TfK2005.736

V.L.D. 29. august 2005 i anke 8. afd. S-0529-05

Anklagemyndigheden mod T (adv. Helle Larsen, Hadsund).

(Annette Dellgren, Eskild Jensen og Naja Munk-Petersen (kst.) med domsmænd).

Dom afsagt af Retten i Randers den 20. januar 2005:

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 10. december 2004.

T er tiltalt for overtrædelse af

færdselslovens § 3, stk. 1, og § 27, stk. 1, og straffelovens § 252, stk. 1,

ved den 7. august 2004 kl. 12.30 på Færgelejet, Voer Færgevej Lille Sjørup, i Ørsted at have ført varebil - - - ad Mellerupfærgens færgerampe, således at han på hensynsløs måde voldte nærliggende fare for nogens liv eller førlighed og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden forsætlig fremkaldte nærliggende fare for skade på andens person eller ting, idet tiltalte kørte frem således at skibsfører A måtte springe til side for ikke at blive påkørt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 127.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han den 7. august 2004 på et tidspunkt skulle sejle med Mellerupfærgen. Han holdt som den første bil, der skulle over. Han kunne se, at færgen var på den anden side. Han ringede på klokken flere gange, uden at færgen dog begyndte at sejle. Der gik ca. 20. minutter, inden færgen kom. Han begyndte at køre frem. Han spurgte færgemanden, om der var blevet faste færgetider. Færgemanden sagde, at han havde talt med nogle venner. Færgemanden sagde til tiltalte, at han bare kunne fravælge færgen. Han kørte herefter ombord. Da han skulle købe billet, gav han færgemanden 100 kr. og sagde, at han skulle have en returbillet. Han fik 40 kr. tilbage. Han sagde til færgemanden, at han ville klage over ham. Færgemanden blev vred og sagde, at han havde betalt for lidt for billetten. Færgemanden sagde, at han skulle have 15 kr. mere. På et tidspunkt ville færgemanden have, at alle biler skulle af færgen, så tiltalte kunne køre ud. For at undgå yderligere problemer betalte han 15 kr. og sagde, at han ville have en ny billet. Han fik herefter en ny returbillet. Færgemanden sagde ikke noget om, at han ikke kunne komme med tilbage, men færgemanden sagde noget om, at han nok skulle komme efter ham, og at tiltalte kunne gå med om bagved. Da de kom over på den anden side, kørte han fra borde. Senere på dagen skulle han tilbage. Da han kom til stedet, holdt han som den første bil i rækken. Færgen kom ind, og færgemanden åbnede klappen. Der var nogle biler, der kørte fra borde, og færgemanden gav hånd til en gående. Færgemanden stod ved siden, og tiltalte begyndte at køre langsomt frem. Han havde forhjulene inde på færgen, hvorefter færgemanden gjorde tegn til, at han skulle holde. Færgemanden stod da også selv på dækket. Han var kørt ganske stille og roligt frem. Han standsede straks, da færgemanden gjorde tegn hertil. Færgemanden sagde, at når han ville klage over ham, kunne han ikke komme med. Der holdt to biler bag ved ham. Han sagde, at han havde en returbillet, og derfor ønskede at komme med. Færgemanden sagde til ham, at han skulle køre fra borde, hvis han ikke ville sige, at han ikke ville klage. Han begyndte herefter at køre langsomt frem, mens færgemanden stod ved siden af bilen. Han kørte hen og holdt ved den forreste ende af færgen. Færgemanden kom hen til ham og råbte op. Han valgte på et tidspunkt at låse bilen, hvorefter han gik op for at forklare de andre bilister, hvad der skete. Den ene bilist gik hen imod ham. Tiltalte fortalte, hvad der var sket. Den pågældende sagde, at han skulle efterkomme færgemandens anvisninger, og derfor forstod tiltalte, at han ikke havde nogen sympati hos ham. Han gik herefter tilbage til bilen, og færgemanden kom hen og sagde, at han ville ringe til Falck. Han var nok selv lidt stædig, fordi han havde en returbillet og mente, at han havde krav på at komme med. Falck gav udtryk for, at de ikke ville komme. Færgemanden ringede herefter til politiet. For at undgå at der skulle opstå yderligere problemer, valgte han at køre af færgen. Færgemanden ville give ham pengene retur, men det ville han ikke modtage. Færgemanden var ikke på noget tidspunkt i fare. Tiltalte havde på ingen måde til hensigt at skade færgemanden. Han så ikke, at færgemanden sprang til side. Han kørte heller ikke frem mod færgemanden for at forskrække ham.

