|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Lars Thousig Jensen,
Viborg).
(Elisabeth Mejnertz, Henrik Estrup og Thomas Jønler med
domsmænd).
Retten i Hernings dom af 3. februar 2011:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 30. december 2010.
T er tiltalt for overtrædelse af
1. straffelovens § 245, stk. 1, jf. straffelovens § 247,
stk. 1, jf. til dels straffelovens § 21, ved den 15. februar
2010 ca. kl. 23.30 på gaden ud for adressen - - - i Kibæk
med en kniv at have stukket ud efter F, som undveg og derved
undgik at blive ramt, hvorefter tiltalte tildelte F
adskillige knytnæveslag i ansigtet og spark på kroppen,
Påstande
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet blandt andet ved denne rets
dom af 18. august 2003 med fængsel i 30 dage for
overtrædelse af straffelovens § 244, ved denne rets dom af
3. maj 2004 med fængsel i 7 måneder for blandt andet
overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, ved
Vestre Landsrets ankedom af 6. september 2004 med fængsel i
1 år og 2 måneder for overtrædelse af blandt andet
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og senest
ved denne rets dom af 24. marts 2009 med fængsel i 1 år og 6
måneder for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 245,
stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels stk. 2. Tiltalte er
løsladt den 2. februar 2010 med en prøvetid på 2 år og en
reststraf på 181 dage.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 1:
Det må lægges til grund, at F til politiet anmeldte, at
tiltalte havde stukket ham med en kniv, som gik gennem hans
jakke ved armhulen uden at ramme kroppen, og at han
efterfølgende blev tildelt adskillige knytnæveslag i
ansigtet og spark på kroppen.
Det må videre lægges til grund, at tiltalte herefter på
regionshospitalet i Herning var til undersøgelse med henblik
på udarbejdelse af en politiattest, og at han i forbindelse
hermed er citeret for til lægen at have udtalt »begyndt
under diskussion med bekendt slog denne med en kniv ud efter
F og ramte ham gennem jakken under venstre armhule. Herefter
smed pågældende kniven og tildelte F 2 slag i ansigtet,
hvorpå F faldt på jorden. Herefter modtog han 5-6 spark på
krop og hovede.«
Herefter, og når henses til, at der i F's jakke var et hul
svarende til der, hvor han har forklaret, og til, at han
efterfølgende afgav forklaring til politiet i
overensstemmelse med det, som er anført i politiattesten og
i forbindelse med anmeldelsen, finder retten det
ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at tiltalte har
forset sig som beskrevet i anklageskriftet.
Retten har fundet, at de vidneforklaringer, som er afgivet
af de personer, som var til stede i - - - i Kibæk, har
afgivet yderst utroværdige forklaringer, som virkede
afstemt.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens §
245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21.
Straffen omfatter også reststraffen på 181 dage ved
prøveløsladelsen den 2. februar 2010, jf. straffelovens §
40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Retten finder ikke trods oplysningerne om de personlige
forhold grundlag for at gøre straffen hel eller delvis
betinget.
Ved straffens fastsættelse har retten navnlig lagt vægt på,
at tiltalte er massiv straffet for lignende kriminalitet og
det hurtige recidiv.
Vestre Landsrets dom:
Retten i Herning har den 3. februar 2011 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med
anklageskriftet i forhold 2 og 3 og skærpelse.
Supplerende oplysninger
Den kniv, som politiet den 16. februar 2010 fandt i S'
lejlighed, er i forbindelse med ankesagen på forsvarerens
foranledning blevet undersøgt for fingeraftryk og dna-spor.
Der blev ikke fundet brugbare fingeraftryk, og de dna-spor,
der blev fundet, taler imod, at det undersøgte dna stammer
fra tiltalte eller F.
Kriminalforsorgen i Herning har ved brev af 17. oktober 2011
meddelt, at det ikke har været muligt at foretage en
personundersøgelse af tiltalte, da tiltalte ikke har villet
samarbejde herom. Tiltalte har således ifølge brevet bl.a.
