
	TfK 2011.218 VLD V.L.D. 30. november 2010 i anke 8. afd. S-1780-10
		Anklagemyndigheden mod T (adv. Hans Kjellund, Århus). (Mogens Heinsen, Marie S. Mikkelsen og Hans-Jørgen Nymark Beck med domsmænd). Retten i Århus' dom af 27. juli 2010: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 6. juli 2010. T er tiltalt for overtrædelse af 1. legemsangreb af særlig rå og brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 16. juni 2010 ca. kl. 16,05 under ophold på loftrummet, - - -, i Århus N at have slået F flere gange i hovedet med en »MAGLITE«/aluminiums lygte på ca. 31 cm med en vægt på 886 gram, hvorved F pådrog sig en 5 cm lang Y-formet flænge foran på kraniet og et 2 cm langt og 2 mm dybt stjerneformet sår i venstre side af kraniet, der måtte syes, og en 2 cm lang og 2 mm dyb flænge foran på kraniet og en 2 cm lang og 2-3 mm dyb flænge bagtil på venstre side af kraniet, der måtte limes. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en maglitelygte hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært straffrihed i medfør af straffelovens § 13, stk. 2, mere subsidiært strafbortfald efter straffelovens § 83 og mest subsidiært en kortere betinget frihedsstraf. Tiltalte har påstået frifindelse over for konfiskationspåstanden. - - - Sagens oplysninger Tiltalte, T, har forklaret, at han bor til leje i - - -, medens F, der er næstformand i andelsboligforeningen, bor 2. sal tv. Han flyttede ind i opgangen sammen med sin ægtefælle i maj 2008. I begyndelsen havde han og F ikke noget med hinanden at gøre. Han havde nogle gange talt med F gennem en tidligere boligforening. I april 2009 overfaldt F ham. Det kan godt være, at det i stedet for var i februar 2009. Det overfald foregik også på loftet. Medens han ryddede op i sin værktøjskasse, kom F op på loftet og sagde, at nu havde han »puslet« længe nok. Han troede, at det var for sjov, så han svarede et eller andet igen. Loftet er over 2. sal. Hans loftsrum er i højre side af loftet, og F bor til venstre. F spurgte, om han var fræk, hvorpå F væltede ind over ham. F prøvede at vælte ham og slog ham. Han fik mærker efter dette. De tumlede rundt, og F's ur har måske revet ham. F kom ind i hans loftrum, og han råbte og skreg så højt, han kunne, hvorpå F løb bort. Han kontaktede efterfølgende juristen i andelsboligforeningen, der opfordrede ham til at gå til politiet. Politiet rådede ham til ikke at lave en sag ud af det, så han indgav ikke en anmeldelse, men der blev lavet et notat på henvendelsen. Det ærgrer ham meget i dag. Fra februar 2009 og frem til episoden den 16. juni 2010 havde han ingen kontakt med F. De har tilfældigt mødt hinanden en enkelt gang på trappen. Den pågældende dag var han i loftrummet for at finde nogle ting til båden. Han benyttede sin bådlampe, mag-litelygte, som han har haft i 20 år. Det var den lygte, som fremgår af bilag 1.8. Tiltalte stod med lygten i hånden for at kunne se noget. Der er et enkelt lys på loftet, når man kommer op, men i øvrigt er det nødvendigt at bruge en lygte. Han gik stille og roligt, og havde været på loftet i ca. 20 minutter, da F kom derop. Loftrummet ligger langt væk fra F's lejlighed. Han blev kontaktet af F i sit eget pulterum. F gik hen mod ham og råbte: »nu er det satme nok«. Han spurgte, om det var F, der havde klippet hans ledning over 14 dage forinden. Det var efter, at F havde råbt. F svarede, at havde »fandeme ikke klippet ledningen«. På loftet stod 2 gule metalarbejdsbukke ovenpå hinanden. F tog bukkene og kom løbende mod ham. Bukkene var ved indgangen til loftrummet. Døren stod åben ind til hans loftrum, og han blev presset op mod karmen ind til loftrummet. F havde fat i de 2 bukke og pressede tiltalte op mod karmen med bukkene. Det hele gik meget hurtigt. Han vil tro, at det var den