TfK 2001.118/3
 

Ø.L.D. 27. november 2000 i anke 4. afd. nr. S-3291-00

(Niels Erik Jensen, Nicolaisen, Birgitte Lund (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Sven-Erik Poulsen, København, e.o.).

Københavns Byrets 12. afd.s dom 24. august 2000.

Politidirektøren i København har ved anklageskrift af 1. marts 2000 rejst tiltale mod T for overtrædelse af

1.

færdselslovens § 118, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, og straffelovens § 252, stk. 1, ved den 23. februar 1999 kl. 12.41 at have ført personbil — — — ad Gothersgade ud for Lønporten i København, således at han på hensynsløs måde voldte nærliggende fare for nogens liv eller førlighed og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden forsætligt fremkaldte nærliggende fare for skade på andres person eller ting, idet tiltalte undlod at efterkomme de anvisninger, som blev givet af politiet, idet tiltalte trods stoptegn fra politiassistent P foretog overhalingsmanøvre af livgardens vagtparade, hvorved politiassistenten måtte springe til siden for at undgå påkørsel. Politiassistenten blev ramt af personbilens kofanger på sit venstre ben.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om hæftestraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at T i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 127, frakendes førerretten ubetinget.

T har nægtet sig skyldig med den begrundelse, at T's fremkørsel er sket ved et uheld, idet T's ene fod gled på koblingspedalen på den af T førte bil, og at T derfor ikke har udvist fornødent forsæt eller uagtsomhed til domfældelse.

Der er afgivet forklaring af T samt af vidnerne politiassistent P og politiassistent A. 1)

T forklarede, at han den pågældende dag kom kørende bag ved livgarden. På et tidspunkt bemærkede han nogle betjente, der gjorde tegn til, at han og en anden bilist skulle holde afstand. Ud for nr. 93 vurderede T, at han kunne overhale garden, og han holdt lidt til venstre. Den ene betjent gjorde tegn til, at han skulle stoppe, hvilket han gjorde. Betjenten stillede sig op foran T's bil i en afstand af 1-1½ meter. Medens betjenten stod foran bilen, smuttede T's fod på koblingspedalen, hvorved bilen kørte ganske langsomt frem, og det er rigtigt, at bilen ganske let ramte politimanden, inden han fik standset bilen.

T forklarede videre, at speederen ikke var aktiveret, da han ved et uheld kørte frem og ramte betjenten. Det er rigtigt, at han kørte lidt til venstre i den hensigt at undersøge, om han kunne overhale livgarden. Det var herefter, at en betjent gjorde stoptegn, og T stoppede straks op. T var ikke ophidset eller vred på det tidspunkt. Han kom først op at diskutere med betjenten, efter at episoden havde fundet sted. Da betjenten ikke ville høre på ham.

Vidnet P forklarede, at han den pågældende dag eskorterede vagtparaden af Gothersgade. Vidnet gik bag vagtparaden. Lidt før Lønporten bemærkede vidnet en personbil, der kørte bag ved ham i en afstand af 2-3 meter. Bilen blev ført af T. Vidnet gav tegn til T om, at han skulle holde afstand, hvilket han gjorde. Omkring Lønporten trak T ud mod venstre for ligesom at begynde en overhaling. Vidnet gjorde tegn til T om, at han skulle holde sig bag vagtparaden og trække ind til højre. Ligesom han gjorde stoptegn. T standsede også op. T gjorde forskellige fagter inde i bilen, og det var tydeligt, at T var irriteret og selv mente, at han kunne overhale. Vidnet stod nu i en afstand af ca. ½ meter foran T's bil. T gav nu gas og indgangsatte bilen. Vidnet blev ramt, idet han forgæves forsøgte at undgå bilen. Han blev ramt lidt >> 515 >> på det venstre skinneben. Det er vidnets vurdering, at der var tale om en kontrolleret igangsætning, og han vil ikke anse det for at være et uheld, at T igangsatte bilen. T råbte nu op, at det ikke var med vilje, og det var tydeligt, at han var forskrækket over det, der var sket. T sagde også, at hans fod var smuttet. Vidnet oplyser, at der umiddelbart efter det sted, hvor episoden fandt sted, er ophør af spærrelinier på vejbanen, og derfra er almindelige vognbanelinier. Omkring Lønporten er vejbanen for tiden indsnævret på grund af metrobyggeriet.

