|
|
|
||
|
TfK 2011.890 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Per Bøgh Jensen,
Dronninglund). (Lisbeth Parbo, Elisabeth Meinertz og Kim Holst (kst.) med domsmænd). Retten i Aalborgs dom af 20. januar 2011: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. november 2010. T er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 20, stk. 1, ved torsdag den 8. april 2010 ca. kl. 17.25 at have ført personbil - - - ad Halsvej mod vest ved Vodskov, i Aalborg Kommune, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, idet tiltalte under kørslen ved møde med et andet køretøj undlod at holde så langt som muligt til højre på kørebanen, særligt ved møde med modkørende, idet tiltalte ud for Halsvej nr. 67 kørte over i den modsatte vognbane, hvorved der skete frontalt sammenstød med personbil - - -, der kørte ad Halsvej mod øst, med alvorlig person- og materielskade til følge 2. straffelovens § 241, 1. pkt. - uagtsomt manddrab - ved den 8. april kl. ca. 17.25 under de i forhold 1 beskrevne omstændigheder ved sin kørsel som fører af personbil - - - uagtsomt at have forvoldt en andens død, idet føreren af personbilen - - -, A, afgik ved døden som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig ved påkørslen 3. straffelovens § 249, 1. pkt. - uagtsom betydelig legemsbeskadigelse - ved den 8. april 2010, kl. ca. 17.25 under de i forhold 1 beskrevne omstændigheder, ved sin kørsel som fører af personbil - - - uagtsomt at have tilføjet 2 passagerer i personbil - - - betydelige skader på legeme og helbred, idet B blandt andet pådrog sig flere brud på kraniet, brud på flere ribben, luftansamling i lungehulen, læsion af milten og blodansamling i hjernen, ligesom C pådrog sig blandt andet brud på ansigtsknogle, læsion af milten og brud på venstre lårben. Påstande: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger: Under sagen er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne D, E, B, C, F og bilinspektør Jens Andreasen. Forklaringerne er under hovedforhandlingen gengivet således: Tiltalte, T, har forklaret, at han var ude at køre den pågældende dag i en rød varebil med nummerplade - - -. Han kørte fra Hals mod Svenstrup. Han kom kørende ad Halsvej. Han var udhvilet den dag og var mødt kl. 10. Han havde god tid, inden han skulle hente en dreng i Svenstrup. Han husker ikke så meget fra episoden. Han husker en lyd, en underlig lugt og at han vendte forkert med bilen. Han er sikker på, han ikke kørte over 80 km/t. Han tror, han må have fået et ildebefindende. Foreholdt bilag 1-6 (afhøringsrapport) forklarede tiltalte, at han kan huske, han tog en lakridspastil i lommen inden. Det er det sidste, han konkret husker. Han mener ikke, det var lige op til uheldet. Han kan i dag ikke huske, at han har hørt et brag. Forevist bilag 1-7 (rids) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han var kommet over i modsatte vejbane. Tiltalte kan godkende ridset. Tiltalte husker, at det blev stille, og at bilen lå forkert. Forruden var knust, og han kom selv ud den vej. Han var først forvirret, og et stykke nede af vejen så han en anden bil. Det gik der op for ham, at han må have kørt ind i den bil. Der kom en dame hen til ham og sagde, han skulle sætte sig ned. Det kunne han ikke. Han gik meget rundt. Der kom en ung mand hen og sagde, han havde undveget tiltalte. Derefter kom ambulancen. Han havde ingen kontakt til dem i den anden bil. Han ved ikke, hvad der er sket, siden han kom over i den anden vejbane. Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han brækkede brystbenet og ribben. Han er stadig sygemeldt og får medicin mod angst og mod nakkesmerter. Han går også til psykolog. D har som vidne forklaret, at hun den pågældende dag var ude at køre på Halsvejen fra Aalborg mod Hals. Hun kom kørende mod Hals omkring kl. 17 og hun kørte forrest i »kortegen«. Det gik meget stille og roligt. Der var en mørk bil bag hende, og efter den var der en hvid bil. De kørte omkring 80 km/t. Hun så i modsatte vejbane en rød varebil. Hun så den trak længere ind mod midterlinjen. Den havde en fast kurs direkte mod hendes vejbane. Hun overvejede, hvad hun skulle gøre. Hun kørte over i tiltaltes vejbane, og den røde varebil var meget tæt på hende. Den kørte direkte ind i bilen bag hende. Det var ikke en slingrende kørsel, varebilen havde. Det var heller ikke en hasarderet kørsel. Hun kunne slet ikke se en fører i den bil, der ramte hende. Vidnet mener, hun fortalte det til politiet. Hun så den røde bil komme imod hende i ca. 200 meter. Vidnet har ikke set nogle yderligere forhold, der kunne begrunde det. Hendes bil er rigtig høj. Det er en Range Rover. Vidnet kørte ind og parkerede bilen og ringede til alarmcentralen og hjalp i den bil, der var blevet ramt. Hun kunne med det samme se, at føreren af bilen var død. Passageren blødte meget og hun holdt ham i hånden. Der sad en pige i bilen, som hun fik ud, men hun kunne ikke snakke med hende. Bag føreren sad der en dame, som hun tror sad fast. Alarmcentralen sagde, hun skulle gå hen til den røde varebil, og hun forsøgte at snakke med ham. Han sagde ikke så meget. Han kunne ikke huske noget om uheldet. Hun lugtede til ham, men hun kunne ikke lugte noget. Hun forsøgte at få ham til at sætte sig ned, men det kunne hun ikke. Føreren af den røde varebil var chokeret. Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der ikke var andre biler i retningen mod Aalborg. Den røde varebil var den eneste. Hun så uheldet og den røde varebil. Hun så ikke bremselygter blive aktiveret. E har som vidne forklaret, at han den pågældende dag kørte ad Halsvej. Han kørte bag den mørke bil, der blev ramt. Han så, at den røde varebil lavede et udslag og kørte direkte ind i den mørke bil. Han nåede at dreje til venstre. Den røde varebil kørte direkte uden slinger mod den mørke bil. Han opdagede bilen ca. 200 meter før. Lige pludselig kørte han direkte mod ham. Den bil, der kørte før den mørke bil, var en Range Rover, som kørte til venstre. Vidnet endte i grøften i venstre side af vejen. Den mørke bil kunne slet ikke nå at reagere. Det var pludseligt, at føreren af den røde varebil kørte direkte over i den anden vejbane. Vidnet kørte i en stor varebil, så han sad høj og med en stor rude. Han nåede ikke at se føreren af den røde varebil. Han så selve uheldet. Vidnet parkerede bilen i venstre side. Han gik tilbage, og hende i Range Roveren var ved at stoppe trafikken. Han talte med en betjent bagefter. Han mener, at han talte med føreren af den røde varebil. Han tænkte over, at det var utroligt, der ikke var sket noget med føreren af den røde varebil. Vejret var fint, og vejen var lige ud. Det kan godt passe, det var ved 17.30 tiden. Der var dagslys. Foreholdt bilag 1-4 forklarede vidnet, at han ikke kan huske, der var en bil, den røde varebil skulle overhale. Der var ingen bil foran den røde varebil. B har som vidne forklaret, at han ikke kan huske noget som helst. Han kan godt huske, han var i bilen. Han sad som passager i bilen. Vidnet slog hovedet, og han har fået fjernet sin milt. Han havde brækket ribbene. Nu han kan ikke huske ting, og der er nogle ting, han ikke kan finde ud af at gøre, som han før kunne. Anklageren dokumenterede bilag 3-3. Vidnet forklarede, at han blev indlagt lige efter uheldet. Vidnet forklarede, at han har været på neurospykologsisk afdeling i Holstebro én gang. Anklageren dokumenterede bilag 3-4. Vidnet forklarede, at han er tilkoblet noget genoptræning. Det er for at genoptræne