|
|
|
||
|
TfK 2010.767 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Per Lignell, Hørning). (Hanne Kildal, Karen Foldager og Tina Sejr Gad (kst.) med domsmænd. Retten i Horsens' dom af 15. februar 2010: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. november 2009. T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 2. juli 2009 kl. 17.30 på - - -, at have slået F i ansigtet med knyttet hånd. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært betinget frihedsstraf. - - - Forklaringer Tiltalte har forklaret, at han tidligere har boet i Engvangen - - -. Han har ikke styr på datoerne og kan ikke sige, hvad han lavede den 2. juli 2009. Han kendte F. Der var en dag, hvor han kørte på sin knallert og skulle ind i sin have. F kørte ved den lejlighed foran ham i sin bil og gav tiltalte fingeren. De endte ved porten ind til Engvangen, hvor han kørte op på siden af F. Tiltalte sagde til ham, at det var en dum idé at give folk fingeren, idet han måske en dag ville møde den forkerte. F sad i bilen, da tiltalte udtalte dette. Tiltalte har tidligere set en fremmed mand i en blå VW Golf, der sprang ud og sagde til F, at han kunne få nogle lussinger, fordi han gav folk fingeren, så det har F åbenbart generelt problemer med. De havde ellers ingen uoverensstemmelser. Han mener, den nævnte episode mellem ham og F skete ved kaffetid. F har som vidne forklaret, at han bor i Engvangen - - - og den pågældende dag kørte igennem kvarteret for at parkere bilen. Da han kom om i nærheden af tiltaltes bopæl, så han tiltalte i haven foran sin dør. Tiltalte så dårlig ud, og vidnet satte farten ned for at se, om tiltalte havde brug for hjælp. I den forbindelse viftede han en hårlok væk med sin hånd, der er stiv som følge af leddegigt. Dette opfattede tiltalte som om, at vidnet gav ham fingeren. Tiltalte hoppede på en knallerten og kørte efter vidnet. Han ved ikke, hvorfor tiltalte tog knallerten; han kunne bare være gået efter ham. Da vidnet parkerede og åbnede døren, kom tiltalte og sagde: »Du skal fand'me ikke give mig sådan én; hvis du gør det igen, hakker jeg dig én.« Selvom han havde sagt sådan, gav tiltalte ham alligevel et knytnævneslag lige midt på næsen straks efter, mens vidnet stadig sad i bilen. Tiltalte kørte derefter fra stedet. Vidnet, der er bløderpatient, fik hovedpine og tog umiddelbart efter på skadestuen, hvor han fik tjekket, om næsen var brækket. Han anmeldte det til politiet vistnok dagen efter. Han ringede ikke med det samme, fordi han fik drønende hovedpine, der først skulle aftage. Sagens øvrige oplysninger Det fremgår af politiattest af 9. juli 2009, udstedt på Regionshospitalet Horsens, Ortopædkirurgisk Ambulatorium, at F blev undersøgt på skadestuen den 2. juli 2009 kl. 20.10. F er angivet at lide af en blødersygdom. Han viste ikke tegn på påvirkethed af alkohol eller narkotika. Der fandtes en let hævelse af næseryggen, der var uden misfarvning. Der var ømhed ved tryk på næseryggen. Der var ingen blodansamlinger på næseskillevæggen, der sad korrekt. F blev henvist til øre-næse-hals-afdelingen på Århus Sygehus på grund af mistanke om næsebrud. Det fundne kunne antages at være fremkommet ved slag lige på næsen med en knytnæve. Tiltalte er ved Retten i Horsens' dom af 30. august 2004 straffet med 10 dagbøder hver på 150 kr. for vold efter straffelovens § 244 ved at have nikket en person en skalle. Kriminalforsorgen har i erklæring af 12. januar 2010 om personundersøgelse af tiltalte konkluderet, at tiltalte ikke findes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder det efter vidneforklaring, der støttes af de lægelige oplysninger, bevist, at tiltalte slog F én gang i ansigtet med knyttet hånd. Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Der er herved på den ene side taget hensyn til, at volden er udøvet efter, at tiltalte på knallert havde fulgt efter F, og må betegnes som meningsløs, uanset om F kort forinden havde givet tiltalte fingeren, og på den anden side, at det er mere end 5 år siden, at tiltalte blev straffet for vold med bøde. Efter forholdets karakter, og da oplysningerne om tiltaltes personlige forhold ikke kan medføre andet, finder retten ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Horsens har den 15. februar 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Tiltalte og vidnet F har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han er i familie med F's kone. Han er sikker på, at F gav ham fingeren den pågældende dag. F har ikke en stiv finger. Han har ikke rørt ved F den dag. F havde vinduet i bilen rullet et lille stykke ned, hvilket gjorde det muligt for tiltalte at komme til at tale med F. Han blev første gang afhørt til sagen den 11. november 2009, hvor han var flyttet og ikke længere havde mulighed for at finde frem til vidner, der kunne bekræfte, at han ikke slog F. Tiltalte havde i foråret 2009 påtaget sig at lægge terrasse for F. På grund af sygdom kunne han ikke overholde aftalen, og F krævede erstatning for den brudte aftale. F har supplerende forklaret, at han havde sin hånd på rattet og løftede hånden, da han så tiltalte. På grund af gigt har han problemer med, at fingrene kan låse i grundleddet, og det kan for tiltalte have set ud, som om vidnet gav tiltalte fingeren. Men det var ikke det, han gjorde. Vinduet i bilen var ca. 3/4 rullet ned, da tiltalte kom hen til bilen og skældte ud og slog vidnet gennem det delvist nedrullede vindue. Vidnet sad da i bilen. Han har ikke i byretten sagt, at han havde åbnet bildøren, da tiltalte kom hen til vidnet og slog. Tiltalte sad på knallerten, da han hakkede vidnet en på næsen, og det har han også fortalt til politiet i forbindelse med afhøringen den 3. juli 2009. Foreholdt at der i politirapporten fra denne afhøring er angivet, at tiltalte først satte sig på knallerten, efter han havde slået vidnet, har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret således. Tiltalte sad på knallerten, da han slog vidnet. Vidnet og tiltalte havde ikke forinden haft uoverensstemmelser. Der har ikke været uoverensstemmelser mellem dem på grund af den terrasse, tiltalte skulle have lavet for vidnet. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at der ikke er nogen ændringer. Han er helt ude af behandlingen med Metadon. Landsrettens begrundelse og resultat Både tiltalte og vidnet har samstemmende forklaret, at de var i kontakt med hinanden på det pågældende tidspunkt, og at der var en ordveksling i anledning af, at tiltalte havde fået opfattelsen af, at vidnet havde givet ham fingeren. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som en ubetinget frihedsstraf som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||