V.L.D. 15. december 2011 i anke 6. afd. i S-1477-11

(Kristian Petersen, Henrik Estrup, Thomas Jønler med nævninger).

Anklagemyndigheden mod T2 (adv. Henrik Garlik Jensen, Aarhus) og T1 (adv. Anne Mette Ovesen, Hjørring).


Retten i Hjørrings dom 21. juni 2011, RAFD-585/2011.


Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.


Anklageskrift er modtaget den 17. februar 2011.


T2 og T1 er tiltalt for overtrædelse af


Begge tiltalte


1.


straffelovens § 213 - vanrøgt - ved i perioden fra juni 2006 til oktober 2008 på adressen, - - -, Tornvig, Lolland, perioden oktober 2008 til februar 2009 på adressen - - - i Rødby, perioden februar 2009 til juni 2009 på adressen - - - i Skanderborg samt i perioden juni 2009 til den 25. februar 2010 på adressen - - - i Brønderslev i forening at have vanrøgtet deres stedbørn og biologiske børn, A (født den - - - februar 1992), B (født den - - - marts 1995), C (født den - - - juli 1997), E (født den - - - marts 1999), F (født den - - - marts, 2001), G (født den - - - december 2002), H (født den - - - december 2004), I (født den - - - december 2006) og J (født den - - - december 2008), idet de tiltalte lod deres børn tage ophold på de anførte adresser, uagtet beboelserne var uhumske, idet der i flere opholdsrum flød med beskidt tøj, brugte bleer, afføring og urin fra mennesker og dyr, køkkenet var uegnet til at tilberede menneskeføde i, ligesom toiletterne og badekarret var tilstoppede og oversmurt med afføring og brugt toiletpapir. På adressen - - - manglede der i perioder tillige vand samt tilstrækkelige varmekilder, herunder varmt vand.


Endvidere undlod de tiltalte at drage omsorg for:


at børnene blev vasket i fornødent omfang, idet de var usoignerede og beskidte,


at børnene i vinterperioden havde tilstrækkeligt varmt tøj og fodtøj på,


at I og J fik skiftet ble eller blev vasket i fornødent omfang, hvilket blandt andet medførte sårdannelser i bleregionen, ligesom I havde indtørrede plamager af afføring på lårene,


at børnene i fornødent omfang havde adgang til mad, herunder mad og drikke af forsvarlig ernæringsmæssig kvalitet,


at børnene udviklede sig aldersvarende,


2.


straffelovens § 245, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter og mishandling - ved i perioden fra juni 2006 til oktober 2008 på adressen - - -, Tornvig Lolland, perioden oktober 2008 til februar 2009 på adressen - - - i Rødby, perioden februar 2009 til juni 2009 på adressen - - - i Skanderborg samt i perioden juni 2009 til den 25. februar 2010 på adressen - - - i Brønderslev i forening at have udsat deres stedbørn og biologiske børn, A, B, C, E, F og G, for legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter og mishandling, idet tiltalte T1 adskillige gange og ugentligt tildelte børnene slag med flad og knyttet hånd i hovedet og på kroppen, sparkede dem på kroppen og benene - nogle gange med sikkerhedssko - samt ved i et enkelt tilfælde på adressen - - - at have hældt kogende tomatsuppe ned i halsen på B, hvilket T2 var vidende om, og til dels også overværede og lod passere, ligesom T2 i enkelte tilfælde selv tildelte C knytnæveslag og slog ham med et bræt.


3.


straffelovens § 260, nr. 1 - ulovlig tvang - ved i perioden fra juni 2009 til februar 2010 på adressen - - - i Brønderslev i forening ved trussel om vold adskillige gange at have tvunget D, til at spise hesteekskrementer, spise og slikke hundeekskrementer og hundeurin i sig, slæbe tungt brænde ind i et drivhus, rydde sne i tynde sko, hvorved hun fik begyndende koldbrand i fødderne, grave sin egen grav, samt til juleaften 2009 uden sko at tømme en brønd for menneskeafføring med en spand, hvilket T2 overværede eller var vidende om og lod passere.


4.


straffelovens § 261, stk. 2 - langvarig frihedsberøvelse - ved i perioden fra juni 2009 til februar 2010 på adressen - - - i Brønderslev i forening at have berøvet D sin frihed, idet tiltalte T1 i en periode på en måned fra sommeren 2009 til efteråret 2009 beordrede D til at bo i en anneksbygning uden lys, vand eller varme, som derpå blev aflåst med en krog og en stolpe, samt ved i perioden fra efteråret 2009 til februar 2010 at have beordret D til at tage ophold i et loftsrum uden isolering, lys eller varme, idet hun blev beordret til alene at komme ud for at udføre arbejde på ejendommen, hvilket T2 overværede eller var vidende om og lod passere.


5.


straffelovens § 245, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter og mishandling - ved i perioden fra juni 2009 til februar 2010 på adressen - - - i Brønderslev i forening at have udsat D for legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter og mishandling, idet tiltalte T1 adskillige gange og næsten dagligt:


tildelte hende slag med knytnæver i hovedet og på kroppen, sparkede hende på kroppen nogle gange iført sikkerhedssko, kastede hende ind i en væg, og ved i et enkelt tilfælde at have urineret på hende,


tildelte hende slag i hovedet og på kroppen med baseballbat og træpæle, ligesom han tog kvælertag på hende,


anstiftede C, E og F til at urinere hende i munden og hovedet,


anstiftede C, E, F, G og H til at slå og sparke hende i hovedet og på kroppen, herunder med kosteskaft, træpæle, metalrør og baseballbat,


alt hvilket T2 overværede eller var vidende om og lod passere.


T1 alene:


6.


straffelovens § 210, stk. 1 og 3, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 224, jf. til dels § 21, ved i perioden fra juli 2007 til februar 2010 ved vold og trussel om vold at have tiltvunget sig samt anstiftet andre til at tiltvinge sig samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med sin biologiske datter D, idet tiltalte,


a) i perioden juli 2007 til juli 2008 adskillige gange fra bopælen på - - - på Lolland tog hende med på køreture, hvorefter tiltalte på forskellige rastepladser og skovstrækninger på Lolland under trussel om vold beordrede hende til at tage sit tøj af, hvorpå tiltalte fastholdt hende og gennemførte samleje,


b) i perioden juli 2008 til oktober/november 2008 i sin campingvogn ved - - -, Nykøbing Falster, adskillige gange under trussel om vold beordrede hende til at tage sit tøj af, hvorpå tiltalte fastholdt hende og gennemførte samleje,


c) i perioden oktober/november 2008 til januar 2009 i lejligheden - - - i Rødby adskillige gange under trussel om vold beordrede hende til at tage sit tøj af, hvorpå tiltalte fastholdt hende, og gennemførte samleje, ligesom han i et tilfælde slikkede hende på hendes kønsdel,


d) i perioden omkring august 2009 på adressen - - - i Brønderslev at have anstiftet P til at voldtage hende, idet tiltalte under trussel om vold beordrede hende til at tage tøjet af, og derpå beordrede P til at have samleje med hende, hvilket forhold mislykkedes, idet P ikke gennemførte samlejet,


e) i perioden juni 2009 til august 2009 på adressen - - - i Brønderslev 3-4 gange at have anstiftet C og E til under trussel om vold at formå hende til at manipulere og sutte en hingsts lem og lade sig bedække af hingsten, hvorpå C og E tvang hende til at tage tøjet af, og til at manipulere og sutte hingstens lem til sædafgang, ligesom de tvang hende til at tåle, at hingsten indførte eller forsøgte at indføre sit lem i hendes kønsdel.


7.


straffelovens § 210, stk. 2 og 3, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, jf. § 224, jf. § 21, ved i perioden april til august 2009 ved trussel om vold, at have anstiftet sin biologiske datter D til at tiltvinge sig anden kønslig omgængelse end samleje med sin biologiske halvbror F, født den - - - marts 2001, idet tiltalte beordrede hende til at sutte på F's lem, hvilket mislykkedes, idet hun nægtede at gennemføre forehavendet.


8.


straffelovens § 223, stk. 1, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra februar 2009 til februar 2010 ved vold og trussel om vold at have tiltvunget sig samleje med sin steddatter B, født den - - - marts 1995, idet tiltalte,


a) i perioden februar 2009 til april 2009 adskillige gange fra bopælen - - - i Skanderborg tog hende med på køreture, hvorefter tiltalte på skovstrækninger i og omkring Skanderborg under trussel om vold fastholdt hende og gennemførte samleje,


b) i perioden april 2009 til februar 2010 på adressen - - - i Tårs adskillige gange under trussel om vold fastholdt hende og gennemførte samleje.


Subsidiært


straffelovens § 223, stk. 1, jf. § 222, stk. 1, jf. stk. 3, ved i perioden fra februar 2009 til februar 2010 under udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed adskillige gange at have skaffet sig samleje med sin steddatter B, født den - - - marts 1995, idet tiltalte,


a) i perioden februar 2009 til april 2009 adskillige gange fra bopælen - - - i Skanderborg tog hende med på køreture, hvorefter tiltalte på skovstrækninger i og omkring Skanderborg beordrede hende til at tage sin tøj af og gennemførte samleje,


b) i perioden april 2009 til februar 2010 på adressen - - - i Tårs adskillige gange beordrede hende til at tage sit tøj af, hvorpå tiltalte gennemførte samleje.


