hundelænker og moderen har slået med grydeskeer. Moderen gav
lussinger og T1 slog med knytnæver. Dengang hun blev slået
så det sortnede for øjnene og hun besvimede var det T1 der
slog hende med flad hånd. Hun husker ikke hvad hun havde
gjort. I starten slog de ikke så tit, men inden hun flyttede
var det blevet hver dag. Det var vidnets pligter at passe
sin lillebror, lege med ham og skifte ham. Hun skulle også
gå tur med hundene og fjerne hundelorte fra haven. Om
sommeren skulle hun fjerne ukrudt i haven. Hun skulle også
lægge tøj sammen. Hvis hun ikke gjorde tingene rigtigt blev
hun slået. Nogen gange skulle hun udføre pligterne indenfor
en bestemt tid. Hun fik måske 20 minutter til at lægge tøj
på plads og 10-15 minutter til at rydde op i køkkenet. Hvis
hun ikke nåede det fik hun slag. Hun kan huske at hun en
enkelt gang har fået spark. Hun gav dem fodmassage, og i
starten var det sjovt, men det var ret tit og hun havde ikke
lyst til det længere, men turde ikke sige det. Hvis hun var
træt eller kiggede på tv'et kunne hun blive sparket i
hovedet for at vågne. En dag havde hun læst en bog da de
andre var ude at handle, Da hendes mor opdagede det sparkede
hun vidnet i siden. De handlede ofte ind mens vidnet var
hjemme. I starten var hun på sit værelse, men efter at hun
ikke mere havde sit værelse blev hun låst inde på toilettet.
Hun har været låst inde i op til 6 timer. Der var ikke altid
lys på toilettet. Nogen gange havde hun fået fat på en nøgle
så hun kunne låse sig ud. Hun kan ikke huske at have været
låst inde andre steder. Nogen gange tissede hun i sengen og
hun skiftede selv sengetøj og skjulte det. Andre gange blev
det opdaget og på et tidspunkt måtte hun ikke have sit
værelse mere, fordi de var trætte af det. Hun sov derefter i
køkkenet på en madras. Hun husker ikke om hun har sovet i
bryggerset. Hun havde ikke noget legetøj. Efter at hun var
flyttet ud af værelset blev der sat en vinreol derind. Hun
har ikke fået legetøj fra forældrene efter at hun flyttede.
En dag havde vidnet set fjernsyn og moderen havde slået
hende med cykelpumpen. Da vidnet ikke ville holde op med at
græde tog moderen hende ud i badeværelset og holdt vidnets
hoved bøjet over kanten ned i badekarret, satte sig på hende
og holdt hovedet fast hvorefter hun åbnede for vandet, men
hun slap hende da lillebroderen kom til stede. Hun er een
gang blevet truet med en kniv. De sagde at hun var tung at
være sammen med, at de hadede hende og helst ville være fri
for hende. De sagde hun skulle tage og flytte hjem til sin
sindssyge far. De sagde begge at grunden til at de ikke slog
hende ihjel var at de så ville miste B. De sidste 6 måneder
inden hun flyttede fik hun disse ting at vide op til flere
gange om ugen. Hun måtte kun gå på toilettet kl. 8, 12, 18
og inden hun gik i seng. Nogen gange gjorde hun det
alligevel uden at de vidste det, og nogen gange i bukserne.
Det var forskelligt hvornår hun kom i seng, men det var ofte
meget sent og ved midnatstid. Det var næsten hver dag vidnet
skulle straffes for noget og derfor skulle hun vente oppe
indtil moderen kom hjem, så hun kunne straffe hende. Nogen
gange når hun havde lavet pligter tjekkede de det først
efter hun var gået i seng og så vækkede de hende om natten.
Hvis hun ikke stod op til tiden om morgenen fik hun vand i
hovedet, hvis T1 stod op først. Moderen sagde hendes tis
lugtede som de gamle menneskers. Det var sjældent at de
breve der kom blev åbnet og nogen blev brændt. Hvis vidnet
værgede for sig eller græd slog de hende endnu mere. Hvis
hun forsøgte at gå væk når moderen slog hende, holdt T1 fat
i hende så moderen kunne slå. Hun har ikke fortalt om det,
fordi hun synes det var flovt og hun var bange for at blive
slået endnu mere.
