TfK 2011.433/2 HD
 
  H.D. 8. februar 2011 i sag 322/2010 (2. afd.)
Rigsadvokaten mod T (adv. Torben Brinch Bagge, Kbh., besk.).

Retten i Næstveds dom 21. maj 2010, 13-811/2010.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. februar 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 31. januar 2010 ca. kl. 04.20 på diskoteket - - - at have slået eller kastet et glas i ansigtet på F, hvorved hun bl.a. tilføjede F en flænge på højre side af næsen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at hun var ankommet til diskoteket sammen med sine venner A og B. Hun stod i køen til garderoben sammen med A. B befandt sig lidt længere fremme i køen. Der kom pludselig, en høj rødhåret kvinde til. Kvinden pressede sig ind foran dem i køen. A og tiltalte kom efter et stykke tid foran kvinden igen. Senere kom der to andre kvinder til, der tilsyneladende kendte den rødhårede kvinde. Den rødhårede kvinde havde gnubbet sig op ad tiltalte. Tiltalte bad stille og roligt kvinden om at lade være med det. Nu hidsede en af de to andre, en sorthåret kvinde, sig op. Hun skubbede tiltalte og A ud af køen. Den sorthårede kvinde virkede aggressiv. Tiltalte var ikke aggressiv. Hun var heller ikke meget fuld. Hun havde indtaget få genstande og husker hele episoden. B kom frem til garderoben og betalte. A og tiltalte gik frem til B og fik afleveret deres jakker. På vej væk fra garderoben gik de bag om de tre kvinder. Den sorthårede kvinde var tilsyneladende fortsat ophidset. Hun sparkede i hvert fald bagud mod dem og ramte tiltalte på benet. De besluttede sig for at lade det ligge og gik ind på diskoteket.

Tiltalte fik nogle drinks. Hun faldt i snak med en anden kvinde. Senere på aftenen gik hun fra baren og ind i rygerloungen. Hun røg en cigaret sammen med en bekendt. De gik fra hinanden. Tiltalte stod nu alene på et trin ved rygerloungen med ryggen til loungen. Trinnet er vel et par meter bredt. Det er det eneste trin op til gulvet ovenfor mod rygerloungen. Pludselig mærkede hun, at hun fik spark i skridtet bagfra. Det var nogen fra gulvet ovenfor, der sparkede til hende. Hun vendte sig med det samme om og så igen de tre kvinder fra tidligere. Hun erindrer ikke, hvordan de tre kvinder stod placeret på gulvet ovenfor. Den sorthårede kvinde stod imidlertid lige foran hende på gulvet ovenfor med front mod tiltalte. Tiltalte stod lidt med siden til. Der kom nu en hel tredje person forbi tiltalte. Da han passerede hende, skubbede han til hende og ramte hende på højre side af overkroppen. Hendes overkrop blev slynget højre om, og hun mistede grebet om det glas, som hun havde i hånden. Glasset røg ud af hånden på hende, og som tiltalte så det, snittede det den sorthårede kvinde på kæben, røg ned på gulvet og smadrede. Tiltalte havde fortsat glasset i hånden, da hendes arm blev slynget op, og hun mistede først grebet om glasset, lige før eller da det ramte ansigtet på den sorthårede kvinde.

Tiltalte fik af anklageren forevist et drikkeglas, og bekræftede, at det var et drikkeglas svarende til det, som hun havde haft i hånden.

Der opstod en masse tumult. En af de tre kvinder hældte en drink, muligvis en cola, i hovedet på tiltalte. Hun ved ikke, hvem af de tre kvinder det var. Der kom en fyr imellem dem.

Tiltalte forlod stedet og gik ud på toilettet. Da hun kom tilbage, mødte hun den sorthårede kvinde i mellemgangen til garderoben. Hun bemærkede ikke, at den sorthårede kvinde blødte eller i øvrigt havde mærker i ansigtet.

Tiltalte have endnu ikke fået sit tøj, men besluttede sig for at gå til dørmændene i mellemgangen. Hun ville gerne anmelde de tre kvinder for det spark, hun havde fået. Hun ville også have dørmændene til at kontakte politiet. En af de tre kvinder havde åbenbart allerede talt med dørmændene og politiet var tilkaldt. Dørmændene holdt hende tilbage. Hun fik udleveret sine ting.