Vidnet, A, har blandt andet forklaret, at han den 7. august 2004 var skibsfører på Mellerupfærgen. Han kom over med færgen, og tiltalte holdt som den første i køen. Tiltalte var utilfreds med, at han havde ventet længe. Han sagde til tiltalte, at han havde sejlet frem og tilbage hele dagen. Han sagde ikke noget om, at han havde talt med nogle venner, hvilket han heller ikke havde. Han vinkede bilerne ombord. Tiltalte brokkede sig igen over ventetiden. Vidnet svarede, at det var ganske normalt. Han gav tiltalte en billigere billet, fordi han nu var utilfreds. Tiltalte blev ubehøvlet og kaldte ham en bistandsklient. Han sagde samtidig, at han ville klage. Han sagde til tiltalte, at han havde fået en forkert billet. Han havde nemlig taget betaling for en billet til en personbil, og tiltalte var kørende i varebilen. Han synes ikke, at tiltalte skulle have en billigere billet, når han nu var så uforskammet. Tiltalte ville ikke give ham billetten tilbage. Han sagde herefter til tiltalte, at så skulle han køre fra borde. Det endte med, at tiltalte til sidst byttede billetten og betalte et yderligere beløb, hvorefter de sejlede over. Tiltalte fortsatte med at klage og stod og råbte op. Han sagde til tiltalte, at han ikke ville have ham med tilbage, og han tilbød at refundere returbilletten. Han sagde til tiltalte, at han måtte finde en anden vej. Han kan ikke huske specielt, hvad tiltalte svarede til det. Vidnet ønskede ikke at have tiltalte med, fordi det var ubehageligt, at tiltalte stod og råbte op. Det var af ordenshensyn, han ikke ønskede at have ham med tilbage. Senere på dagen bemærkede han, at tiltalte holdt og skulle med tilbage. Han gik ud på broklappen og holdt hånden op. Han kunne se, at tiltalte kørte hen imod ham. Han sagde også til tiltalte, at han ikke kunne komme med. Han mener bestemt, at der var kommunikation mellem dem. Såvidt han husker, havde tiltalte rullet ruden ned. Tiltalte stoppede, og vidnet vendte sig om og gik ned ad broklappen. Han kunne høre, at tiltalte satte bilen i gang igen. Vidnet vendte sig om. Han kunne se, at tiltalte var begyndt at køre, og at han accelererede. Han stod på det tidspunkt selv imellem broklappen og færgen. Han sprang til side, og tiltalte kørte ind på færgen. Hvis han ikke var sprunget væk, var han blevet ramt af bilen. Han havde også hånden på bilen for at komme væk, og for at undgå en påkørsel. Han sprang ind på færgen, hvor der var lidt mere plads. Tiltalte bremsede og holdt mellem broklappen og færgen. Han er helt overbevist om, at hvis han ikke var sprunget til side, var han blevet ramt. Tiltalte sprang ud af bilen og låste den, mens han stadig holdt med forenden inde på færgen. Tiltalte sagde, at han skulle med færgen. Vidnet sagde, at det kunne han ikke komme. Vidnet sagde til tiltalte, at han ville ringe efter Falck. På et tidspunkt kørte tiltalte bilen helt ind på færgen. Tiltalte låste bilen igen. Vidnet ringede herefter til Falck, der sagde, at han skulle ringe til politiet. Han ringede til politiet. Tiltalte kom hen og råbte op og tog røret flere gange. Tiltalte sagde også noget om, at han ville ringe til borgmesteren. På et tidspunkt gik tiltalte hen til bilen og bakkede ud. Han havde forinden tilbudt tiltalte at refundere returbilletten, men tiltalte smed den væk. Han syntes, at tiltalte ville skabe utryghed på færgen i forhold til de andre passagerer, hvilket var årsagen til, at han ikke ønskede at tage ham med.

