TfK2009.534/2

V.L.D. 23. april 2009 i anke 6. afd. S-0130-09
 

 

Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Stig Ejler Jensen, Aalborg) og T2 (adv. Hans Bekkevold, Aalborg).
(Kristian Petersen, Kurt Rasmussen og Ida Skouvig med domsmænd).

Retten i Aalborgs dom af 8. januar 2009:



Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.


Anklageskrift er modtaget den 5. november 2008.


T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af


straffelovens § 245, stk. 1 - og § 261, stk. 1, jf. § 23 - mishandling, ulovlig frihedsberøvelse m.v. - ved i perioden fra begyndelsen af 2004 og frem til den 7. april 2008 blandt andet på adressen - - - i Helsingør samt på adressen - - -, i forening eller ved gensidig tilskyndelse råd eller dåd talrige gange at have mishandlet eller overværet og accepteret, at den ene af de tiltalte mishandlede og øvede vold mod, samt berøvede T2's datter, D - født den 27. marts 1995 - friheden idet de:


- låste hende inde i et mørkt badeværelse i flere timer


- låste hende inde i et hundebur i flere timer


- forhindrede hende i at sove om natten, idet de vækkede hende - eventuelt med slag - når hun faldt i søvn


- slog hende i hovedet og på kroppen med bøjler, grydeskeer, cykelpumper, hundelænker mv. samt flad og knyttet hånd


- sparkede hende på kroppen, benene og i hovedet


- tog førergreb på hende og lagde hende hårdt ned på jorden


- tog hårdt fat i nakke og hoved og kørte hovedet hårdt fra side til side og frem og tilbage


- lagde hende i et badekar, mens tiltalte T2 sad oven på hende og holdt hendes hoved ned, hvorefter der blev åbnet for vandet, der steg over D's hoved, så hun var ved at drukne.


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.


De tiltalte har nægtet sig skyldige.


Ved skrivelse af 10. april 2008 foretog Aalborg Kommune anmeldelse til Nordjyllands Politi, hvori bl.a. indeholdes (bilag A-2-1):


»…


Anmeldelse om overgreb mod D.


D er 13 år, og indtil d. 7.4.2008 har hun boet - - - sammen med sin mor, T2, sin stedfar, T1 og lillebror B på 3 år. D har fra Aalborg Psykiatriske Sygehus i september 2006 fået stillet diagnosen ADHD.


D. 7.4.2008 traf Aalborg Kommunes Børn og unge-udvalg afgørelse om, at D skal være tvangsmæssigt anbragt, og hun blev derefter anbragt på - - - i Brønderslev. D. 8.4.2008 var D med - - - i Vandland, og lederen observerede en del blå mærker på D. Forespurgt oplyste D, at det var fordi hun ret tit er klodset og falder, men da lederen spurgte mere ind til det, fortalte D, at hun havde været udsat for mishandling derhjemme, idet hun var blevet slået dagligt.


Leder af - - - kontaktede den Sociale Døgnvagt via politiet, og det blev aftalt, at D straks skulle indlægges på Sygehuset, Børneafdelingen med henblik på en grundig undersøgelse. Der foreligger lægeerklæring, og jeg skal gøre opmærksom på, at der er lavet fotodokumentation af D's blå mærker samt røntgenundersøgelse af hele hendes krop. Resultaterne heraf foreligger ikke endnu, men de kan rekvireres af politiet hos Aalborg Sygehus.


…«


Af Aalborg kommunes beskrivende journal (bilag A-2-3), der indledes den 3. oktober 2006 fremgår, at der foreligger tidligere journal fra Sejlflod kommune, hvortil familien flyttede 1. september 2005. Under 29. februar 2008 indeholdes redegørelse til brug for børn- og ungeudvalgets møde den 7. april 2008, hvoraf blandt andet fremgår, at børne- og ungeudvalget i Helsingør kommune den 15. september 2005 har afvist at godkende en foreløbig beslutning om anbringelse af D udenfor hjemmet med henblik på indlæggelse på børnepsykiatrisk hospital. Der er i denne forbindelse indhentet erklæring af 7. september 2005 fra Psykiatrisk sygehus, Frederiksborg Amt, der bl.a. indeholder (bilag 7):


»…


Vores undersøgelse viser, at D generelt er en pige med gode ressourcer. Hendes kontakt vurderer vi normal, hendes realitetstestning god, men der ses tegn på neuropsykologisk umodenhed, der viser sig på områderne opmærksomhed/koncentration og i forhold til planlægning af problemløsning. Dette skal sammenholdes med, at D udviser tegn på betydelig emotionel forstyrrelse i form af tristhed, depressive træk og markant nedsat selvværd. Der er tegn på, at denne emotionelle forstyrrelse har relation til D's aktuelle livsomstændigheder.


…«


Redegørelsen af 29. februar 2008 var foranlediget af, at der var modtaget underretninger om D's forhold, og det indstilledes til udvalget, at D anbringes udenfor hjemmet.


Erklæring af 22. april 2008 fra Aalborg Sygehus, børneafdelingen, udarbejdet af kursuslæge Tine Høgh Sørensen (bilag C-3-2) indeholder:


»…


Vedr. D.


Ovennævnte var indlagt på Børneafdelingen på Aalborg Sygehus Nord fra den 09.04.08 til 10.04.08.





Cranium: ingen synlige mærker på kraniet, inkl. hårbunden. Ingen smerter ved berøring og ingen mistanke om underliggende brud.





Sv.t. venstre skulder, umiddelbart ud for kravebenets tilhæftning ses en ca. 1 x 1 cm sugillation, der er gulfarvet.


Truncus/ryggen: Der ses på højre skulderblad 5 x 1 cm stort mærke, gulligt misfarvet. Svarende til højre hofteregion på rygsiden ses en 4½ cm lang hudafskrabning.


Svarende til højre hoftekam ses 5 x 3½ cm stor sugillation, der er gullig centralt og blåsort i periferien.


Midt på ryggen ud for rygsøjlen ses der på højre side en hævelse ca. 2½ x 2½ cm i diameter. Ved berøring af hævelsen er der ømhed. Ingen ømhed svarende til ryghvirvlerne ud for dette. Der ses en svag blålig misfarvning medialt, men ellers ingen misfarvning over dette sted.


På højre hoftekam fortil ses der 2 sugillationer, den første af 1 x ½ cm, sortbrun i kulør. Den anden umiddelbart nedenfor er 2 x 2 cm, og er af brungrøn kulør.


Ekstremiteter/benene: Svarende til folden mellem lår og balle på højre side ses blåligt mærke ca. 2 cm i omkreds. Tilsvarende på venstre side ses et 1 x 1½ cm mærke af brunlig farve. Bag på venstre lår ses 2 små mærker, ½ x ½ cm af gullig kulør.


Længere nedenfor og mod indersiden ses der 1 x 1 cm gulbrunt mærke. Fortil på venstre lår på ydersiden ses 2½ x 4½ cm mærke, blåliggrøn i kuløren. På indersiden af højre lår, umiddelbart over knæhasen findes der blåbrunt mærke, 2 x 1½ cm i størrelse.


På indersiden umiddelbart nedenfor dette findes 1½ x 1 cm brunt mærke. På højre underben fortil findes 1½ x 1½ cm blåsort mærke. På indersiden af højre knæ findes et 2 x 2 cm mærke, gulligt i periferien og med central rødme af ca. ½ x ½ cm.