øverste del af bukkene, F pressede ham med, så han kom til at stå med armene og lygten over hovedet. Bukkene ramte ham på brystet og armen. Det var mest på armene. Han stod med løftede arme for at beskytte sig. Efterfølgende havde han blå mærker på begge arme, men han havde ikke mærker på brystet. Bukkene blev slået ind mod ham én gang, hvorpå han gik i panik og slog F. Han havde ikke mærker på brystet efter episoden. F holdt ham fast og pressede ham mod karmen. Den øverste del af armene var fri. Han må have haft armene fri, siden han har kunnet slå F. Det kan godt være, at han blev holdt fast over sin brystkasse, men han havde kun blå mærker på armene. F stødte kun imod ham én gang. De blå mærker var midt på overarmene. Det hele gik meget stærkt, hvorfor han har svært ved at huske det hele. Han blev meget bange. F har overfaldet ham 2 gange i alt. Han havde højre arm fri på en eller anden måde, siden han kunne slå F. Lygten havde han i højre hånd. Han holdt den almindeligt ved den nederste del. Da hans kone kom op på loftet, havde han lygten i venstre hånd. Han slog vildt for sig i panik, og slog hvor han kunne komme til for at slippe væk. Herefter kom han og F til at slås om lampen. Han så godt, at han ramte F i hovedet. Det gjorde han måske 2-3 gange. Ved første slag havde F stadig bukkene presset mod ham. Derefter prøvede F at få fat i lampen, så der havde han smidt bukkene til side. Han havde front mod F og ryggen mod trappenedgangen. Ved det andet slag forsøgte F at tage lampen fra ham. Han havde nok stadig lygten i højre hånd. Andet slag ramte også F i hovedet. Det må have været i venstre side. Han har kun slået med højre hånd. Det var det samme sted, han ramte F hver gang. Det tredje slag husker han ikke. Han slog bare fra sig, råbte op og ville væk. Da de begge havde fat i lampen, kunne han se, at F blødte meget ned over ansigtet. De havde hele tiden front mod hinanden. F blev mere og mere gal, og han selv blev mere og mere bange. Til sidst havde han fat i lampen med sin venstre hånd, og F havde nok fat med højre. Det gik meget stærkt. Der blev ikke sagt noget imens, men der blev råbt. Han råbte, om ingen kunne høre ham. F råbte vist ikke noget. Lidt efter kom hans kone løbende. Han råbte til hende, at hun skulle tage hans telefon i hans lomme og ringe 112. Hun ringede op til politiet to gange og bad dem om hjælp. På det tidspunkt havde han og F stadig front mod hinanden, og de holdt begge fat i lygten, som var i hans venstre hånd. Hans kone havde ikke selv en mobil. Den lå nede i lejligheden. Han sagde til hende, at hun skulle tage hans mobil, som han havde i lommen. Efter hun havde haft ringet til politiet, lagde hun telefonen tilbage i hans lomme. Derefter begyndte hun at bede til, at det skulle stoppe. Hun prøvede at skille dem, og efter lidt tid fik hun dem overtalt til at stoppe. Han turde ikke lade F være alene med sin kone, så han slap lampen og løb sammen med sin kone hurtigt ned ad trappen. Døren op til loftet smækkede han i efter sig. Der var en vrider i døren på F's side. De nåede kun lige ned i lejligheden, inden politiet kom. Derefter blev han afhørt. Under afhøringen havde han meget blod på sine bukser. Han fik den ene af bukkene tilbage af politiet. Der var også blod på dem. Han følte sig fastlåst og truet, da F stod med bukkene mod ham. Inden han fik sig vristet fri, var han fastlåst. F pressede i længere tid med bukkene. Hans loftrum er i modsatte side af F's lejlighed, Det var hans kone, som gjorde ham opmærksom på de blå mærker på armene. Han var ikke på skadestuen. Bukkene havde han taget ud fra sit loftrum for at kunne komme til nogle andre ting. Det er hans bukke, der ses på bilag 1.6, side 5. F løftede begge bukke, som stod bukkene oven på hinanden. Politiet tog den ene buk med - den så han nede på stationen, Han er ikke sikker på, om F råbte noget. Foreholdt afhøringsrapport af 1. juli 2010 (bilag 1.13), side 2, 3. afsnit, 1.