Hun har et godt forhold til de skolekammerater hun er venner
med. Det var kun da hun gik på Mou skole at hun blev holdt
udenfor. Hun stoppede med ridning fordi de flyttede. Hun
havde fået nogen venner til ridning. Hun gik også til idræt,
men det gik ikke så godt. Tidligere kunne hun godt tumle med
T1. Hun kunne godt falde når hun havde for lange bukser på,
men generelt snublede hun ikke særlig meget. Hun er ikke
faldet oppe på loftet. Det er rigtigt at hun havde chokolade
med i skolen. Hun havde taget nogen penge derhjemme og købt
chokolade for dem. Hun har ikke stjålet chokolade i
forretninger. Det er rigtigt at hun har givet udtryk for at
det snurrede i hovedet når hun så tv, men det var når hun
var træt. Hun måtte ikke læse alle slags bøger, fordi de
sagde hun blev skør i hovedet af det. Vandet i badekarret
nåede helt op over hendes hoved, så hun ikke kunne trække
vejret da moderen holdt hende. Da lillebroderen kom ud på
badeværelset slap moderen sit greb, men i stedet holdt hun
vidnets hoved nede i vandet flere gange i ca. 10 sekunder ad
gangen. Det er rigtigt at vidnet engang kom i skole uden
undertøj, fordi hun havde glemt at tage det på. Det undertøj
skolen havde købt til hende smed hun til vask derhjemme. Hun
har aldrig tisset eller lavet på gulvet i stuen.
Det var hendes mor der truede hende med en kniv. Det var
mest hendes mor der slog med cykelpumpe. Hun blev slået inde
i huset og mest i den lille stue så naboerne ikke kunne se
det. Hun husker ikke at være blevet slået udenfor. Hun har
ikke modtaget noget legetøj fra sit gamle værelse i Mou. Hun
var i dagbehandling på Aalborg sygehus i 3 måneder for at få
stillet en diagnose og fik i den forbindelse medicin. Hun
har ikke haft særlig mange blå mærker efter at hun flyttede
hjemmefra. Hun havde et nært forhold til sin lillebror og
var ikke jaloux på ham, selvom han fik alt hvad han bad om.
Vidnet havde en mobiltelefon, men den blev nærmest kun brugt
for at forældrene kunne ringe til hende når de ikke var
hjemme. Hun har ikke brugt nogen judo-tag derhjemme. Da de
havde fået en hvalp sov hun sammen med den, fordi hun gerne
ville. Vidnet husker ikke at der er taget førergreb på
hende.
M - moder til tiltalte T1 - har som vidne forklaret, at hun
bor i Helsingør og ikke har så meget med T1 og familien at
gøre efter at de flyttede til Mou. Hun havde altid haft et
nært forhold til sin søn. Vidnet lærte T2 og D at kende og
synes det var mærkeligt at D ikke måtte gå til ridning mere,
selvom hun var glad for det. D havde en kæphest der blev
taget fra hende, fordi hun ikke måtte lege med den. T2 sagde
at D altid havde været psykisk syg. Vidnet brød sig ikke om
den måde D blev behandlet på og hun prøvede at tale med T1
om D's udvikling, men blev affærdiget af T2. I januar 2006
var hun på besøg hos dem i 10 dage. D skulle fra
morgenstunden lufte hund og ordne opvaskemaskine. Da hun kom
hjem fra skole skulle hun straks rydde op i køkkenet. På
hendes værelse var der seng og skrivebord og bunker af
vasketøj, fordi det var hendes job. Der blev kommanderet
meget med hende. Hun måtte ikke se fjernsyn, fordi de mente
hun var psykotisk. En aften de sad og hyggede sig med slik
blev D i stedet sendt i bad. På et andet tidspunkt hvor D
var ked af det og sad med hovedet i hænderne slog T1 hendes
arme væk, så hun »tabte« hovedet på bordet. Vidnet sendte en
anmeldelse til kommunen.
R - tiltalte T1's datter - har som vidne forklaret, at hun
er kommet hos sin far T1 og T2. Da de lige var flyttet til
Helsingør skulle vidnet, hendes søster og D stille nogle
bøger på plads. Bøgerne væltede og hendes far gav D skylden
og sagde at hun skulle gøre det om. Der var hele tiden et
eller andet galt og han tog hende meget hårdt i nakken. Ved
en anden episode væltede fjernsynet, der i forvejen stod
meget usikkert, ned i sengen da D kom og satte sig. Hendes
far blev vred og vidnet, som var gået ud af værelset, kunne
høre at D blev slået fordi hun græd og skreg. D skulle kalde
T1 for far og hvis hun glemte det blev der taget f.eks. 10
kr. fra hendes sparegris og lagt over til B. Vidnet har også
besøgt dem i Mou flere gange i weekender og på ferie. Det
var D der skulle sørge for alt det huslige, vasketøj og at
hundene blev luftet. T2 og T1 blev ved med at sige at D var
psykisk syg og når hun ikke havde gjort arbejdet ordentlig
blev hun tvunget til at sige det var fordi hun var psykisk
syg. Hendes far tog førergreb på D en dag hun ikke havde
ordnet opvaskemaskinen godt nok og han tog rigtigt hårdt
fat. Vidnet har oplevet, at hvis der manglede noget arbejde
kunne de finde på at vække hende midt om natten. D skulle
også dagligt ordne fødder på T2 og T1. Et par gange hvor hun
ordnede T2's fødder havde T2 losset hende i hovedet med
foden, fordi hun så tv eller faldt i søvn. D blev slået med
grydeske, avisrulle eller lussinger eller hvad der var i
nærheden. Vidnet har set at hendes far tog en cykelpumpe og
slog ud med den og kunne høre at den ramte D, selvom hun
ikke så selve slaget. Nogle gange når D græd blev T2 ved med
at slå til hun holdt op med at græde. I starten havde D et
værelse med nogle ting som dog efterhånden blev fjernet, så
hun kun havde seng og bord tilbage. Senere sov hun bare på
en madras. Der skete noget med D hver dag når vidnet var hos
dem. Nogle gange måtte D ikke få mad, hvis hun ikke havde
lavet sine pligter.