Svarende til overekstremiteterne/armene findes der på venstre overarm 3 mærker, der går cirkulært om armene, mærkerne er hhv. 4 x 1½ cm med lille hudafskrabning, samt 5 x 5 cm og 1 x 1 cm af gulbrune-sorte nuancer. På ydersiden af venstre albue ses et ca. 4 x 3 cm mærke, gulligt i periferien og blåligt centralt.


Fortil på venstre underarm ses et 1 x 1 cm blåt mærke.


På højre arm identificeres på overarmen 2 mærker af 1 x 1 cm samt 1½ x 1½ cm gulgrøn misfarvning. På højre underarm fortil ses mærke af 4 x 1½ cm, der er gulligt i kanten og blåsort centralt med hudafskrabning. Der findes bløddelshævelse umiddelbart under mærket, ingen mistanke om underliggende fraktur. Umiddelbart nedenfor dette findes der et ca. 6 x 4 cm stort mærke, igen gulligt i kanten og blårødt centralt og med lille hudafskrabning og underliggende bløddelshævelse. På undersiden af højre underarm ses et 1 x 1 cm mærke af brunt kulør, heller ikke her umiddelbart mistanke om fraktur under.


Således ses der adskillige mærker fordelt på arme, ben og krop. Mærkerne af varierende kulør, som udtryk for mærker der er opstået over flere dage.


Ud fra røntgenoverlægens beskrivelse af røntgenbillederne er der beskrevet, at der svarende til basis af storetåen på højre side findes der at vækstskiven er lukket og knoglevævet fortættet svarende hertil. Dette kan enten dreje sig om tidlig lukning af vækstskiven, men kan også give mistanke om traumatisk læsion af vækstskiven, der har resulteret i for tidlig lukning af denne. Svarende til basis af 5. tå på højre side ses en tværgående uregelmæssighed af den midterste del af knoglen med en lille knoglebelægning på begge sider af knoglen, dette kan være følger efter brud af friskere dato, vurderet til ca. 3 uger gammel.


Øre-næse-halslægetilsyn: Viser ingen brud på trommehinderne og ingen tegn på blødninger svarende til mellemøret.


De beskrevne skader er alle skader, der forventes fuldstændig helbredt. Ingen af de beskrevne skader har på noget tidspunkt været livstruende.


…«


Der er under sagen forevist fotos optaget i forbindelse med undersøgelsen.


Tiltalte T2 - der alene har forældremyndigheden over D - har forklaret, at D havde eget værelse, men i slutningen af perioden lå i køkkenet når hun sov, fordi hun gerne ville sove sammen med den hund de havde. Det var også til dels fordi hun tissede i sengen. D's legetøj var bøger og dukkehus m.m. Hun fik ikke lov at læse ubegrænset i bøgerne, fordi det snurrede i hendes hoved. Harry Potter bøger er blevet læst op for D. Da D var yngre havde hun en kæphest som vist gik i stykker og blev smidt ud. D's far er F, som tiltalte boede sammen med i 4 år. De flyttede fra hinanden da D var ca. 2 år. Samværet med D var altid på F's præmisser og han afleverede hende når det passede ham og misligholdt derved deres aftaler. Tiltalte har aktivt gået ind i at de skulle have samvær indtil D sagde hun ikke ville mere, blandt andet fordi han gjorde mærkelige ting og bagtalte tiltalte og T1. Samværet blev derefter ophævet og D har ikke senere ytret ønske om samvær igen. De har nogen gange spurgt om hun havde lyst til at bo hos sin far, men D sagde grædende at det ville hun ikke.


D har altid været et mærkeligt barn, som der ikke var nogen der gad lege med. Tiltalte mødte T1 i 2003 og han kunne sætte nogle ord på bekymringerne om D og når de læste om ADHD børn var det som at læse om D.


De har sat begrænsninger på D's brug af tv og bøger, fordi hun bliver bange og det snurrer i hendes hoved. Hun havde faste sengetider kl. 20, men hvis det var i weekenderne og tiltalte havde aftenvagt fik hun lov at vente. Det var fast at hun skulle gå på toilettet når hun stod op og inden hun gik i seng, men derudover var der ingen faste tider. D har været med ude at handle mange gange, men hun opførte sig mærkeligt og lavede fagter og de mente derfor det var mest hensigtsmæssigt at hun blev hjemme. Når de var ude at handle og D var hjemme havde de telefonisk kontakt til hende. Hun skulle blive indendøre når hun var alene hjemme. De låste yderdøren, men hun er ikke blevet låst inde i mørke rum. Yderdøren kunne åbnes indefra og desuden havde D selv en nøgle. D skulle tømme og fylde opvaskeren, holde øje med hvornår hendes tøj skulle vaskes og lægge det rene tøj på plads. Tiltalte har altid sendt D afsted i rent tøj tilpasset årstiden. Hun skulle også smøre sin madpakke. Når de andre lavede havearbejde hjalp D efter eget initiativ og hun hjalp også med at fjerne hundelorte, ligesom tiltalte selv gjorde. Der var en sommermorgen hvor D var gået ud i natkjole og sad og fjernede ukrudt indtil tiltalte opdagede det og fik hende ind igen. D skulle ikke passe B alene og har ikke skiftet ble på ham, men har hjulpet tiltalte ved at hente ting og bleer. Hun kan ikke sige hvorfor T1's familie synes D havde for mange pligter, udover at T1's mor ikke kan lide tiltalte, Fordi D tissede i sengen tjekkede tiltalte at hun gik i bad om morgenen inden hun gik i skole.


D skulle op kl. 7 når hun skulle i skole. Hvis hun ikke selv stod op ruskede de hende i skulderen og sagde hun skulle op. Der blev ikke kastet vand på hende. Hun blev heller ikke vækket om natten. D ville gerne nusse deres fødder og kom så ind med en bakke med sakse og file og det var på hendes eget initiativ. Det skete at hun sad og hang og så sagde de »D du sover«. Tiltalte har aldrig sparket eller slået D. D havde altid mange blå mærker, fordi hun ofte faldt og gik ind i dørkarme. Hun kom dagligt hjem fra skolen med iturevet tøj og blå mærker. De har ofte leget og tumlet derhjemme og det blå mærke om armen kan stamme derfra. D har ofte startet legen ved at give T1 et knytnæveslag i maven.


Deres samarbejde med socialforvaltningen har for det meste været godt. I starten var samarbejdet med skolen også godt og tiltalte har hele tiden været indstillet på at samarbejde.