ikke overholdt en aftale om et møde den 14. oktober 2011.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne F, politiassistent P, O, R, S og J har
for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af
K og C.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han kender K's
lillebror, men han kommer ikke sammen med K. Han kender C,
men hun er heller ikke en, han kommer sammen med. Hun er
kæreste med J. F har været på besøg i AK 81' klubhus i
Aarhus, men han har aldrig været medlem af AK 81. Det var
tiltalte, der sagde god for F, således at han kunne få
adgang til klubhuset, men tiltalte fik at vide, at han ikke
skulle tage F med igen, fordi F tog heroin. Han har talt i
telefon med F om de penge, som F skyldte ham, men han har
ikke truet ham til at betale. Den 15. februar 2010 var han
lige blevet løsladt, og da han fik at vide, at F opholdt sig
hos S, besluttede han at tage derud for at se, om han kunne
få sine penge. Da han kom ud til S, spurgte han F, om de
lige kunne gå uden for at snakke. Han ville gerne tale med F
udenfor, så de kunne være alene. De kunne også have valgt at
gå ind på et andet værelse. Han og F talte ganske roligt
sammen. Han truede ikke F. Han slog ham heller ikke eller
stak ud efter ham med en kniv. Da de var færdige med at
snakke, gik de sammen op i lejligheden igen, og det ville de
jo nok ikke have gjort, hvis han lige havde stukket ud efter
F eller slået ham. Han tror, at F har anmeldt ham for at
slippe for at betale sin gæld til ham.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans
datter blev født august 2010. Han har pr. 1. juli 2010 fået
en lejlighed i Herning, hvor han bor alene. Han er ikke
længere kæreste med sin datters mor, men han ser sin datter
regelmæssigt. Han har haft arbejde som langturschauffør for
- - -. Firmaet er imidlertid nu gået konkurs, og han har i
den forbindelse tabte en masse penge. Det er 14 dage siden,
han stoppede som lastbilchauffør. Han har også haft arbejde
som tagdækker, men er nu på dagpenge. Han håber dog snart at
få arbejde igen enten som tagdækker eller som
lastbilchauffør. Han meldte sig ud af AK 81 i marts 2010, og
han har ingen kontakt til miljøet. Han er ikke blevet sigtet
for noget strafbart siden den episode, som denne sag angår.
Det er rigtigt, at han ikke overholdt aftalen om et møde med
Kriminalforsorgen den 14. oktober 2011. Det var lige efter,
at han havde tabt en masse penge i forbindelse med sin
arbejdsgivers konkurs, og han havde ikke lyst til at tale
med nogen.
F har supplerende forklaret, at de uoverensstemmelser mellem
ham og tiltalte, som han forklarede om i byretten, vedrørte
penge. Han havde på et tidspunkt lånt penge af tiltalte, men
da han mødte tiltalte den 15. februar 2010, havde han betalt
pengene tilbage. Det er rigtigt, at der også havde været en
uoverensstemmelse mellem ham og tiltalte vedrørende en pige,
som vidnet havde mødt hos AK 81, men der var ikke tale om,
at tiltalte afkrævede ham penge i den anledning. Foreholdt
politirapport af 16. februar 2010, side 2, hvoraf fremgår,
at vidnet skulle have forklaret, at tiltalte påstod, at
vidnet skyldte ham 50.000 kr., har vidnet forklaret, at han
ikke kan huske at have sagt sådan til politiet. Den 15.
februar 2010 tog han ud til S. Han kan ikke huske, hvor han
havde været, inden han kom ud til S. Han talte ikke i
telefon med tiltalte, mens han var hos S. Det er vist
rigtigt, at tiltalte på et tidspunkt kom til stede, men han
mener ikke, at han talte med ham. Foreholdt at tiltalte har
forklaret, at de på et tidspunkt gik udenfor for at tale
sammen, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske noget
herom. Foreholdt samme politirapport, side 3, hvoraf
fremgår, at han skulle have forklaret, at han under sit
ophold hos S talte i telefon med tiltalte, har vidnet
forklaret, at han ikke kan huske at have sagt sådan til
politiet. Han kan ikke huske, at han på noget tidspunkt
skulle være blevet truet eller udsat for vold af tiltalte.
Han kan heller ikke huske, at han natten efter den 15.
februar 2010 henvendte sig til politiet. Foreholdt samme
politirapport, side 3-4, hvoraf fremgår, at han bl.a. skulle
have forklaret, at tiltalte uden for S' lejlighed truede
ham, stak ud efter ham med en kniv, så der kom et hul i hans
jakke og derefter slog og sparkede ham adskillige gange, har
vidnet forklaret, at han hverken kan huske, om han har
forklaret sådan til politiet, eller om det faktisk fandt
sted. Der er ikke tale om, at han ikke vil huske, han kan
ikke. Han var beruset. Han kan heller ikke huske, at han
samme nat var på politistationen og hos lægen. Han ved ikke,
hvordan hullet i hans jakke eller skaderne i hans ansigt
opstod. Han ved heller ikke, hvor han opholdt sig i perioden
fra, han forlod S' lejlighed, til han åbenbart har opsøgt
politiet samme nat kl. 02.54. Han ved heller ikke, hvor de
skader i hans ansigt, som fremgår af de fremlagte fotos,
stammer fra.