Vidnet A forklarede, at han den pågældende dag eskorterede vagtparaden ad Gothersgade. Han gik bag vagtparaden sammen med vidnet P. På et tidspunkt bemærkede han T, der kørte tæt op bag P. P gjorde tegn til, at T skulle stoppe. Lidt senere bemærkede han P, der stod foran T's bil i en afstand af ca. ½ meter. T's bil holdt stille. Bilen igangsatte nu stille og roligt. Det er vidnets bedømmelse, at igangsætningen ikke skete ved et uheld, idet bilen ikke gav noget ryk. Han kan ikke sige, om bilen ved igangsætningen blev speeded op. Bilen ramte P, der måtte springe til side. T standsede bilen efter ca. 1 meters kørsel. Vidnet tilføjer, at han ikke er i tvivl om, at T var irriteret over, at han ikke måtte overhale vagtparaden, idet han før episoden gjorde tydelige fagter herom inde i bilen.

T er ikke tidligere straffet.

Domsmandsrettens bemærkninger:

Det lægges efter forklaringerne til grund, at T faktisk igangsatte den af ham førte bil under omstændigheder, hvor vidnet P stod placeret foran bilen i ganske kort afstand, efter at dette vidne havde signaleret til T, at T skulle standse op. Efter de afgivne vidneforklaringer lægges det endvidere til grund, at T var ophidset og derpå igangsatte bilen i en glidende bevægelse. Efter vidnet P's forklaring lægges det yderligere til grund, at T umiddelbart før sin fremkørsel gassede bilen op. Henset hertil samt til indholdet af vidneforklaringerne i øvrigt findes det med tilstrækkelig sikkerhed at kunne lægges til grund, at T's fremkørsel ikke skete, som følge af at T's ene fod gled på bilens koblingspedal.

T findes herefter skyldig i den rejste tiltale, idet T's kørsel med rette findes at kunne henføres til straffelovens § 252 og de i tiltalen nævnte bestemmelser i færdselsloven, hvorved bemærkes, at det herved tillige efter vidneforklaringerne lægges til grund, at vidnet P blev påkørt trods hans afvigeforsøg, og at det må have stået T klart, at han ved sin kørsel bragte vidnet P's liv eller førlighed i nærliggende fare.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 252, stk. 1, og færdselslovens § 118, stk. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 1 og § 4, stk. 2, til hæfte i 7 dage.

Retten finder det imidlertid navnlig henset til T's alder upåkrævet, at den idømte straf fuldbyrdes. Straffuldbyrdelsen udsættes derfor i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, som neden for bestemt.

Påstanden om førerretsfrakendelse tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

T straffes med hæfte i 7 dage.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,

at T ikke begår strafbart forhold i prøvetiden,

Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, frakendes T for et tidsrum af 6 måneder fra endelig dom at regne.

— — —

Østre Landsrets dom.

Københavns Byrets 12. afdelings dom af 24. august 2000 — — — er anket af T med påstand om frifindelse subsidiært til formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, særligt således at straffe gøres ubetinget.

Der er i landsretten afgivet forklaring af T og vidnerne politiassistent P og politiassistent A, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes T af de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende udmålt.

5 voterende tiltræder af de grunde, som er anført af byretten, at dommere er gjort betinget.

1 voterende finder, at den idømte straf skal fuldbyrdes.

Ved sin kørsel findes T at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og forsætligt at have fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person. Betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 127 er herefter opfyldt.

Frakendelsestiden findes passende.

Idet der gives dom efter stemmeflertallet, stadfæstes dommen derfor.