9.


straffelovens § 245, stk. 1 - legemsangreb af særlig farlig, rå brutal og farlig karakter, samt straffelovens § 266 - ved den 15. oktober 2007 om eftermiddagen på adressen - - - i Tornvig, Lolland, at have fastholdt E (født den - - - marts 1999), idet tiltalte holdt en kniv mod hans hals og udtalte, »næste gang slår jeg dig ihjel«, eller lignende, ligesom tiltalte skar ham med kniven i en finger på højre hånd, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for E's liv, helbred eller velfærd.


Påstande


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at T1 idømmes forvaring. jf. straffelovens § 70, stk. 1 og 2.


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at T2 idømmes ubetinget fængselsstraf på ikke under 6 år.


Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 236, stk. 2, meddeles pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i tiltaltes bolig, eller at tiltalte uden politiets tilladelse selv tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder.


T2 har nægtet sig skyldig.


T1 har nægtet sig skyldig, og han har påstået frifindelse for påstanden om forvaring og for påstanden efter straffelovens § 236, stk. 2.


Bistandsadvokat, advokat Mette Lindhardt har nedlagt følgende erstatningspåstande:


De tiltalte dømmes til hver at betale tortgodtgørelse til hver af de forurettede A, B, C, E, F, G, H og I i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, subsidiært § 26, stk. 3, med 50.000 kr. vedrørende forhold 1.


De tiltalte dømmes til hver at betale tortgodtgørelse til J i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, subsidiært § 26, stk. 3, med 30.000 kr. vedrørende forhold 1.


De tiltalte dømmes til in solidum at betale yderligere tortgodtgørelse til hver af de forurettede A, B, C, E, F og G i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, med 15.000 kr. vedrørende forhold 2.


Tiltalte T1 dømmes til at betale tortgodtgørelse til B i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, med 100.000 kr. vedrørende forhold 8.


Bistandsadvokat, advokat Mona Meelberg-Lange har på vegne af D nedlagt følgende påstande:


Tiltalte T1 dømmes til at betale tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. til dels stk. 2, med 700.000 kr. vedrørende forholdene 3, 4, 5, 6 og 7.


Tiltalte T2 dømmes til at betale tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, med 200.000 kr. vedrørende forholdene 3, 4 og 5.


De tiltalte dømmes in solidum til at betale godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3, med 67.000 kr.


De tiltalte dømmes endeligt til in solidum at betale den gæld, som de har påført D hos Kuwait Petroleum, OK Benzinkort, Danhostel Nykøbing Falster, Hi3G Danmark ApS, Ellos A/S og Homeenter AB.


Samtlige krav forrentes i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.


De tiltalte har taget bekræftende til genmæle over for påstanden om tortgodtgørelse i forhold 2. De tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om tortgodtgørelse i forhold 1, 3, 4 og 5, idet det dog bemærkes, at de tiltalte har anerkendt, at en eventuel tortgodtgørelse i forhold 1 skal pålægges hver af de tiltalte. Tiltalte T1 har anerkendt pligten til at betale tortgodtgørelse i forhold 6, 7 og 8, men har bestridt kravene størrelsesmæssigt. De tiltalte har påstået kravet vedrørende svie og smerte og kravet vedrørende den opståede gæld henvist til eventuelt civilt søgsmål.


Forklaringer

- - -

Rettens begrundelse og afgørelse:


Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:


De tiltalte, T1 og T2's, forklaringer i retten er kun i meget begrænset omfang støttet af andre beviser i sagen. De tiltalte har afgivet indbyrdes modstridende forklaringer, der i et vist omfang har fremstået som konstruerede, og de har under sagen endvidere afgivet en anden forklaring end under grundlovsforhøret.


Vidnet forurettede D har kun i meget begrænset omfang været i stand til i retten med egne ord at forklare om forholdene 6, 7 og til dels forhold 3. D har vedrørende sagens øvrige forhold afgivet forklaring, der i meget vidt omfang er bestyrket af øvrige beviser i sagen, hvilket generelt bestyrker troværdigheden af hendes forklaring. Retten har derfor ved bevisvurderingen lagt afgørende vægt på hendes forklaring. D har forklaret, at hun på eget intitiativ og på egen hånd under ophold på Ringsted Krisecenter har udarbejdet notatet om blandt andet forhold 3, 6 og 7.


Forhold 1


Efter en politiforretning på - - -, Lolland, den 10. juli 2006 underrettede Politimesteren i Nykøbing Falster ved anmeldelsesrapport af 11. juli 2006 vedlagt fotos Lolland Kommune. Ved anmeldelsesrapport af 29. marts 2007 vedlagt fotos underrettede Sydsjælland-Lolland-Falster Politi Lolland Kommune. Efter en anmeldelse var politiet på - - - den 21. april 2007, hvorefter Sydsjælland-Lolland-Falster Politi ved rapport af 22. april 2007 vedlagt fotos på ny underrettede Lolland Kommune. I forbindelse med anholdelsen af de tiltalte den 25. februar 2010 blev der optaget fotos af beboelsen på - - -, og der blev den 1. marts 2010 optaget en video af ejendommen. Efter besigtigelse den 25. marts 2010 blev der udarbejdet en tilsynsrapport, og Brønderslev Kommune traf den 4. maj 2010 beslutning om, at ejendommen skulle kondemneres.


Under hensyn til beskrivelserne af beboelserne på - - - og - - - i politiets underretninger, de optagne fotos, den optagne video, den udarbejdede tilsynsrapport, de af vidnerne D, A, P, LN og O afgivne forklaringer, vidnet E's forklaring til dvd og til dels de tiltalte, T1 og T2's, forklaringer lægges det til grund, at beboelserne på - - - og på - - - i lange perioder var uhumske, idet flere opholdsrum flød med beskidt tøj, brugte bleer, at der på gulve var afføring og urin fra mennesker og dyr, at køkkenet var uegnet til at tilberede menneskeføde i, ligesom toiletter og badekarret var tilstoppede og oversmurt med afføring og brugt toiletpapir.


Efter D, A, P, tiltalte T1 og for så vidt angår - - - i Skanderborg tillige vidnet K's forklaringer lægges det til grund, at beboelsen på - - - i Rødby og - i mindre grad - beboelsen på - - - i Skanderborg ligeledes i perioder var uhumske som følge af manglende oprydning og rengøring.


Det lægges endvidere efter undersøgelsesrapport udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut den 19. marts 2010 vedrørende varme- vand- og el-forsyningen på - - -, vidnerne D, A, P og M's forklaringer, E's forklaring til dvd og de tiltaltes forklaringer til grund, at der på - - - i længere perioder manglede vand - herunder varmt vand - og tilstrækkelige varmekilder.


Efter en samlet vurdering af de til Lolland, Skanderborg og Brønderslev Kommuner sendte underretninger og udtalelser, de udarbejdede § 50-undersøgelser, de udarbejdede redegørelser til brug for børn og unge-udvalget i Brønderslev Kommune, de indhentede rapporter vedrørende sproglig udvikling og de udarbejdede psykolograpporter på børnene B, C, E, F, G, H, I og J, samt efter vidnerne A, O, M, L's forklaringer, og efter den forklaring og den vurdering vidnet Z, der læreruddannet og godkendt som plejeforælder, har givet af børnenes færdigheder, da de blev anbragt i vidnets hjem, lægges det til grund, at børnene ikke blev vasket i fornødent omfang, idet de var usoignerede og beskidte, at børnene ikke havde tilstrækkeligt varmt tøj og fodtøj på, og at børnene - bortset fra J - ikke udviklede sig alderssvarende. Efter det optagne foto af I's numse og lår, de indhentede lægelige oplysninger af 26. februar 2010 vedrørende I og J og vidnet Z's forklaring lægges det yderligere til grund, at I og J ikke fik skiftet ble i fornødent omfang, hvilket har medført sårdannelser i bleregionen, og at I havde indtørrede plamager af afførring på lårene.


I forbindelse med ransagningen af ejendommen på - - - den 25. februar 2010 var køkkenet tomt for mad bortset fra en leverpostej i køleskabet og en æggekage i ovnen. Det må endvidere efter vidnerne D, A, P, M og Z's forklaringer samt E og G's forklaringer til dvd og til dels T2's forklaring lægges til grund, at der i perioder ikke var nok mad, og at børnene i perioder fik ris eller spaghetti uden kød og grøntsager til aftensmad, og at børnene ikke fik mælk. Det lægges derfor til grund, at børnene i perioder ikke havde adgang til mad og drikke i fornødent omfang og af forsvarlig ernæringsmæssig kvalitet.


De tiltalte har herved vanrøgtet tiltalte T2's 2 særbørn og de tiltaltes fællesbørn, og de tiltalte findes skyldige i forhold 1 i ovennævnte omfang.