Politiassistent P har supplerende forklaret, at de fremlagte
fotos blev taget af en kollega, mens vidnet var til stede.
Det skete ikke om natten, men næste dag. Politiet fandt ikke
anledning til at lade den kniv, der blev taget i bevaring,
undersøge for fingeraftryk og dna, idet der var andre knive
i lejligheden. Kniven blev derfor først undersøgt, da
forsvareren bad om det. Afhøringen af F foregik som en slags
ping-pong, således at nogle oplysninger fremkom som svar på
vidnets spørgsmål, mens andre oplysninger blev givet af F af
egen drift.
O har supplerende forklaret, at tiltalte ringede og spurgte,
om han ville med hen og besøge S. F var til stede i S'
lejlighed. På et tidspunkt gik tiltalte og F udenfor. Han
bemærkede ingen skader på F, da F og tiltalte kom tilbage
til lejligheden. Hvis F havde haft de skader, der fremgår af
de fremlagte fotos, ville vidnet have set dem. Han så ikke
tiltalte være i besiddelse af en kniv. Det er han helt
sikker på. Det var almen viden, at tiltalte netop var blevet
løsladt.
R har supplerende forklaret, at F godt vidste, at tiltalte
var på vej, inden tiltalte ankom til S' lejlighed. Der gik
vel gik omkring 10 minutter, fra tiltalte ankom til
lejligheden, til han og F gik udenfor. Han går ud fra, at de
gik ud for at tale privat om de penge, som F skyldte
tiltalte. Han kan ikke sige, hvor længe F og tiltalte var
væk. Det kan have været 5 minutter, men det kan også have
været et kvarter. Han så ingen skader på F, da han kom
tilbage til lejligheden. Hvis F havde haft de skader, der
fremgår af de fremlagte fotos, ville vidnet have set dem.
Det kunne han ikke undgå, idet F gik rundt til alle og gav
hånd, da han sagde farvel. De stod således lige over for
hinanden. Han mener, at F satte sig ned efter at være kommet
tilbage til lejligheden, men han og J tog af sted et
kvarters tid senere. De sagde, at de skulle videre.
K har forklaret, at han ved, hvem tiltalte er, men det er
ikke en person, han kender godt. F havde været hos vidnet
den 15. februar 2010 på adressen - - -. J var også til
stede. På et tidspunkt tog F og J ud til S. Vidnet tog ikke
med. Efter midnat kom F tilbage til vidnets lejlighed. F
havde vist ikke andre steder at tage hen. Han kan ikke
huske, om J også var med. F var rasende over nogle
kontroverser, som han og tiltalte havde haft. Han sagde ikke
nærmere om, hvad kontroverserne gik ud på. Foreholdt
politirapport af 23. februar 2011, side 2, hvoraf fremgår,
at vidnet skulle have forklaret, at F virkede meget skræmt,
da han kom tilbage, og at han ikke ønskede at tale om, hvad
der var sket, har vidnet forklaret, at F nærmere var hidsig
end skræmt, men det er rigtigt, at han ikke ønskede at tale
om, hvad der var sket. Lidt senere sagde F, at han nok
skulle sørge for at få tiltalte »pakket væk et stykke tid«,
hvilket vidnet opfattede således, at F ville få tiltalte
fængslet. F tog derefter en kniv fra en knivblok og lavede
et hul i sin jakke. Det var kun vidnet og F, der var til
stede, da F lavede hullet i jakken. Foreholdt samme
politirapport, side 2, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have
forklaret, at J havde overværet episoden, har vidnet
forklaret, at han og F havde festet i flere dage, og når man
har det, kan det være svært at huske. Han er imidlertid nu
sikker på, at J ikke var til stede. Vidnet og F havde blandt
andet taget receptpligtig medicin i form Lexotan og Rivotril.
Der er tale om stærkt sløvende medicin i gruppen
benzodiazepiner. Det var medicin, som vidnets læge havde
ordineret mod angst og uro, men vidnet delte medicinen med
F. Han og F havde også delt 4-5 gram amfetamin i løbet af
dagen og aftenen. F fik også øl, men vidnet ved ikke hvor
mange. F var oppe at køre, da han stak hul i sin jakke.