D kan ikke særligt godt cykle, spille bold eller klatre i træer. Hun kan ikke koordinere sine bevægelser og får ofte blå mærker. Hun har aldrig kunnet høre efter. Hun lukker sig inde i sig selv og er altid blevet holdt udenfor, fordi de andre børn har været bange for hende og syntes hun var mærkelig. Tiltalte tror det er fordi hun ikke har sociale kompetencer. Hun fik ikke altid lov at se tv, fordi hun fik det dårligt fordi det snurrede i hendes hoved. Når hun fik lov at se fjernsyn så de det sammen med hende. Hun har gået til gymnastik, svømning og ridning, men det har fungeret dårligt fordi hun ikke er deltagende sammen med de andre og der bliver grinet ad hende. Når D var med ude at handle eller blandt andre mennesker holdt fremmede afstand til hende. D elsker slik og de mener hun har stjålet slik i forretninger fordi hun nogle gange var i besiddelse af slik hun ikke havde hjemmefra. Det var i forbindelse med at de ventede B, at D på eget initiativ ønskede at kalde T1 far og samtidig ønskede at få hans efternavn for at være en del af dem. Hun tumlede ofte med T1, både inde i huset og ude i haven, De er en larmende familie der både råber og synger. De har haft nogen stridigheder med en nabo. D er glad for hundene og vil gerne deltage i pasningen af dem. Det var store hunde, men de var ikke aggressive. Da de fik B begyndte problemerne med at D ikke kunne holde sig tør og både tissede og lavede på gulvtæppet. Tiltalte har ikke konstateret undertøj hos D, som hun ikke selv har købt. Tiltalte har ført dagbog over hvad der er sket i familien. Der har ikke været en episode hvor hun har har holdt D's hoved under vandet i badekarret.


Tiltalte T1 har forklaret, at han er enig i den forklaring T2 har afgivet. Tiltalte har familie i Mou hvorfor de flyttede dertil da de fik B. D havde eget værelse, men sov også i køkkenet og enkelte gange i stuen.


Det var deres opfattelse at D's adfærd pegede i retning af ADHD. Tiltalte er pædagog og har arbejdet med psykisk syge børn og tvangsfjernede børn. Han har talt med D om at hun havde ADHD og har spurgt hende hvordan hun havde det når andre folk, eksempelvis i Bilka, har trukket sig væk fra hende. Han har ikke fortalt om at sygdommen kunne give lyst til at slå ihjel. Når D så fjernsyn og fortalte at hun fik det dårligt eller de havde svært ved at få kontakt med hende slukkede de fjernsynet. Når D var alene hjemme blev hun ikke låst inde i enkelte rum. Tiltalte har aldrig slået D. Han har taget førergreb på hende i leg - også på offentlig gade, Tiltalte kan godt blive vred, men han bliver ikke voldelig. Der er forskel på hans forhold til B og D, men han er ikke mindre glad for hende. Han mener ikke han har behandlet børnene forskelligt.


Det er 5 år siden han mødte T2 og D. D havde allerede dengang en påfaldende opførsel. De havde kontakt til en læge i Gentofte der havde en anden diagnose end ADHD, men efterhånden som de kom videre i systemet blev der enighed om diagnosen ADHD og D fik forskelligt medicin bl.a. Retalin, som hun ikke responderede så godt på. De lavede faste rammer og faste pligter omkring D. D havde mange blå mærker. En dag hvor de gik oppe på loftet gik hun på nogen bjælker og faldt ned. En morgen hun skulle køre skraldespanden ud til vejen faldt hun så lang hun var med skraldespanden over sig. Hun fik let blå mærker. D har prøvet at gå til judo og det blev også brugt når de legede. De havde et meget dårligt forhold til en nabo og de havde i den forbindelse mange opkald til politiet. Naboen anmeldte også tiltalte og de havde i den forbindelse besøg af kommunen. De havde ingen postkasse og mange af de breve de ikke har reageret på har de ikke fået. D havde egen mobiltelefon og der var ingen restriktioner på brugen af den, så hun havde mulighed for at ringe til sin far. Det var et problem at D kunne finde på at sætte sig og tisse og lave afføring på gulvet i stuen. Hun svarede meget forskelligt på hvorfor hun gjorde det. De kunne godt blive vrede over det når hun gjorde det med et par timers mellemrum. Det var verbal vrede og de ruskede hende ikke. Deres forhold til T2's mor er dårligt. Hans egen mor kunne ikke lide T2 og gav udtryk for det, så der var et anspændt forhold mellem dem. Tiltalte har aldrig set T2 slå D. D kunne godt virke lidt jaloux overfor B. B kom nogen gange grædende og sagde hun havde slået. De legede ikke sammen særlig lang tid ad gangen. D og tiltalte legede både inde og ude og det er muligt at andre kan få en forkert opfattelse, fordi det sikkert har set voldsomt ud når de falder. D's pligter var at tømme og fylde opvaskeren, smøre sin madpakke og holde øje med hvornår hendes vasketøjskurv var fuld. D kom selv og spurgte om hun måtte ordne deres fødder. Hun havde ikke faste pligter som havearbejde men hjalp når de alle var til stede. Der blev lavet en brusekabine i bryggerset hvor D skulle bade. Tiltalte har også benyttet brusekabinen når han ikke ville vække resten af huset. B har ikke så nemt ved at få blå mærker, men kommer tit hjem med plaster på. Tiltalte har ikke registreret noget forbehold fra D's side i forhold til ham. De havde en computer som D kunne bruge, men han har ikke set hende bruge den.