Forhold 2


Uanset at de enkelte voldsepisoder ikke nærmere kan tids- og stedfæstes, kan det efter vidnerne D og A's forklaringer, forklaringerne afgivet af B, C, E, G til dvd samt til dels tiltalte T2's forklaring lægges til grund, at tiltalte T1 i perioden juni 2006 til 25. februar 2010 på - - -, Lolland, - - -, i Rødby, - - - i Skanderborg og på - - - i Brønderslev adskillige gange og ugentligt tildelte børnene A, B, C, E, F og G slag med flad og knyttet hånd i hovedet og på kroppen, og sparkede dem på kroppen og benene - nogle gange med sikkerhedssko.


D har forklaret, at T1 på - - - hældte tomatsuppe i halsen på B med en ske. B har til dvd bekræftet episoden. Epsioden er således ikke sket på - - -, som der er rejst tiltale for, hvorfor der ikke kan dømmes herfor.


Det lægges endeligt efter D's forklaring og C's forklaring til dvd til grund, at T2 har tildelt C et knytnæveslag i maven og et slag i numsen med et bræt.


Det lægges efter de afgivne forklaringer endvidere til grund, at T2 i vidt omfang overværede eller var vidende om den udøvede vold, der er begået gennem flere år mod de tiltaltes børn, som hun havde en særlig handlepligt i forhold til. Uanset at det ikke kan afvises, at T2 i nogle tilfælde greb ind over for eller påtalte den af T1 udøvede vold, findes tiltalte T2, der også selv har udøvet vold, skyldig i at have medvirket i den af tiltalte T1 udøvede vold. Det bemærkes, at T2's forklaring om, at T1 har udøvet vold mod hende og tvunget hende til oralsex, og at hun derfor ikke kunne gribe ind i videre omfang, ikke er støttet af de forklaringer, der i øvrigt er afgivet.


Under hensyn til at tiltalte T1 har sparket med sikkerhedssko på og til omfanget af volden, der er udøvet mod børn i flere år, har volden karakter af mishandling, og forholdet henføres i sin helhed under straffelovens § 245, stk. 1.


De tiltalte findes i dette omfang skyldige i forhold 2.


Forhold 5


Vidnet D har forklaret, at tiltalte T1 har tildelt vidnet mange og hårde slag med flad og knyttet hånd, slag med et baseballbat og en pæl, og spark iført sikkerhedssko. Hun har endvidere forklaret, at tiltalte har kastet hende ind i en væg, og at han har taget kvælertag på hende. Hun har yderligere forklaret, at T1 har tisset på hende, mens de andre børn og tiltalte T2 så på, og at han har fået C og E til at tisse på hende. Hun har endelig forklaret, at T1 har opfordret til og overværet, at C, E og F har slået hende med et kosteskaft, stænger og et baseballbat, og at T1 i et tilfælde har vist C, hvordan han skulle slå hende med et baseballbat, så det gjorde mest ondt. Hun har forklaret, at T2 flere gange har overværet volden, at T2 har opfordret til, at der skulle udøves vold mod D, og at T2 i forbindelse med vold mod D har bedt børnene tage D udenfor, da T2 ikke gad høre på det hyleri. D har forklaret, at volden tiltog i perioden, således at hun næsten dagligt fik slag og spark, indtil hun - i forbindelse med at hun af C blev tildelt slag med baseballbattet - flygtede fra - - -.


Efter D's forklaring, der er støttet af de af hendes mor optagne fotos efter flugten fra - - -, af personundersøgelsen af D foretaget den 26. februar 2010 og de af vidnerne A, P afgivne forklaringer, de af vidnerne B, C, E og G afgivne forklaringer til dvd og til dels de tiltaltes forklaringer findes tiltalte T1 skyldig i forhold 5. Det findes dog ikke bevist, at G har deltaget i volden mod D, at børnene har sparket, eller at børnene har slået med træpæle. Efter bevisførelsen og i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte T1 for slag med jernstang og metalrør og for at have anstiftet I til at udøve vold mod D.


Efter de afgivne forklaringer har T2 anstiftet og undladt at gribe ind over for vold. Under hensyn hertil, og uanset at det må lægges til grund, at T2 ikke aktivt har deltaget i volden mod D, findes tiltalte T2 i samme omfang skyldig i forhold 5, dog ikke for så vidt angår kvælertaget, som tiltalte T2 ikke har overværet, og som er atypisk i forhold til den øvrige vold.


Forhold 3


Vidnet D har ikke i retten haft lyst til at fortælle om episoden om hestepærer, da hun har fundet det pinligt. Af notatet udarbejdet af D fremgår, at der blev smidt hestemøg/halm ind til hende, og at der blev sagt, at hun skulle spise det. D har efter forehold heraf forklaret, at hun ikke spiste hestepærerne, og at hun ikke kan huske, hvem der smed dem ind i rummet. Efter vidnet E's forklaring til dvd var det C, der fandt på at sige til D, at hun skulle spise hestepærer. Vidnet P har forklaret, at han var med tiltalte T1 på marked, da tiltalte T2 ringede til T1 og fortalte, at D havde spist hestepærer. Det kan således ikke lægges til grund, at de tiltalte, der har forklaret, at de alene har hørt om episoden, har tvunget D til at spise hestepærer.


Af notatet udarbejdet af D fremgår, at hun blev tvunget til at spise hundelort/tis, og at hvis hun ikke gjorde, bankede de hende, indtil hun gjorde det. D har i retten forklaret, at det er rigtigt, som det står skrevet i notatet. Hun har videre forklaret, at det var T1, der sagde, at hun skulle gøre det, og at T2 så på, mens hun gjorde det, uden at gribe ind. Forklaringen er til dels støttet af vidnet G's forklaring til dvd. På den baggrund og efter den vold, der er udøvet mod D, findes de tiltalte skyldige i ved trussel om vold at have tvunget D til at slikke ekskrementer og urin i sig.


Efter forklaringerne fra A, P og T1 må det lægges til grund, at T1, A og P foruden D deltog i stablingen af brænde i et drivhus, og at T1 stille og roligt bad D om at hjælpe. Under hensyn hertil og til karakteren af arbejdet findes tiltalte T1 ikke at have haft det fornødne forsæt til overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår stablingen af brænde.


D har forklaret, at hun 3-4 gange - måske flere - ryddede sne i indkørslen. Det foregik nogle gange uden sko, og andre gange var hun iført clogs. Efter D's forklaring og E's forklaring til dvd var det tiltalte T1, der havde bestemt, at hun skulle rydde sne i indkørslen. Efter D's forklaring og vidnet M's forklaring var D helt utilstrækkelig påklædt hertil, og det må efter hendes forklaring, de af hendes mor optagne fotos og personundersøgelsen af D foretaget den 26. februar 2010 lægges til grund, at D som følge heraf fik koldbrand i 7 tæer. Det lægges endeligt til grund, at T2 var bekendt med snerydningen, den utilstrækkelige påklædning, og at D's tæer var blevet sorte. Under hensyn hertil og den vold, der er udøvet mod D, findes de tiltalte - uanset at andre i et vist omfang har deltaget i snerydningen - skyldige i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, vedrørende snerydning.


D har forklaret, at T1 truede hende til at grave sin egen grav bag drivhuset, og hun har på et foto har udpeget en fordybning i jorden, som den grav, hun gravede. Efter D's forklaring og C's forklaring til dvd findes tiltalte T1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1. T2 har forklaret, at C fortalte hende, at han havde sat D til grave sin egen grav, og at hun bad C stoppe det. Under disse omstændigheder findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at finde tiltalte T2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, vedrørende denne del af forholdet.


D har forklaret, at hun af T1 blev sat til at tømme »lortebrønden« juleaften med en spand, som hun sænkede ned med et reb. T2 har ligeledes forklaret, at D tømte brønden med spanden, og at T2 tror, at det var T1, der bestemte, at D skulle gøre det. T2 har yderligere forklaret, at hun ikke syntes, at det var o.k., men at hun ikke gjorde noget ved det. Henset hertil findes de tiltalte under hensyn til karakteren af arbejdet og den vold, der er udøvet mod D, skyldige i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, vedrørende denne del af forholdet.


Forhold 4


Vidnet D har forklaret, at hun af tiltalte T1 fik besked på at tage ophold i annekset, hvor der ikke var lys eller varme, og i perioder heller ikke vand. Hun havde kun en dyne og sov på gulvet, og hun blev på et tidspunkt frataget sit tøj bortset fra det, hun havde på. Tiltalte T1 foranledigede glasset i vinduet i annekset malet blåt, så man ikke kunne se ud eller ind. D har videre forklaret, at døren til annekset i perioder har været »aflåst« med en krog og en pæl. På et tidspunkt fik hun af T1 besked på at tage ophold i loftsrummet, der var uden lys og varme. I loftsrummet havde hun en madras og en dyne. Hun har forklaret, at hun kun kunne forlade annekset og loftsrummet for at arbejde. På - - - spiste D ikke med den øvrige familie ved måltiderne, og hun har forklaret, at der blev bragt mad til hende i annekset og i loftsrummet. D har forklaret, at hun ikke turde forlade annekset og loftsrummet, da hun var bange for, at de ville slå.


