TfK 2011.470 ØLD

Ø.L.D. 17. februar 2011 i anke 3. afd. S-2726-10
 

 

Anklagemyndigheden mod T (adv. Steffen Thorborg, besk.).

(Ejler Bruun, B. Vollmond og Bodil Dalgaard Hammer (kst.) med domsmænd).

Københavns Byrets dom af 19. august 2010:

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2010, og tillægsanklageskrift er modtaget den 27. maj 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

1. færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1, og stk. 2,

ved den 13. august 2009 ca. kl. 22.00 at have ført personbil, reg.nr. - - - ad Englandsvej, Kastrup i nordlig retning uden at udvise agtpågivenhed og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og herunder at have kørt ind i Rundkørslen, Englandsvej mod rødt lys, hvorved der skete påkørsel af A, født den 13. marts 1997, der krydsede vejen gennem fodgængerovergangen fra øst, med alvorlig personskade og materiel [skade] til følge, hvorefter tiltalte forlod stedet uden at standse og yde hjælp til A og underrette politiet om ulykken.

2. straffelovens § 249,

ved den 13. august 2009 ca. kl. 22.00 at have ført personbil, reg.nr. - - - ad Englandsvej i nordlig retning, Kastrup og herunder at have tilføjet A, født den 13. marts 1997, alvorlig skade på legeme eller helbred, idet tiltalte kørte ind i rundkørslen med en hastighed af ca. 50 km/t og mod rødt lys herved påkørte A, der krydsede vejen gennem fodgængerovergangen fra øst, med svær skade af milten, blodansamling omkring venstre nyre og skade af samme samt indlæggelse frem til den 18. august 2009 til følge.

3. straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1,

ved den 13. august 2009 ca. kl. 22.00 i rundkørslen, Englandsvej, Kastrup, at have kørt fra stedet, hvor han umiddelbart forinden med sin personbil havde påkørt A, uagtet A lå på påkørselstedet og var tilføjet betydelig personskade.

4. færdselslovens § 4, stk. 1,

ved den 10. april 2010 ca. kl. 01.40 at have ført personbil reg.nr. - - - ad Holbækmotorvejen og ind i krydset Vallensbæk Torvevej, Vallensbæk mod rødt lys.

5. spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1,

ved den 10. april 2010 ca. kl. 01.40 at have ført personbil, reg.nr. - - - ad Holbækmotorvejen og ind i krydset Vallensbæk Torvevej og videre til efter Brøndbyvej, Vallensbæk efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 7.500 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, samt § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 1, nr. 1, og nr. 8, og stk. 2, nr. 2, frakendes førerretten ubetinget.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, dog således at tiltalte ikke kan erkende at have ført personbilen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2, 3 og 4, og har erkendt sig skyldig i forhold 5.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om ubetinget førerretsfrakendelse.

Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne B og C.

Tiltalte har i grundlovsforhør den 14. august 2009 afgivet følgende forklaring til retsbogen:

»… at han den pågældende aften kørte i sin brors bil. Han havde været i Hundige for at hente nogle breve og skulle tilbage til København. Han kørte ad motorvejen med ca. 110 km/t. Han hørte imens den musik, han plejede at høre med sin kæreste, som han lige havde slået op med. Da han forlod motorvejen, standsede han for rødt, og fortsatte herefter til venstre, da der blev grønt. Han fortsatte frem for grønt lys i det næste kryds. Der kørte en bus foran ham i samme vognbane. Både bussen og anholdte kørte ca. 40-45 km/t. Da de nærmede sig rundkørslen, bremsede bussen op. Anholdte kunne ikke se lyskurven for bussen. Som en refleks drejede han til venstre for ikke at ramme bussen. Han var på grund af kærestesorg uopmærksom på, hvad lyskrydset viste. Pludselig så han en cykels forhjul foran sig. Anholdte kørte på det tidspunkt 20-25 km/t. Han bremsede op, for ikke at påkøre cyklisten, og drejede til venstre samtidig med, at han slap bremsen. Han ramte alligevel cyklens forhjul med højre forskærm. Han så ikke, om han ramte en person. Anholdte standsede oppe på rundkørslen, hvor han holdt stille et par sekunder. Han kunne ikke se, om der lå en person på vejen. Han gik i panik og fortsatte i bilen ad Englandsvej og drejede til højre af Følfodsvej, hvor han standsede. Han ringede til sine venner, som kom til stede. Vennerne opfordrede ham til at melde sig til politiet, hvilket han gjorde omkring midnat. Han havde hverken drukket eller taget stoffer inden kørslen.«