Hun var bange og nervøs. Hun havde det temmelig dårligt over at være blevet overfaldet. Hun ringede derfor til sin far. Hun ville have ham til at hente sig. Det aftalte de. Derefter ringede hun til sin mor. Midt i den samtale kom en af dørmændene og bad hende om at følge med ud til politiet. Hun forventede, at hun skulle ud for at blive afhørt.

Da hun kom ud, virkede betjentene ophidsede, og de krævede, at hun straks lagde telefonen. Hun sagde, at hun lige skulle afslutte samtalen med sin mor. Nu greb den ene politimand hårdt fat i hende, vred hendes arm om på ryggen og førte hende ud og smed hende ind i politibilen. Kort efter blev hun trukket ud og lagt op på bagsmækken og iført håndjern. Derefter blev hun sat ind i politibilen igen. Hun blev kørt på politistationen. Hun oplyste, at hun ville anmelde de tre kvinder til politiet. Det fik hun ikke lov til. Hun blev sat i en celle og blev først taget frem og afhørt den følgende morgen. Hun fastholdt, at hun fortsat ville anmelde de tre kvinder. Det blev afvist. 

F har forklaret, at hun aftenen forinden netop var kommet hjem fra skiferie og havde været på besøg hos en veninde. På et tidspunkt besluttede hun, veninden C og en ven D, at de ville gå på [diskoteket].

Da de kom til baren, var der mange mennesker. De stillede sig op i køen til garderoben. Da de stod der, mødte de tiltalte. C og tiltalte stod tæt op ad hinanden. Tiltalte blev lidt sur, og det gjorde C også. De stod temmelig tæt. Det endte med noget skubberi. Vidnet skubbede også til tiltalte. Hun vil ikke afvise, at tiltalte blev sparket. Vidnet husker dog ikke, at hun sparkede til tiltalte. Hun vil dog ikke udelukke, at hun har gjort det. De mænd, der var med, talte efterfølgende om, at det bare var noget pigefnidder. Vidnet oplevede det lidt som en barnlig episode. De så hinanden ondt i øjnene, og sagde noget til hinanden. Hun erindrer ikke, hvad der blev sagt. Hun oplevede tiltalte som meget aggressiv. Det var der også flere af de andre, der synes, da de efterfølgende talte om det. Hun oplevede det som en normal episode. Alle var lige gode om det, der var sket.

De kom lidt længere frem i køen og fik afleveret deres jakker. Vidnet stillede sig på et tidspunkt foran tiltalte for at være lidt provokerende. Tiltalte fik også afleveret sin jakke, og de skiltes igen. Hun så ikke tiltalte igen før nogle timer senere.

En veninde, E, var kommet til, mens de stod i køen og ventede. C, E og vidnet var sammen på [diskoteket]. Da de senere stod i rygerloungen, blev C og vidnet enige om, at de ville hjem. E ville følge dem ud i garderoben. Hun skulle vist have en nøgle eller lignende.

De gik mod dansegulvet og hen mod den trappe, der går ned til dansegulvet. Trappen er ca. 1½ meter bred. Som hun erindrer det, gik E forrest ned ad trappen. Derefter kom vidnet og så C. Hun er dog ikke helt sikker på rækkefølgen. Det er E, der efterfølgende har fortalt, at det var sådan, det var. Tiltalte befandt sig et sted på trappen, og som vidnet registrerede, stod tiltalte der alene. Der var ikke nogen umiddelbart omkring dem. Der stod et par mænd ved trappen og andre personer lidt længere væk. Det var kun vidnet, hendes to veninder og tiltalte, der befandt sig umiddelbart omkring trappen.

Da hun gik ned ad trappen, observerede hun en arm, der kom svingende op mod hendes ansigt. Hun blev ramt i højre side af ansigtet. Det var et slag, men hun gik ikke i gulvet. Hun opdagede ikke, hvad hun blev ramt af. Det kunne lige så godt have været et knytnæveslag. Hun var ikke på det tidspunkt klar over, at det var et glas, hun var blevet ramt af. Det fik hun først oplyst efterfølgende. Hun er dog sikker på, at det var glasset, der ramte hende, og at det også smadrede i hendes ansigt. Ellers ville hun ikke have fået det sår, som hun fik.

Efter hun var blevet ramt, tog hun fat i tiltalte. De ruskede begge i den anden. Der var vist også noget med, at de rev hinanden i håret.

