TfK2013.215

V.L.D. 27. november 2012 i anke 3. afd. S-2151-12
 

 

Anklagemyndigheden mod T (adv. Palle Niss, Sønderborg).
(Nikolaj Aarø-Hansen, Eva Staal og Dorthe Laursen (kst.) med domsmænd).

Retten i Sønderborgs dom af 17. september 2012:



Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.


Anklageskrift er modtaget den 21. august 2012.


T er tiltalt for overtrædelse af


straffelovens § 244


ved den 8. juli 2012 kl. 13.25 på adressen - - -, at have slået U i hovedet med knyttet hånd.


Påstande:


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.


Tiltalte har nægtet sig skyldig.


Sagens oplysninger:


Tiltalte har forklaret, at U var hans udlejer på hans tidligere adresse, - - -. U kom den 8. juli uventet og bankede på. Tiltalte åbnede selv. U råbte op om, at han ville have sine penge. Tiltalte skyldte nemlig noget husleje. Han skyldte omkring 4.500 kr. i alt, idet han tilbageholdt en del af huslejen pga. problemer med skimmelsvamp i lejemålet. Han havde i en periode betalt 3.500 kr. ca. i stedet for den aftalte husleje på 4.500 kr. Nogle gange betalte han 3.000 kr. og andre gange 3.500 kr. Han afviste nu U's krav om betaling og fastholdt, at problemet med skimmelsvamp skulle ordnes. Derefter ville han lukke døren. U satte imidlertid foden i klemme i døren, samtidig med at han støttede sig med hånden mod dørkarmen. Hans hånd gled ned og skubbede tiltalte på brystkassen. Så åbnede tiltalte døren igen og skubbede U væk. Derefter lukkede han og låste døren. Der var ikke andre end U udenfor. Hans dreng sad ude i deres bil. Det kunne tiltalte bagefter se ud ad stuevinduet. Han ved ikke, om drengen havde set det, der skete. Tiltaltes lejeaftale var indgået med den tidligere ejer af ejendommen. U overtog den vist nok fra januar måned 2012. Den tidligere udlejer havde skiftet radiatorer i huset. Tiltalte havde ikke tilbageholdt husleje overfor ham. Han har kun klaget mundtligt over problemerne i lejemålet. Han har ikke sendt noget skriftligt til U. Efter døren var blevet lukket for U, stod han derude og råbte skældsord. Desuden råbte han, »jeg melder dig«, og »jeg ringer til politiet«. Han sagde ikke, hvad han ville melde tiltalte for. Et par minutter efter kørte han væk i bilen.