Tiltalte har under hovedforhandlingen vedstået denne forklaring og har til retsbogen afgivet følgende supplerende forklaring:

»Tiltalte forklarede til forhold 1-3, at han bor i Greve. Han er kendt med forholdene i rundkørslen. Han kørte bag en bus. Han kørte 40-45 km/t og lå ret tæt bag bussen. Bussen bremsede pludseligt og for at undgå at køre ind i bussen, trak han ud i næste vognbane. Da han var ca. midt ud for bussen, blev han opmærksom på en cykel. Cyklen kom frem foran bussen, og han havde ikke kunnet se cyklen før det. Han så ikke hele personen, der trak cyklen, men nok hænderne på styret. Han trak til venstre for at undvige cyklen samtidig med, at han bremsede. Han kørte ind i fodgængerfeltet og ramte cyklens fordæk med sin egen højre forskærm. Han har ikke observeret, at han ramte en person, og han har ikke set nogen eller noget ryge op på køleren af bilen. Han mener ikke, at der er et lyssignal ca. 30 meter foran stoplinjen. Han lagde ikke mærke til, at der var rødt. Han tror, der er et busstoppested på stedet. Han mener, at bussen holdt stille, da han kørte udenom. Han kunne høre, at han ramte cyklen, og han standsede efter 5-10 meter. Han så sig tilbage og så cyklen, men han så ikke nogen ligge på jorden, Han tænkte på at stige ud, men valgte at køre videre. Han var i panik og rystede over det hele, efter at han havde kørt ind i cyklen. Han ringede til nogen venner, der kom forbi og godt en time senere, meldte han sig selv til politiet.

Tiltalte forklarede til forhold 4 og 5, at han havde været til fødselsdag. Han havde fået 2 glas whisky i løbet af aftenen. Han var lidt træt og valgte at køre hjem. Efter Holbækmotorvejen kørte han frem mod et lyssignal. Han kørte over for gult. Politiet standsede ham og foretog en udåndingsprøve, hvilken ikke viste noget. Han blev taget med på stationen, hvor der blev taget en blodprøve. Han vil ikke bestride den målte promille.«

Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

»… at han arbejder som buschauffør. Han var på arbejde den 13. august 2009. Han kom kørende ad Englandsvej i nordlig retning dvs. fra Dragør mod København. På det tidspunkt om aftenen var der ikke megen trafik. Der er ikke noget busstoppested lige ved rundkørslen. Lyssignalet skiftede til rødt, og han standsede i højre vognbane ca. 5-6 meter fra stoplinjen. Venstre vognbane var fri. Der kom nogle fodgængere gående fra højre - en far og en søn, der hver trak en cykel. Sønnen var forrest. En bil, som han havde bemærket i sidespejlet, kom drønende over for rødt og ramte drengen, der faldt på asfalten. Det hele gik meget stærkt. Han mener, det var højre forende af bilen, der ramte drengen. Han ved ikke, hvor hurtigt den kørte. Det så ud som om, at bilen bremsede, men den holdt ikke helt stille efter uheldet. Bilen kørte derefter fra stedet.

Foreholdt afhøringsrapport af 14. august 2009, side 2, tredje afsnit, forklarede vidnet, at han ikke til politiet har forklaret, at drengen røg over taget. Han kan ikke i dag sige, at drengen blev kastet op på fronten af bilen.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han så den sorte BMW første gang, da den lå på siden af bussen. Man kan ikke umiddelbart se biler, der ligger bag bussen.«

