|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Steffen Thorborg, besk.).
(Ejler Bruun, B. Vollmond og Bodil Dalgaard Hammer (kst.)
med domsmænd).
Københavns Byrets dom af 19. august 2010:
Sagens baggrund og parternes påstande.
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2010, og
tillægsanklageskrift er modtaget den 27. maj 2010.
T er tiltalt for overtrædelse af
1. færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1,
og stk. 2,
ved den 13. august 2009 ca. kl. 22.00 at have ført
personbil, reg.nr. - - - ad Englandsvej, Kastrup i nordlig
retning uden at udvise agtpågivenhed og under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden, og herunder at have kørt ind i
Rundkørslen, Englandsvej mod rødt lys, hvorved der skete
påkørsel af A, født den 13. marts 1997, der krydsede vejen
gennem fodgængerovergangen fra øst, med alvorlig personskade
og materiel [skade] til følge, hvorefter tiltalte forlod
stedet uden at standse og yde hjælp til A og underrette
politiet om ulykken.
2. straffelovens § 249,
ved den 13. august 2009 ca. kl. 22.00 at have ført
personbil, reg.nr. - - - ad Englandsvej i nordlig retning,
Kastrup og herunder at have tilføjet A, født den 13. marts
1997, alvorlig skade på legeme eller helbred, idet tiltalte
kørte ind i rundkørslen med en hastighed af ca. 50 km/t og
mod rødt lys herved påkørte A, der krydsede vejen gennem
fodgængerovergangen fra øst, med svær skade af milten,
blodansamling omkring venstre nyre og skade af samme samt
indlæggelse frem til den 18. august 2009 til følge.
3. straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1,
ved den 13. august 2009 ca. kl. 22.00 i rundkørslen,
Englandsvej, Kastrup, at have kørt fra stedet, hvor han
umiddelbart forinden med sin personbil havde påkørt A,
uagtet A lå på påkørselstedet og var tilføjet betydelig
personskade.
4. færdselslovens § 4, stk. 1,
ved den 10. april 2010 ca. kl. 01.40 at have ført personbil
reg.nr. - - - ad Holbækmotorvejen og ind i krydset
Vallensbæk Torvevej, Vallensbæk mod rødt lys.
5. spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1,
ved den 10. april 2010 ca. kl. 01.40 at have ført personbil,
reg.nr. - - - ad Holbækmotorvejen og ind i krydset
Vallensbæk Torvevej og videre til efter Brøndbyvej,
Vallensbæk efter at have indtaget spiritus i et sådant
omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter
kørslen oversteg 0,50 promille.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og
en tillægsbøde på 7.500 kr.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at
tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6,
samt § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 1, nr. 1, og nr.
8, og stk. 2, nr. 2, frakendes førerretten ubetinget.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, dog således at
tiltalte ikke kan erkende at have ført personbilen under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden. Tiltalte har nægtet sig skyldig i
forhold 2, 3 og 4, og har erkendt sig skyldig i forhold 5.
Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om ubetinget
førerretsfrakendelse.
Forklaringer.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne B og C.
Tiltalte har i grundlovsforhør den 14. august 2009 afgivet
følgende forklaring til retsbogen:
»… at han den pågældende aften kørte i sin brors bil. Han
havde været i Hundige for at hente nogle breve og skulle
tilbage til København. Han kørte ad motorvejen med ca. 110
km/t. Han hørte imens den musik, han plejede at høre med sin
kæreste, som han lige havde slået op med. Da han forlod
motorvejen, standsede han for rødt, og fortsatte herefter
til venstre, da der blev grønt. Han fortsatte frem for grønt
lys i det næste kryds. Der kørte en bus foran ham i samme
vognbane. Både bussen og anholdte kørte ca. 40-45 km/t. Da
de nærmede sig rundkørslen, bremsede bussen op. Anholdte
kunne ikke se lyskurven for bussen. Som en refleks drejede
han til venstre for ikke at ramme bussen. Han var på grund
af kærestesorg uopmærksom på, hvad lyskrydset viste.
