|
|
|
||
|
TfK 2011.46/3 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (adv. Erling Halskov, Odense
for begge). (Lilholt, Karen Foldager og Erik P. Bentzen med domsmænd). Retten i Århus' dom af 4. maj 2010: Tiltalen og parternes påstande T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af 1. T2 straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 3. maj 2008 ca. kl. 13.35 på Frederiks Gade 72 i Århus at have slået en ukendt person flere gange i ansigtet med knyttet hånd. 2. T1 straffelovens § 244, vold, ved den 3. maj 2008 ca. kl. 13.55 ud for smykkebutik på Frederiksgade 70 i Århus med begge fødder at have »stemplet« eller sparket en ukendt person i brystet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Oplysningerne i sagen Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. september 2008. - - - Tiltalte T2 er straffet ved dom af 25. juni 2001 med fængsel i 40 dage for vold. Rettens begrundelse og afgørelse Efter vidneforklaringerne af politiassistenterne A, R og W er det uanset tiltaltes benægtelse bevist, at tiltalte T1, som de kendte i forvejen, ved den anførte lejlighed har tildelt en ukendt mand et stempelspark i brystet. Tiltalte er herefter skyldig i vold. Efter vidneforklaringerne af politiassistenterne A, R og M er det uanset tiltaltes benægtelse bevist, at tiltalte T2, som de kendte i forvejen, som beskrevet i anklageskriftet har tildelt en ukendt mand i hvert fald to knytnæveslag i ansigtet. Da tiltalte i 2001 er straffet for voldskriminalitet, er tiltalte skyldig i vold i gentagelsestilfælde. Retten har afvist forsvarerens synspunkt om, at politiassistenterne har konstrueret det anførte hændelsesforløb for at retfærdiggøre den håndfaste anholdelse af tiltalte T2. Ved strafudmålingen er der lagt afgørende vægt på legemsangrebenes karakter, og det er taget i betragtning, at voldsudøvelsen er sket i forbindelse med uroligheder mellem fans fra to fodboldklubber i almindelig bymæssig bebyggelse. For tiltalte T2's vedkommende er der tillige lagt vægt på, at der er tale om vold i gentagelsestilfælde. Straffen til tiltalte T1 fastsættes herefter til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 244. Straffen til tiltalte T2 fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Retten har ikke fundet grundlag for at gøre straffene betingede. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Århus har den 4. maj 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande De tiltalte har påstået frifindelse og subsidiært formildelse, navnlig således at straffene gøres betingede. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer De tiltalte og vidnerne, politiassistent R og C har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Endvidere har vicepolitikommissær H afgivet forklaring for landsretten. Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at der kun kom flasker flyvende fra OB-siden, ikke fra AGF-siden. Hans forklaring er på dette punkt ikke gengivet korrekt i byrettens dom. Han var ikke opmærksom på politiet på havnen eller på vej mod Frederiksgade. Han så de første betjente, da han blev ført ind i »salatfadet«. Han stoppede op og stillede sig ud på venstre side af Frederiksgade, da der kom flasker flyvende. Det var ca. 10 meter fra Den Blå Paraply og ca. 30-40 meter fra Sherlock Holmes, der ligger i den sidste tredjedel af Frederiksgade mod Rådhuspladsen. Der var ret snæver plads, og der opstod tumult. En mand kom løbende med en truende attitude frem mod tiltalte. Han hev manden væk fra sig. Han fik fat i mandens ærme. Han ved ikke, hvem den pågældende var. Han vendte sig herefter om og løb sin vej. Han blev straks derefter ramt i maven af en politistav, hvorved han nærmest klappede helt sammen. Han var ikke i stand til at foretage sig noget, før de næste slag kom. Han har aldrig været anholdt i anledning af uroligheder ved en fodboldkamp. Han har ikke set superligakampe på stadion i de sidste fem år. Han kendte ikke i forvejen politiassistent A. På billede 5 fra sagens billeddokumentation har tiltalte udpeget sig selv lige til venstre for lygtepælen. Han vendte sig og løb over på den anden side af Frederiksgade, da han havde hevet den mand væk, som løb imod ham. Han blev slået og væltede om mellem de parkerede biler i højre side af Frederiksgade set mod Rådhuspladsen. Dr. Watson, som han var på vej mod, ligger på Frederiks Allé næsten over for Føtex. Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han kun var sammen med vennerne N og K, da han kom frem til Frederiksgade. Han skulle på værtshus, men husker ikke hvilket. Han mener ikke, at han så medtiltalte den dag. I Frederiksgade kom der flyvende en masse flasker imod ham og hans venner, og han prøvede at trække væk fra dem. Det var ikke hans indtryk, at der kom flasker fra den anden retning. Han har aldrig gået til karate. Han kunne slet ikke se, hvad der foregik, da det hele gik så hurtigt. Han kender ikke personen med blå kasket på billederne. Han havde ikke kontakt med politiet ud over, at han fik at vide, at de skulle trække sig tilbage. Han skulle til superligakampen. Da han blev anholdt, fik han intet at vide om, hvad han var sigtet for. Det fik han