Vidnet C har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

»… at han er far til A, der på tidspunktet for uheldet var 12 år gammel. De var på vej hjem fra fodbold og skulle over fodgængerfeltet i rundkørslen. Da det blev grønt, trak de cyklerne ind i fodgængerfeltet. Vidnet bemærkede en bus på vej frem for at holde for rødt. Han skimtede en bil, der kom med høj fart bag bussen, men gik ud fra, at bilen ville standse. A var ca. 1-1½ meter foran ham. Vidnet havde en taske og trak sin cykel, mens A ligesom brugte sin cykel som løbehjul. Den bil, han tidligere havde set, standsede imidlertid ikke, men kørte ind i fodgængerfeltet med en hastighed af ca. 80 km/t. Bilen bremsede ikke, inden den ramte A. Da bilen havde ramt A, blev A kastet til side og faldt ned på vejen. Han mener, at A blev ramt i nyren af højre sidespejl, og A røg ind over cyklen. Cyklen blev ramt på styret. A røg ikke op på bilens køler. Vidnet løb over mod bilen, der havde mistet lidt af farten ved påkørslen. Bilen holdt ikke stille. Den kørte væk fra stedet. Der kom en ambulance, og A blev kørt på hospitalet, hvor A var indlagt i fem dage. A har efterfølgende været til kontrol, og konklusionen heraf er, at A's venstre nyre alene fungerer med 40 %.

A har et erstatningskrav. Dette ligger hos advokaten og er endnu ikke opgjort. Der tages derfor forbehold for erstatning.«

Oplysningerne i sagen.

Der er under sagen dokumenteret politiattest af 2. november 2009 fra A's henvendelse på skadestuen den 13. august 2009 kl. 22.28 samt efterfølgende indlæggelse til den 18. august 2009. Af politiattesten fremgår blandt andet:

»…

5. Det objektive fund:

Smerter i maven, ryggen og venstre skulder. Efter anlæggelse af urinkateter kommer der blodig urin i 2 døgn. CT skanning viser svær skade af milt. Desuden blodansamling omkring venstre nyre samt skade af ve. nyre.

6. Er der foretaget røntgenfotografering? Hvad viste fotograferingen i givet fald?

Ja.

CT af maven: Skade på milt og venstre nyre.

CT skanning af hoved: normal.

CT skanning af brystkasse: normal.

CT skanning af bækken: normal.

7.a. Hvilken behandling blev foretaget? b. Har indlæggelse fundet sted? Indlagt på intensiv afdeling / kir. afd C mhp. tæt observation pga. evt. blødning fra milt/nyre. Indlagt fra 13/8-18/8.



10. Skønnes det efter det foreliggende, at tilskadekomne vil få a. forbigående mén? … b. varige mén? …

a) ja. Smerter pga. skader.

b) Der forventes ikke varige men ifm. skaden på milten. Det er muligt at der opstår blodtryksproblemer/højt blodtryk pga. skader på ve. nyre. Der er planlagt nyrefunktionsundersøgelse for at se om der er nedsat funktion af venstre nyre. Pt har tid i børnekirurgisk ambulatorium mhp. blodtrykskontrol samt svar på nyrefunktionsundersøgelse. …

…«

Der er endvidere dokumenteret fra politirapport af 14. august 2009, hvoraf blandt andet fremgår:

»…

Uheldsstedet er i et fodgængerfelt på Englandsvej i nordlig retning ved rundkørslen ved Tårnbyvej beliggende i tættere bebygget område med villakvarter og etageejendomme. Uheldsstedet er indrettet med fodgængerfelt i rundkørslens sydlige del. Ca. 2 meter syd for fodgængerfeltet er der en stoplinje. Ca. 2 meter nord for fodgængerfeltet er der et afmærket blåt cykelfelt på kørebanen. Der er to vognbaner i nordlig retning samt en spærreflade til højre for de to vognbaner. Til venstre for anden vognbane er der en midterrabat med græs, som adskiller den sydgående trafik, Der er ligeledes en midterrabat til fodgængerne mellem den nord- og sydgående færdsel. Der er opsat lyssignaler til højre og venstre for de to nordgående vognbaner ved fodgængerfeltet. Ca. 30 meter nord for stoplinjen er der ligeledes opstillet et lyssignal. Der er opstillet lyssignaler til fodgængerne i midterrabatten samt på begge sider af vognbanerne. På undersøgelsestidspunktet var der konstant trafik af både biler, cykler og fodgængere, Vejret var tørt og klart. Oversigtsforholdende var gode og uhindrede. Vejafmærkningen var hel og tydelig, vejbelægningen var hel og lyssignalerne fungerede fejlfrit. Vejbelysningen var tændt og virkede. Der er adgang til uheldsstedet via Englandsvej i nord- og sydlig retning samt fra Tårnbyvej i vestlig retning. Lyssignalerne skiftede med et interval på 3 sekunder fra gult til rødt lys.