Forklaringen er støttet af vidnerne A, P og LN's forklaringer, af vidnerne B, C, E og G's forklaringer til dvd og til dels af de tiltalte.


Under hensyn hertil og til den i forhold 5 udøvede vold og den i forhold 3 udøvede tvang og omstændighederne herved har D været berøvet sin frihed i en lang periode, uanset at det må lægges til grund, at hun i et vist omfang har bevæget sig omkring på ejendommen. Det lægges til grund, at tiltalte T2 har været bekendt med forholdene, men lod det passere. De tiltalte findes herefter i dette omfang skyldige i forhold 4.


Forhold 8


Vidnet B's forklaring til dvd fremstår, uanset den bærer præg af umodenhed hos B, som troværdig. B har vedrørende sagens øvrige forhold afgivet forklaring, der i meget vidt omfang er bestyrket af øvrige beviser i sagen, hvilket generelt bestyrker troværdigheden af hendes forklaring. Forklaringen støttes videre af, at B's beskrivelse af gerningsstedet på - - - for så vidt angår rum, farver, madras, dyne svarer til de faktiske forhold. Retten har derfor ved bevisvurderingen lagt afgørende vægt på B's forklaring.


Vidnet D har forklaret, at hun har haft mistanke om, at T1 har været sammen med B, fordi D på - - - åbnede døren til soveværelset, og så T1 holde om B, og fordi B i Brønderslev kom mere ud og køre med T1 end tidligere og var ked af det, når hun kom tilbage fra køreturene.


B har som led i en afhøring ved politiet på et ark papir skrevet ordet »voldtægt«. Vidnet, kriminalassistent N, der forestod afhøringen, har herom forklaret, at B havde svært ved at forklare om overgrebene, men at hun skrev ordet ned.


Efter B's forklaring til dvd lægger retten til grund, at T1 tog hende med på køreture, og at han i forbindelse hermed kørte hende til adressen - - - i Tårs, hvor han tog hende med ind i et værelse i huset. Det lægges videre til grund, at der i værelset var en madras og en grøn dyne, og at T1 skubbede hende om på en seng, holdt hende fast, trak bukserne af hende og gennemførte samleje med hende mod hendes vilje, idet hun sagde nej. T1 brugte efterfølgende dynen til at tørre sig med.


B har forklaret, at overgrebene skete mere end 30 gange, når hun var ude at køre med T1. Hun gemte sig forinden, fordi hun ikke ville med, da hun vidste, hvad der skulle ske.


Af retsgenetisk undersøgelse fremgår, at der på en dyne og et madrasbetræk fundet på gerningsstedet er fundet sæd, der med stor sandsynlighed stammer fra T1, ligesom der på madrasbetrækket blev fundet spyt, der med en vis sandsynlighed stammer fra B.


B har til dvd forklaret, at der også var overgreb i en skov, og at der foregik tilsvarende overgreb, da de boede i Skanderborg.


B er tiltaltes steddatter, og hun var i gerningsperioden under 15 år.


Det findes på dette grundlag bevist, at tiltalte T1 er skyldig i voldtægt i forhold 8.


Forhold 6


Forhold 6a og 6b


Af notatet udarbejdet af vidnet D fremgår blandt andet, at T1 misbrugte hende i en skov og flippede ud, fordi hun skreg og ikke ville. Af afhøringsrapport af 18. august 2010 fremgår blandt andet, at T1 under en køretur havde været gal og råbt ad hende, og derefter på en rasteplads havde beordret hende til at tage tøjet af og lægge sig på en sovepose, hvorefter han havde lagt sig oven på hende og holdt hende fast, mens han gennemførte samleje mod hendes vilje. Dette havde derefter gentaget sig ugentlig. D har i retten forklaret, at det, der står i afhøringsrapporten, er rigtigt.


D har forklaret, at hun ikke kørte så meget med T1, da de boede i Skanderborg, men at B derefter kørte med T1, og at B virkede ked af det, når hun kom tilbage fra køreturene. Tiltalte er som ovenfor bestemt fundet skyldig i tilsvarende forhold begået over for B med samme fremgangsmåde, idet overgrebene er sket i forbindelse med køreturene. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i forhold 6a.


D har i retten forklaret, at hun ikke husker, om hun havde samleje med T1 i campingvognen, og at hun ikke vil tale om, hvorvidt der skete noget upassende seksuelt i campingvognen. D har til politirapport af 18. august 2010 forklaret, at voldtægterne mod hende tog til, og hun anslår, at hun blev voldtaget af T1 mere end en gang om ugen i den periode, de boede i campingvognen. Det foregik på samme måde, som når de havde været ude at køre. D har i retten forklaret, at det er foregået, som hun har forklaret til politirapporten. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i forhold 6b.


Forhold 6c


D har i retten forklaret, at T2 en aften i Rødby blev vred, da hun kom ind i stuen, hvor D og T1 befandt sig på gulvet. D havde ikke tøj på, og T1 lå mellem hendes ben. Tiltalte T2 har forklaret, at da hun kom ind i stuen, var hendes indskydelse, at T1 var nede for at slikke D, og at hun sagde, at T1 ikke skulle hviske mellem D's ben. D har til politirapport af 11. maj 2010 forklaret, at T1 var i færd med at slikke hendes kønsdel. D har i retten forklaret, at dette er korrekt. På dette grundlag og i dette omfang findes det bevist, at tiltalte T1 er skyldig i forhold 6c, idet der ikke i øvrigt har været bevisførelse om seksuelle krænkelser i perioden oktober/november 2008 til januar 2009.


Forhold 6d


D har i retten forklaret, at T1 i annekset sagde til hende, at hun skulle være sammen med P, ellers ville de begge blive slået ihjel. T1 truede hende til at tage tøjet af og sagde til C, at han skulle holde øje med hende og P, hvorefter T1 gik. C gik før P. Vidnet P har forklaret, at T1 sagde han bare kunne gå ud til D, hvis han ville bestige hende. P har forklaret, at han var bange for at få en på lampen, hvis han ikke gjorde det. Han har videre forklaret, at T1 ikke var med ude i annekset, men havde sendt C ud for at holde øje. Vidnet C har til dvd blandt andet forklaret, at hans far sagde, at P og D skulle være sammen, og at hans far råbte det til D. Vidnet E har til dvd forklaret, at hans far havde sagt, at P og D skulle »sove sammen og alt det der«, og at hans far havde truet dem med tæsk, hvis de ikke gjorde det. E var med C derude, men gik ind samme tid som sin far. Uanset at der i et omfang er uoverensstemmende forklaringer om, hvem der i forbindelse med episoden har været til stede i annekset, og på hvilke tidspunkter i forløbet de har været der, findes det bevist, at tiltalte T1 forsøgte at tvinge P og D til at have samleje mod D's vilje. Det er således bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6d.


Forhold 6e


Alle voterende udtaler:


Vidnet P har blandt andet forklaret, at han så, at C og E i laden forsøgte at få en hest til at springe op på D, der stod nøgen foroverbøjet op ad et rækværk med en våd dyne omkring sig. Vidnet C har til dvd forklaret, at hans far har råbt til D, at hun skulle gå ud og smide sig ved hestene, og at hun skulle være nøgen. C har videre forklaret, at han fra sine søskende har hørt, at D har rørt ved en drengehests tissemand. C har endelig i sin forklaring anført og gentaget, at det er hans far, der står bag »det hele«. D har i retten forklaret, at hun ikke vil tale om episoden med hesten. D har til politirapport af 18. august 2010 forklaret, at hun har forsøgt at fortrænge, hvad der var sket i laden, men huskede, at C og E havde beordret hende til at tage tøjet af og beordret hende nøgen ind under hingsten, hvor hun skulle onanere den. Hun skulle også bukke sig frem foran hingsten. C og E havde været til stede. På denne baggrund og under hensyn til den i forhold 5 udøvede vold er det bevist, at D har været tvunget til kønslig omgængelse med en hingst ved at onanere hingstens lem, og ved at hun under de beskrevne omstændigheder måtte tåle, at hingsten forsøgte at springe op på hende.

3 nævninge udtaler:

Henset til at det ikke forekommer sandsynligt, at børnene af egen drift har taget initiativ til et sådant forhold, og til at det må lægges til grund, at tiltalte har beordret D nøgen ud i stalden, findes anklagemyndigheden at have ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte har anstiftet dette forhold. Disse nævninge stemmer derfor for domfældelse for dette forhold.


3 nævninge og 3 dommere udtaler:


Uanset at det ikke forekommer sandsynligt, at børnene af egen drift har taget initiativ til et sådant forhold, findes der ikke at være tilstrækkelig bevis for, at tiltalte har anstiftet dette forhold. Disse nævninge og dommerne stemmer derfor for frifindelse for dette forhold.


Tiltalte T1 frifindes derfor efter stemmeflertallet for forhold 6e.


Da D er tiltalte T1's biologiske datter, er der, i det omfang tiltalte er fundet skyldig, tale om overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1.