Som hun erindrer det, så stod tiltalte et trin lavere på trappen, da vidnet blev ramt i ansigtet. Det var først efterfølgende, at hun opdagede, at hun blødte fra næsen. Glasset lå på gulvet. Det var gået i stykker.

Hun vendte sig mod de to mænd, der stod bagved. De sagde med det samme: »Vi så det, vi så det«. Der var i det hele taget ikke mange mennesker på stedet på det tidspunkt. Mændene forklarede hende, hvad det var, de havde set. Tiltalte løb fra stedet.

Forevist et glas fra [diskoteket] erindrer vidnet ikke, om der var den type glas, hun var blevet ramt af.

Hun så ikke andre på trappen end de to veninder, sig selv og tiltalte. Hun er sikker på, at slaget ikke var tilfældigt, og at det var rettet mod hende. Derfor ville hun også have fat i tiltalte.

Da hun efterfølgende kom ud på toilettet, kunne hun se, at hun var skåret på højre side af næsen.

Hun kender ikke tiltalte fra tidligere, men kan godt genkende tiltalte som den person, der overfaldt hende.

Foreholdt forhold 1, bilag 2, side 2, midt, fastholder vidnet, at den eneste på trappen ud over hendes to veninder og hende selv var tiltalte. Der var helt sikkert ikke andre på trappen. Derudover var der de to mænd ved trappen og nogle andre personer lidt længere væk.

Hun er sikker på, at der ikke var nogen, der sparkede tiltalte i skridtet, da de befandt sig ved eller gik ned ad trappen. Hun har i hvert fald ikke selv gjort det. E har slet ikke. C gik, som vidnet erindrer det, bagved, og kom først til efterfølgende. Vidnet er dog fortsat ikke sikker på, i hvilken rækkefølge hun og de to veninder gik ned ad trappen.

Det var politiet, der bad hende om at tage på skadestuen. Hun blev efterfølgende blå, øm og hævede op. Det var helt tydeligt, at hun var blevet slået i ansigtet.

G har forklaret, at han var på [diskoteket] på det omhandlede tidspunkt. Han stod på mellemtrinet på trappen op til rygerloungen. Der er kun det ene trin. Han lænede sig op ad gelænderet til trappen. Han var der sammen med to kammerater. De stod ved et bord på gulvet bagved. Han havde ryggen til dem, og talte ikke med dem på dette tidspunkt.

Han bemærkede tiltalte, der stod på gulvniveauet over ham. Han havde også bemærket 3-4 andre piger, der stod på niveauet nedenfor. Han ved ikke, hvor længe de havde stået der, men de stod og talte sammen.

Han oplevede ikke noget optrin, Det, der skete, kom ud af den blå luft. Han så, at tiltalte pludselig kastede et glas mod en af pigerne i gruppen. Han mener ikke, at det var et uheld. Det blev kastet helt bevidst. Der var ikke andre til stede, som kunne have skubbet til tiltalte. Der var slet ikke nogen lige omkring dem. Han stod i en armslængde fra både tiltalte og pigen, der blev ramt. Glasset fløj igennem luften og ramte pigen i ansigtet. Det gik ikke i stykker, da det ramte pigens ansigt. Han så ikke, hvad der efterfølgende skete med glasset.

Der var ikke mange mennesker til stede på det tidspunkt. Som han erindrer det, var der kun de 3-4 piger, ham og hans to venner i området. Der var andre mennesker, men det var ikke sådan, at man ikke kunne være der.

Han blev overrasket over det, der skete, og foretog sig umiddelbart ikke noget. Han fortalte pigen, der blev ramt, at han havde set, hvad der var sket. Hun kom senere tilbage. Han kunne se, at hun blødte fra et sted under øjet. Han blev senere afhørt af politiet.

Forevist et glas fra [diskoteket] forklarede han, at han ikke ved, om det var et sådant glas, der blev kastet.

Han havde fået 3-5 øl på [diskoteket] og også op til 5 øl forinden episoden. Han vil betegne sig selv som beruset.