U har forklaret, at han ejer ejendommen - - -, som tiltalte var lejer af dengang. Tiltalte var i restance flere gange i lejeperioden. På det her omhandlede tidspunkt skyldte han i alt 11.500 kr. i gamle restancer, og nu havde han kun betalt 3.000 kr. i husleje for juli måned. Han havde været lejer hos vidnet i 15 måneder. Da han flyttede ind i lejemålet, var der mange ting, der skulle ordnes ifølge hans aftale med den tidligere lejer. Vidnet har ikke selv lavet nogen aftaler med ham om reparationer i lejemålet. Tiltalte har aldrig klaget over skimmelsvamp til ham. Han havde engang klaget over, at der var et hul efter et betondæksel ude i gården, men han har aldrig sagt, at han ikke ville betale fuld husleje pga. mangler ved det lejede. Da vidnet denne dag kørte ud til lejemålet, var han i udmærket humør. Han havde sin 7-årige søn med. Tiltalte kom selv og åbnede døren. Allerede på vej ud til fordøren råbte tiltalte op om, at vidnet skulle lade være med at genere ham. Han lukkede døren op og sagde, at vidnet bare skulle fise af, han fik ingen husleje. Vidnet svarede ham, at det jo ikke nyttede noget, han skulle betale sin husleje. De stod på hver sin side af dørtrinnet og talte sammen, mens døren stod helt åben. Vidnet fik nu et skub i brystet, så han gik et skridt tilbage. Han gik frem igen og satte i det samme foden i døren, som tiltalte var ved at lukke. Så åbnede tiltalte døren igen og råbte noget ad vidnet. Igen skubbede tiltalte vidnet med en hånd i brystet. Men vidnet blev stående alligevel med foden i døren, så tiltaltes forsøg på at lukke blev forhindret. Så åbnede tiltalte på ny døren og slog vidnet med et knytnæveslag. Det ramte på siden af hovedet, lige bag øret, idet vidnet nåede at dreje hovedet til siden. Han så slaget komme. Han så, at det var et knytnæveslag. Han var blevet ramt lige i ansigtet, hvis han ikke havde nået at dreje hovedet. Vidnet tumlede baglæns ned ad trappetrinnene ved slaget. Hans søn ude i bilen skreg, fordi han havde set det. Vidnet sagde til tiltalte, at han ville ringe til politiet, hvis de ikke fik aftalt en løsning lige på stedet. Det kunne han bare gøre, svarede tiltalte. Så ringede vidnet straks til politiet, så tiltalte kunne høre det. Politiet gav ham besked på selv at komme ned på stationen og anmelde det. Det gjorde han så. Han var forinden på skadestuen. Han ankom der ca. en time efter episoden og tog straks efter på politistationen. Vidnet har ikke været i lejemålet igen før i lørdags. Da lå nøglerne på trappen, og han antog, at det skulle betyde, at lejemålet var fraflyttet. De rykkere for husleje, som han har fremsat i løbet af tiltaltes lejemål, er alene sket mundtligt. Nogle gange har han fået huslejebetalingen kontant i hånden. Han var alt for god af sig overfor T, som han havde kendt længe. Han havde også ondt af ham, fordi han havde problemer med konen.


Af anmeldelsesrapporten fremgår det, at U den 8. juli 2012 kl. 13.25 telefonisk anmeldte til politiet, at T netop havde tildelt ham et knytnæveslag bag højre øre.


U henvendte sig den 8. juli 2012 kl. 14.32 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at der ved undersøgelsen her blev konstateret rødme og hævelse af området bag højre øre på ca. 4 x 5 cm.


Samme dag kl. 15.10 henvendte U sig personligt på politigården om anmeldelsen og afgav forklaring. Ved besigtigelsen af ham fandt politiet en meget let rødmen bag højre øre.


Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved ankedom af 19. januar 2004 med fængsel i 3 måneder for vidnetrusler.


Kriminalforsorgen har oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage dom til samfundstjeneste.


Rettens begrundelse og afgørelse:



Efter vidneforklaringen, der fremstår detaljeret og troværdig, og desuden er støttet af det objektive fund i politiattesten, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.


Efter sagens oplysninger kan det i øvrigt lægges til grund, at der udelukkende var tale om et enkelt knytnæveslag, og at der ikke skete skade. Desuden blev slaget fremprovokeret af forurettede, der forsøgte at hindre tiltalte i at lukke sin dør ved at sætte en fod i døren.


Straffen fastsættes herefter i medfør af straffelovens § 244 til fængsel i 30 dage, der gøres betinget som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Thi kendes for ret:


Tiltalte T skal straffes med fængsel i 30 dage.


Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:


1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.


Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Vestre Landsrets dom:



Retten i Sønderborg har den 17. september 2012 afsagt dom i 1. instans (- - -).


Påstande:


Tiltalte, T, har påstået frifindelse.


Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.


Anklagemyndigheden har for landsretten påstået tiltalen berigtiget, således at tiltalen vedrører overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.


Tiltalte har protesteret mod, at der henvises til straffelovens § 247, stk. 1, idet anklagemyndigheden først har nedlagt påstand herom for landsretten ved fornyet ankemeddelelse af 2. november 2012 og ikke i ankemeddelelsen af 28. september 2012.