S - søster til tiltalte T1 - har som vidne forklaret, at hun
boede i samme by, Helsingør, som T2 og T1. Når de mødtes i
byen og stod og talte sammen tog han altid førergreb på D og
lagde hende på jorden. Vidnet kunne se det gjorde ondt men
T2 sagde hun selv var ude om det. D havde ikke forinden sagt
eller gjort noget. Vidnet var til D's fødselsdag i
Helsingør, hvor T1 slog D på skulderen og sagde hun skulle
høre efter hvad moderen sagde. D blev stille og ked af det.
Hun husker ikke om D begyndte at græde.
G har som vidne forklaret, at hun har været nabo til de
tiltalte i Mou men flyttede derfra i april. Vidnet oplevede
D som et meget sky barn og de så hende nærmest kun når hun
var ved bageren eller købmanden. Hun kiggede på de andre
børn når de legede, men kom ikke ud. Hun har en enkelt gang
været ude at lege da forældrene ikke var hjemme. Vidnet har
set at D er blevet rusket voldsomt samtidig med at der blev
råbt. Der var meget råben og skrigen derovre fra og der blev
sagt mange grimme skældsord til D om at hun var dum og ikke
var normal. Dette har vidnet hørt mange gange. Hun har flere
gange set at D blev rusket. Kl. 1 om natten stod hun og
gravede huller til et hegn i regnvejr og havde da gravet
hele dagen. En kold og tidlig morgen sad hun og plukkede
ukrudt op. Vidnet har flere gange anmeldt forholdene til
kommunen. De tiltalte blev efterhånden uvenner med naboerne
og det var ubehageligt at møde de tiltalte.
De tiltalte ses ikke relevant straffet.
Der er foretaget personundersøgelse.
Anklageren har under hovedforhandlingen påstået frifindelse
for frihedsberøvelse ved indelåsning i et hundebur og
frifindelse for vold ved vækning om natten ved slag.
Forsvarerne har til støtte for frifindelsespåstanden anført,
at det ikke er bevist, at de fundne skader er tilføjet ved
vold og ikke ved fald eller lignende som følge af D's
motoriske usikkerhed. I anden række er gjort gældende, at de
tiltalte ikke har haft forsæt til vold, men at deres
handlinger har været bestemt af deres opfattelse af, at D
led af ADHD.
Bistandsadvokaten har den 23. december 2008 til
retsformandens påkendelse fremsendt erstatningsopgørelse for
D med påstand om en godtgørelse på 80.000 kr. jf.
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 3 med forrentning
efter erstatningsansvarsloven.
De tiltalte har påstået frifindelse.
Domsmandsrettens bemærkninger:
Det bemærkes, at denne sag ikke vedrører spørgsmål om
omsorgssvigt eller tilsynssvigt, men en vurdering af de
tiltaltes handlinger i relation til straffelovens §§ 245 og
261.
Efter anklagerens påstand vil de tiltalte være at frifinde
for frihedsberøvelse i et hundebur og vækning ved slag om
natten.
Ved indholdet af lægeerklæring af 22. april 2008 og
speciallæge Tine Høj Sørensens forklaring finder retten det
bevist, at D er tilføjet et større antal skader på kroppen
der kun i mindre omfang kan tilskrives fald eller støden ind
i genstande. Efter beskrivelsen af skaderne sammenholdt med
fotos har disse været tilføjet D over en længere periode
forud for undersøgelsen.
Efter D's fremtræden i retten, hvor hun roligt og
sammenhængende har afgivet en detaljeret forklaring
sammenholdt med den forklaring der er afgivet af vidnet C,
finder retten at kunne lægge afgørende vægt på forurettedes
forklaring, der støttes af andre vidners forklaringer om
enkeltsituationer, særligt vidnet R's forklaring.
Herefter finder retten det bevist, at der - i al fald fra
tidspunktet for flytningen til Mou den 1. september 2005 -
er udøvet vold mod forurettede som beskrevet i tiltalen, af
de tiltalte hver for sig eller i forening og - under hensyn
til oplysningerne om omstændighederne og forholdet til
forurettede - i alle forhold således at der foreligger
medvirken jf. straffelovens § 23. Voldsudøvelsen findes
begået forsætligt og uden at de tiltalte har kunnet påberåbe
sig pædagogiske begrundelser.