hukommelsesfunktionen. Han døjede ikke med hukommelsen før. C har som vidne forklaret, at hun var impliceret i uheldet. Hun havde været i Aalborg for at skulle have lavet pas og briller. Hun sad bag føreren. Hun kan ikke huske noget fra ulykken. Det næste, hun kan huske, er, at hun rodede i sin mors hår for at få glasskår ud. Hun kan slet ikke huske, hvordan uheldet skete. Hun kan kun huske glimt. Hun brækkede lårbenet, brækkede håndledet, hul på milten, hjernerystelse, mulig tarmskade og luft i lungerne. Ansigtsknoglen var ikke brækket. Hullet i milten skulle der ikke gøres så meget ved. Lårbenet blev sat sammen med en metalplade og skruer. Det er ikke taget ud endnu. Hun har meget ondt i hoften og hun har svært ved at sidde og gå længere tid. Hun får ofte »stød« i hoften. Hun var indlagt på sygehuset i halvanden uge. Anklageren dokumenterede bilag 3-5. Ansigtsknoglen skal vokse sammen af sig selv. F har som vidne forklaret, at hun sad i bilen. Hun så en bil, der var meget tæt på dem. Det var en rød varebil. Det så ikke ud som om, der ikke var en fører. Hun følte hele hovedet drejede rundt. Hun så sin bonusmor ligge bagover. Hun skyndte sig ud af bilen. Hun havde siddet bag passageren. Hun så den røde bil, da den var 2 meter fra deres bil. Hun nåede at tænke, at bilen ville ramme dem. Hun mener, A forsøgte at undvige. Det gik meget hurtigt, men det føltes som meget lang tid. Hun kan ikke huske, hvor mange biler der var. Hun så, der var en bil foran, og hun tror, der var en eller to bagved. Der kom en dame hen og snakkede med hende. Hun ved ikke, hvor stærkt de kørte. Hun tror, de kørte 70-75 km/t. Den røde varebil var ovre i deres vejbane. Hun ved ikke, hvor stærkt den røde varebil kørte. Vidnet forklarede, at hun fik hjernerystelse og lidt med ryggen. Hun blev indlagt efter uheldet. Bilinspektør Jens Andreasen har som vidne forklaret, at han er bilinspektør. Han blev kaldt til uheldet. Han ankom til stedet ca. kl. 18.25. Hans rolle er at fastlægge, hvad der er sket. Han har arbejdet med det siden 1974. Han undersøgte, om der var flyttet noget. Der var ikke flyttet på bilerne. Der var ingen spor, der førte op til uheldet. Forevist foto nr. 3 forklarede vidnet, at det er skridsporet. Bilen var ikke forsøgt rettet op. Han tror, bilerne har kørt 80 km/t. Der var ingen ydre ting, der kunne gøre, at den røde varebil kørte over i modsatte vejbane. Vejbanen var tør. Vidnet blev forevist fotomappe. Vidnet forklarede, at sigtbarheden var god. Der var ingen tekniske ting galt med den røde varebil. Anklageren dokumenterede bilag 1-9 og 1-10. Vidnet godkendte erklæringerne. Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke har tendens til at få ildebefindender. Han havde haft en helt almindelig dag. Anklagemyndigheden har fremlagt rids, fotomappe og erklæringer fra bilinspektøren. Domsmandsrettens begrundelse og afgørelse: Forhold 1. Efter de afgivne forklaringer lægger domsmandsretten til grund, at tiltaltes vogn under kørslen ad Halsvej ændrede retning og trak over i den modsatte kørebane, hvor den stødte sammen med et modgående køretøj ført af A. Retten kan ikke med sikkerhed fastslå tiltaltes kørsel umiddelbart før uheldet, idet tiltalte ikke har erindring om sin kørsel, og idet der ikke er fuld enighed mellem vidnet D's opfattelse af kørslen og vidnet E's opfattelse. Domsmandsretten finder dog at måtte kunne lægge til grund, at tiltalte ikke har udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og herved har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorved der skete sammenstød med et andet køretøj som beskrevet i tiltalen. Det kan herved ikke anses for godtgjort, at tiltalte under kørslen har fået et ildebefindende, og at dette skulle være årsag til den ændrede