E har forklaret, at hun på det omhandlede tidspunkt var på [diskoteket]. Da hun ankom til stedet, var der mange mennesker. De stod tæt, og der blev skubbet lidt. Hun stødte til F og C. Der var lidt tumult. Hun fik afleveret sin jakke sammen med de to veninder. Hun oplevede, at nogen følte sig skubbet, og det var nok også rigtigt, da de stod meget tæt. Der blev også grinet en del. Hun lagde mærke til tiltalte, Tiltalte virkede meget negativ i sin måde at være på. Tiltalte var højrøstet og sur. Vidnet stillede sig på et tidspunkt ud til siden. Tiltalte skubbede til hende, så hun spildte sin drink. Derefter skiltes de.

Vidnet gik sammen med sine veninder ind på diskoteket. Nogle timer senere befandt F, C og vidnet sig i rygerloungen. De var på vej ud. Hun lagde mærke til, at tiltalte gik forrest og hen mod trappen ned mod dansegulvet. Tiltalte standsede op. Vidnet gik uden om tiltalte og ned ad trappen. Vidnet standsede op neden for trappen, vendte sig om og kiggede bagud mod sine to veninder. Hun ville se efter dem. Det var hensigten, at de skulle følges.

F gik nu ned ad trappen og standsede op et lille stykke fra vidnet. C var på vej ned ad trappen. F stod til højre for vidnet på gulvet. Tiltalte kom nu ned ad trappen. C gik bagved. Vidnet så ikke nogen, der sparkede til tiltalte, heller ikke C. Tiltalte havde et glas i hånden. Tiltalte svingede nu sin højre arm i et langt sving bagfra og op mod F's ansigt. Vidnet så ikke, om glasset fløj gennem rummet, eller hvad der i øvrigt skete med det. Der var ikke nogen, der skubbede til tiltalte eller hendes arm. Der var ikke andre på trappen på det tidspunkt.

Der opstod lidt tumult mellem tiltalte og F. De havde fat i hinanden.

Der befandt sig to fyre i nærheden. Den ene fyr brød ind og skilte tiltalte og F ad. Vidnet så ikke, om tiltalte fik en drink i håret på dette tidspunkt. Tiltalte forlod stedet.

Vidnet havde ikke lagt mærke til, hvad der var sket med glasset, eller hvordan glasset så ud. Forevist et glas af anklageren kan hun ikke sige, om det var et glas af den type, der var blevet brugt.

F blødte. Der kom en udsmider til. Vidnet hjælp F med at vaske sit ansigt. De gik efterfølgende ud og talte med politiet. Herefter tog de hjem.

Hun kan godt udpege tiltalte som den person, der svingede et glas i ansigtet på F.

F henvendte sig den 31. januar 2010 kl. 05.15 på - - - Skadestue. Det fremgår af politiattesten blandt andet, at F angav, at hun den 31. januar 2010 kl. 03.00 var blevet overfaldet af en kvinde, og var blevet slået i ansigtet med et glas. Af objektive fund blev konstateret en lille hævelse og misfarvning under højre øje. Derudover en 1 cm lang, 1 mm dyb flænge fra øjenkrog over næseryggen. Lægen angav, at det konstaterede kunne antages at være fremkommet på den angivne tid og angivne måde.

De er forevist fotografier af skaderne på F.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Af en undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 af 22. april 2010 fremgår af konklusionen blandt andet, at Kriminalforsorgen finder tiltalte egnet til at modtage en betinget dom, hvortil anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. Såfremt retten finder, at sagen bør afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, findes tiltalte ligeledes egnet til at modtaget en sådan afgørelse, hvortil anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i afviklingsperioden.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun i øjeblikket er i lære som trafikassistent ved - - - Lufthavn. Hvis hun bliver dømt, så forestiller hun sig, at det vil påvirke hendes uddannelse og ansættelsesforhold. Sagen har endvidere påvirket hende meget. Hun måtte allerede tirsdagen efter episoden tage til krisepsykolog på grund af overfaldet og den meget ubehagelige episode. Hun var ikke i arbejde de følgende 14 dage. Hun har efterfølgende jævnligt tilset krisepsykolog.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Tiltalte har forklaret blandt andet, at hun havde et glas i hånden, at hendes arm og med den glasset blev slynget op mod F's ansigt, og at glasset ramte F i ansigtet.

På denne baggrund og efter F's, G's og E's forklaringer findes det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring og lægge til grund, at tiltalte - uden umiddelbar provokation af egen drift og ikke som følge af et skub fra tredje person - svingede sin arm med dette glas i hånden mod F, og at glasset herved blev slået eller kastet mod F's ansigt. 