Efter at F havde lavet hullet i sin jakke, festede han og
vidnet videre. F blev i vidnets lejlighed til næste morgen.
Foreholdt at F om natten både skulle have været ved politiet
og hos lægen, har vidnet forklaret, at han er næsten sikker
på, at F blev i vidnets lejlighed hele natten. F havde ikke
de skader, der fremgår af de fremlagte fotos, da han om
natten kom tilbage til lejligheden. Der gik nogle måneder,
før han fortalte til nogen, at han havde set F stikke hul i
sin jakke. Han anså det ikke for relevant. Det gjorde han
først, da han hørte, at der var én, der var blevet dømt for
knivstikkeri. Han fortalte det til J og en yderligere
person, som han ikke i dag kan huske, hvem var.
S har supplerende forklaret, at han ikke kendte noget til,
om F skyldte tiltalte penge. Efter at F havde været uden for
sammen med tiltalte, kom han tilbage til lejligheden, men
han og J kørte kort tid efter. Det var F, der foreslog, at
de kørte videre. Han så ikke F tage noget fra bordet, inden
han gik.
J har supplerende forklaret, at han bortset fra i byretten
ikke har set F efter den 15. februar 2010. Han har hilst på
S et par gange. I perioden omkring den 15. februar 2010
boede F hos ham. Vidnet og F besluttede at tage ud til S.
Vidnet havde noget, han skulle aflevere. Det skulle kun være
et kort besøg, inden de skulle videre. Kort tid efter, at de
var ankommet, kom tiltalte også til stede. Der var ikke
noget at mærke på F, hverken før eller efter, at han og
tiltalte havde været ude for at tale sammen. Da han og F
forlod S' lejlighed, kørte de tilbage til vidnets lejlighed.
Han ved ikke, hvad klokken var. Senere var vidnet med til at
køre F til Brande station. Han ved heller ikke, hvad klokken
var på det tidspunkt.
C har forklaret, at hun er gift med J. I perioden omkring
den 15. februar 2010 boede F hos hende og J. Den pågældende
aften havde F og J været henne for at besøge S. Hun kan ikke
huske, hvad klokken var, da de kom tilbage. Der var ikke
noget at bemærke på F eller på F's jakke. Han havde ingen
røde mærker i ansigtet. F var lige så normal, som han
plejede at være. Han og J lugtede af øl, men han virkede som
sagt normal. F bad hende køre sig til Brande station, idet
han ville til København, og det gjorde hun. Hun kan ikke
huske, hvad klokken var, eller hvornår det tog, F skulle
med, efter planen skulle køre. Hun havde lige spist til
aften, da F og J kom tilbage, så det må jo have været på et
tidspunkt efter spisetid, at de kørte til stationen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vedrørende forhold 1:
De forklaringer, der er afgivet for landsretten, er
indbyrdes modstridende på en lang række punkter og generelt
utroværdige. Det gælder bl.a. med hensyn til, hvad der skete
efter, at F havde forladt S' lejlighed. K's forklaring om,
at F, da han efter midnat var kommet tilbage fra besøget hos
S, blev i hans lejlighed til næste morgen, stemmer således
ikke med oplysningen i anmeldelsesrapporten om, at han
henvendte sig på politistationen i Herning kl. 02.54, eller
med oplysningen i politiattesten om, at han blev undersøgt
af lægevagten på Regionshospitalet Herning kl. 03.50. C's
forklaring om, at F virkede normal, da han og J kom tilbage
fra besøget hos S, stemmer også dårligt med F's egen
forklaring om, at han var så beruset, at han ikke kan huske
noget, og med K's forklaring om, at han og F havde festet i
flere dage og bl.a. indtaget amfetamin og receptpligtig
medicin. C's forklaring om, at F ville til København, og at
hun derfor efter spisetid kørte ham til Brande station,
stemmer heller ikke med de nævnte oplysninger om, at F
indfandt sig i K's lejlighed og senere opsøgte politiet og
lægen.
Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført,
og da det ikke kan føre til et andet resultat, at tiltaltes
fingeraftryk eller dna ikke blev fundet på den undersøgte
kniv, tiltrædes det også efter bevisførelsen for
landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 som
sket.
Det tiltrædes, at straffen skal fastsættes som en fælles
straf, der omfatter reststraffen på 181 dage efter
prøveløsladelsen den 2. februar 2010.
Fællesstraffen er efter voldens karakter, tiltaltes
tidligere domme for vold og det meget hurtige recidiv
passende udmålt, og der er af samme grunde ikke anledning
til at gøre nogen del af straffen betinget.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
|