Pludselig så han en cykels forhjul foran sig. Anholdte kørte
på det tidspunkt 20-25 km/t. Han bremsede op, for ikke at
påkøre cyklisten, og drejede til venstre samtidig med, at
han slap bremsen. Han ramte alligevel cyklens forhjul med
højre forskærm. Han så ikke, om han ramte en person.
Anholdte standsede oppe på rundkørslen, hvor han holdt
stille et par sekunder. Han kunne ikke se, om der lå en
person på vejen. Han gik i panik og fortsatte i bilen ad
Englandsvej og drejede til højre af Følfodsvej, hvor han
standsede. Han ringede til sine venner, som kom til stede.
Vennerne opfordrede ham til at melde sig til politiet,
hvilket han gjorde omkring midnat. Han havde hverken drukket
eller taget stoffer inden kørslen.«
Tiltalte har under hovedforhandlingen vedstået denne
forklaring og har til retsbogen afgivet følgende supplerende
forklaring:
»Tiltalte forklarede til forhold 1-3, at han bor i Greve.
Han er kendt med forholdene i rundkørslen. Han kørte bag en
bus. Han kørte 40-45 km/t og lå ret tæt bag bussen. Bussen
bremsede pludseligt og for at undgå at køre ind i bussen,
trak han ud i næste vognbane. Da han var ca. midt ud for
bussen, blev han opmærksom på en cykel. Cyklen kom frem
foran bussen, og han havde ikke kunnet se cyklen før det.
Han så ikke hele personen, der trak cyklen, men nok hænderne
på styret. Han trak til venstre for at undvige cyklen
samtidig med, at han bremsede. Han kørte ind i
fodgængerfeltet og ramte cyklens fordæk med sin egen højre
forskærm. Han har ikke observeret, at han ramte en person,
og han har ikke set nogen eller noget ryge op på køleren af
bilen. Han mener ikke, at der er et lyssignal ca. 30 meter
foran stoplinjen. Han lagde ikke mærke til, at der var rødt.
Han tror, der er et busstoppested på stedet. Han mener, at
bussen holdt stille, da han kørte udenom. Han kunne høre, at
han ramte cyklen, og han standsede efter 5-10 meter. Han så
sig tilbage og så cyklen, men han så ikke nogen ligge på
jorden, Han tænkte på at stige ud, men valgte at køre
videre. Han var i panik og rystede over det hele, efter at
han havde kørt ind i cyklen. Han ringede til nogen venner,
der kom forbi og godt en time senere, meldte han sig selv
til politiet.
Tiltalte forklarede til forhold 4 og 5, at han havde været
til fødselsdag. Han havde fået 2 glas whisky i løbet af
aftenen. Han var lidt træt og valgte at køre hjem. Efter
Holbækmotorvejen kørte han frem mod et lyssignal. Han kørte
over for gult. Politiet standsede ham og foretog en
udåndingsprøve, hvilken ikke viste noget. Han blev taget med
på stationen, hvor der blev taget en blodprøve. Han vil ikke
bestride den målte promille.«
Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
»… at han arbejder som buschauffør. Han var på arbejde den
13. august 2009. Han kom kørende ad Englandsvej i nordlig
retning dvs. fra Dragør mod København. På det tidspunkt om
aftenen var der ikke megen trafik. Der er ikke noget
busstoppested lige ved rundkørslen. Lyssignalet skiftede til
rødt, og han standsede i højre vognbane ca. 5-6 meter fra
stoplinjen. Venstre vognbane var fri. Der kom nogle
fodgængere gående fra højre - en far og en søn, der hver
trak en cykel. Sønnen var forrest. En bil, som han havde
bemærket i sidespejlet, kom drønende over for rødt og ramte
drengen, der faldt på asfalten. Det hele gik meget stærkt.