D har forklaret, at hun går på en intern skole med almindelige fag. Hun kan godt lide at være der og bor på eget værelse. Der er ca. 15 andre børn. Hun kan bedst lide at have engelsk og dansk. Hun har boet der siden april 2008 og var glad for at være der lige fra starten og fik hurtigt et godt forhold til de andre. Hun boede inden da sammen med sin mor T2 og T1. Hendes rigtige far er begyndt at besøge hende og det er hun glad for. Hun har ikke set ham i 3 år, fordi hendes mor og T1 sagde han var psykopat hvorfor hun stoppede med at se ham men tænkte ikke så meget over det. Vidnet havde det fint sammen med sin mor indtil hun blev gift med T1. De boede da i Helsingør. T1 begyndte at sige til vidnet at hun opførte sig som en med ADHD og det var hendes mor enig i. Hun nåede ikke at få stillet en diagnose, fordi de flyttede til Aalborg. T1 fortalte at nogen af dem der havde ADHD kunne finde på, at slå andre ihjel og det kunne også ske for hende når hun blev voksen. Hun husker ikke om han har sagt andre ting. T1 slog hende også og det startede lige efter at de var flyttet. Han slog hende med hænderne, bøjler eller cykelpumpe. Hun måtte ikke se tv, læse bøger eller bruge computer og hvis hun ikke havde nået at rydde op i køkkenet blev hun slået og det var både hendes mor og T1 der slog hende. Hun blev ikke slået af moderen inden T1 kom ind i billedet. De slog hende også med hundelænker og moderen har slået med grydeskeer. Moderen gav lussinger og T1 slog med knytnæver. Dengang hun blev slået så det sortnede for øjnene og hun besvimede var det T1 der slog hende med flad hånd. Hun husker ikke hvad hun havde gjort. I starten slog de ikke så tit, men inden hun flyttede var det blevet hver dag. Det var vidnets pligter at passe sin lillebror, lege med ham og skifte ham. Hun skulle også gå tur med hundene og fjerne hundelorte fra haven. Om sommeren skulle hun fjerne ukrudt i haven. Hun skulle også lægge tøj sammen. Hvis hun ikke gjorde tingene rigtigt blev hun slået. Nogen gange skulle hun udføre pligterne indenfor en bestemt tid. Hun fik måske 20 minutter til at lægge tøj på plads og 10-15 minutter til at rydde op i køkkenet. Hvis hun ikke nåede det fik hun slag. Hun kan huske at hun en enkelt gang har fået spark. Hun gav dem fodmassage, og i starten var det sjovt, men det var ret tit og hun havde ikke lyst til det længere, men turde ikke sige det. Hvis hun var træt eller kiggede på tv'et kunne hun blive sparket i hovedet for at vågne. En dag havde hun læst en bog da de andre var ude at handle, Da hendes mor opdagede det sparkede hun vidnet i siden. De handlede ofte ind mens vidnet var hjemme. I starten var hun på sit værelse, men efter at hun ikke mere havde sit værelse blev hun låst inde på toilettet. Hun har været låst inde i op til 6 timer. Der var ikke altid lys på toilettet. Nogen gange havde hun fået fat på en nøgle så hun kunne låse sig ud. Hun kan ikke huske at have været låst inde andre steder. Nogen gange tissede hun i sengen og hun skiftede selv sengetøj og skjulte det. Andre gange blev det opdaget og på et tidspunkt måtte hun ikke have sit værelse mere, fordi de var trætte af det. Hun sov derefter i køkkenet på en madras. Hun husker ikke om hun har sovet i bryggerset. Hun havde ikke noget legetøj. Efter at hun var flyttet ud af værelset blev der sat en vinreol derind. Hun har ikke fået legetøj fra forældrene efter at hun flyttede. En dag havde vidnet set fjernsyn og moderen havde slået hende med cykelpumpen. Da vidnet ikke ville holde op med at græde tog moderen hende ud i badeværelset og holdt vidnets hoved bøjet over kanten ned i badekarret, satte sig på hende og holdt hovedet fast hvorefter hun åbnede for vandet, men hun slap hende da lillebroderen kom til stede. Hun er een gang blevet truet med en kniv. De sagde at hun var tung at være sammen med, at de hadede hende og helst ville være fri for hende. De sagde hun skulle tage og flytte hjem til sin sindssyge far. De sagde begge at grunden til at de ikke slog hende ihjel var at de så ville miste B. De sidste 6 måneder inden hun flyttede fik hun disse ting at vide op til flere gange om ugen. Hun måtte kun gå på toilettet kl. 8, 12, 18 og inden hun gik i seng. Nogen gange gjorde hun det alligevel uden at de vidste det, og nogen gange i bukserne. Det var forskelligt hvornår hun kom i seng, men det var ofte meget sent og ved midnatstid. Det var næsten hver dag vidnet skulle straffes for noget og derfor skulle hun vente oppe indtil moderen kom hjem, så hun kunne straffe hende. Nogen gange når hun havde lavet pligter tjekkede de det først efter hun var gået i seng og så vækkede de hende om natten. Hvis hun ikke stod op til tiden om morgenen fik hun vand i hovedet, hvis T1 stod op først. Moderen sagde hendes tis lugtede som de gamle menneskers. Det var sjældent at de breve der kom blev åbnet og nogen blev brændt. Hvis vidnet værgede for sig eller græd slog de hende endnu mere. Hvis hun forsøgte at gå væk når moderen slog hende, holdt T1 fat i hende så moderen kunne slå. Hun har ikke fortalt om det, fordi hun synes det var flovt og hun var bange for at blive slået endnu mere.


Hun har et godt forhold til de skolekammerater hun er venner med. Det var kun da hun gik på Mou skole at hun blev holdt udenfor. Hun stoppede med ridning fordi de flyttede. Hun havde fået nogen venner til ridning. Hun gik også til idræt, men det gik ikke så godt. Tidligere kunne hun godt tumle med T1. Hun kunne godt falde når hun havde for lange bukser på, men generelt snublede hun ikke særlig meget. Hun er ikke faldet oppe på loftet. Det er rigtigt at hun havde chokolade med i skolen. Hun havde taget nogen penge derhjemme og købt chokolade for dem. Hun har ikke stjålet chokolade i forretninger. Det er rigtigt at hun har givet udtryk for at det snurrede i hovedet når hun så tv, men det var når hun var træt. Hun måtte ikke læse alle slags bøger, fordi de sagde hun blev skør i hovedet af det. Vandet i badekarret nåede helt op over hendes hoved, så hun ikke kunne trække vejret da moderen holdt hende. Da lillebroderen kom ud på badeværelset slap moderen sit greb, men i stedet holdt hun vidnets hoved nede i vandet flere gange i ca. 10 sekunder ad gangen. Det er rigtigt at vidnet engang kom i skole uden undertøj, fordi hun havde glemt at tage det på. Det undertøj skolen havde købt til hende smed hun til vask derhjemme. Hun har aldrig tisset eller lavet på gulvet i stuen.


Det var hendes mor der truede hende med en kniv. Det var mest hendes mor der slog med cykelpumpe. Hun blev slået inde i huset og mest i den lille stue så naboerne ikke kunne se det. Hun husker ikke at være blevet slået udenfor. Hun har ikke modtaget noget legetøj fra sit gamle værelse i Mou. Hun var i dagbehandling på Aalborg sygehus i 3 måneder for at få stillet en diagnose og fik i den forbindelse medicin. Hun har ikke haft særlig mange blå mærker efter at hun flyttede hjemmefra. Hun havde et nært forhold til sin lillebror og var ikke jaloux på ham, selvom han fik alt hvad han bad om. Vidnet havde en mobiltelefon, men den blev nærmest kun brugt for at forældrene kunne ringe til hende når de ikke var hjemme. Hun har ikke brugt nogen judo-tag derhjemme. Da de havde fået en hvalp sov hun sammen med den, fordi hun gerne ville. Vidnet husker ikke at der er taget førergreb på hende.


M - moder til tiltalte T1 - har som vidne forklaret, at hun bor i Helsingør og ikke har så meget med T1 og familien at gøre efter at de flyttede til Mou. Hun havde altid haft et nært forhold til sin søn. Vidnet lærte T2 og D at kende og synes det var mærkeligt at D ikke måtte gå til ridning mere, selvom hun var glad for det. D havde en kæphest der blev taget fra hende, fordi hun ikke måtte lege med den. T2 sagde at D altid havde været psykisk syg. Vidnet brød sig ikke om den måde D blev behandlet på og hun prøvede at tale med T1 om D's udvikling, men blev affærdiget af T2. I januar 2006 var hun på besøg hos dem i 10 dage. D skulle fra morgenstunden lufte hund og ordne opvaskemaskine. Da hun kom hjem fra skole skulle hun straks rydde op i køkkenet. På hendes værelse var der seng og skrivebord og bunker af vasketøj, fordi det var hendes job. Der blev kommanderet meget med hende. Hun måtte ikke se fjernsyn, fordi de mente hun var psykotisk. En aften de sad og hyggede sig med slik blev D i stedet sendt i bad. På et andet tidspunkt hvor D var ked af det og sad med hovedet i hænderne slog T1 hendes arme væk, så hun »tabte« hovedet på bordet. Vidnet sendte en anmeldelse til kommunen.