kørselsretning. Tiltalte er derfor skyldig i dette forhold. Forhold 2 og 3. Under hensyn til at tiltalte er fundet skyldig i kørslen i forhold 1, hvorved han forårsagede sammenstød med et andet køretøj, så A afgik ved døden, og vidnerne B og C pådrog sig alvorlige kvæstelser med betydelig legemsbeskadigelse, findes tiltalte tillige skyldig i disse forhold. Straffen. Straffen fastsættes efter straffelovens § 241, 1 pkt., og § 249, 1. pkt., samt færdselslovens § 118, stk. 1, jfr. til dels stk. 2, jfr. § 3, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 20, stk. 1, til 20 dagbøder a 400 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Frakendelse. Efter resultatet af domsmandsrettens bevisbedømmelse i forhold 1 har tiltalte ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 5, jf. § 125, stk. 1, nr. 1. Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk. 3. Vestre Landsrets dom: Retten i Aalborg har den 20. januar 2011 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande: Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse for påstanden om betinget frakendelse af førerretten og formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af bøden. Forklaringer: Tiltalte og vidnerne D, E og bilinspektør Jens Andreasen har for landsretten i det væsentlige, forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han arbejdede på et opholdssted for børn og unge. I december 2009 var han sygemeldt i ca. 1½ måned på grund af stress. Efter at han i januar 2010 var vendt tilbage til arbejdet, havde han ikke stressproblemer. Han havde haft god tid hele dagen den pågældende dag. Han havde blandt andet hugget brænde. Han tog et bad inden kørslen. Han kørte i opholdsstedets bil, som han var vant til at køre i. Han kendte vejen udmærket. Det er en lang og lige vej. Det sidste, han kan huske inden uheldet, er, at han havde taget en pastil. Han spiste pastiller, fordi han kort tid forinden var ophørt med at ryge. Han mener ikke, at han var påvirket af rygestoppet. Foreholdt politirapport af 8. april 2010, side 3, 3. afsnit, ekstrakten side 68, har tiltalte forklaret, at det ikke er korrekt, at han tog en pastil umiddelbart inden ulykken. Pastillerne var i hans venstre jakkelomme. Han havde kørt i alt ca. 35 km, heraf ca. 18 km ad Halsvej. På turen havde han spist ca. 8 pastiller. Han var ikke træt inden uheldet og havde ikke travlt. Han har ingen erindring om, hvorledes uheldet skete. Det første, han husker efter uheldet, er en hvislende lyd. Han kan ikke forestille sig andre årsager til uheldet end et ildebefindende. Han er ophørt med sit arbejde på opholdsstedet. Han arbejder 3 timer om dagen hos en blomsterhandler som arbejdsprøvning og modtager dagpenge. Han er stadig psykisk påvirket af uheldet og får stadig psykologbehandling og angstdæmpende medicin. Han er gift og har en »bonussøn«. D har supplerende forklaret, at hun var meget opmærksom på, hvad bilens fører ville gøre. Hun så på lang afstand kassevognen køre i en fast kurs lige imod sig. Hun havde fuldstændig fokus på kassevognen og tænkte, at føreren da måtte rette op. Hun blev ikke ramt af tiltaltes kassevogn, men det var meget tæt på. Hun stirrede ind i førerhuset, men kunne ikke se nogen person. Der var ingen biler foran hende, men tæt trafik bagved. Hun tror ikke, føreren af den bagvedkørende bil har kunnet se den røde kassevogn på grund af hendes Range Rovers størrelse. Da hun undveg kassevognen, var den helt ovre i hendes kørebanehalvdel. Hvis hun ikke havde undveget, ville hendes bil være stødt frontalt sammen med kassevognen. Hun krængede sin bil venstre om kassevognen, rettede op og kørte igen over i sin egen kørebanehalvdel. Idet hun gjorde dette, så hun i bakspejlet sammenstødet mellem kassevognen og den