Det findes efter de samme forklaringer samt den dokumenterede politiattest og fotografierne af skaderne på F endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at glasset ramte F i ansigtet og forårsagede blandt andet en flænge på højre side af næsen.

Efter forklaringerne, herunder om episoden mellem tiltalte og F tidligere på natten, findes det endelig ubetænkeligt at fastslå, at tiltalte havde forsæt til at begå vold mod F.

To dommere udtaler herefter:

Under hensyntagen til at glasset ikke knustes mod F's ansigt, og når henses til de trods alt begrænsede skader på hende, findes det - uanset glassets type og karakter - overvejende betænkeligt at henføre voldsforholdet til straffelovens § 245, stk. 1.

En dommer udtaler:

Tiltalte slog eller kastede et større, kantet drikkeglas med nogen tyngde mod og ramte F i ansigtet. Denne voldsudøvelse findes - uanset de begrænsede følger af handlingen - at have en sådan farlig karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.

Afgørelsen af dette spørgsmål træffes efter stemmeflertallet, hvorfor tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Voldsforholdet henføres i stedet til straffelovens § 244.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244.

Der er ved strafudmålingen på den ene side henset til, at tiltalte uden rimelig anledning udøvede vold med skader til følge. Under hensyntagen til de trods alt begrænsede følger af overfaldet, og når der henses til tiltaltes særdeles gode personlige forhold, findes straffen på den anden side at kunne gøres betinget med vilkår som fastsat nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63.

- - -

Østre Landsrets dom 26. august 2010 (11. afd.), S-1840-10

(Karsten Bo Knudsen, Anne Thalbitzer, Henrik Riis Andreasen (kst.) med domsmænd).

Næstved Rets dom af 21. maj 2010 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse, dog således at man ikke modsætter sig en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnerne F, G og E, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun havde fået 2-3 drinks i løbet af aftenen. Fra episoden i garderoben og til episoden ved rygerloungen forløber der omkring et par timer. Grunden til, at hun ramte F i ansigtet med et glas, var, at der, mens hun stod på trinnet op til rygerloungen, kom en mand bagfra og skubbede til hende, hvorved hendes arm røg fremad. Hun havde ikke været aggressiv over for de fremmødte betjente. Hun arbejder som trafikassistent i - - - Lufthavn.

Vidnet F har supplerende forklaret blandt andet, at det efter skubberiet i køen udviklede sig lidt mere voldsomt ved garderoben. Hun kan ikke afvise, at C i den forbindelse sparkede tiltalte over benene. Hun bemærkede først, at tiltalte befandt sig på trappen, umiddelbart før hun blev ramt af glasset. Hun havde ikke været beruset den pågældende aften. Foruden tiltalte var der kun et par mænd, som stod til venstre ved trappen. Hun kan ikke afvise, at det var hende, der først tog fat i tiltalte efter episoden.

Vidnet G har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke var nogen form for tumult eller spark mellem tiltalte og de tre piger, forud for at tiltalte ramte den ene pige med glasset. Der befandt sig ikke andre personer på trappen. Han kendte ikke nogen af de implicerede i forvejen.

Vidnet E har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke var andre på trappen, som kunne have skubbet til tiltalte. Hun kendte ikke tiltalte i forvejen.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig som fastslået af byretten.

5 dommere tiltræder i den forbindelse, at forholdet under de foreliggende omstændigheder er henført til straffelovens § 244. En voterende finder, at forholdet bør henføres under straffelovens § 245. Der afsiges dom vedrørende dette efter stemmeflertallet.

Straffen findes passende udmålt. Under hensyn til de forudgående skænderier, den beskedne skade og tiltaltes gode personlige forhold tiltrædes det, at straffen undtagelsesvist er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

- - -

Højesterets dom.

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21. maj 2010 og af Østre Landsrets 11. afdeling den 26. august 2010.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Vibeke Rønne og Michael Rekling.

Påstande

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, således at forholdet henføres under straffelovens § 245, stk. 1, og om skærpelse. 