Efter indholdet af lægeerklæringen af 22. april 2008 har de
deri beskrevne skader ikke været livstruende, ikke krævet
behandling og er ikke skønnet at medføre men. Da der ikke
iøvrigt foreligger oplysninger om, at de tidligere tilføjede
skader har været behandlingskrævende eller voldsudøvelsen
har været af så rå, brutal eller farlig karakter, at de
omtalte forhold som følge heraf kan henføres under
straffelovens § 245, stk. 1, finder retten, at der har været
tale om en række forhold, der isoleret betragtet må henføres
under straffelovens § 244, men under hensyn til, at
forholdene er begået hyppigt over flere år og overgrebene
mod forurettede, efter det oplyste om de tiltaltes forhold
til hende, har været systematiske og forurettede i forhold
til de tiltalte har været værgeløs, finder retten at der har
været tale om mishandling og forholdene derfor henføres
under straffelovens § 245, stk. 1.
Retten finder det bevist, at de tiltalte ved flere
lejligheder har ladet forurettede være tilbage i huset med
låste yderdøre. Det findes endvidere bevist ved forurettedes
forklaring, at hun - i indtil flere timer - har været låst
inde i husets badeværelse. Da denne frihedsberøvelse - selv
om den ikke har været ganske kortvarig - er sket i et lokale
i hjemmet medens de tiltalte midlertidigt var ude, finder
retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at bringe
straffelovens § 261 i anvendelse, hvorfor de tiltalte for så
vidt vil være at frifinde.
De tiltalte bør i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf.
§ 23 hver straffes med fængsel i 5 måneder. Ved
fastsættelsen af straffen er henset til det langvarige
forløb, at de tiltalte har handlet i forening og til
karakteren af de konstaterede skader.
Under hensyn til karakteren af voldshandlingerne
fortrinsvist i hjemmet finder retsformanden ikke
tilstrækkeligt grundlag for at tage forurettedes krav efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 3 til følge.
De tiltalte udreder sagens omkostninger dem vedrørende.
De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den
17. april 2008 til den 21. april 2008.
Vestre Landsrets dom:
Retten i Aalborg har den 8. januar 2009 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med
tiltalen i 1. instans og skærpelse.
De tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse,
navnlig således at straffen gøres helt eller delvist
betinget.
For byretten havde anklagemyndigheden nedlagt påstand om
frifindelse for tiltalen i anklageskriftet for
frihedsberøvelse i et hundebur og vækning ved slag om
natten.
Ved anke til landsretten har den overordnede
anklagemyndighed omgjort dette, men som følge af
ufuldstændig forkyndelse, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2,
har landsretten truffet afgørelse om, at det kun er tiltalen
for frihedsberøvelse i et hundebur, der kan tages under
påkendelse i landsretten.
Efter bevisførelsen for landsretten har anklagemyndigheden
imidlertid gentaget påstanden for byretten om frifindelse
for tiltalen for frihedsberøvelse i et hundebur.
Advokat Peter Ross Jensen har på vegne af D gentaget
påstanden om, at de tiltalte til hende skal betale en
godtgørelse på 80.000 kr. i medfør af
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 3. Godtgørelsen
kræves forrentet efter erstatningsansvarsloven.
De tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning
og godtgørelse.
De tiltalte har endvidere bestridt kravet størrelsesmæssigt.
Tiltalte T1 har den 29. april 2008 vedtaget en bøde for
overtrædelse af færdselsloven.
Tiltalte T2 har den 31. august 2007 vedtaget en bøde for
overtrædelse af færdselsloven.
De tiltalte og vidnerne D, R, S, C, P, G, K og V har for
landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der har endvidere for landsretten været afgivet en kort
forklaring af A.
Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at hun mødte T1 i
2003, og de flyttede sammen i 2004. Hun har ikke ændret
adfærd over for D, efter hun har mødt T1. Da hun tidligere
var alene med D, er det klart, at der blev mindre tid til D,
dels da T1 kom ind i billedet, og dels da B blev født. Det
er hendes indtryk, at D er meget jaloux på B. De fik oplyst,
at det var vigtigt med struktur i D's hverdag, og det
forsøgte hun og T1 at efterleve. Hun har aldrig presset D's
hoved ned under vandet i badekarret. De havde et meget
dårligt forhold til en af naboerne. T1's mor var meget ked
af, at de flyttede fra Sjælland, og moderen er ikke særlig
venlig stemt over for hende. Børnene sloges meget i
Tofthøjskolen, ligesom det også gik voldsomt til i
skolebussen. D har også nævnt, at der var en af pædagogerne
på skolen, der kunne være hårdhændet og tage fat i armen.
Det er nu D's far, F, der har forældremyndigheden over D.