Forhold 7


D har i retten forklaret, at hun ikke kan tale om episoden med F. D har i notatet blandt andet anført, at hun blev tvunget til at »sutte den af« på F, efter de havde givet ham et kondom på, hvilket hun nægtede, hvorefter hun blev banket. Den 12. april 2010 sikrede politiet fra et skab på C's værelse på - - - 41 stk. kondomer, hvoraf et var udpakket. D har i retten forklaret, at det er sket som anført i notatet, og hun har bekræftet, at T1 havde sagt, at hun skulle sutte på F's tissemand. F er D's biologiske halvbror, der på gerningstidspunktet var 8 år. På grundlag af D's forklaring findes det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 7


Forhold 9


Det kan lægges til grund, at der med en kniv blev skåret i E's finger, mens tiltalte T1 var umiddelbart i nærheden. Tiltalte T2 og vidnerne D og A har forklaret, at B har sagt, at det var T1, der gjorde det. Vidnet forurettede E har til dvd forklaret, at han skar sig selv i fingeren. B's forklaring om episoden er detaljeret og fremstår sikker, hvorimod E's forklaring til dvd om episoden er undvigende. Efter en samlet vurdering findes det med den fornødne sikkerhed bevist, at det var T1, der skar E i fingeren. Det kan derimod ikke efter bevisførelsen lægges til grund, at T1 i forbindelse med episoden fremsatte trusler mod E. Herefter findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.


Sanktionsspørgsmålet


Tiltalte T1 har overtrådt straffelovens § 213, § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 2, § 210, stk. 1 og 3, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 224, jf. til dels § 21, § 210, stk. 2 og 3, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf.§ 224, jf. § 21 og § 223, stk. 1, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels § 89.


Under hensyn til mentalerklæringen, til Retslægerådets vurdering af tiltalte T1's personlighedsmæssige egenart og til karakteren af forholdene 6 til 8, der er begået først mod en datter og derefter mod en steddatter, finder retten - uanset at tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning - at tiltalte udgør en væsentlig fare for andres legeme, helbred og frihed, og at anvendelse af forvaring til at forebygge denne fare er påkrævet. Betingelserne for at idømme forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 2, er derfor opfyldt. Anklagemyndighedens påstand herom tages derfor til følge. Uanset karakteren af forholdene 1 til 9 finder retten ikke, at der efter tiltaltes forstraffe er tilstrækkelig grundlag for tillige at idømme tiltalte forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1.


Under hensyn til karakteren af forholdene 6 til 8 pålægges tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 236, stk. 2, at han ikke må lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig, og han må ikke selv uden politiets tilladelse tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år.


Tiltalte T2 har overtrådt straffelovens § 213, § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 2.


Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år, 3 stemmer for fængsel i 4½ år og 6 stemmer for fængsel i 4 år.


Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.


T2 straffes med fængsel i 4 år.


Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at den manglende omsorg og volden i hjemmet, hvor der i gerningsperioden opholdt sig op til 9 børn, har medført, at T2's børn og de tiltaltes fælles børn - bortset fra J - ikke udviklede sig aldersvarende, og at forholdene i hjemmet må antages at kunne få varig betydning for børnene. Retten har endvidere lagt vægt på karakteren og omfanget af den mod D udøvede vold og ulovlig tvang samt omstændighederne ved og varigheden af den ulovlige frihedsberøvelse. Uanset oplysningerne om den begrænsede fysiske skade må forholdene 3 til 5 antages at kunne få varig betydning for D. Der er ved strafudmålingen endvidere taget hensyn til tiltalte T2's rolle i forholdene 2 til 5, idet det bemærkes, at hun over for sine egne børn havde en særlig omsorgspligt. Længden af den straf, der skulle have været udmålt til tiltalte T1, såfremt han ikke var idømt forvaring, er endelig tillagt en vis betydning.


De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. februar 2010.


Erstatning


De juridiske dommere udtaler:


Tortgodtgørelse vedr. forhold 1 - vanrøgt


De tiltalte er fundet skyldige i vanrøgt, der efter sin karakter og grovhed må have medført en krænkelse af A, B, C, E, F, G, H, og I's selv- og æresfølelse. Vanrøgten har ligeledes været egnet til at påføre disse børn fysiske og psykiske belastninger. Der er herefter grundlag for at tilkende børnene tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Godtgørelsen fastsættes skønsmæssigt til i alt 15.000 kr. som henset til de nedlagte påstande skal betales med halvdelen fra hver af de tiltalte.


Retten finder ikke, navnlig henset til J's alder og psykologerklæringen vedrørende hans udvikling, at betingelserne for en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er opfyldt.


Tortgodtgørelse vedr. forhold 2 - vold


De tiltalte er fundet skyldige i mishandling, der har stået på gennem flere år ved ugentlig vold begået over for de tiltaltes fællesbørn C, F, G og over for T2's børn A og B. Volden må efter sin karakter have medført alvorlig utryghed og angst hos børnene, ligesom volden også har været egnet til at påføre børnene psykiske mén. Henset hertil er betingelserne for at yde en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, opfyldt, hvorfor påstanden om betaling af 15.000 kr., som størrelsesmæssigt er ubestridt, tages til følge.


Tortgodtgørelse vedr. forhold 8 - sædelighed 


Tiltalte T1 er i dette forhold fundet skyldig i voldtægt. Henset til antallet af overgreb begået over en periode på 1 år, til B's alder, og til at overgrebene er begået af hendes stedfar, fastsættes der efter en samlet vurdering en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, på 100.000 kr.


Tortgodtgørelse vedr. D.


De tiltalte er fundet skyldige i ulovlig tvang ved blandt andet at have tvunget D til at spise og slikke tis og ekskrementer i sig. De tiltalte er også fundet skyldige i at have berøvet D friheden i en længere periode, idet D først skulle bo i et anneks uden lys og varme og senere skulle bo på et loftrum uden lys eller varme. Endelig er de tiltalte fundet skyldige i at have begået grov vold eller medvirket hertil og i den forbindelse blandt andet at have urineret på hende og anstiftet flere af de mindre børn til at urinere på hende og slå hende. Tvangen, frihedsberøvelsen og volden er efter karakteren og grovheden begået under helt særlige krænkende og ydmygende omstændigheder, der er egnet til at medføre en krænkelse af D's selv- og æresfølelse. Der er herefter grundlag for at tilkende D tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, på skønsmæssigt samlet 50.000 kr.


Tiltalte T1 er fundet skyldig i voldtægt af og anden kønslig omgang med D. Henset til antallet af overgreb, der blev begået over en længere periode af hendes far, fastsættes der efter en samlet vurdering en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, på 100.000 kr.


Det rejste krav på godtgørelse for svie og smerte i forhold til D efter erstatningsansvarslovens § 3 er ikke nærmere dokumenteret, hvorfor kravet henvises til eventuelt civilt søgsmål.


Det rejste krav vedrørende oprettelse af konti eller køb i D's navn relaterer sig til forhold, der ikke er omfattet af sagen, hvorfor kravet ikke tages under påkendelse, men henvises til eventuelt civilt søgsmål.


De ovenfor tilkendte tortgodtgørelser forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16. Det bemærkes, at kravene fra A, B, C, E, F, G, H og I er fremsat den 19. april 2011, og at kravet fra D er fremsat den 20. april 2011.

- - -

Vestre Landsrets dom.


Retten i Hjørring har den 21. juni 2011 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (- - -).


Påstande


Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således at straffen gøres delvis betinget.


Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, således at straffen gøres tidsbestemt.


Anklagemyndigheden har i forhold til tiltalte T2 nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten i forhold 2 og 3, dog undtaget episoden med hesteekskrementer og brændet i forhold 3, og i øvrigt stadfæstelse.


Anklagemyndigheden har i forhold til tiltalte T1 nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten i forhold 2, forhold 6, litra e, og i forhold 9 og i øvrigt stadfæstelse.


Anklagemyndigheden har i forhold til tiltalte T1 ikke gentaget sin påstand om, at han, der ved byrettens dom er dømt til forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 2, også dømmes til forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1.


Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 2, således at episoden med tomatsuppen henføres til adressen - - -, Lolland. Forsvarerne har ikke haft bemærkning hertil.


D har nedlagt påstand om, at tiltalte T1 skal betale tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, og til dels stk. 3, med:


- 200.000 kr. eller et mindre beløb efter landsrettens skøn for overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, og § 261, stk. 2,


- 250.000 kr. eller et mindre beløb efter landsrettens skøn for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og


- 250.000 kr. eller et mindre beløb efter landsrettens skøn for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 og 3, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 224 og § 21.


D har nedlagt påstand om, at tiltalte T2 skal betale tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og til dels stk. 3, med:


- 100.000 kr. eller et mindre beløb efter landsrettens skøn for overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, og § 261, stk. 2, og


- 100.000 kr. eller et mindre beløb efter landsrettens skøn for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.


D har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum dømmes til at betale godtgørelse for svie og smerte på 67.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 3.


Samtlige krav påstås forrentet i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.


A, B, C, E, F, G, H, I og J har gentaget deres påstande for byretten om godtgørelse for tort.