Han mener, det var højre forende af bilen, der ramte
drengen. Han ved ikke, hvor hurtigt den kørte. Det så ud som
om, at bilen bremsede, men den holdt ikke helt stille efter
uheldet. Bilen kørte derefter fra stedet.
Foreholdt afhøringsrapport af 14. august 2009, side 2,
tredje afsnit, forklarede vidnet, at han ikke til politiet
har forklaret, at drengen røg over taget. Han kan ikke i dag
sige, at drengen blev kastet op på fronten af bilen.
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han så den
sorte BMW første gang, da den lå på siden af bussen. Man kan
ikke umiddelbart se biler, der ligger bag bussen.«
Vidnet C har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
»… at han er far til A, der på tidspunktet for uheldet var
12 år gammel. De var på vej hjem fra fodbold og skulle over
fodgængerfeltet i rundkørslen. Da det blev grønt, trak de
cyklerne ind i fodgængerfeltet. Vidnet bemærkede en bus på
vej frem for at holde for rødt. Han skimtede en bil, der kom
med høj fart bag bussen, men gik ud fra, at bilen ville
standse. A var ca. 1-1½ meter foran ham. Vidnet havde en
taske og trak sin cykel, mens A ligesom brugte sin cykel som
løbehjul. Den bil, han tidligere havde set, standsede
imidlertid ikke, men kørte ind i fodgængerfeltet med en
hastighed af ca. 80 km/t. Bilen bremsede ikke, inden den
ramte A. Da bilen havde ramt A, blev A kastet til side og
faldt ned på vejen. Han mener, at A blev ramt i nyren af
højre sidespejl, og A røg ind over cyklen. Cyklen blev ramt
på styret. A røg ikke op på bilens køler. Vidnet løb over
mod bilen, der havde mistet lidt af farten ved påkørslen.
Bilen holdt ikke stille. Den kørte væk fra stedet. Der kom
en ambulance, og A blev kørt på hospitalet, hvor A var
indlagt i fem dage. A har efterfølgende været til kontrol,
og konklusionen heraf er, at A's venstre nyre alene fungerer
med 40 %.
A har et erstatningskrav. Dette ligger hos advokaten og er
endnu ikke opgjort. Der tages derfor forbehold for
erstatning.«
Oplysningerne i sagen.
Der er under sagen dokumenteret politiattest af 2. november
2009 fra A's henvendelse på skadestuen den 13. august 2009
kl. 22.28 samt efterfølgende indlæggelse til den 18. august
2009. Af politiattesten fremgår blandt andet:
»…
5. Det objektive fund:
Smerter i maven, ryggen og venstre skulder. Efter anlæggelse
af urinkateter kommer der blodig urin i 2 døgn. CT skanning
viser svær skade af milt. Desuden blodansamling omkring
venstre nyre samt skade af ve. nyre.
6. Er der foretaget røntgenfotografering? Hvad viste
fotograferingen i givet fald?
Ja.
CT af maven: Skade på milt og venstre nyre.
CT skanning af hoved: normal.
CT skanning af brystkasse: normal.
CT skanning af bækken: normal.
7.a. Hvilken behandling blev foretaget? b. Har indlæggelse
fundet sted? Indlagt på intensiv afdeling / kir. afd C mhp.
tæt observation pga. evt. blødning fra milt/nyre. Indlagt
fra 13/8-18/8.
…
10. Skønnes det efter det foreliggende, at tilskadekomne vil
få a. forbigående mén? … b. varige mén? …
a) ja. Smerter pga. skader.
b) Der forventes ikke varige men ifm. skaden på milten. Det
er muligt at der opstår blodtryksproblemer/højt blodtryk
pga. skader på ve. nyre. Der er planlagt
nyrefunktionsundersøgelse for at se om der er nedsat
funktion af venstre nyre. Pt har tid i børnekirurgisk
ambulatorium mhp. blodtrykskontrol samt svar på
nyrefunktionsundersøgelse. …
…«
Der er endvidere dokumenteret fra politirapport af 14.
august 2009, hvoraf blandt andet fremgår:
»…
Uheldsstedet er i et fodgængerfelt på Englandsvej i nordlig
retning ved rundkørslen ved Tårnbyvej beliggende i tættere
bebygget område med villakvarter og etageejendomme.