Når D f.eks. har luget ukrudt i haven tidligt om morgenen,
er det ikke noget, som hun og T1 har bedt hende om. Det
kunne D sagtens finde på af sig selv, ligesom hun ikke var
særlig opmærksom på, om hun havde praktisk tøj på. - - - er
sygeplejerske på psykiatrisk afdeling, og da D var
tilknyttet denne afdeling, blev der fra april til juli 2006
udfyldt en kontaktbog, hvor hun og - - - skrev beskeder
bl.a. om, hvordan det gik med D. D havde ophold på
afdelingen i dagtimerne i 2½ måned. Konklusionen efter dette
forløb var, at D havde ADHD. Foreholdt uddrag af dagbogen
for perioden fra juni 2007 til marts 2008, der er ført af
tiltalte T2, har hun forklaret, at de fremlagte passager er
skrevet før straffesagen blev indledt. Hun skrev dagbogen
efter anbefaling fra en psykolog, idet hun havde oplyst, at
deres nabo forfulgte dem. Hun ønskede således at dokumentere
hændelsesforløbet. Dagbogen blev ikke fremlagt i byretten,
og hun er i tvivl, om kommunen er blevet gjort bekendt med
indholdet. Hun har aldrig spærret D inde i et hundebur - og
heller ikke på gæstetoilettet. Gæstetoilettet er 1 x 1½ m. B
har, da han var 2-3 år, leget hund, ligesom han ønskede, at
de skulle lukke lågen i hundeburet. D har haft mobiltelefon,
siden hun var 8-9 år. Hun har jævnligt ringet eller sendt
sms'er til D for at tjekke, at alt var OK. Når D gik tur med
de store hunde, snurrede hun remmen flere gange om sit
håndled for at holde fast på hunden. T1 har sukkersyge, og
de har derfor slik i huset, hvis han skulle få behov herfor.
D havde svært ved at lade være med at tage dette slik,
ligesom hun ofte løj, når de spurgte hende, om hun havde
taget slik eller kager. Efter D er blevet tvangsfjernet, har
de flere gange sendt noget til hende, herunder 4
flyttekasser med hendes personlige ting og gaver. D har ikke
indtil videre reageret på deres henvendelser, selv om de har
sendt frankerede svarkuverter.
Om sine personlige forhold har hun forklaret, at hun er
blevet fyret på grund af denne sag. Hun er nu på dagpenge.
Hun har ikke snakket med D, siden hun blev fjernet. Det må
hun ikke. B er blevet fjernet, selv om der ikke fra
kommunens side er konstateret omsorgssvigt over for B.
Forsikringen på deres hus er blevet opsagt, da
forsikringsselskabet ikke længere vil dække skader på huset,
som følge af omfattende hærværk.
Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han synes, at D
kom til at fungere bedre i den periode, hvor han har boet
sammen med T2 og D. Særligt efter, at der i 2006 blev
stillet en diagnose for D, blev der mere styr på hendes
tilværelse. Han finder det naturligt, at D havde de pligter,
som hun havde. Det skete også, at hun ikke udførte sine
opgaver, og så fik hun det at vide, men der blev aldrig i
den forbindelse udøvet vold - hverken fra hans eller T2's
side. D og han legede tit sammen, og hvis D f.eks. i leg gav
ham et slag i maven, kunne han finde på at lægge hende ned,
herunder selv om de befandt sig uden for hjemmet. D havde
det skidt med f.eks. at tage med i Bilka. For at beskytte
hende, tog de hende derfor ikke med ud at handle. De har
aldrig låst hende inde i et rum i huset, ligesom hun aldrig
har været låst inde i et hundebur. Det er hans opfattelse,
at D's forklaringer om, at de skulle have slået hende, skal
ses i lyset af den diagnose, der er stillet. Der kan derfor
være tale om en slags oprør - uden at det dog efter hans
opfattelse er hele forklaringen på hendes fortællinger om,
hvad de skulle have gjort mod hende. Han har et anstrengt
forhold til sin mor. Det er endvidere hans opfattelse, at
hans døtre fra tidligere forhold er jaloux på T2 og hans nye
familie. Før han mødte T2 havde han samvær med dem. Det
ophørte, da han mødte T2. D har gået til judo, og hun har
ofte prøvet sine færdigheder af på ham. B og D har også ofte
slået på hinanden. D var jaloux på B. Efter hans opfattelse
blev B ikke favoriseret, men det syntes D. Han har aldrig
slået D, men han har taget fat i hende. Da D stadig så sin
far, F, kom hun ofte tilbage fra samværet med nogle
drabelige historier om, hvad hun havde oplevet. Efter denne
straffesag kan han nu se, at det muligt ikke var sandt, hvad
hun fortalte. De har aldrig slået D med en cykelpumpe. De
har slet ikke nogen cykelpumpe. På et tidspunkt skulle han
save med en motorsav. Han advarede D om, at hun ikke måtte
nærme sig. På trods af dette gik D direkte hen til ham og
rørte skæret, mens saven kørte. Hun blev derfor skåret i
fingeren, og de måtte søge lægehjælp. Om sine personlige
forhold har han supplerende forklaret, at han nu er
arbejdsløs. Han blev fyret fra sit job, da han blev dømt i
byretten. Han og T2 har været udsat for hærværk i deres hus,
ligesom også deres biler har været udsat for hærværk. De har
sat huset til salg. De har også været udsat for negativ
omtale på Facebook. B er blevet tvangsfjernet.