T1 har anerkendt erstatningspligten i forhold 2 og 4-8, men har i øvrigt påstået frifindelse og har vedrørende alle forholdene, bortset fra forhold 2, bestridt kravene størrelsesmæssigt.


T2 har påstået dommens afgørelse om godtgørelse stadfæstet.


Forklaringer


De tiltalte og vidnerne D, A, Z, U, M, LN, O og P har afgivet supplerende forklaring for landsretten.


Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af kriminalassistent Q, politiassistent S1, politiassistent S2 og R. Der er under hovedforhandlingen afspillet dvd-afhøringer af C, B, G og E.

- - -

Landsrettens begrundelse og resultat:


Skyldspørgsmålet:


Der er om skyldspørgsmål et afsagt følgende

Kendelse:


D har afgivet supplerende forklaring for landsretten og har i den forbindelse gjort et meget troværdigt indtryk. Hun har roligt og stilfærdigt svaret på de stillede spørgsmål uden at vise tegn på tendens til at ville overdrive det, der er sket. På flere spørgsmål af særlig følsom karakter erklærede hun i første omgang ikke at ville tale om det, men efter at være blevet spurgt mere direkte og i flere tilfælde foreholdt det, hun har skrevet i sit notat eller forklaret til politirapport, bekræftede hun hændelsesforløbet. Det tiltrædes på denne baggrund, og da hendes forklaring på næsten alle punkter er støttet af tekniske beviser eller af andre forklaringer, at der ved bevisvurderingen i de enkelte forhold må lægges meget betydelig vægt på hendes forklaring.


De tiltalte har været samlevende i 14 år og har fået 7 børn sammen. Tiltalte T2 har forklaret, at tiltalte T1 var voldelig over for hende, men forklaringen står alene og er blevet modsagt af flere af børnene. D har for landsretten forklaret, at hun tror, at T2 var bange for hendes far, men at hun nogle gange sagde ham imod. D har endvidere forklaret, at hun aldrig har set sin far slå T2. Selv om det må lægges til grund, at T1 har været den dominerende og bestemmende i samlivsforholdet, er der derfor ikke grundlag for at fastslå, at den adfærd, som det ved bevisvurderingen i de enkelte forhold er lagt til grund, at T2 har udvist, har været bestemt af frygt for T1.


Forhold 1:


Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i vanrøgt som sket.


Forhold 2:


Tiltalte T1:


Det tiltrædes, at det efter de afgivne vidneforklaringer og til dels den forklaring, der er afgivet af T2, er bevist, at T1 i perioden fra juni 2006 til den 25. februar 2010 udøvede omfattende vold mod børnene A, B, C, E, F og G.


Volden bestod både i slag med flad og knyttet hånd og spark på kroppen og benene, nogle gange med sikkerhedssko, men det kan ikke fastslås, at volden fandt sted uden afbrydelser eller med samme regelmæssighed i hele perioden, eller at alle børnene blev udsat for alle de nævnte former for vold eller blev udsat for vold i hele perioden eller i samme omfang som de øvrige børn.


Det tiltrædes, at sparkene på børn med sikkerhedssko som følge af disse skos særlige hårdhed og den deraf følgende fare, der er forbundet med at blive ramt af dem, er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, mens den øvrige voldsudøvelse må henføres under straffelovens § 244.


Med hensyn til episoden med tomatsuppen har D for landsretten forklaret, at episoden begyndte som sjov, men at den gik over gevind, og at suppen var varm, men ikke brændende varm. B har forklaret, at suppen ramte hende i hovedet og ikke i munden. Da det således hverken kan lægges til grund, at suppen var kogende, eller at den blev hældt ned i halsen på B, således som det er anført i tiltalen, tiltrædes det med denne begrundelse, at T1 er blevet frifundet for denne del af tiltalen.


T1 er herefter i det anførte omfang skyldig i vold og legemsangreb af særlig farlig karakter, jf. straffelovens § 244 og § 245, stk. 1.


Voldsudøvelsen har fundet sted over en længere periode og fremtræder som et udslag af den overlegne stilling, som T1 havde i forhold til børnene, der var mindreårige og hjemmeboende og dermed afhængige af ham. Det tiltrædes derfor, at T1 tillige er fundet skyldig i tiltalen for mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1.


Tiltalte T2:


D har forklaret, at hun ved en lejlighed så T2 slå C med et bræt i den bare numse, og at det er den eneste gang, hun kan huske, at T2 har slået et af børnene. C har til dvd forklaret, at T2 i et tilfælde har givet ham en knytnæve i maven. Forklaringerne har virket troværdige og lægges til grund. Det tiltrædes på denne baggrund, at T2 er fundet skyldig i selv at have udøvet vold i det omfang, som byretten har fastslået, og at hun er blevet frifundet for at have udøvet vold i det videregående omfang, der følger af formuleringen »i enkelte tilfælde« i tiltalen. Den vold, som T2 selv har begået, er omfattet af straffelovens § 244.


Det tiltrædes, at det efter de afgivne vidneforklaringer er lagt til grund, at T2 i vidt omfang overværede eller var vidende om den ovenfor beskrevne omfattende vold, som T1 gennem flere år udsatte børnene for, og at hun, uanset at hun i et vist omfang forsøgte at gribe ind og forhindre volden, ved alligevel at blive i hjemmet og undlade at afbryde samlivsforholdet og ved selv at have udøvet vold som anført har pådraget sig et strafferetligt ansvar for den samlede vold, der har karakter af mishandling, jf. straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, jf. til dels § 23.


Forhold 3:


Begge de tiltalte er i byretten blevet frifundet for tiltalen for ved trussel om vold at have tvunget D til at spise hesteekskrementer og slæbe tungt brænde ind i et drivhus. Tiltalen er på disse punkter ikke gentaget for landsretten, og tiltalen for landsretten angår derfor alene de øvrige punkter om ved trussel om vold at have tvunget D til at slikke hundeekskrementer og hundeurin i sig, at rydde sne i tynde sko, hvorved hun fik begyndende koldbrand i fødderne, at grave sin egen grav og at tømme en brønd for menneskeafføring med en spand.


Tiltalte T1:


D har i det notat, som hun udarbejdede i marts 2010, skrevet »Tvang mig til at spise hundelort/tis og hvis jeg ikke gjorde det bankede de mig indtil jeg gjorde det«, og hun har for landsretten forklaret, at det er rigtigt, at det foregik sådan, og at det nok skete 5 gange.


Forklaringen støttes til dels af G's forklaring til dvd om, at hun har set D spise eller slikke »lort og tis«, og af oplysningerne i den kriminaltekniske erklæring om de meget uhygiejniske og uhumske forhold i huset på - - -.


D har vedrørende forholdet om snerydning for landsretten forklaret, at det vel er sket 5-6 gange, at hun af T1 blev sat til at skovle sne i strømpesokker. For byretten forklarede hun, at hun nogle gange ikke havde sko på, når hun skovlede sne, mens hun andre gange var iført clogs.


De forklaringer, der er afgivet af C og E til dvd og af naboen M, støtter, at D adskillige gange blev sat til at skovle sne i en helt utilstrækkelig påklædning.


D blev den 26. februar 2010 undersøgt af en læge fra Retsmedicinsk Institut i København, og af den erklæring af 23. marts 2010, som instituttet i den anledning udfærdigede, fremgår, at hun havde koldbrand på højre og venstre fods tæer. V, som var den person, som D mødte i Vrå og fik lov at overnatte hos natten efter at være flygtet fra - - -, har forklaret, at hendes fødder var helt sorte fra tæerne og halvt ind på foden, og at man kunne se, at der var ved at gå koldbrand i dem. Da tegnene på koldbrand således allerede på dette tidspunkt var synlige, og da D har forklaret, at hun havde koldbrand i fødderne, inden hun stak af, er det ubetænkeligt at se bort fra muligheden af, at koldbranden som anført af forsvareren kan være opstået, i forbindelse med at D få timer før mødet med S er gået gennem sneen kun iført clogs fra det sted uden for Brønderslev, hvor hun var blevet sat af.


D har vedrørende forholdet om graven for byretten forklaret, at T1 truede hende til at grave en grav, som han ville lægge hende i. Graven var ca. 1,5 m lang og ikke særlig dyb. Hun har endvidere forklaret, at T1 stod og så på gennem et vindue i huset, mens hun gravede, og at hun var bange, fordi hun troede, at han ville slå hende ihjel. For landsretten har hun supplerende forklaret, at T1, da han gav hende besked på at grave graven, sagde, at det var, fordi han ville putte hende i den. D's forklaring støttes af C's forklaring til dvd og af den omstændighed, at D efter anholdelsen af de tiltalte over for politiet kunne udpege spor efter en grav.


D har vedrørende forholdet om brønden med menneskeafføring for byretten forklaret, at T1 juleaften gav hende besked på at tømme »lortebrønden«. Det foregik i bare tæer, da hun ikke havde nogen sko, og varede et par timer. Brønden blev tømt ved, at en spand blev sænket ned i den ved hjælp af et reb og indholdet derefter hældt ud på marken. T2 har i sin forklaring for byretten bekræftet, at D var blevet sat til at tømme »lortebrønden«, at det foregik, mens hun selv var ved at lave julemad, og at hun kan forestille sig, at det var T1, der havde sat hende til det.