Uheldsstedet er indrettet med fodgængerfelt i rundkørslens
sydlige del. Ca. 2 meter syd for fodgængerfeltet er der en
stoplinje. Ca. 2 meter nord for fodgængerfeltet er der et
afmærket blåt cykelfelt på kørebanen. Der er to vognbaner i
nordlig retning samt en spærreflade til højre for de to
vognbaner. Til venstre for anden vognbane er der en
midterrabat med græs, som adskiller den sydgående trafik,
Der er ligeledes en midterrabat til fodgængerne mellem den
nord- og sydgående færdsel. Der er opsat lyssignaler til
højre og venstre for de to nordgående vognbaner ved
fodgængerfeltet. Ca. 30 meter nord for stoplinjen er der
ligeledes opstillet et lyssignal. Der er opstillet
lyssignaler til fodgængerne i midterrabatten samt på begge
sider af vognbanerne. På undersøgelsestidspunktet var der
konstant trafik af både biler, cykler og fodgængere, Vejret
var tørt og klart. Oversigtsforholdende var gode og
uhindrede. Vejafmærkningen var hel og tydelig,
vejbelægningen var hel og lyssignalerne fungerede fejlfrit.
Vejbelysningen var tændt og virkede. Der er adgang til
uheldsstedet via Englandsvej i nord- og sydlig retning samt
fra Tårnbyvej i vestlig retning. Lyssignalerne skiftede med
et interval på 3 sekunder fra gult til rødt lys.
…«
Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget
den 10. april 2010 kl. 02.25, fandtes en mindsteværdi på
0,75 promille, alkohol.
Personlige oplysninger.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er
ved at uddanne sig til bygningsmaler, og at han bliver
færdig med uddannelsen i januar/februar 2011. Han bor hos
sine forældre. I april 2010 tjente han ca. 8.000 kr. netto
om måneden.
Tiltalte er tidligere straffet
ved Københavns Vestegns Politis bødeforelæg af 15. december
2009 med 2.500 kr. i bøde for overtrædelse af færdselsloven.
Tiltalte erhvervede kørekort den 8. juni 2008.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 13.
august 2009 til den 14. august 2009.
Retsgrundlaget vedrørende straffelovens § 253.
Straffelovens § 253 har i dag følgende ordlyd:
»§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den,
som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller
opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare,
eller
2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne
kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som
er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud
eller anden tilsvarende ulykke.
Stk 2. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som overtræder
stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved
nogen er tilføjet betydelig personskade.«
Stk. 2 er indsat ved lov nr. 498 af 17. juni 2008 om ændring
af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktioner for
flugtbilister), der trådte i kraft den 19. juni 2008. Af
lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår blandt andet:
»…
2.2.2. Skærpelse af straffen for overtrædelse af
straffelovens § 253 i forbindelse med flugt fra et
færdselsuheld
…
Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten om, at
straffelovens § 253 bør ændres med henblik på at sikre, at
straffen for overtrædelse af bestemmelsen i forbindelse med
flugt fra et færdselsuheld kommer til at afspejle, at det er
en grov forbrydelse forsætligt at undlade at sikre, at et
andet menneske, der er kommet alvorligt til skade, hurtigst
muligt får den hjælp, der efter omstændighederne kan være af
helt afgørende betydning for den pågældende.
Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at
ikke kun tilfælde, hvor den tilskadekomne er i livsfare
eller livløs, jf. straffelovens § 253, nr. 1 og nr. 2, 1.
led, men også tilfælde, hvor den tilskadekomne (i øvrigt)
har pådraget sig betydelig skade på legeme eller helbred,
jf. § 253, nr. 2, 2. led, jf. hjælpepligten i færdselslovens
§ 9, bør straffes på dette niveau.