R - tiltalte T1's datter - har som vidne forklaret, at hun er kommet hos sin far T1 og T2. Da de lige var flyttet til Helsingør skulle vidnet, hendes søster og D stille nogle bøger på plads. Bøgerne væltede og hendes far gav D skylden og sagde at hun skulle gøre det om. Der var hele tiden et eller andet galt og han tog hende meget hårdt i nakken. Ved en anden episode væltede fjernsynet, der i forvejen stod meget usikkert, ned i sengen da D kom og satte sig. Hendes far blev vred og vidnet, som var gået ud af værelset, kunne høre at D blev slået fordi hun græd og skreg. D skulle kalde T1 for far og hvis hun glemte det blev der taget f.eks. 10 kr. fra hendes sparegris og lagt over til B. Vidnet har også besøgt dem i Mou flere gange i weekender og på ferie. Det var D der skulle sørge for alt det huslige, vasketøj og at hundene blev luftet. T2 og T1 blev ved med at sige at D var psykisk syg og når hun ikke havde gjort arbejdet ordentlig blev hun tvunget til at sige det var fordi hun var psykisk syg. Hendes far tog førergreb på D en dag hun ikke havde ordnet opvaskemaskinen godt nok og han tog rigtigt hårdt fat. Vidnet har oplevet, at hvis der manglede noget arbejde kunne de finde på at vække hende midt om natten. D skulle også dagligt ordne fødder på T2 og T1. Et par gange hvor hun ordnede T2's fødder havde T2 losset hende i hovedet med foden, fordi hun så tv eller faldt i søvn. D blev slået med grydeske, avisrulle eller lussinger eller hvad der var i nærheden. Vidnet har set at hendes far tog en cykelpumpe og slog ud med den og kunne høre at den ramte D, selvom hun ikke så selve slaget. Nogle gange når D græd blev T2 ved med at slå til hun holdt op med at græde. I starten havde D et værelse med nogle ting som dog efterhånden blev fjernet, så hun kun havde seng og bord tilbage. Senere sov hun bare på en madras. Der skete noget med D hver dag når vidnet var hos dem. Nogle gange måtte D ikke få mad, hvis hun ikke havde lavet sine pligter.


S - søster til tiltalte T1 - har som vidne forklaret, at hun boede i samme by, Helsingør, som T2 og T1. Når de mødtes i byen og stod og talte sammen tog han altid førergreb på D og lagde hende på jorden. Vidnet kunne se det gjorde ondt men T2 sagde hun selv var ude om det. D havde ikke forinden sagt eller gjort noget. Vidnet var til D's fødselsdag i Helsingør, hvor T1 slog D på skulderen og sagde hun skulle høre efter hvad moderen sagde. D blev stille og ked af det. Hun husker ikke om D begyndte at græde.


G har som vidne forklaret, at hun har været nabo til de tiltalte i Mou men flyttede derfra i april. Vidnet oplevede D som et meget sky barn og de så hende nærmest kun når hun var ved bageren eller købmanden. Hun kiggede på de andre børn når de legede, men kom ikke ud. Hun har en enkelt gang været ude at lege da forældrene ikke var hjemme. Vidnet har set at D er blevet rusket voldsomt samtidig med at der blev råbt. Der var meget råben og skrigen derovre fra og der blev sagt mange grimme skældsord til D om at hun var dum og ikke var normal. Dette har vidnet hørt mange gange. Hun har flere gange set at D blev rusket. Kl. 1 om natten stod hun og gravede huller til et hegn i regnvejr og havde da gravet hele dagen. En kold og tidlig morgen sad hun og plukkede ukrudt op. Vidnet har flere gange anmeldt forholdene til kommunen. De tiltalte blev efterhånden uvenner med naboerne og det var ubehageligt at møde de tiltalte.


De tiltalte ses ikke relevant straffet.


Der er foretaget personundersøgelse.


Anklageren har under hovedforhandlingen påstået frifindelse for frihedsberøvelse ved indelåsning i et hundebur og frifindelse for vold ved vækning om natten ved slag.


Forsvarerne har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det ikke er bevist, at de fundne skader er tilføjet ved vold og ikke ved fald eller lignende som følge af D's motoriske usikkerhed. I anden række er gjort gældende, at de tiltalte ikke har haft forsæt til vold, men at deres handlinger har været bestemt af deres opfattelse af, at D led af ADHD.


Bistandsadvokaten har den 23. december 2008 til retsformandens påkendelse fremsendt erstatningsopgørelse for D med påstand om en godtgørelse på 80.000 kr. jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 3 med forrentning efter erstatningsansvarsloven.


De tiltalte har påstået frifindelse.

Domsmandsrettens bemærkninger:



Det bemærkes, at denne sag ikke vedrører spørgsmål om omsorgssvigt eller tilsynssvigt, men en vurdering af de tiltaltes handlinger i relation til straffelovens §§ 245 og 261.


Efter anklagerens påstand vil de tiltalte være at frifinde for frihedsberøvelse i et hundebur og vækning ved slag om natten.


Ved indholdet af lægeerklæring af 22. april 2008 og speciallæge Tine Høj Sørensens forklaring finder retten det bevist, at D er tilføjet et større antal skader på kroppen der kun i mindre omfang kan tilskrives fald eller støden ind i genstande. Efter beskrivelsen af skaderne sammenholdt med fotos har disse været tilføjet D over en længere periode forud for undersøgelsen.


Efter D's fremtræden i retten, hvor hun roligt og sammenhængende har afgivet en detaljeret forklaring sammenholdt med den forklaring der er afgivet af vidnet C, finder retten at kunne lægge afgørende vægt på forurettedes forklaring, der støttes af andre vidners forklaringer om enkeltsituationer, særligt vidnet R's forklaring.


Herefter finder retten det bevist, at der - i al fald fra tidspunktet for flytningen til Mou den 1. september 2005 - er udøvet vold mod forurettede som beskrevet i tiltalen, af de tiltalte hver for sig eller i forening og - under hensyn til oplysningerne om omstændighederne og forholdet til forurettede - i alle forhold således at der foreligger medvirken jf. straffelovens § 23. Voldsudøvelsen findes begået forsætligt og uden at de tiltalte har kunnet påberåbe sig pædagogiske begrundelser.


Efter indholdet af lægeerklæringen af 22. april 2008 har de deri beskrevne skader ikke været livstruende, ikke krævet behandling og er ikke skønnet at medføre men. Da der ikke iøvrigt foreligger oplysninger om, at de tidligere tilføjede skader har været behandlingskrævende eller voldsudøvelsen har været af så rå, brutal eller farlig karakter, at de omtalte forhold som følge heraf kan henføres under straffelovens § 245, stk. 1, finder retten, at der har været tale om en række forhold, der isoleret betragtet må henføres under straffelovens § 244, men under hensyn til, at forholdene er begået hyppigt over flere år og overgrebene mod forurettede, efter det oplyste om de tiltaltes forhold til hende, har været systematiske og forurettede i forhold til de tiltalte har været værgeløs, finder retten at der har været tale om mishandling og forholdene derfor henføres under straffelovens § 245, stk. 1.


Retten finder det bevist, at de tiltalte ved flere lejligheder har ladet forurettede være tilbage i huset med låste yderdøre. Det findes endvidere bevist ved forurettedes forklaring, at hun - i indtil flere timer - har været låst inde i husets badeværelse. Da denne frihedsberøvelse - selv om den ikke har været ganske kortvarig - er sket i et lokale i hjemmet medens de tiltalte midlertidigt var ude, finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at bringe straffelovens § 261 i anvendelse, hvorfor de tiltalte for så vidt vil være at frifinde.