Det tiltrædes på denne baggrund og som følge af den trussel om vold, der efter det, der er anført om forhold 5, har ligget i situationen, at T1 er fundet skyldig i ulovlig tvang som sket.


Tiltalte T2:


D har for landsretten forklaret, at T2 har set hende spise »hundelort og hundetis«, men at hun ikke ved, hvor mange gange hun så på. I byretten forklarede D, at T2 ikke sagde eller gjorde noget i den forbindelse. Forklaringen støttes af de oplysninger, der i sagens øvrige forhold er lagt til grund om, at T2 i talrige tilfælde har overværet overgreb mod D uden at gribe ind.


Med hensyn til forholdet om snerydningen har D for landsretten forklaret, at T2 godt vidste, at hun blev sat til at skovle sne i strømpesokker. Ved én lejlighed havde T2 ligefrem overværet hende gøre det, idet hun befandt sig i en bil, der sad fast i sneen og derfor skulle skovles fri, uden at hun havde sagt noget til det. At T2 godt vidste, at D adskillige gange blev sat til at rydde sne i strømpesokker eller kun iført tynde sko, støttes af den omstændighed, at hun som regel var hjemme og dermed ikke kan undgå at have bemærket, at det var D, der normalt ryddede sne, ligesom hun ikke kan undgå at have vidst, at D ikke havde og derfor ikke kunne være iført en påklædning, herunder fodtøj, der var egnet hertil. D's forklaring støttes endvidere af de oplysninger, der i sagens øvrige forhold er lagt til grund om, at T2 i talrige tilfælde har overværet overgreb mod D uden at gribe ind.


Vedrørende episoden med graven har C til dvd forklaret, at han hørte T1 give D besked på at grave et hul, og at han overværede, at hun gravede. På spørgsmålet om, hvor mange der så det, svarede han »Jeg gjorde, min mor også, tror jeg«. På det opfølgende spørgsmål: »Dig og mor?«, svarede han: »Ja, og B måske«.


Efter T2's egen forklaring for byretten blev hun bekendt med, at D var i færd med at grave sin egen grav, mens det stod på. Hun har uddybende forklaret, at det var C, der på et tidspunkt kom og sagde, at han havde sat D i gang hermed, men denne forklaring må tilsidesættes, da den er i modstrid med D's og C's forklaringer om, at det var T1, der havde givet D besked på at grave graven. Da T2's forklaring således på dette punkt er utroværdig og må tilsidesættes, tilsidesættes ligeledes hendes forklaring om, at hun gav C besked på at gå ud til D og sige, at hun skulle holde op med at grave.


Uanset at D for landsretten har forklaret, at T2 ikke var der, da hun gravede graven, og at hun ikke over for hende har nævnt noget om det, er det på den anførte baggrund ubetænkeligt at anse det for bevist, at T2 var bekendt med forholdet uden at gribe ind,


Med hensyn til episoden med brønden med menneskeafføring har T2 for byretten forklaret, at D var blevet sat til at tømme »lortebrønden«, at det foregik, mens hun var ved at lave julemad, og at hun kan forestille sig, at det var T1, der havde sat hende til det. Hun har endvidere forklaret, at hun tænkte, at det ikke var o.k., men hun gjorde ikke noget ved det, for lige meget hvad hun havde gjort, var D stadig kommet til at tømme brønden.


Da alle de nævnte forhold er foregået i T2's eget hjem og gik ud over hendes steddatter, der var en del af husstanden, og da hun var bekendt med T1's omfattende voldsudøvelse over for D, jf. forhold 5, og dermed den i situationen liggende trussel om yderligere vold, har hun på den anførte baggrund og ved at undlade at tage afstand fra og forsøge at forhindre forholdene pådraget sig et strafferetligt ansvar for medvirken til den ulovlige tvang, som T1 er fundet skyldig i, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 23.


Forhold 4:


Tiltalte T1:


Da D i juni 2009 sammen med den øvrige familie flyttede ind i huset på - - -, havde hun igennem en lang periode været udsat for regelmæssige og omfattende seksuelle overgreb, herunder voldtægt, fra T1's side, jf. forhold 6.


T1's seksuelle interesse for D var på dette tidspunkt ophørt, og han begyndte nu i stedet at udsætte hende for omfattende, systematisk og grov vold og mishandling, jf. forhold 5, ligesom han ved trussel om yderligere vold tvang hende til at udføre en række ydmygende og angstfremkaldende handlinger, jf. forhold 3.


Efter den forklaring, der er afgivet af D, og som bl.a. støttes af naboen M's forklaring, lægges det til grund, at hun i hele den periode, hvor hun boede på - - -, af frygt for T1 ikke havde været uden for ejendommen, bortset fra et enkelt besøg hos en næsten jævnaldrende kvindelig nabo, hvorfra hun efter få minutter blev hentet hjem, og enkelte besøg hos M for at hente vand. Hun havde aldrig været i hverken Brønderslev eller Vrå, der var de nærmestliggende større byer, og havde ingen anelse om, hvordan hun skulle finde dertil.


På - - - måtte D ifølge sin forklaring, der støttes af de forklaringer, der er afgivet af A, B, C og E, ikke bo og spise sammen med den øvrige familie. Hun boede således alene, først i et yderst primitivt, uopvarmet og i en periode aflåst anneks og senere i et endnu mere primitivt, ligeledes uopvarmet loftsrum, og hun fik med uregelmæssige mellemrum bragt mad på en tallerken eller i en skål. Hun kom kun ud, når hun skulle udføre arbejde i eller uden for huset, eller når hun af en eller anden grund skulle have tæsk eller ydmyges.


Det må efter de forklaringer, der er afgivet af M, V og U, og efter de oplysninger, der foreligger om D, efter at hun i februar 2010 var kommet til Ringsted, lægges til grund, at hun under opholdet på - - - som følge af den behandling, hun havde været udsat for, var blevet hensat i en viljeløs og hjælpeløs tilstand.


Uanset at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at D i det meste af tiden på - - - rent fysisk havde mulighed for at løbe væk og søge hjælp, må hun under hensyn til den dybe frygt for konsekvenserne ved at gøre det, som hun på den anførte måde var blevet bibragt, anses for reelt at være blevet berøvet sin frihed.


Da T1 ved den behandling, han udsatte D for, har haft forsæt også til langvarig frihedsberøvelse, tiltrædes det, at han er fundet skyldig i dette forhold som sket, jf. straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1.


Tiltalte T2:


T2 var som fastslået i forhold 3 og 5 bekendt med og medvirkende til den omfattende, systematiske og grove vold og mishandling og de tilfælde af ulovlig tvang, som D blev udsat for i huset på - - -. Hun kan endvidere ikke undgå at have været bekendt med de yderst primitive forhold, under hvilke D boede, ligesom hun ikke kan undgå at have bemærket den tilstand af frygt og hjælpeløshed, som D befandt sig i. T2 måtte derfor indse, at D's forbliven på stedet alene skyldtes dyb og velbegrundet frygt for at blive udsat for yderligere vold, hvis hun løb væk.


Da T2 ikke på nogen måde forsøgte at hjælpe D eller at tage afstand fra det, der skete, men forblev i hjemmet og i samlivsforholdet med T1, tiltrædes det, at hun er fundet skyldig i medvirken til langvarig frihedsberøvelse som sket, jf. straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23.


Forhold 5:


Tiltalte T1:


Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at det er lagt til grund, at T1 udsatte D for omfattende, grov vold og anstiftede 3 af sine sønner til at gøre det samme, alt som beskrevet i dommen.


Kvælertaget, slagene med baseballbat og træpæle og som følge af D's særlig skrøbelige tilstand tillige sparkene med sikkerhedssko er på grund af disse handlingers særlige farlighed omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, mens den øvrige voldsudøvelse må henføres under straffelovens § 244. 


Voldsudøvelsen har fundet sted over en længere periode og fremtræder som et udslag af den overlegne stilling, som T1 havde i forhold til D, som han systematisk havde nedbrudt gennem vold, voldtægt, frihedsberøvelse, ydmygelser og trusler, jf. forhold 3, 4 og 6. T1 er derfor tillige skyldig i tiltalen for mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1.


Med den anførte begrænsning tiltrædes det herefter, at T1 er fundet skyldig i forhold 5 som sket.


Tiltalte T2:


Der er ikke holdepunkt for at fastslå - og der er ikke rejst tiltale for - at T2 selv har udøvet vold mod D, men efter bevisførelsen må det lægges til grund, at hun i flere tilfælde har anstiftet volden. C har således til dvd forklaret, at T2 ofte sagde til T1, når han slog på børnene, at han skulle gå op og slå D i stedet for. D har ligeledes forklaret, at hun har hørt T2 sige til T1, at han skulle slå hende i stedet for de andre børn, ligesom D har forklaret, at T2 ved en lejlighed sagde til C, at han skulle banke hende med et bat, hvilket han herefter gjorde.