Anklagemyndigheden har heroverfor gjort gældende, at det skal tillades anklagemyndigheden at berigtige tiltalen, idet der er tale om en lovbestemt gentagelsesvirkning, som tiltalte ikke har kunnet have haft en berettiget forventning om ikke ville gjort gældende. Den fornyede ankemeddelelse er blevet forkyndt for tiltalte den 7. november 2012.


Det fremgår af dommen af 19. januar 2004, hvor tiltalte blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 123, at tiltalte ud over at have truet en mand, der havde vidnet i en sag mod tiltalte, også havde spyttet den pågældende i ansigtet og slået ham med knyttet hånd.


Tiltalte er endvidere ved landsrettens ankedom af 17. september 2012 blevet straffet for skyldnersvig og straffet med betinget fængsel i 10 dage. Tiltalte havde anket til frifindelse, men landsretten stadfæstede byrettens dom.


Forklaringer:


Tiltalte og vidnet U har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.


Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke betalte hele huslejen, fordi udlejeren havde lovet at gøre noget ved skimmelsvampen, men udlejeren foretog sig intet. Han betalte hver måned, hvad han syntes, udlejeren var berettiget til. Han slog ikke ud efter U, men skubbede til ham, fordi U ulovligt forsøgte at trænge ind i huset. Ved skubbet røg U ind i bilen, der holdt tæt ved døren, Efter at have skubbet til U, lukkede han døren og gik ind i stuen, hvor hans gæst opholdt sig. Han forstod ikke, hvad U mente, da han sagde, at han ville melde ham. U havde været i huset mange gange, og han vidste godt, at der var skimmelsvamp i huset.


Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans tre børn bor hos ham.


U har supplerende forklaret, at tiltalte allerede i efteråret 2011 begyndte ikke at betale den fulde husleje. Tiltalte undskyldte sig i starten med med, at han manglede penge, fordi han ikke havde fået sin pension. Tiltalte havde aldrig klaget over skimmelsvamp. Han kontaktede tiltalte flere gange for at få sin husleje. Den 8. juli 2012 havde han ringet til tiltalte flere gange, men tiltalte tog ikke telefonen. Tiltalte var vred på ham, da han åbnede døren. Tiltalte sagde ikke noget om, hvorfor han ikke betalte hele huslejen. Vidnet satte foden i døren, fordi han gerne ville have en aftale om betaling af restancen, for det kunne ikke blive ved med at gå, at tiltalte ikke betalte, hvad han skulle. Han er ikke helt bekendt med den aftale, som tiltalte havde med den tidligere ejer, men han ved, at huslejen var sat efter, at der var noget ved lejemålet, der skulle ordnes. Hvis tiltalte havde accepteret en betalingsordning, ville han nok have ladet godheden løbe af med sig og undladt politianmeldelse.


Landsrettens begrundelse og resultat:



Landsretten er med hensyn til skyldspørgsmålet enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.


Anklagemyndigheden har ikke i ankemeddelelsen af 28. september 2012, men først i forbindelse med den nye ankemeddelelse af 2. november 2012 påstået forholdet straffet efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.


Da anklagemyndigheden ikke i rettidig ankemeddelelse har nedlagt påstand om forholdets henførelse under straffelovens § 247, stk. 1, er anklagemyndigheden afskåret fra under anken at påstå forholdet henført under straffelovens § 247, stk. 1, der ikke omhandler en obligatorisk lovbestemt gentagelsesvirkning.


Ved dommen af 19. januar 2004, hvor tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 123, indgik vold som en del af gerningsbeskrivelsen. Dette moment kan derfor indgå ved fastsættelsen af straffen, jf. straffelovens § 81, nr. 1.


4 voterende tiltræder imidlertid med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er udmålt som sket.


2 voterende finder, at straffen passende kan udmåles til fængsel i 40 dage.


Der træffes med hensyn til udmålingen af straffen afgørelse efter stemmeflertallet.


Der har været enighed om at tiltræde, at straffen er gjort betinget som sket.


Landsretten stadfæster derfor dommen.