-2. linie, og 4. afsnit, har han forklaret, at han til politiet har sagt, at F kom råbende ind på loftet: »Nu er det nok - nu er det nok!« samtidig med, at F tog fat i bukkene og pressede ham op mod døren ind til loftrummet, og at F råbte »Så er det same godt, T!«. F lignede et vilddyr, råbte højlydt og var vild. Han havde fået én øl den pågældende dag. Det er muligt, at han har lugtet af øl. Måske havde han fået 2 almindelige øl, og han var ikke beruset. Det var lige inden, han gik op på loftet. F har forklaret, at han bor i samme andelsboligforening som tiltalte. Han bor på 2. sal og er næstformand i andelsboligforeningens afdelingsbestyrelse. Tiltalte flyttede ind på 1. sal i 2008. Forud for den pågældende episode havde de haft en meningsudveksling omkring støj på loftet - omkring hvad man måtte, og hvad man ikke måtte. Loftet ligger umiddelbart over hans lejlighed. Meningsudvekslingen var 1-1½ år før denne episode. Det kan godt passe, at det var i februar 2009. Det var også en episode, der foregik på loftet uden for tiltaltes loftrum. Tiltaltes loftrum er placeret umiddelbart over hans lejlighed. Den første episode opstod i forbindelse med, at han gik op til tiltalte, der igang med noget hobbyarbejde på loftet, hvor han støjede meget. Han sagde til tiltalte, at loftet ikke måtte bruges som hobbyværksted. Tiltalte svarede, at varmemesteren havde givet lov til det. Tonen imellem dem blev en anelse anspændt, da det var svært at få en dialog i gang med tiltalte. Tiltalte henviste bare til, at han måtte bruge loftet, som han selv ønskede. Tiltalte havde været i gang med sortering af nogle værktøjskasse. Støjen virkede meget markant i vidnets lejlighed. Episoden på loftet varede i få minutter. Der var fysisk kontakt, idet tiltalte tog fat i hans krave. Han var ikke inde i tiltaltes loftrum. Tiltalte, der virkede meget ophidset, var først i loftrummet, men trådte dernæst udenfor og tog fat i hans krave. De diskuterede, hvad man måtte bruge loftrummet til. Tiltalte prøvede at give ham et knæ i skridtet, men han nåede at afværge det. De råbte og skreg, og så kom tiltaltes kone op og fik tiltalte til at falde til ro. Han havde sagt til tiltalte, at han udtalte sig som næstformand om reglerne for ejendommen. Tiltaltes ægtefælles tilstedeværelse fik diskussionen til at stoppe. Han foretog sig ikke noget i anledning af episoden, da han ingen intentioner havde om at genere tiltalte. Der var ingen kontakt mellem dem frem til næste episode. Han prøvede så vidt muligt at undgå tiltalte. Ved den seneste episode var der noget tummel på loftet. Det havde der i en periode været både om aftenen og i weekenderne. Han blev irriteret over støjen, men han vidste ikke, hvem der var deroppe, eller om det var den samme alle gangene. Den 16. juni 2010 havde han i tidsrummet mellem kl. 11 og 16 drukket 2 store fadøl og 2 glas hvidvin, Han følte sig ikke påvirket og kunne ikke mærke, at han havde drukket. Lyden på loftet irriterede ham, og han gik derop, idet han ville prøve en pædagogisk forklaring. Tiltalte afbrød ham og beskyldte ham for at have skåret en ledning over. Han vidste ikke, hvad dette drejede sig om. Tiltalte stod uden for loftrummet med front mod ham. Han holdt sig på afstand af tiltalte og kunne ikke få en forklaring på, hvad det var for noget med den ledning. Tiltalte stod med noget på ryggen. Uden yderligere varsel gik tiltalte til angreb på ham. Tiltalte begyndte at slå ham med en lygte. Første slag ramte ham i panden, så han fik blod i øjet. Han nåede ikke at tage fra for slaget. Slaget kom som et lyn fra en klar himmel. Slaget ramte foran i venstre side, og det