først næste dag, da han blev lukket ud. Han kan kun genkende sig selv på billede 1, ikke på de andre. Han er aldrig dømt for fodboldvold eller noget lignende. Han har aldrig arrangeret fodboldslåskampe. Politiassistent R har supplerende forklaret, at han husker, at han så T1 på havnen. Begge tiltalte var med i den samlede gruppe, der gik mod Frederiksgade. De tiltalte var nogle af de forreste, der kom frem til frontlinjen ved Sherlock Holmes. Den forreste gruppe Århus-fans løb op mod frontlinjen, mens der kom nogle luntende bagefter. Han har kendt begge de tiltalte igennem de sidste fem år, hvor han har beskæftiget sig med White Pride-gruppen. T2 løb frem mod OB-gruppen og »stemplede« med knyttet hånd 2-3 gange en OB-fan i ansigtet. Der var på det tidspunkt nogle fra OB-gruppen, der var trukket fremad mod AGF-gruppen, men han kan ikke sige, om den person, som T2 slog, var i løb på vej mod T2. T1 var også i løb på vej mod OB-gruppen, da han hoppede op med den ene fod og stemplede en OB-fan med højre fod i brystet. Den pågældende stod i fronten af OB-gruppen. Han så, at den pågældende gestikulerede, men han så ham ikke slå ud imod T1 eller kaste med flasker. Han så flasker i luften, men ikke hvem, der kastede disse flasker. Havde han det, ville han have anholdt dem. En af de personer, der tog handsker på, var lyshåret. Da vidnet tog fat i S, som han prøvede at anholde, begyndte gruppen af AGF-fans at løbe frem mod OB-gruppen. Han opgav da anholdelsen af S og løb efter. Han kan i dag ikke huske, hvordan T1 var klædt. Han har set T2 til en superligakamp på stadion inden for de sidste fem år. AGF-gruppen gik fra havnen gennem bl.a. Posthussmøgen op til Strøget. Han kan ikke huske, om der var enkelte fra gruppen, der gik ind på 7 Eleven. Vidnet har blandt andre udpeget tiltalte T1 på billede 1, og tiltalte T2 på billede 2. Han har udpeget sig selv på billede 3, hvor han var ved at anholde S på hjørnet af Frederiksgade og Østergade. Han har også udpeget sig selv på billede 4. Man kan se kraven på en rød trøje, han havde på under sit overtøj. De forreste i de to grupper havde mødt hinanden på det tidspunkt. Episoderne, der er rejst tiltalte for, havde fundet sted på dette tidspunkt. Hans kolleger var på det tidspunkt ikke kommet igennem grupperingerne fra Rådhuspladssiden. Han kan ane sig selv på billede 5, der er taget endnu senere. Han er ikke selv med på billede 6, hvor hans kollega M står med hævet stav. Han så ikke selve anholdelsen af T2. Personen i sort tøj med sort kasket i løb på billede 7 er en fra AGF-gruppen. C har supplerende forklaret, at der var politi til stede fra starten. Hun så nogle fra OB-gruppen komme ud fra Sherlock Holmes. AGF-gruppen var længere nede ad gaden. Hun så, at T2 nærmest blev tacklet, og at han blev slået med knipler. T2 kom løbende med flokken op ad Frederiksgade mod Rådhuspladsen. Hun så ikke, hvor i gruppen han var placeret. Han blev tacklet, mens han løb. Hendes øjne blev ved ham, fordi han kom ned at ligge. Foreholdt billederne fra episoden har hun vedrørende billede 6 forklaret, at hun stod lige på den anden side af Frederiksgade. På billede 7 kan hun se sin ekskæreste K. Markisen fra Den Blå Paraply, hvor hun var på arbejde, har vidnet udpeget på billede 4. Vicepolitikommissær H har forklaret, at han ikke så de voldshandlinger, sagen drejer sig om. Han var ikke nået frem på det tidspunkt. Han deltog i anholdelsen af T2, indtil en anden tog over. Han har udpeget sig selv på billede 4. Billedet er, så vidt han husker, taget i forbindelse med, at han var på vej væk fra OB-gruppen, indtil der kom forstærkning. Han havde forinden været på vej mod OB-gruppen, men måtte opgive at komme igennem. Han ved ikke, om billedet er taget før anholdelsen af T2. Vidnet har udpeget sig selv på billede 6, hvor han deltager i anholdelsen af T2. T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er på dagpenge og bor alene i en lejebolig. Han betragter sig selv som jord- og betonarbejder. T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som - - -. Det har han gjort de sidste 10 år. Han bor i eget hus med sin kæreste. De har ingen børn. Landsrettens begrundelse og resultat Politiassistent R har for landsretten afgivet en sikker forklaring om, at det var de tiltalte, som han kendte i forvejen, der var gerningsmænd til de to voldsforhold, der er rejst tiltale for. Vidnets forklaring underbygges af de forklaringer, der i byretten blev afgivet af vidnerne A, M og W, og de afgivne vidneforklaringer er i det væsentlige overensstemmende. Vidnet C's forklaring hænger ikke sammen med tiltalte T2's egen forklaring, hvorefter han havde fat i en person, som han fik hevet væk fra sig. Under disse omstændigheder, og selv om de forurettede ikke er blevet identificeret, tiltrædes det af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige som sket. Uanset det oplyste om de tiltaltes gode personlige forhold og den tid, der er forløbet, siden forholdene blev begået, tiltrædes det med samme begrundelse, som byretten har anført, og efter voldens karakter, at straffene er fastsat som ubetingede frihedsstraffe som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||