T2 befandt sig i huset det meste af dagen og må derfor have været bekendt med og i mange tilfælde have overværet den omfattende voldsudøvelse, som D blev udsat for.


Da T2 således i flere tilfælde har anstiftet volden mod D og i øvrigt undladt at tage afstand fra den, samtidig med at hun forblev i hjemmet og i samlivsforholdet med T1, tiltrædes det, at hun har pådraget sig et strafferetligt medansvar for den vold og mishandling, som T1 er fundet skyldig i, jf. straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, jf. § 23, dog bortset fra tiltalepunktet om kvælertaget, der i forhold til T2 ikke er gentaget for landsretten.


Forhold 6:


Forhold 6 a-6 d:


Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte T1 er fundet skyldig i disse forhold som sket.


Forhold 6 e:


Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, og efter P's supplerende forklaring for landsretten, at det er bevist, at D af C og E blev tvunget til i ét tilfælde at tage tøjet af og manipulere en hingsts lem og tåle, at de forsøgte at lade hingsten indføre sit lem i hendes kønsdel.


Det er ikke bevist, at omgang af den pågældende karakter med en hingst skete mere end én gang, at hun blev tvunget til at sutte på hingstens lem, og at hingsten fik sædafgang.


Som det fremgår af det, der er anført om de øvrige forhold, var det T1, der stod bag den systematiske og yderst omfattende vold og ydmygelse, som D blev udsat for. Ud over selv at voldtage, slå, ydmyge og mishandle D anstiftede han sine to sønner, C og E, til omfattende og grov vold mod hende, jf. forhold 5. Det er på denne baggrund og i lyset af drengenes alder helt ubetænkeligt at lægge til grund, at det også i dette tilfælde var T1, der havde anstiftet drengene til overgrebet mod D.


På denne baggrund, og da der i forhold til D er tale om et seksualovergreb, der nærmer sig samleje, er T1 i det anførte omfang skyldig i den rejste tiltale i forhold 6 e, jf. straffelovens § 210, stk. 3, jf. § 224, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 23.


Forhold 7:


Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte T1 er fundet skyldig som sket.


Forhold 8:


Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte T1 er fundet skyldig som sket, idet gerningsperioden i forhold 8 b dog ikke kan regnes fra et tidligere tidspunkt end sommeren 2009, da familien flyttede til - - -.


Forhold 9:


Det tiltrædes, at det efter B's forklaring til dvd er bevist, at tiltalte T1 med vilje skar E i en finger, og at han derfor er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som sket.


Det tiltrædes endvidere, at det ikke er bevist, at der i den forbindelse blev fremsat trusler som anført i tiltalen, og at T1 derfor er blevet frifundet for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 266.

Thi bestemmes:


Byrettens kendelse om skyldspørgsmålet stadfæstes med de ændringer


- at det i forhold 2 ikke kan fastslås, at den omfattende vold, som blev udøvet, fandt sted uden afbrydelser eller med samme regelmæssighed i hele perioden, eller at alle børnene blev udsat for vold i hele perioden eller i samme omfang som de øvrige børn,


- at en del af volden i forhold 2 og 5, der samlet set udgør mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1, isoleret set henføres under straffelovens § 244,


- at tiltalte T2 i forhold 3 tillige findes skyldig i den del af tiltalen, der drejer sig om at have tvunget D til at grave sin egen grav,


- at tiltalte T1 vedrørende forhold 6 e findes skyldig i at have anstiftet C og E til under trussel om vold at tvinge D til at manipulere en hingsts lem og til at forsøge at lade hingsten indføre sit lem i hendes kønsdel, og


- at gerningsperioden i forhold 8 b er fra sommeren 2009.


Sanktionsspørgsmålet:


Tiltalte T1:


Vedrørende påstanden om forvaring er der for landsretten alene spørgsmål om forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 2, idet anklagemyndigheden ikke har gentaget sin påstand om, at T1 tillige idømmes forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1. 


Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 70, stk. 2 (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 90 ff.), at bestemmelsen indebærer en mindre udvidelse af adgangen til at idømme forvaring for grove seksualforbrydelser i forhold den hidtidige bestemmelse, der nu er § 70, stk. 1. Lempelsen har i lovteksten bl.a. fundet udtryk ved, at ordene »nærliggende fare« er ændret til »væsentlig fare«. Ifølge forarbejderne var det indtil lovændringen ofte først ved tiltaltes tredje dom for seksualforbrydelser, at anvendelse af forvaring kom på tale. Fremover burde forvaring også komme på tale ved den anden dom, hvor grovheden af den seneste seksualforbrydelse eller antallet af forhold i den nye sag sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes aktuelle farlighed taler for en tidsubestemt foranstaltning. Ifølge forarbejderne skal det heller ikke være udelukket at idømme forvaring, allerede første gang en person tiltales for grove seksualforbrydelser, hvis der efter oplysningerne om tiltaltes person er betydelig risiko for gentagelse, som bør forhindres.


Den overlæge, der har foretaget mentalundersøgelsen af T1, har på Retslægerådets forespørgsel givet udtryk for, at hun, under hensyn til at kriminaliteten er begået inden for den nærmeste familie, for hvilken der nu er iværksat massive hjælpeforanstaltninger, finder det »tvivlsomt, at T1 frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed (§ 70, stk. 2)«.


Retslægerådet har i sin erklæring givet udtryk for, at T1 på baggrund af sin personlighedsmæssige egenart og arten og intensiteten af den begåede kriminalitet efter Retslægerådets opfattelse »sandsynligvis frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring, jf. straffelovens § 70 er påkrævet«.


T1 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen, og de forhold, han er fundet skyldig i, er alle begået mod hans hjemmeboende børn og stedbørn. Han har ikke begået overgreb mod tilfældige, ham ubekendte personer, og den fare, som han frembyder, kan således ikke antages at være af en mere generel karakter. Flere af børnene er nu blevet voksne, mens en del af de øvrige børn vil være blevet det, når han i tilfælde af idømmelse af en tidsbestemt straf til sin tid bliver løsladt. De børn, der på det tidspunkt fortsat måtte være under 18 år, kan efter sagens karakter ikke forventes at ville blive hjemgivet under omstændigheder, hvor han vil få lejlighed til at begå ny, lignende kriminalitet mod nogen af dem.


Uanset muligheden for, at T1 efter at være blevet løsladt indgår i et nyt samlivsforhold, hvor der er børn eller stedbørn, er der på den anførte baggrund og i lyset af den tvivl, som Retslægerådet ved anvendelsen af udtrykket »sandsynligvis« har givet udtryk for, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at betingelserne for i medfør af straffelovens § 70, stk. 2, at dømme ham til forvaring er opfyldt.


Ved udmålingen af den tidsbestemte straf, der herefter skal idømmes, er der lagt vægt på, at T1 er fundet skyldig i langvarig frihedsberøvelse, gentagne tilfælde af voldtægt, grov vold og ulovlig tvang begået over for sin egen datter, der i en del af perioden var under 18 år, i gentagne tilfælde af voldtægt og grov vold begået over for sin steddatter, der var under 15 år, og i gentagne tilfælde af grov vold begået over for flere af de øvrige børn. Der er endvidere lagt vægt på, at volden fandt sted over en periode af flere år og havde karakter af mishandling, og at de forhold, hvorunder børnene måtte leve, indebar vanrøgt.


Straffen, der fastsættes i medfør af straffelovens § 210, stk. 1 og 3, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 224, § 210, stk. 2 og 3, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 224, § 213, § 223, stk. 1, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 2, jf. stk. 1, § 244, § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. § 21, § 23 og § 89, udmåles herefter til fængsel i 11 år.


Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at T1 er blevet meddelt pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, som sket.


Tiltalte T2:


Der er ved udmålingen af den straf, som T2 har forskyldt, lagt vægt på, at hun er fundet skyldig i medvirken til langvarig frihedsberøvelse, grov vold og ulovlig tvang begået over for sin steddatter, og vold og medvirken til grov vold begået over for sine egne børn. Der er endvidere lagt vægt på, at volden fandt sted over en periode af flere år og havde karakter af mishandling, og at de forhold, hvorunder børnene måtte leve, indebar vanrøgt. Der er på den anden side lagt vægt på, at hendes medvirken i de fleste tilfælde alene har bestået i at have overværet eller været bekendt med T1's overgreb uden at sige fra.


Straffen, der fastsættes i medfør af straffelovens § 213, § 244, § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels § 23, er på denne baggrund passende udmålt.


Der er efter forholdenes karakter ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.


Spørgsmålet om godtgørelse for tort og svie og smerte:


Efter de juridiske dommeres bestemmelse og af de grunde, som byretten har anført, stadfæstes bestemmelserne om godtgørelse med de ændringer, at godtgørelserne vedrørende forhold 1 forhøjes til 30.000 kr., som de tiltalte skal betale in solidum, og at godtgørelserne til D vedrørende forhold 3-5, som de tiltalte skal betale in solidum, forhøjes til i alt 100.000 kr.


Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.