Ankestyrelsens afgørelse herom er blevet indbragt for
retten.
D har supplerende forklaret, at hun siden byrettens dom har
taget navneforandring. Hun er fortsat på - - -skolen. Hun
havde det fint med sin mor, indtil moderen flyttede sammen
med T1. Hendes mor havde således ikke forud herfor været
hård over for hende eller slået hende. I starten slog T1
hende ikke. Efter de havde boet sammen nogen tid i
Helsingør, begyndte T1 at slå hende. T1 talte flere gange
med hende om, at hun havde ADHD. Hun havde mange pligter i
hjemmet. Det var både hendes mor og T1, der pålagde hende
opgaver. Hvis hun ikke udførte disse, eller hvis hun svarede
igen, kunne de finde på at slå hende. Da de boede i
Helsingør, var det kun T1, der slog hende. Da de flyttede
til Mou, var det både moderen og T1, der slog hende. I nogle
få måneder, før hun blev tvangsfjernet, skete det to gange
om dagen, at hun blev slået. Forud herfor var det 3-4 gange
om ugen, at hun blev slået. Som et eksempel på, at hun er
blevet slået, har hun nævnt, at det f.eks. kunne ske, hvis
hun havde set TV, mens moderen og T1 havde været på indkøb.
Det måtte hun ikke, og hun kunne derfor blive slået af
moderen med en grydeske. T1 har set dette ske, men han sagde
ikke noget. Hun er også blevet slået med en cykelpumpe og en
hundelænke. T1 benyttede som regel ikke redskaber, og han
slog i de fleste tilfælde med flad hånd. Under en af disse
episoder besvimede hun. Da hun vågnede op igen, sagde de
ikke noget. De skældte hende bare ud. Når T1 slog hende, var
det for det meste slag mod hovedet. Det er nogle enkelte
gange sket, at begge tiltalte har øvet vold samtidigt,
således at den ene slog, mens den anden fastholdt hende. I
den seneste del af perioden - kort tid før hun blev
tvangsfjernet - var det moderen, der slog hende. Det kunne
således ske, at T1 bad hende vente med at gå i seng, indtil
moderen kom hjem ved 23-tiden. Når moderen så kom hjem, blev
hun straffet med slag. Det kunne f.eks. være en straf, fordi
hun havde gjort noget, som hun ikke måtte. T1 har slået
hende flere gange med en cykelpumpe, og hun er også flere
gange blevet slået med en hundekæde. I starten af perioden
er hun også blevet slået med en bøjle. Det var mest moderen,
der slog med en bøjle. Hun turde ikke gøre modstand, idet
hun så ville få flere slag, ligesom moderen er stærkere end
hende. Det skete også, at moderen sagde, at hun ville få
flere slag, hvis hun ikke stoppede med at græde. Hun er en
enkelt gang blevet sparket, idet hun havde gemt en Harry
Potter bog under sin seng. Hun fik en lussing af moderen i
den forbindelse, og da hun faldt om og sad på gulvet, fik
hun flere spark ind i siden. Hun har flere gange givet
fodmassage til både moderen og T1. Det er ved disse
lejligheder sket, at hun har fået et spark i hovedet, men
det var ikke et spark, der var så kraftigt som de spark, som
moderen gav hende i siden. Hun er en enkelt gang blevet
holdt fast i badekarret af moderen, mens der blev fyldt vand
i karret. Da vandet var steget op over hovedet, skete der
heldigvis det, at B kom ind i badeværelset, hvorfor moderen
slap sit greb. Hendes ben var under denne episode placeret
uden for karret. Moderen sad oven på hendes ryg, og moderen
pressede hendes hoved ned mod bunden af karret, således at
hendes hoved lå skråt. T1 var ikke hjemme under episoden med
badekarret, og moderen sagde til hende, at hun kunne være
glad for, at B var kommet ind i badeværelset. Hun er flere
gange blevet lagt ned på jorden af T1. Når de legede sammen,
skete det kun derhjemme. Både moderen og T1 har flere gange
banket hendes hoved ind i dørkarmen. Da hun i starten var
alene hjemme, var hun på værelset. Da de fandt ud af, at hun
smuglede bøger ind i værelset, blev hun låst inde i
værelset. Senere blev hun låst inde på gæstetoilettet. Hun
er blevet låst inde på gæstetoilettet »i hvert fald 15
gange«. Lyset skulle tændes udefra, og det er en enkelt gang
sket, at moderen havde tændt lyset - ellers var der ingen
lys, og der er ingen vinduer i gæstetoilettet. Det skete, at
hun smuglede en nøgle ind på gæstetoilettet, således at hun
kunne slippe ud, når de tog af sted. Hun blev låst ud af
gæstetoilettet, når de kom hjem igen. Det var forskelligt,
hvor længe hun blev låst inde på gæstetoilettet. Det mest
normale var 2-3 timer, men det er en enkelt gang sket, at
hun var låst inde i 6 timer, mens hendes forældre var på
arbejde. Hun har aldrig været inde i et hundebur. Det er
hendes lillebror, der har leget i hundeburet. På spørgsmålet
om den ene af de tiltalte slog hende mere end den anden, har
hun forklaret, at de var »jævnbyrdige«. Hun fortalte først
om episoderne, da hun kom på - - -skolen. Det var ikke
fordi, hun var flov. Hun turde ikke fortælle det til nogen,
da hun var bange for at blive slået yderligere. Hun har gået
til judo. Hun kan ikke huske, om hun skulle have brugt nogle
af de slag, som hun har lært til judo, på T1. Et birketræ
skulle på et tidspunkt skæres op. Hun skulle holde et stykke
af træet, og der skete så det, at motorsaven smuttede for T1
og ramte hendes finger. Moderen gav hende koldt vand på
fingeren, og hun fik et plaster på. Hun har fået 3-5 pakker
fra moderen og T1, efter hun er blevet tvangsfjernet.