Anklagemyndigheden har ikke bemærkninger til, at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte, T, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Anklagemyndigheden har anført, at slag eller kast mod ansigtet med flasker eller glas udgør et legemsangreb af så generel farlighed, at det som udgangspunkt må henføres til straffelovens § 245, stk. 1. Det gælder, uanset om angrebet har medført skader, og uanset om flasken eller glasset knuses ved at ramme ansigtet. Afgrænsningen mellem straffelovens § 244 og § 245 beror efter ændringerne af disse bestemmelser ved lov nr. 272 af 3. maj 1989 primært på voldens beskaffenhed og typiske farlighed og ikke på de konkrete følger af den udøvede vold. De nævnte legemsangreb er generelt egnet til at påføre den forurettede ikke uvæsentlige skader, når de rettes imod en sårbar del af legemet som for eksempel ansigtet, hvorfor de som udgangspunkt må henføres til § 245, stk. 1. Dette støttes af nyere landsretspraksis.

Legemsangrebet i den foreliggende sag er under alle omstændigheder af så konkret farlighed, at det bør henføres under § 245, stk. 1. Tiltalte er fundet skyldig i at have slået eller kastet et større, kantet drikkeglas med en vis tyngde mod forurettedes ansigt, hvorved forurettede pådrog sig skader i form af hævelse og misfarvning under højre øje samt en 1 cm lang og 1 mm dyb flænge fra øjenkrogen over næseryggen.

Hvis forholdet henføres under § 245, stk. 1, bør straffen skærpes. Restaurationsvold, der henføres under § 245, stk. 1, er omfattet af den skærpelse af straffen med omkring en tredjedel, som var tilsigtet ved ændringen af straffeloven i 2002.

T har anført, at der ved vurderingen af en handlings farlighed indgår flere momenter. Den generelle farlighed er kun en del af den samlede vurdering. Der skal derudover tillige tages hensyn til gerningsmandens person/styrke, slagets kraft mv., hvilke forhold alle er en del af den konkrete bevismæssige vurdering.

Højesteret skal lægge byrettens og landsrettens bevismæssige vurdering til grund. Det er lagt til grund, at hun »svingede sin arm med dette glas i hånden mod F, og at glasset herved blev slået eller kastet mod F's ansigt«. Når dette sammenholdes med, at glasset ikke blev knust, da det ramte ansigtet, og med de relativt beskedne skader på F, må det bevismæssigt være lagt til grund, at styrken i slaget/kastet med glasset har været beskedent. Forholdet er derfor med rette henført til straffelovens § 244.

For så vidt angår strafudmålingen har T henvist til begrundelsen fra byrettens og landsrettens flertal.

Supplerende sagsfremstilling

Kriminalforsorgen har den 17. januar 2011 oplyst, at T har afviklet 20 timers samfundstjeneste. Afviklingen begyndte den 1. november 2010 og ophørte den 8. november 2010. T har overholdt samtlige aftaler med Kriminalforsorgen.

Retsgrundlag

Straffelovens § 245, stk. 1, lyder som følger:

»Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.«

Når bortses fra strafferammen fik bestemmelsens 1. punktum sin nuværende formulering ved lov nr. 272 af 3. maj 1989.

Lovændringen byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 1988-89, tillæg A, L 110, sp. 2863 ff.):

»3.3. Forslag til en ny udformning af voldsbestemmelserne.

. . .

Straffelovrådet anbefaler, at forenklingen af voldsbestemmelserne gennemføres på den måde, at man i loven giver afkald på en detaljeret opregning af de omstændigheder, der kan kendetegne en voldsforbrydelse som mere eller mindre grov, og i stedet nøjes med at opstille nogle få kategorier af voldsforbrydelser inddelt efter graden af grovhed. Straffelovrådet fremhæver i den forbindelse det principielle synspunkt, at lovens beskrivelse af strafbar vold bør lægge mest mulig vægt på selve voldens beskaffenhed, og at strafferammerne for vold af forskellige grovhedsgrader derfor bør fastsættes på en sådan måde, at der inden for hver kategori er plads til de strafskærpelser, som kvalificerende omstændigheder ved volden, herunder uagtsomme skadevirkninger og offerets sagesløshed, kan begrunde i det enkelte tilfælde.

. . .

Justitsministeriet er enig i, at der er behov for en forenkling af straffelovens voldsbestemmelser, og kan tiltræde, at forenklingen sker på den måde, som Straffelovrådet har foreslået.

. . .

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

. . .

§ 244 omfatter alle tilfælde af forsætlig vold, hvor den udøvede vold efter sin beskaffenhed ikke kan betegnes som særlig rå, brutal eller farlig eller som mishandling, jf. § 245, stk. 1.