…«

Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget den 10. april 2010 kl. 02.25, fandtes en mindsteværdi på 0,75 promille, alkohol.

Personlige oplysninger.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er ved at uddanne sig til bygningsmaler, og at han bliver færdig med uddannelsen i januar/februar 2011. Han bor hos sine forældre. I april 2010 tjente han ca. 8.000 kr. netto om måneden.

Tiltalte er tidligere straffet

ved Københavns Vestegns Politis bødeforelæg af 15. december 2009 med 2.500 kr. i bøde for overtrædelse af færdselsloven.

Tiltalte erhvervede kørekort den 8. juni 2008.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 13. august 2009 til den 14. august 2009.

Retsgrundlaget vedrørende straffelovens § 253.

Straffelovens § 253 har i dag følgende ordlyd:

»§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader

1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller

2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

Stk 2. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade.«

Stk. 2 er indsat ved lov nr. 498 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktioner for flugtbilister), der trådte i kraft den 19. juni 2008. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår blandt andet:

»…

2.2.2. Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 253 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld



Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten om, at straffelovens § 253 bør ændres med henblik på at sikre, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld kommer til at afspejle, at det er en grov forbrydelse forsætligt at undlade at sikre, at et andet menneske, der er kommet alvorligt til skade, hurtigst muligt får den hjælp, der efter omstændighederne kan være af helt afgørende betydning for den pågældende.

Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at ikke kun tilfælde, hvor den tilskadekomne er i livsfare eller livløs, jf. straffelovens § 253, nr. 1 og nr. 2, 1. led, men også tilfælde, hvor den tilskadekomne (i øvrigt) har pådraget sig betydelig skade på legeme eller helbred, jf. § 253, nr. 2, 2. led, jf. hjælpepligten i færdselslovens § 9, bør straffes på dette niveau.

Betydelig skade på legeme og helbred skal i den forbindelse forstås i overensstemmelse med den tilsvarende formulering i straffelovens § 249, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 253 om strafudmålingen i sager, hvor § 253 overtrædes i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, der har medført betydelig personskade. I forhold til strafferammen i den nugældende § 253 foreslås det, at bøde udgår af strafferammen i den pågældende type sager, således at straffen er fængsel indtil 2 år.

Det tilsigtes herved - som foreslået af Rigsadvokaten - at straffen for overtrædelse af § 253 i de pågældende sager som udgangspunkt fastsættes til en frihedsstraf på 2-3 måneders fængsel.

…«

Rettens begrundelse og afgørelse.


forhold 1-3

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, dog således at han ikke kan erkende at have ført personbilen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Efter bevisførelsen, herunder vidnerne B og C's sikre og troværdige forklaringer sammenholdt med oplysningerne om forholdene på ulykkesstedet, finder retten det bevist, at tiltalte førte personbilen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og retten finder således også, at tiltalte har handlet uagtsomt i straffelovens § 249's forstand. Efter det oplyste om de skader, som A pådrog sig som følge af påkørslen, findes disse omfattet af begrebet »betydelig skade på legeme eller helbred« i straffelovens § 249.

Efter bemærkningerne til straffelovens § 253 skal betydelig personskade forstås i overensstemmelse med den tilsvarende formulering i § 249, og spørgsmålet er herefter, om tiltalte havde forsæt til »flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade«. Tiltalte har forklaret, at han inden uheldet ikke så cyklen, men nok hænderne på styret, samt at han bemærkede, at han påkørte cyklen. Efter vidnerne B og C's sikre og troværdige forklaringer findes det bevist, at tiltalte efter uheldet bremsede, men ikke standsede, hvorefter tiltalte kørte videre. Under disse omstændigheder findes det bevist, at tiltalte måtte anse det for overvejende sandsynligt, at nogen var tilføjet betydelig personskade.

Herefter findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1-3.

forhold 4

Mod tiltaltes benægtelse og uden anden bevisførelse finder retten ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for at tiltalte førte personbilen ind i krydset mod rødt lys. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

forhold 5

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder analysen af tiltaltes blod. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 249 og § 253, stk. 2, jf. stk. 1, færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1, og stk. 2, jf. i det hele straffelovens § 89, samt færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 8, jf. § 53, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at det af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 253 i de pågældende sager som udgangspunkt fastsættes til en frihedsstraf på 2-3 måneders fængsel. Herudover har retten lagt vægt på, at der var andre personer til stede på ulykkesstedet, da tiltalte forlod dette, og at tiltalte efterfølgende meldte sig selv til politiet.