Foreholdt en række uddrag fra moderens dagbog, har hun
forklaret, at moderen førte dagbog, men hun kan ikke huske
de episoder, der er omtalt i de oplæste passager af
dagbogen. Hun har aldrig sparket hundene. Hun er ikke så
klodset, som der gives udtryk for i moderens dagbog.
R har supplerende forklaret, at hun kan huske en episode med
nogle bøger, der skulle stilles på plads. T1 tog fat i
nakken på D. Foreholdt sin forklaring til politiet den 25.
april 2008 har hun forklaret, at hun ikke i dag kan huske,
om hendes far også slog D ved episoden med bøgerne. Både
denne episode, og episoden med et TV, der faldt ned i
sengen, fandt sted, mens de tiltalte og D boede i Helsingør.
Hun kan også huske en episode med en cykelpumpe, som hun har
forklaret om i byretten. Hun har ikke haft kontakt med sin
far de seneste 2 år, men hun kan ikke mere præcist tidsfæste
de enkelte episoder. Det er ikke hende, der har afbrudt
forbindelsen til faderen. Selv om D græd ved flere af
episoderne, fik det ikke hendes far og T2 til at stoppe. Hun
har besøgt familien i Mou 4-5 gange, og hun mener, at der
ved alle besøgene skete overgreb mod D. Hun forsøgte en
enkelt gang at tale med sin far, men han slog det bare hen,
og han sagde, at hun ikke skulle blande sig. Det var mest
T2, der slog D. Hun er sikker på, at D ikke brød sig om at
ordne fødderne på T2 og hendes »far«. På et tidspunkt, hvor
D sent om aftenen skulle ordne T2's fødder, faldt D i søvn.
Det blev T2 sur over, så hun sparkede D, der herefter
grædende fortsatte med at ordne moderens fødder.
S har supplerende forklaret, at det flere gange er sket, at
hun på åben gade har set T1 tage førergreb på D. Det er kun
ved en af disse episoder, at T2 sagde noget, som hun har
forklaret om i byretten. Vidnet opfattede det ikke som sjov,
og hun kunne se, at det gjorde ondt på D. Vidnet har ikke
haft kontakt med T1, siden han og T2 flyttede til Mou.
Vidnet mener ikke, at D opførte sig påfaldende, ligesom hun
ikke har hverken set eller hørt, at D forud for de enkelte
episoder skulle have givet anledning til reaktionerne fra T1
og T2's side.
A har forklaret, at hun kan vedstå den forklaring, som hun
har afgivet til politiet, der er refereret i byrettens dom
side 12.
K har supplerende forklaret, at han er onkel til T1. Hverken
han eller hans ægtefælle har set eller oplevet noget
påfaldende ved de tiltaltes forhold og samvær med D. Da D
var på ferie hos vidnet og dennes ægtefælle, sagde D ikke
noget om, at hun var ked af at bo hos de tiltalte. Han kan
endelig bekræfte, at han ikke har bemærket noget specielt
med hensyn til D's motorik og opførsel i øvrigt.
V har supplerende forklaret, at hun har været gift med T2's
tvillingebror. De blev dog skilt for 13 år siden. Hun har
med sine børn besøgt T2 og D, da de boede alene sammen.
Vidnet har kun en enkelt gang set D de seneste 7 år.
C har supplerende forklaret, at D i første omgang forklarede
sine mange blå mærker med, at hun var klodset. Da vidnet
spurgte mere konkret og direkte ind til de enkelte mærker,
begyndte D at græde, og D fortalte hende herefter om en
række voldsepisoder. Motorisk er D ikke påfaldende. Hun
leger og dyrker gymnastik som de andre jævnaldrende børn. D
er stadig meget indesluttet, og hun lukker af for sine
følelser.
P har supplerende forklaret, at de tiltalte mange gange har
anmeldt vidnet til politiet. Han kan fortsat bekræfte, at
han har forklaret til politiet, som dette er refereret i
byrettens dom side 13. Han så ikke slagene, men han var ikke
i tvivl om, at D blev slået. Vidnet har på et tidspunkt
været i fysisk slagsmål med T1.
G har supplerende forklaret, at hun flyttede i april 2008
fra nabohuset til de tiltalte. Hun har jævnligt set T2 ruske
D voldsomt. Der var megen råben og skrigen, og det skete
ofte, at D græd. Der var et meget dårligt naboforhold mellem
de tiltalte og vidnet og hendes daværende ægtemand, P.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter anklagemyndighedens påstand frifindes de tiltalte for
tiltalen for at have låst D inde i et hundebur.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også
efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er
fundet skyldige som sket i mishandling efter straffelovens §
245, stk. 1, samt for medvirken hertil, jf. straffelovens §
23.
Ved afgørelsen af, at de tiltalte hver især også kan dømmes
for medvirken til den vold, som den anden tiltalte har
begået, lægger landsretten vægt på, at volden er udøvet
talrige gange over en flerårig periode, at begge tiltalte
har udøvet en del af volden, og at ingen af de tiltalte har
reageret eller søgt at stoppe den vold, som den anden begik
over for D, der er datter og steddatter til de tiltalte.
Tiltalte T1 frifindes dog for den vold, der blev udøvet af
tiltalte T2 i forbindelse med episoden i badekarret, idet
han ikke var til stede under denne episode, og da denne
voldsudøvelse er atypisk i forhold til de øvrige tilfælde af
vold omfattet af tiltalen.
Efter forklaringerne afgivet af D, R og S finder landsretten
det endelig bevist, at en del af volden blev begået i
Helsingør - før familien i september 2005 flyttede til Mou.
Efter D's forklaring, der også på dette punkt har været
overbevisende, lægger landsretten til grund, at de tiltalte
ad flere gange har låst D inde i gæstetoilettet, mens de var
borte fra hjemmet. Det lægges efter bevisførelsen endvidere
til grund, at der er tale om et meget lille rum, at der ikke
er vinduer i rummet, og at lyset i de fleste af tilfældene
var slukket under indespærringen. Endelig lægges det efter
D's forklaring til grund, at frihedsberøvelserne hver har
været på 2-3 timer - og i et enkelt tilfælde 6 timer.
På denne baggrund finder landsretten, at der er tale om
overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, og de tiltalte
dømmes derfor også for overtrædelse af denne bestemmelse.
Straffen skal for tiltalte T1 i det hele og for tiltalte T2
delvis fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens §
89 i relation til de bødevedtagelser, der er nævnt ovenfor.
Ved strafudmålingen lægges vægt på de omstændigheder, der er
beskrevet i byrettens dom. Hertil kommer den yderligere
straf, der skal fastsættes for frihedsberøvelse, og at der
også må lægges vægt på, at de tiltalte som mor og stedfar
har været de primære omsorgspersoner for D, at de tiltaltes
voldelige handlinger ofte havde karakter af meningsløse
afstraffelser for ligegyldige eller indbildte forseelser,
eller fordi D græd, at der har været tale om en jævnlig og
systematisk mishandling over en flerårig periode, der er
eskaleret over den sidste del af perioden forud for
tvangsfjernelsen og endelig, at D utvivlsomt er blevet
påført psykiske mén af de strafbare forhold, som hun har
været udsat for.
Straffen fastsættes på denne baggrund for hver af de
tiltalte til fængsel i 1 år.
Efter sagens karakter er der ikke grundlag for at gøre
straffene helt eller delvist betingede.
De juridiske dommere finder, at der ikke er grundlag for
tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Ved afgørelsen af, om der kan tilkendes D godtgørelse efter
erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3, må der lægges vægt på,
at mishandlingen har stået på gennem flere år og med
tiltagende intensitet. Hertil kommer, at der har været tale
om flere tilfælde af frihedsberøvelse. Endelig har de
retsstridige krænkelser utvivlsomt medført psykiske mén for
D. Der er herefter grundlag for godtgørelse efter denne
bestemmelse, og godtgørelsen fastsættes til 15.000 kr.
Beløbet forrentes efter lovens § 16 med procesrente fra den
7. februar 2009, der er en måned efter, at kravet blev
fremsat i byretten.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom ændres, således at straffen for hver af de
tiltalte forhøjes til fængsel i 1 år.
De tiltalte, T1 og T2, skal in solidum til D betale en
godtgørelse på 15.000 kr.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger for
landsretten, der vedrører dem.
|