blødte med det samme. Blodet kom ned over ansigtet, og han prøvede at tørre det væk. Derefter prøvede tiltalte at slå ham igen, og han forsøgte at værge for sig, Han husker ikke, hvor mange slag han fik. På et tidspunkt forsøgte han at komme væk og hen mod trappen. Han fik adskillige slag. Det hele gik stærkt, og han var meget chokeret. Slagene ramte ham i hovedbunden. Da han prøvede at stikke af, blev tiltalte ved med at slå ham bagfra. Han fik i hvert fald et par slag - måske 3. Dernæst vendte han sig om og prøvede at komme væk. Da fik han yderligere slag i hovedbunden og ved nakken. Slagene var primært oven i hovedet. De sidste slag fik han bagfra, mens han var i bevægelse. Herefter vendte han sig atter for at forsøge at værge for sig, idet han var bange for at falde ned ad trappen, hvis han blev bevidstløs. Han bad tiltalte om at holde inde, men det var som at tale til en væg, og han fik et par slag mere, da han igen forsøgte at flygte. Under forløbet forsøgte han at få fat i lygten, men han kunne ikke beholde taget i den, da han måtte tørre blod væk fra øjnene. Idet han havde blod på hånden, smuttede lygten ud af hans hænder. Derefter prøvede han at holde sig uden for tiltaltes slagvidde. Tiltaltes kone kom til stede og omklamrede tiltalte, hvilket fik tiltalte til at holde inde, om end tiltalte fortsat holdt fast i lygten og i hans trøje ved skulderen, hvorfor han ikke kunne gå fra stedet. Han bad tiltalte aflevere lygten, så han kunne slippe væk uden at få flere slag. Da tiltaltes kone kom til stede, havde tiltalte fat i kraven på hans trøje. Han prøvede at overtale tiltalte til at give ham lygten. Han forstod ikke alt af, hvad tiltaltes kone prøvede at sige. Hun ringede til politiet, mens hun omklamrede tiltalte. Det fik tiltalte givet lygten til ham, mod at han lovede at lægge lygten og lade tiltalte og konen komme ned først. Politiet ankom, da han var kommet ned til sin lejlighed. Han må have lagt lygten på det sted, der fremgår af bilag 1.6, side 5-8, men han husker det ikke, da han var meget chokeret. Da han havde lagt lygten fra sig, ventede han med at gå ned, til tiltalte var gået. Idet han blødte kraftigt, er det formentlig blod, der er på lygten. Da han kom op på loftet, stod tiltalte ud for døren til sit loftrum. Han holdt sig på afstand og var på intet tidspunkt henne ved tiltaltes loftrum. I begyndelsen så han, at tiltalte gemte noget på ryggen, men han havde ikke forestillet sig, at tiltalte ville bruge det til at angribe med. Han har ikke på noget tidspunkt haft fat i arbejdsbukkene. Episoden foregik ikke, som tiltalte påstår. Han gik op til loftet ad samme trappe, som han senere gik ned ad. Der er en forskydning på loftrummet, så tiltaltes loftrum går et par meter ind over hans lejlighed. Ved den første episode bar det præg af, at tiltalte brugte loftrummet som værksted. Han havde konstateret, at tiltalte anvendte elværktøj i loftrummet, men han så det ikke den 16. juni 2010, hvor han gik ud fra, at tiltalte var i gang med en hobbyaktivitet. Da han ikke kom helt hen til tilaltes loftrum, kiggede han ikke derind, og han så ikke præcist, hvad tiltalte lavede. Foreholdt afhøringsrapport af 16. juni 2010 (bilag 1.2), side 3, sidste afsnit, har han forklaret, at kun havde fået 2 fadøl og 2 glas hvidvin, og at det må bero på en misforståelse, når der i politirapporten er anført 2-3 øl og 2-3 glas hvidvin. Det var varmt den pågældende dag, men det er ikke normalt, at han drikker denne mængde. Han har ikke været tættere på tiltaltes loftsrum end de 2 arbejdsbukke. Da han blødte kraftigt, og han var den eneste, der blødte, må det være hans blod, der er på bukkene. Hvor han præcist stod, ved han ikke. Klammeriet opstod ved, at tiltalte slog ham med en lygte. Han har ikke prøvet at få tiltalte ned at ligge. Foreholdt afhøringsrapport af 16. juni 2010 (bilag 1.2), side 2, 4. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret til politiet, at han prøvede at få tiltalte ned at ligge. Han husker ikke detaljeret, hvordan det foregik, idet han var meget chokeret. Da tiltales kone kom til stede, havde tiltalte fat i hans beklædning. Hvorfor han ikke har sagt dette til politiet, ved han ikke. Han husker ikke, om han har nævnt det til politiet. På et tidspunkt råbte han om hjælp, fordi han blev ved med at få tildelt slag. Han håbede, at der ville komme nogen og gå imellem. Om tiltalte tillige råbte om hjælp, erindrer han ikke. Der var blod på hans tøj. Det er udelukkende blod, der er på hans trøje. Politiet tog straks billeder af hans tøj. H har forklaret, at hun, tiltalte og F ikke tidligere har været på loftet samtidigt. Den pågældende dag gik hun op på loftet, idet hun hørte sin mand råbe om hjælp. Da hun kom derop, så hun, at F og tiltalte holdt ved lygten og holdt hinanden på skuldrene. Tiltalte stod tættest på trappen og råbte i panik, at hun skulle ringe til politiet. F blødte. På det tidspunkt så hun ikke mærker på tiltalte, men senere så hun, at tiltalte havde blå mærker på armene. F havde blod i hovedet fra et sår. Hun havde ikke selv en telefon med op. Tiltalte bad hende tage telefonen fra hans lomme og ringe efter politiet. Hun tog tiltaltes telefon og ringede til politiet. Anden gang hun ringede op, kom hun igennem til politiet, og hun oplyste dem adressen og cpr.-nummeret. Hun sagde til politiet, at de befandt sig på loftet. Efter hun havde ringet, holdt hun fat i lygten med begge hænder - mellem mændenes hænder. F sagde noget og var sur. Han sagde noget til tiltalte. Hun bad tiltalte holde op. Begge mænd var vrede, og hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun var meget bange og råbte: »I Jesus navn« 9-10 gange og begyndte at bede. Tiltalte fjernede hænderne fra lygten, mens F og hun stadig holdt fast i lygten. F foreslog, at tiltalte skulle gå ned, hvorefter han og vidnet ville lægge lommelygten på gulvet. Det ville tiltalte ikke være med til, da han ikke ville lade sin kone være alene med F. F tog lygten fra hende, da de var ved at lægge den på gulvet. Hun så ikke F lægge lygten på gulvet. Sammen med tiltalte gik hun ned. F var stadig på loftet. Hun var bange og så sig ikke tilbage. F sagde ikke noget, mens hun og tiltalte gik. De skyndte sig væk fra loftet. Tiltalte lukkede døren efter sig. Døren låser automatisk, når den smækkes. Der har været fremlagt fotos. Af politiattest af 19. juni 2010 fremgår, at F den 16. juni 2010 kl. 17,45 blev undersøgt på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at der ved undersøgelsen blev konstateret: »1) et Y-formet sår m. længste længde 5 cm, de 2 mindre »ben« 2 cm; placeret forrest på kraniekalotten i midtlinien 2) 2 cm og 2 mm dyb flænge til ve og lidt bagved læsion 1 3) stjerneformet sår i ve. side, på kraniekalotten, ud for ve. øre. Såret har 3 »ben« a ca. 2 cm længe og 5 mm dybe 4) 2 cm lang, 2-3 mm dyb flænge bagtil på ve. side af kraniekalotten« Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været gift siden februar 2008. Tidligere har han været i et langvarigt forhold. I 2004 blev han tilkendt førtidspension pga. psykiske problemer. Han har haft en depression. Inden da havde han arbejde hos - - - som - - -. Han har en steddatter. Rettens begrundelse og afgørelse Efter de objektive fund ved undersøgelsen af F på skadestuen umiddelbart efter episoden og de afgivne forklaringer om slagene lægges det til grund, at tiltalte har ramt F i hovedet med maglitelygten mindst 4 gange. Endvidere lægges det efter de fremlagte fotos og de afgivne forklaringer til grund, at F blødte kraftigt fra de tilførte skader. På baggrund af F's sikre og detaljerede forklaring, der understøttes af objektive fund, afvises tiltaltes forklaring om, at episoden skulle være begyndt ved, at F med 2 arbejdsbukke pressede tiltalte op mod dørkarmen. Efter den bevisførelse, der har fundet sted, er det således bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 245. Efter karakteren af det begåede og omfanget af de skader, der er tilført F, er der uanset tiltaltes udmærkede personlige forhold ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at straffen for vold ikke kan gøres betinget. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Århus har den 27. juli 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande Tiltalte, T, har påstået frifindelse under henvisning til principalt straffelovens § 13, stk. 1, subsidiært § 13, stk. 2, og har subsidiært - blandt andet under henvisning til straffelovens § 82, nr. 3, og nr. 5, samt straffelovens § 83 - påstået formildelse, herunder således at straffen gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte og vidnet F har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han den 16. juni 2010 ikke larmede på loftet. Han var blot ved at finde nogle ting frem. Han har aldrig hørt nogen beboere klage over hans brug af loftsrummet. I rummet stod en standerlampe, hvortil ledningen var klippet over. Standerlampen indgik ikke i episoden på loftet. Tiltalte satte efterfølgende de to bukke ovenpå hinanden for at rydde op. Det skete, inden der blev taget billeder til sagen. F tog bukkene og angreb tiltalte, inden han slog F med lygten. Tiltalte slog alene F, fordi tiltalte var så bange. Heldigvis kunne han råbe sin kone op, så hun kunne ringe efter politiet. Tumulten startede ved tiltaltes loftsrum; mens de sloges om lygten, bevægede de sig hen mod loftslemmen. Døren, der smækker, er nedenfor loftstrappen. Han og hans ægtefælle er fraflyttet ejendommen. Hans kone turde ikke mere bo der. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han havde overstået et tidligere alkoholmisbrug inden episoden. Han får stadig antidepressiv medicin, hvilket, hans psykiater siger, er nødvendigt. Den antidepressive medicin betyder ikke, at han let bliver angst. Sagen har ikke givet ham problemer med at få en bolig i en anden af andelsboligforeningens bebyggelser. F har supplerende forklaret, at han gik op på loftet på grund af støj herfra og på grund af hans post som næstformand i andelsboligforeningens afdelingsbestyrelse. Der havde gennem nogle uger været noget snak om støj på loftet, hvilket beboerne generelt ikke vil acceptere. De fleste beboere viser hensyn, og det kom ikke bag på vidnet, at det var tiltalte, der larmede. Vidnet henstillede til tiltalte om at dæmpe støjniveauet og gjorde opmærksom på, at loftet ikke måtte bruges som hobbyværksted. Tiltalte svarede som tidligere noget med en tilladelse fra varmemesteren. Der kom imidlertid ikke nogen dialog mellem parterne, idet tiltalte meget hurtigt gik til angreb på vidnet med lygten. Det første slag ramte vidnet i venstre tinding. Herefter fik vidnet, der forgæves forsøgte at få fat i lygten, adskillige slag med lygten i hovedet. Vidnet blødte »som et svin« og var meget bange. Efterfølgende har vidnet tænkt på, at bukkene på fotos i sagen stod pænt. Han bemærkede ikke bukkene under episoden. Han har ikke selv haft fat i bukkene under forløbet. Episoden startede ikke henne ved tiltaltes pulterrum. Vidnet ved derfor ikke, hvad tiltalte var i gang med i rummet. Uanset den tidligere episode i måske februar 2009 var han ikke bange, da han gik op på loftet den 16. juni 2010. Bestyrelsen påtaler generelt uregelmæssigheder ved brug af ejendommen. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket, og at straffen er ubetinget. Landsretten stadfæster derfor dommen.