Betydelig skade på legeme og helbred skal i den forbindelse
forstås i overensstemmelse med den tilsvarende formulering i
straffelovens § 249, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 1.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør
indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 253 om
strafudmålingen i sager, hvor § 253 overtrædes i forbindelse
med flugt fra et færdselsuheld, der har medført betydelig
personskade. I forhold til strafferammen i den nugældende §
253 foreslås det, at bøde udgår af strafferammen i den
pågældende type sager, således at straffen er fængsel indtil
2 år.
Det tilsigtes herved - som foreslået af Rigsadvokaten - at
straffen for overtrædelse af § 253 i de pågældende sager som
udgangspunkt fastsættes til en frihedsstraf på 2-3 måneders
fængsel.
…«
Rettens begrundelse og afgørelse.
forhold 1-3
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, dog således at
han ikke kan erkende at have ført personbilen under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden. Efter bevisførelsen, herunder vidnerne
B og C's sikre og troværdige forklaringer sammenholdt med
oplysningerne om forholdene på ulykkesstedet, finder retten
det bevist, at tiltalte førte personbilen under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden, og retten finder således også, at
tiltalte har handlet uagtsomt i straffelovens § 249's
forstand. Efter det oplyste om de skader, som A pådrog sig
som følge af påkørslen, findes disse omfattet af begrebet
»betydelig skade på legeme eller helbred« i straffelovens §
249.
Efter bemærkningerne til straffelovens § 253 skal betydelig
personskade forstås i overensstemmelse med den tilsvarende
formulering i § 249, og spørgsmålet er herefter, om tiltalte
havde forsæt til »flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen
er tilføjet betydelig personskade«. Tiltalte har forklaret,
at han inden uheldet ikke så cyklen, men nok hænderne på
styret, samt at han bemærkede, at han påkørte cyklen. Efter
vidnerne B og C's sikre og troværdige forklaringer findes
det bevist, at tiltalte efter uheldet bremsede, men ikke
standsede, hvorefter tiltalte kørte videre. Under disse
omstændigheder findes det bevist, at tiltalte måtte anse det
for overvejende sandsynligt, at nogen var tilføjet betydelig
personskade.
Herefter findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med
tiltalen i forhold 1-3.
forhold 4
Mod tiltaltes benægtelse og uden anden bevisførelse finder
retten ikke, at der er ført det til domfældelse i en
straffesag fornødne bevis for at tiltalte førte personbilen
ind i krydset mod rødt lys. Tiltalte frifindes derfor i
dette forhold.
forhold 5
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen
støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder
analysen af tiltaltes blod. Det er derfor bevist, at
tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens
§ 249 og § 253, stk. 2, jf. stk. 1, færdselslovens § 3, stk.
1, § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1, og stk. 2, jf. i det hele
straffelovens § 89, samt færdselslovens § 117, stk. 2, nr.
8, jf. § 53, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at det af
lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at straffen
for overtrædelse af straffelovens § 253 i de pågældende
sager som udgangspunkt fastsættes til en frihedsstraf på 2-3
måneders fængsel. Herudover har retten lagt vægt på, at der
var andre personer til stede på ulykkesstedet, da tiltalte
forlod dette, og at tiltalte efterfølgende meldte sig selv
til politiet.
I medfør af færdselslovens § 118 a idømmes tiltalte en bøde
på 7.500 kr., subsidiært fængsel i 10 dage, ved siden af
fængselsstraffen.
Efter rettens skyldsbedømmelse tages påstanden om ubetinget
frakendelse af førerretten til følge, jf. færdselslovens §
126, stk. 1, nr. 6, samt § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125,
stk. 1, nr. 1, og nr. 8, og stk. 2, nr. 2. Frakendelsen
findes at skulle ske for et tidsrum af 3 år, jf.
færdselslovens § 128.