bil, som kørte bagved hendes bil. E har supplerende forklaret, at han nåede at opfatte, at kassevognen kom over i hans kørebanehalvdel. Han husker det således, at kassevognen foretog et drej over i hans kørebanehalvdel. Gjort bekendt med D's vidneforklaring om, at kassevognen ændrede kurs og over en vis strækning kom over i vidnernes kørebanehalvdel, har vidnet forklaret, at denne forklaring nok er korrekt. Vidnet nåede at dreje til venstre. Han opfattede det således, at kassevognen ved sammenstødet med den bil, som kørte foran vidnets bil, fløj op og kom lige forbi vidnets bil. Vidnet så ikke føreren af kassevognen. Han forestiller sig, at føreren i den bil, som stødte sammen med den røde kassevogn, ikke har kunnet se, at kassevognen havde kurs mod hendes bil, fordi udsynet til kassevognen var dækket af den forankørende Range Rover. Bilinspektør Jens Andreasen har supplerende forklaret, at han skønnede, at begge biler var i lovlig stand før uheldet. Det var en lige strækning, vejbanen var tør og fin med meget god friktion, og vejret var fint. Uden ydre påvirkning vil en bil som udgangspunkt fortsætte i lige retning, hvis føreren slipper rattet. I en sådan situation vil bilen således som udgangspunkt køre ligeud på en lige vej. Hvis vejen krummer, vil bilen typisk dreje mod højre. Hvis en person får et ildebefindende og synker sammen over rattet, kan det forekomme, at bilen ændrer kurs. Der var ingen tegn på, at førerne af nogen af de implicerede biler havde forsøgt at undvige eller rette kursen op inden uheldet. Der var ingen bremsespor. Bilerne stødte sammen med venstre forende mod venstre forende. Efter sporene på vejbanen befandt personbilen sig tæt på høje kantlinje, da sammenstødet skete. Sammenstødet bevirkede, at bilen blev slået bagud og drejede baglæns ud i rabatten. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter bevisførelsen, herunder navnlig D's vidneforklaring, lægger landsretten til grund, at tiltalte på en lige vej over en strækning på ca. 200 m med en hastighed på ca. 80 km/t. kørte i en lige linje over i den modsatte kørebanehalvdel, hvor der kørte flere biler, og hvor hans bils venstre forende stødte sammen med en modkørende bils venstre forende. Tiltalte har hele tiden forklaret, at han ikke har nogen erindring om, at han kom over i den modsatte kørebanehalvdel, eller hvad der gik umiddelbart forud herfor, og at han ikke husker selve sammenstødet. Tiltalte formoder derfor, at han har fået et ildebefindende, og at hans kørsel over i den modsatte kørebanehalvdel således ikke skyldes en bevidst handling fra hans side. Tiltalte har ikke i forbindelse med afhøringerne efter uheldet nævnt, at han fik et ildebefindende. Han var efter uheldet i stand til selv at komme ud af bilen. D, som har afgivet en meget sikker og detaljeret forklaring, har forklaret, at hun stirrede ind i kassevognens forrude, men at hun ikke kunne se føreren. Denne forklaring sammenholdt med vidnets forklaring om sine iagttagelser af kassevognens kursskifte og gradvise lige kørsel over i den modsatte kørebanehalvdel tyder ikke på, at færdselsulykken skyldes et øjebliks uopmærksomhed fra tiltaltes side. Det samme gælder den omstændighed, at der ikke blev konstateret bremsespor på uheldsstedet. Det fremgår af tiltaltes forklaring, at han på uheldstidspunktet kl. ca. 17.25 havde kørt ca. 35 km og ikke følte sig træt. Efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder kan landsretten ikke med fornøden sikkerhed afvise, at tiltaltes kørsel er forårsaget af et pludseligt ildebefindende, hvor han kortvarigt har været uden bevidsthed. På denne baggrund er det ikke bevist, at kørslen er et udslag af uagtsomhed fra tiltaltes side. Som følge heraf frifindes tiltalte. |
|||
|
|
|||