De tiltalte bør i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23 hver straffes med fængsel i 5 måneder. Ved fastsættelsen af straffen er henset til det langvarige forløb, at de tiltalte har handlet i forening og til karakteren af de konstaterede skader.


Under hensyn til karakteren af voldshandlingerne fortrinsvist i hjemmet finder retsformanden ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage forurettedes krav efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 3 til følge.


De tiltalte udreder sagens omkostninger dem vedrørende.


De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. april 2008 til den 21. april 2008.

Vestre Landsrets dom:



Retten i Aalborg har den 8. januar 2009 afsagt dom i 1. instans (- - -).


Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse.


De tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres helt eller delvist betinget.


For byretten havde anklagemyndigheden nedlagt påstand om frifindelse for tiltalen i anklageskriftet for frihedsberøvelse i et hundebur og vækning ved slag om natten.


Ved anke til landsretten har den overordnede anklagemyndighed omgjort dette, men som følge af ufuldstændig forkyndelse, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2, har landsretten truffet afgørelse om, at det kun er tiltalen for frihedsberøvelse i et hundebur, der kan tages under påkendelse i landsretten.


Efter bevisførelsen for landsretten har anklagemyndigheden imidlertid gentaget påstanden for byretten om frifindelse for tiltalen for frihedsberøvelse i et hundebur.


Advokat Peter Ross Jensen har på vegne af D gentaget påstanden om, at de tiltalte til hende skal betale en godtgørelse på 80.000 kr. i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 3. Godtgørelsen kræves forrentet efter erstatningsansvarsloven.


De tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning og godtgørelse.


De tiltalte har endvidere bestridt kravet størrelsesmæssigt.


Tiltalte T1 har den 29. april 2008 vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven.


Tiltalte T2 har den 31. august 2007 vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven.


De tiltalte og vidnerne D, R, S, C, P, G, K og V har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.


Der har endvidere for landsretten været afgivet en kort forklaring af A.


Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at hun mødte T1 i 2003, og de flyttede sammen i 2004. Hun har ikke ændret adfærd over for D, efter hun har mødt T1. Da hun tidligere var alene med D, er det klart, at der blev mindre tid til D, dels da T1 kom ind i billedet, og dels da B blev født. Det er hendes indtryk, at D er meget jaloux på B. De fik oplyst, at det var vigtigt med struktur i D's hverdag, og det forsøgte hun og T1 at efterleve. Hun har aldrig presset D's hoved ned under vandet i badekarret. De havde et meget dårligt forhold til en af naboerne. T1's mor var meget ked af, at de flyttede fra Sjælland, og moderen er ikke særlig venlig stemt over for hende. Børnene sloges meget i Tofthøjskolen, ligesom det også gik voldsomt til i skolebussen. D har også nævnt, at der var en af pædagogerne på skolen, der kunne være hårdhændet og tage fat i armen. Det er nu D's far, F, der har forældremyndigheden over D. Når D f.eks. har luget ukrudt i haven tidligt om morgenen, er det ikke noget, som hun og T1 har bedt hende om. Det kunne D sagtens finde på af sig selv, ligesom hun ikke var særlig opmærksom på, om hun havde praktisk tøj på. - - - er sygeplejerske på psykiatrisk afdeling, og da D var tilknyttet denne afdeling, blev der fra april til juli 2006 udfyldt en kontaktbog, hvor hun og - - - skrev beskeder bl.a. om, hvordan det gik med D. D havde ophold på afdelingen i dagtimerne i 2½ måned. Konklusionen efter dette forløb var, at D havde ADHD. Foreholdt uddrag af dagbogen for perioden fra juni 2007 til marts 2008, der er ført af tiltalte T2, har hun forklaret, at de fremlagte passager er skrevet før straffesagen blev indledt. Hun skrev dagbogen efter anbefaling fra en psykolog, idet hun havde oplyst, at deres nabo forfulgte dem. Hun ønskede således at dokumentere hændelsesforløbet. Dagbogen blev ikke fremlagt i byretten, og hun er i tvivl, om kommunen er blevet gjort bekendt med indholdet. Hun har aldrig spærret D inde i et hundebur - og heller ikke på gæstetoilettet. Gæstetoilettet er 1 x 1½ m. B har, da han var 2-3 år, leget hund, ligesom han ønskede, at de skulle lukke lågen i hundeburet. D har haft mobiltelefon, siden hun var 8-9 år. Hun har jævnligt ringet eller sendt sms'er til D for at tjekke, at alt var OK. Når D gik tur med de store hunde, snurrede hun remmen flere gange om sit håndled for at holde fast på hunden. T1 har sukkersyge, og de har derfor slik i huset, hvis han skulle få behov herfor. D havde svært ved at lade være med at tage dette slik, ligesom hun ofte løj, når de spurgte hende, om hun havde taget slik eller kager. Efter D er blevet tvangsfjernet, har de flere gange sendt noget til hende, herunder 4 flyttekasser med hendes personlige ting og gaver. D har ikke indtil videre reageret på deres henvendelser, selv om de har sendt frankerede svarkuverter.


Om sine personlige forhold har hun forklaret, at hun er blevet fyret på grund af denne sag. Hun er nu på dagpenge. Hun har ikke snakket med D, siden hun blev fjernet. Det må hun ikke. B er blevet fjernet, selv om der ikke fra kommunens side er konstateret omsorgssvigt over for B. Forsikringen på deres hus er blevet opsagt, da forsikringsselskabet ikke længere vil dække skader på huset, som følge af omfattende hærværk.


Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han synes, at D kom til at fungere bedre i den periode, hvor han har boet sammen med T2 og D. Særligt efter, at der i 2006 blev stillet en diagnose for D, blev der mere styr på hendes tilværelse. Han finder det naturligt, at D havde de pligter, som hun havde. Det skete også, at hun ikke udførte sine opgaver, og så fik hun det at vide, men der blev aldrig i den forbindelse udøvet vold - hverken fra hans eller T2's side. D og han legede tit sammen, og hvis D f.eks. i leg gav ham et slag i maven, kunne han finde på at lægge hende ned, herunder selv om de befandt sig uden for hjemmet. D havde det skidt med f.eks. at tage med i Bilka. For at beskytte hende, tog de hende derfor ikke med ud at handle. De har aldrig låst hende inde i et rum i huset, ligesom hun aldrig har været låst inde i et hundebur. Det er hans opfattelse, at D's forklaringer om, at de skulle have slået hende, skal ses i lyset af den diagnose, der er stillet. Der kan derfor være tale om en slags oprør - uden at det dog efter hans opfattelse er hele forklaringen på hendes fortællinger om, hvad de skulle have gjort mod hende. Han har et anstrengt forhold til sin mor. Det er endvidere hans opfattelse, at hans døtre fra tidligere forhold er jaloux på T2 og hans nye familie. Før han mødte T2 havde han samvær med dem. Det ophørte, da han mødte T2. D har gået til judo, og hun har ofte prøvet sine færdigheder af på ham. B og D har også ofte slået på hinanden. D var jaloux på B. Efter hans opfattelse blev B ikke favoriseret, men det syntes D. Han har aldrig slået D, men han har taget fat i hende. Da D stadig så sin far, F, kom hun ofte tilbage fra samværet med nogle drabelige historier om, hvad hun havde oplevet. Efter denne straffesag kan han nu se, at det muligt ikke var sandt, hvad hun fortalte. De har aldrig slået D med en cykelpumpe. De har slet ikke nogen cykelpumpe. På et tidspunkt skulle han save med en motorsav. Han advarede D om, at hun ikke måtte nærme sig. På trods af dette gik D direkte hen til ham og rørte skæret, mens saven kørte. Hun blev derfor skåret i fingeren, og de måtte søge lægehjælp.