. . .

§ 244 må forventes at finde anvendelse på langt de fleste voldshandlinger, der kommer til pådømmelse. Som eksempler kan nævnes slag, herunder lussinger og knytnæveslag, kast med genstande, der rammer en anden, benspænd, førergreb, bid og lignende. Om forholdet mellem § 244 og § 245, stk. 1, henvises til bemærkningerne til § 245, stk. 1.

. . .

§ 245, stk. 1, omfatter den vold, der efter sin beskaffenhed må betegnes som særlig rå, brutal eller farlig, eller som har karakter af mishandling.

. . .

Som eksempler på forhold, der vil være omfattet af § 245, stk. 1, kan nævnes voldshandlinger begået under anvendelse af våben, såsom geværer, pistoler, økser, knive m.v., og kast med genstande, der kan påføre offeret ikke uvæsentlige skader. Slag med redskaber, som f.eks. ølflasker, stave, kæder m.v. vil efter omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen.«

Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 blev strafferammen i § 245, stk. 1, forhøjet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år.

I lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, L 118, s. 2934 f.):

»2.2.3. Justitsministeriets overvejelser

. . .

Forslaget tilsigter, at straffen i voldssager gennemgående forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. Det forhøjede strafniveau på omkring en tredjedel skal efter forslaget anvendes i de sager, der falder ind under straffelovens to bestemmelser om den grove vold (straffelovens § 245 og § 246). Det forudsættes således f.eks., at en sag om vold efter straffelovens § 245, der i dag af domstolene straffes med 3 måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med 4 måneders fængsel.

. . .

Samtidig med, at der som overvejende hovedregel tilsigtes en forhøjelse af strafniveauet med omkring en tredjedel i sager om vold efter straffelovens § 244, er der efter Justitsministeriets opfattelse grund til at tilstræbe en vis yderligere nuancering af strafniveauet i sager om simpel vold, alt efter hvilken type af voldssag der er tale om. Selv om også simpel vold opstået i forbindelse med værtshusbesøg mv. kan indebære en alvorlig krænkelse af ofret, finder Justitsministeriet således ikke, at der i sager af denne karakter sammenlignet med f.eks. sager om såkaldt gadevold eller vold mod børn er tilstrækkelig anledning til generelt at forhøje strafniveauet. Den nævnte strafforhøjelse i sager efter straffelovens § 244 tilsiger derfor ikke at slå igennem i sager om såkaldt restaurationsvold.«

Højesterets begrundelse og resultat

Slag med eller kast af glas eller flaske mod ansigtet må på grund af handlingens typiske farlighed som udgangspunkt anses for omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Dette gælder, selv om glasset eller flasken i det konkrete tilfælde ikke bliver knust ved at ramme ansigtet. Højesteret finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i det foreliggende tilfælde, og anklagemyndighedens påstand om, at forholdet skal henføres under straffelovens § 245, stk. 1, tages derfor til følge.

Tre dommere - Asbjørn Jensen, Vibeke Rønne og Michael Rekling - udtaler herefter:

Restaurationsvold, der henføres under straffelovens § 245, stk. 1, er - i modsætning til restaurationsvold, der henføres under § 244 - omfattet af strafskærpelsen fra 2002. På denne baggrund finder vi, at straffen bør forhøjes til fængsel i 60 dage.

Under hensyn til sagens omstændigheder og T's gode personlige forhold tiltræder vi, at straffen undtagelsesvis er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Denne fastsættes til 80 timer, hvoraf 20 timer efter det oplyste er udført.

Dommerne Peter Blok og Lene Pagter Kristensen udtaler:

Uanset at forholdet er henført under straffelovens § 245, stk. 1, finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje den idømte straf af fængsel i 40 dage. Vi lægger herved bl.a. vægt på, at der kun var tale om et enkelt slag eller kast, at glasset ikke knustes, da det ramte F's ansigt, og at skaderne var beskedne.

Vi er enige i, at straffen efter omstændighederne kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Vi stemmer herefter for at stadfæste landsrettens dom med den foran anførte ændring vedrørende forholdets henførelse under straffelovens § 245, stk. 1.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom ændres således, at T straffes med fængsel i 60 dage.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes, på betingelse af at T ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på 1 år fra Højesterets dom, at hun inden for en længstetid på 6 måneder udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer, og at hun i afviklingsperioden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.