Østre Landsrets dom:
Københavns Byrets dom af 19. august 2010 (- - -) er
anket af T med påstand om frifindelse i det ikke erkendt
omfang og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om
domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Af Rigshospitalets ambulantepikrise af 12. april 2010
fremgår, at A havde uændrede forhold vedrørende nyrelæsionen
med andel for den skadede side på 40 %.
Af erklæring fra læge Thomas Rasmussen vedrørende
undersøgelse af A den 15. september 2010 fremgår, at der
siden 1. februar 2010 ikke skønnedes at have været væsentlig
bedring i tilstanden i anledning af læsion af venstre nyre
og milten, og at fortsat eller yderligere behandling ikke
kan føre til bedring.
Topdanmark har den 4. januar 2011 tilkendt A en erstatning
svarende til 5 % invaliditet. Selskabets lægekonsulenter har
herved lagt vægt på blandt andet, at A har let nedsat
funktion af venstre nyre og smerter i venstre side ved
anstrengelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
tiltalte og vidnet C, der begge har forklaret i det
væsentlige som i byretten.
Der er endvidere afgivet forklaring af politibetjent D.
Den i byretten af vidnet B afgivne forklaring er
dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har forklaret, at han ikke selv kom til skade i
forbindelse med den i forhold 1 nævnte påkørsel. Han var
efter påkørslen chokeret og panisk. Han standsede op 3-4 m
fra påkørselsstedet. Han så ikke nogen ligge på vejen efter
påkørslen. Der stod 2-3 personer i nærheden af
påkørselsstedet. Han var lærling i april 2010 og havde kun
en månedlig bruttoløn på 10-11.000 kr.
C har forklaret, at A kom ned at ligge ved påkørslen og blev
liggende, til ambulancen kom. Vidnet og en falckredder, der
havde været passager i bussen, stod ved A efter påkørslen.
Tiltaltes bil var 10-20 m væk og rullede, da han så den. T
genoptog sin skolegang den 7. september 2009, men genoptog
efter lægernes råd først sportsudøvelse et halvt år efter
ulykken. A dyrker nu sport som tidligere og klager ikke
længere over smerter. A er stadig psykisk påvirket efter
ulykken, hvilket viser sig ved, at han er nervøs i
trafikken. Lægerne på Rigshospitalet har oplyst, at
funktionen af den ene nyre er nedsat til 40 %. Lægerne har
oplyst, at der vil være enkelte job, fx som dykker, han ikke
vil kunne bestride på grund af nyreskaden. A har fået
udbetalt erstatning for et varigt mén på 5 %.
Politibetjent D har forklaret, at han den 10. april 2010
under patruljekørsel bemærkede en forankørende bil, der
kørte til venstre for rødt lys. En kollega, der sad ved
siden af vidnet på forsædet, bemærkede også, at bilen kørte
frem for rødt. Bilen blev eftersat, og tiltalte, der var
fører bilen, blev alkotestet og anholdt.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af
de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter
anklageskriftets forhold 1, 2, 3 og 5.
Efter politibetjent D's vidneforklaring findes det endvidere
bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 4.
Fængselsstraffen findes passende.
I anledning af forhold 4 forhøjes bødestraffen til 8.500 kr.
Frakendelsen af førerretten sker i medfør af færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. § 125, stk. 1, nr. 1 og 8, og
frakendelsestiden nedsættes til 2 år. Det er herved lagt til
grund, at forhold 4 medfører et klip i kørekortet, hvorimod
overtrædelsen af færdselslovens § 4 i forhold 1 indgår som
et led i tilsidesættelsen af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden og ikke bør medføre et yderligere klip i
kørekortet. Det er endvidere lagt til grund, at § 128, stk.
2, ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Det bemærkes, at den i dommen omtalte frihedsberøvelse fra
den 17. til den 18. august 2009 havde en varighed på under
24 timer og derfor ikke kan føre til afkortning i den idømte
fængselsstraf, jf. straffelovens § 86, stk. 1.
|