I medfør af færdselslovens § 118 a idømmes tiltalte en bøde på 7.500 kr., subsidiært fængsel i 10 dage, ved siden af fængselsstraffen.

Efter rettens skyldsbedømmelse tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten til følge, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, samt § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 1, nr. 1, og nr. 8, og stk. 2, nr. 2. Frakendelsen findes at skulle ske for et tidsrum af 3 år, jf. færdselslovens § 128.

Østre Landsrets dom:

Københavns Byrets dom af 19. august 2010 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse i det ikke erkendt omfang og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Af Rigshospitalets ambulantepikrise af 12. april 2010 fremgår, at A havde uændrede forhold vedrørende nyrelæsionen med andel for den skadede side på 40 %.

Af erklæring fra læge Thomas Rasmussen vedrørende undersøgelse af A den 15. september 2010 fremgår, at der siden 1. februar 2010 ikke skønnedes at have været væsentlig bedring i tilstanden i anledning af læsion af venstre nyre og milten, og at fortsat eller yderligere behandling ikke kan føre til bedring.

Topdanmark har den 4. januar 2011 tilkendt A en erstatning svarende til 5 % invaliditet. Selskabets lægekonsulenter har herved lagt vægt på blandt andet, at A har let nedsat funktion af venstre nyre og smerter i venstre side ved anstrengelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet C, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af politibetjent D.

Den i byretten af vidnet B afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret, at han ikke selv kom til skade i forbindelse med den i forhold 1 nævnte påkørsel. Han var efter påkørslen chokeret og panisk. Han standsede op 3-4 m fra påkørselsstedet. Han så ikke nogen ligge på vejen efter påkørslen. Der stod 2-3 personer i nærheden af påkørselsstedet. Han var lærling i april 2010 og havde kun en månedlig bruttoløn på 10-11.000 kr.

C har forklaret, at A kom ned at ligge ved påkørslen og blev liggende, til ambulancen kom. Vidnet og en falckredder, der havde været passager i bussen, stod ved A efter påkørslen. Tiltaltes bil var 10-20 m væk og rullede, da han så den. T genoptog sin skolegang den 7. september 2009, men genoptog efter lægernes råd først sportsudøvelse et halvt år efter ulykken. A dyrker nu sport som tidligere og klager ikke længere over smerter. A er stadig psykisk påvirket efter ulykken, hvilket viser sig ved, at han er nervøs i trafikken. Lægerne på Rigshospitalet har oplyst, at funktionen af den ene nyre er nedsat til 40 %. Lægerne har oplyst, at der vil være enkelte job, fx som dykker, han ikke vil kunne bestride på grund af nyreskaden. A har fået udbetalt erstatning for et varigt mén på 5 %.

Politibetjent D har forklaret, at han den 10. april 2010 under patruljekørsel bemærkede en forankørende bil, der kørte til venstre for rødt lys. En kollega, der sad ved siden af vidnet på forsædet, bemærkede også, at bilen kørte frem for rødt. Bilen blev eftersat, og tiltalte, der var fører bilen, blev alkotestet og anholdt.

Landsrettens begrundelse og resultat


Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftets forhold 1, 2, 3 og 5.

Efter politibetjent D's vidneforklaring findes det endvidere bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 4.

Fængselsstraffen findes passende.

I anledning af forhold 4 forhøjes bødestraffen til 8.500 kr.

Frakendelsen af førerretten sker i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. § 125, stk. 1, nr. 1 og 8, og frakendelsestiden nedsættes til 2 år. Det er herved lagt til grund, at forhold 4 medfører et klip i kørekortet, hvorimod overtrædelsen af færdselslovens § 4 i forhold 1 indgår som et led i tilsidesættelsen af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og ikke bør medføre et yderligere klip i kørekortet. Det er endvidere lagt til grund, at § 128, stk. 2, ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Det bemærkes, at den i dommen omtalte frihedsberøvelse fra den 17. til den 18. august 2009 havde en varighed på under 24 timer og derfor ikke kan føre til afkortning i den idømte fængselsstraf, jf. straffelovens § 86, stk. 1.