Vidnet, P, har blandt andet forklaret, at han den 7. august 2004 skulle med Mellerupfærgen kl. 12.30. Han holdt som nummer to i rækken lige efter en kassevogn. Færgen lagde til kaj. Han mener, at der kørte 3-4 biler ud fra færgen. Inden de var kørt ud, var varevognen kørt frem. Den holdt ved siden af klappen, således de andre biler lige kunne komme ud. Han så, at færgemanden stod ved siden. Varebilen kørte frem, mens han selv blev holdende for at afvente, at færgemanden skulle give tegn til, at de måtte køre frem. Færgemanden gik ud og stod foran varebilen. Varebilen standsede ikke. Han kunne se, at færgemanden sprang til side, og at bilen fortsatte. Færgemanden hev bildøren op, mens varebilen stadig kørte. Han er helt sikker på, at færgemanden ville være blevet kørt ned, hvis han ikke var sprunget til side. Færgemanden støttede sig til bilen for at komme rundt og komme fri af varebilen. Fremkørslen af varebilen var noget aggressiv. Han tager selv engang imellem færgen. Normalt bliver man holdende ved den hvide streg, indtil færgemanden gør tegn. Færgemanden sagde, at tiltalte ikke kunne komme med færgen. Han så også, at tiltalte standsede bilen, da han var kommet ca. 1 meter ind på færgen. Han kunne høre, at færgemanden og tiltalte skændtes. Han gik ud af bilen. På et tidspunkt kørte tiltalte bilen helt ind i færgen og parkerede. Tiltalte steg ud af bilen. Han kunne høre, at færgemanden sagde noget om, at han ville ringe til Falck. Vidnet har videre forklaret, at da færgemanden sprang til side, sprang han ud til rækværket og op på en kant.

Vidnet, K, har blandt andet forklaret, at han den 7. august 2004 kl. 12.30 skulle med Mellerupfærgen. Der holdt en bil foran ham. Foran denne bil holdt der en varebil. Færgen kom i land, og der kørte nogle biler fra borde. Varebilen kørte frem og holdt ved siden af broklappen, uden at færgemanden havde gjort tegn hertil. Færgemanden stillede sig ud på broklappen og holdt hænderne op, idet tiltalte begyndte at køre frem mod broklappen. Færgemanden havde ikke forinden vendt sig om og var gået ned mod færgen. Varebilen fortsatte og accelererede. Færgemanden måtte springe for livet for at undgå at blive påkørt. Tiltalte kørte om bord og standsede bilen. Færgemanden råbte, at han ikke ville sejle med den mand. Vidnet og en anden ventende bilist gik derned for at høre, hvad der skete. Tiltalte ville med færgen, men færgemanden ville ikke have tiltalte med. Der opstod noget skænderi mellem de to. Han sagde til tiltalte, at han skulle rette sig efter færgemandens anvisninger. Lidt efter kørte tiltalte fra borde. Han tror, at færgemanden råbte til tiltalte, at han ikke kunne komme med, og at han råbte det på det tidspunkt, hvor færgemanden stod med hænderne oppe og ville stoppe tiltalte.

Rettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen lægges til grund, at der mellem tiltalte og skibsfører, A, var nogen uoverensstemmelse under den første sejltur. Tiltalte kom senere på dagen, idet han ønskede at komme med færgen tilbage, og hvor skibsføreren på grund af den tidligere episode ikke ønskede at få tiltalte ombord. Efter de forklaringer, som er afgivet af de tre vidner, finder retten det bevist, at tiltalte kørte frem mod skibsfører A, selvom skibsføreren gjorde tegn til, at tiltalte skulle holde, og at tiltalte fortsatte kørslen, hvilket bevirkede, at skibsfører A måtte springe til side for at undgå at blive påkørt. Retten finder, at disse handlinger kan henføres til straffelovens § 252, stk. 1, og det findes derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 7 dage, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, jfr. § 3, stk. 1, og § 27, stk. 1, og straffelovens § 252, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten har ved fastsættelse af straffen lagt vægt på sagens noget specielle omstændigheder.

Retten finder, at tiltalte under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden forsætligt har fremkaldt nærliggende fare for skade på en anden person, hvorfor førerretten frakendes ham ubetinget i 6 måneder, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 127.

Vestre Landsrets dom:

Retten i Randers har den 20. januar 2005 afsagt dom i sagen (- - -).

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen.

Tiltalte og vidnerne P og K har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af C og M.

Tiltalte har supplerende forklaret, at færgemanden, da færgen kom til Voer, truede tiltalte med, at han ville komme efter tiltalte og hans familie. Det er ikke unormalt, at man kører over stoplinjen og frem til færgen, når den er ved at være tømt, selvom færgemanden ikke har givet tegn til, at man skal køre frem. Hans bil befandt sig på broklappen, da færgemanden gjorde tegn til, at tiltalte skulle standse. Færgemanden var på det tidspunkt ca. 1 meter foran hans bil. Han accelererede ikke kraftigt. Han havde en tung maskine med i varevognen, og den var ikke surret fast. Han bruger færgen ca. 3 gange om året.

P har supplerende forklaret, at tiltaltes bil under fremkørslen kørte helt tæt op til færgemanden, der måtte sætte hånden på bilen ved dennes venstre forlygte, inden han sprang til side. Færgemanden gjorde tegn til standsning, endnu mens tiltaltes bil befandt sig på broklappen. Tiltaltes fremkørsel foregik på en anden måde, end man normalt ser ved færgen. Han benytter færgen ca. 2 gange i kvartalet.

K har supplerende forklaret, at han mener, at færgemanden stod i nærheden af broklappen, da han gav tegn til, at tiltalte skulle stoppe. Vidnet drejede hovedet væk, fordi han blev chokeret og ikke ville se, hvad der skete. Det sidste, han så, inden han drejede hovedet, var, at bilen var ½-1 meter fra færgemanden. Han overværede således ikke, at færgemanden sprang til side, men det næste, han så, var, at varebilen var kommet ombord på færgen.

C har forklaret, at han i ni år har været overfartsleder på færgeruterne over Randers Fjord. A var ansat i sommersæsonen 2004. Han fik fra en ansat på Udbyhøj-færgen besked om episoden på Mellerup-Voer-overfarten samme dag, som den var sket. Der er ikke udfærdiget nogen indberetning om det skete.

M har forklaret, at hun arbejdede på en restaurant ved færgelejet i Mellerup og mødte tidligt den 7. august 2004. Hun talte på et tidspunkt om morgenen kort med tiltalte. Hun sagde til ham et eller andet om, at han havde ventet længe. Der var ikke så mange biler, der skulle over.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252 og færdselslovens § 3, stk. 1, og § 27, stk. 1.

Straffen er passende udmålt til fængsel i 7 dage.

Fem voterende tiltræder, at straffen er gjort betinget som sket, mens én voterende ikke finder grundlag for at gøre straffen betinget. Denne voterende stemmer derfor for at gøre straffen ubetinget.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten endelig, at tiltalte er frakendt førerretten ubetinget i 6 måneder.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Tiltalte har selv draget omsorg for sit forsvar.