Om sine personlige forhold har han supplerende forklaret, at han nu er arbejdsløs. Han blev fyret fra sit job, da han blev dømt i byretten. Han og T2 har været udsat for hærværk i deres hus, ligesom også deres biler har været udsat for hærværk. De har sat huset til salg. De har også været udsat for negativ omtale på Facebook. B er blevet tvangsfjernet. Ankestyrelsens afgørelse herom er blevet indbragt for retten.

D har supplerende forklaret, at hun siden byrettens dom har taget navneforandring. Hun er fortsat på - - -skolen. Hun havde det fint med sin mor, indtil moderen flyttede sammen med T1. Hendes mor havde således ikke forud herfor været hård over for hende eller slået hende. I starten slog T1 hende ikke. Efter de havde boet sammen nogen tid i Helsingør, begyndte T1 at slå hende. T1 talte flere gange med hende om, at hun havde ADHD. Hun havde mange pligter i hjemmet. Det var både hendes mor og T1, der pålagde hende opgaver. Hvis hun ikke udførte disse, eller hvis hun svarede igen, kunne de finde på at slå hende. Da de boede i Helsingør, var det kun T1, der slog hende. Da de flyttede til Mou, var det både moderen og T1, der slog hende. I nogle få måneder, før hun blev tvangsfjernet, skete det to gange om dagen, at hun blev slået. Forud herfor var det 3-4 gange om ugen, at hun blev slået. Som et eksempel på, at hun er blevet slået, har hun nævnt, at det f.eks. kunne ske, hvis hun havde set TV, mens moderen og T1 havde været på indkøb. Det måtte hun ikke, og hun kunne derfor blive slået af moderen med en grydeske. T1 har set dette ske, men han sagde ikke noget. Hun er også blevet slået med en cykelpumpe og en hundelænke. T1 benyttede som regel ikke redskaber, og han slog i de fleste tilfælde med flad hånd. Under en af disse episoder besvimede hun. Da hun vågnede op igen, sagde de ikke noget. De skældte hende bare ud. Når T1 slog hende, var det for det meste slag mod hovedet. Det er nogle enkelte gange sket, at begge tiltalte har øvet vold samtidigt, således at den ene slog, mens den anden fastholdt hende. I den seneste del af perioden - kort tid før hun blev tvangsfjernet - var det moderen, der slog hende. Det kunne således ske, at T1 bad hende vente med at gå i seng, indtil moderen kom hjem ved 23-tiden. Når moderen så kom hjem, blev hun straffet med slag. Det kunne f.eks. være en straf, fordi hun havde gjort noget, som hun ikke måtte. T1 har slået hende flere gange med en cykelpumpe, og hun er også flere gange blevet slået med en hundekæde. I starten af perioden er hun også blevet slået med en bøjle. Det var mest moderen, der slog med en bøjle. Hun turde ikke gøre modstand, idet hun så ville få flere slag, ligesom moderen er stærkere end hende. Det skete også, at moderen sagde, at hun ville få flere slag, hvis hun ikke stoppede med at græde. Hun er en enkelt gang blevet sparket, idet hun havde gemt en Harry Potter bog under sin seng. Hun fik en lussing af moderen i den forbindelse, og da hun faldt om og sad på gulvet, fik hun flere spark ind i siden. Hun har flere gange givet fodmassage til både moderen og T1. Det er ved disse lejligheder sket, at hun har fået et spark i hovedet, men det var ikke et spark, der var så kraftigt som de spark, som moderen gav hende i siden. Hun er en enkelt gang blevet holdt fast i badekarret af moderen, mens der blev fyldt vand i karret. Da vandet var steget op over hovedet, skete der heldigvis det, at B kom ind i badeværelset, hvorfor moderen slap sit greb. Hendes ben var under denne episode placeret uden for karret. Moderen sad oven på hendes ryg, og moderen pressede hendes hoved ned mod bunden af karret, således at hendes hoved lå skråt. T1 var ikke hjemme under episoden med badekarret, og moderen sagde til hende, at hun kunne være glad for, at B var kommet ind i badeværelset. Hun er flere gange blevet lagt ned på jorden af T1. Når de legede sammen, skete det kun derhjemme. Både moderen og T1 har flere gange banket hendes hoved ind i dørkarmen. Da hun i starten var alene hjemme, var hun på værelset. Da de fandt ud af, at hun smuglede bøger ind i værelset, blev hun låst inde i værelset. Senere blev hun låst inde på gæstetoilettet. Hun er blevet låst inde på gæstetoilettet »i hvert fald 15 gange«. Lyset skulle tændes udefra, og det er en enkelt gang sket, at moderen havde tændt lyset - ellers var der ingen lys, og der er ingen vinduer i gæstetoilettet. Det skete, at hun smuglede en nøgle ind på gæstetoilettet, således at hun kunne slippe ud, når de tog af sted. Hun blev låst ud af gæstetoilettet, når de kom hjem igen. Det var forskelligt, hvor længe hun blev låst inde på gæstetoilettet. Det mest normale var 2-3 timer, men det er en enkelt gang sket, at hun var låst inde i 6 timer, mens hendes forældre var på arbejde. Hun har aldrig været inde i et hundebur. Det er hendes lillebror, der har leget i hundeburet. På spørgsmålet om den ene af de tiltalte slog hende mere end den anden, har hun forklaret, at de var »jævnbyrdige«. Hun fortalte først om episoderne, da hun kom på - - -skolen. Det var ikke fordi, hun var flov. Hun turde ikke fortælle det til nogen, da hun var bange for at blive slået yderligere. Hun har gået til judo. Hun kan ikke huske, om hun skulle have brugt nogle af de slag, som hun har lært til judo, på T1. Et birketræ skulle på et tidspunkt skæres op. Hun skulle holde et stykke af træet, og der skete så det, at motorsaven smuttede for T1 og ramte hendes finger. Moderen gav hende koldt vand på fingeren, og hun fik et plaster på. Hun har fået 3-5 pakker fra moderen og T1, efter hun er blevet tvangsfjernet. Foreholdt en række uddrag fra moderens dagbog, har hun forklaret, at moderen førte dagbog, men hun kan ikke huske de episoder, der er omtalt i de oplæste passager af dagbogen. Hun har aldrig sparket hundene. Hun er ikke så klodset, som der gives udtryk for i moderens dagbog.


R har supplerende forklaret, at hun kan huske en episode med nogle bøger, der skulle stilles på plads. T1 tog fat i nakken på D. Foreholdt sin forklaring til politiet den 25. april 2008 har hun forklaret, at hun ikke i dag kan huske, om hendes far også slog D ved episoden med bøgerne. Både denne episode, og episoden med et TV, der faldt ned i sengen, fandt sted, mens de tiltalte og D boede i Helsingør. Hun kan også huske en episode med en cykelpumpe, som hun har forklaret om i byretten. Hun har ikke haft kontakt med sin far de seneste 2 år, men hun kan ikke mere præcist tidsfæste de enkelte episoder. Det er ikke hende, der har afbrudt forbindelsen til faderen. Selv om D græd ved flere af episoderne, fik det ikke hendes far og T2 til at stoppe. Hun har besøgt familien i Mou 4-5 gange, og hun mener, at der ved alle besøgene skete overgreb mod D. Hun forsøgte en enkelt gang at tale med sin far, men han slog det bare hen, og han sagde, at hun ikke skulle blande sig. Det var mest T2, der slog D. Hun er sikker på, at D ikke brød sig om at ordne fødderne på T2 og hendes »far«. På et tidspunkt, hvor D sent om aftenen skulle ordne T2's fødder, faldt D i søvn. Det blev T2 sur over, så hun sparkede D, der herefter grædende fortsatte med at ordne moderens fødder.


S har supplerende forklaret, at det flere gange er sket, at hun på åben gade har set T1 tage førergreb på D. Det er kun ved en af disse episoder, at T2 sagde noget, som hun har forklaret om i byretten. Vidnet opfattede det ikke som sjov, og hun kunne se, at det gjorde ondt på D. Vidnet har ikke haft kontakt med T1, siden han og T2 flyttede til Mou. Vidnet mener ikke, at D opførte sig påfaldende, ligesom hun ikke har hverken set eller hørt, at D forud for de enkelte episoder skulle have givet anledning til reaktionerne fra T1 og T2's side.


A har forklaret, at hun kan vedstå den forklaring, som hun har afgivet til politiet, der er refereret i byrettens dom side 12.


K har supplerende forklaret, at han er onkel til T1. Hverken han eller hans ægtefælle har set eller oplevet noget påfaldende ved de tiltaltes forhold og samvær med D. Da D var på ferie hos vidnet og dennes ægtefælle, sagde D ikke noget om, at hun var ked af at bo hos de tiltalte. Han kan endelig bekræfte, at han ikke har bemærket noget specielt med hensyn til D's motorik og opførsel i øvrigt.


V har supplerende forklaret, at hun har været gift med T2's tvillingebror. De blev dog skilt for 13 år siden. Hun har med sine børn besøgt T2 og D, da de boede alene sammen. Vidnet har kun en enkelt gang set D de seneste 7 år.


C har supplerende forklaret, at D i første omgang forklarede sine mange blå mærker med, at hun var klodset. Da vidnet spurgte mere konkret og direkte ind til de enkelte mærker, begyndte D at græde, og D fortalte hende herefter om en række voldsepisoder. Motorisk er D ikke påfaldende. Hun leger og dyrker gymnastik som de andre jævnaldrende børn. D er stadig meget indesluttet, og hun lukker af for sine følelser.


P har supplerende forklaret, at de tiltalte mange gange har anmeldt vidnet til politiet. Han kan fortsat bekræfte, at han har forklaret til politiet, som dette er refereret i byrettens dom side 13. Han så ikke slagene, men han var ikke i tvivl om, at D blev slået. Vidnet har på et tidspunkt været i fysisk slagsmål med T1.


G har supplerende forklaret, at hun flyttede i april 2008 fra nabohuset til de tiltalte. Hun har jævnligt set T2 ruske D voldsomt. Der var megen råben og skrigen, og det skete ofte, at D græd. Der var et meget dårligt naboforhold mellem de tiltalte og vidnet og hendes daværende ægtemand, P.

Landsrettens begrundelse og resultat:



Efter anklagemyndighedens påstand frifindes de tiltalte for tiltalen for at have låst D inde i et hundebur.


Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige som sket i mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, samt for medvirken hertil, jf. straffelovens § 23.


Ved afgørelsen af, at de tiltalte hver især også kan dømmes for medvirken til den vold, som den anden tiltalte har begået, lægger landsretten vægt på, at volden er udøvet talrige gange over en flerårig periode, at begge tiltalte har udøvet en del af volden, og at ingen af de tiltalte har reageret eller søgt at stoppe den vold, som den anden begik over for D, der er datter og steddatter til de tiltalte.


Tiltalte T1 frifindes dog for den vold, der blev udøvet af tiltalte T2 i forbindelse med episoden i badekarret, idet han ikke var til stede under denne episode, og da denne voldsudøvelse er atypisk i forhold til de øvrige tilfælde af vold omfattet af tiltalen.


Efter forklaringerne afgivet af D, R og S finder landsretten det endelig bevist, at en del af volden blev begået i Helsingør - før familien i september 2005 flyttede til Mou.


Efter D's forklaring, der også på dette punkt har været overbevisende, lægger landsretten til grund, at de tiltalte ad flere gange har låst D inde i gæstetoilettet, mens de var borte fra hjemmet. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at der er tale om et meget lille rum, at der ikke er vinduer i rummet, og at lyset i de fleste af tilfældene var slukket under indespærringen. Endelig lægges det efter D's forklaring til grund, at frihedsberøvelserne hver har været på 2-3 timer - og i et enkelt tilfælde 6 timer.


På denne baggrund finder landsretten, at der er tale om overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, og de tiltalte dømmes derfor også for overtrædelse af denne bestemmelse.


Straffen skal for tiltalte T1 i det hele og for tiltalte T2 delvis fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 89 i relation til de bødevedtagelser, der er nævnt ovenfor.


Ved strafudmålingen lægges vægt på de omstændigheder, der er beskrevet i byrettens dom. Hertil kommer den yderligere straf, der skal fastsættes for frihedsberøvelse, og at der også må lægges vægt på, at de tiltalte som mor og stedfar har været de primære omsorgspersoner for D, at de tiltaltes voldelige handlinger ofte havde karakter af meningsløse afstraffelser for ligegyldige eller indbildte forseelser, eller fordi D græd, at der har været tale om en jævnlig og systematisk mishandling over en flerårig periode, der er eskaleret over den sidste del af perioden forud for tvangsfjernelsen og endelig, at D utvivlsomt er blevet påført psykiske mén af de strafbare forhold, som hun har været udsat for.


Straffen fastsættes på denne baggrund for hver af de tiltalte til fængsel i 1 år.


Efter sagens karakter er der ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede.


De juridiske dommere finder, at der ikke er grundlag for tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Ved afgørelsen af, om der kan tilkendes D godtgørelse efter erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3, må der lægges vægt på, at mishandlingen har stået på gennem flere år og med tiltagende intensitet. Hertil kommer, at der har været tale om flere tilfælde af frihedsberøvelse. Endelig har de retsstridige krænkelser utvivlsomt medført psykiske mén for D. Der er herefter grundlag for godtgørelse efter denne bestemmelse, og godtgørelsen fastsættes til 15.000 kr. Beløbet forrentes efter lovens § 16 med procesrente fra den 7. februar 2009, der er en måned efter, at kravet blev fremsat i byretten.


Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:


Byrettens dom ændres, således at straffen for hver af de tiltalte forhøjes til fængsel i 1 år.


De tiltalte, T1 og T2, skal in solidum til D betale en godtgørelse på 15.000 kr.


Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.


De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem.