TfK 2000.231/2 ØLD

Ø.L.D. 18. januar 2000 i anke 13. afd. S-2999-99
 

  Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Hanne Rahbæk, e.o.).

(Hans Chr. Thomsen, Bloch Andersen og Eva Vester Andersen (kst.) med domsmænd).
Af sagen fremgik, at der var rejst tiltalte mod T1 og T2

1.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. tildels § 23, ved den 9. marts 1999, ca. kl. 20.30, hvor T2 - efter forudgående tilskyndelse fra T1 - sammen med tre ikke-identificerede mænd trængte sig ind på bopælen hos A og B, - - -, hvor de med vold og trusler om vold fratog beboerne penge, smykker, mobiltelefoner m.m. til en samlet værdi af ca. 33.650 kr., idet T2 slog A flere gange i ansigtet med knojernslignende ornamentringe og truede B og to gæster på livet med en kniv, ligesom han som led i truslerne greb B i kraven, smadrede hendes briller ned i bordet, truede med at dræbe beboernes hund med kniven og sparkede til et fjernsyn, alt imens de tre ikke-identificerede på T2's opfordring gennemledte huset efter værdier.

T1 erkendte sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21 og § 23, mens T2 nægtede sig skyldig.

Ved Frederikssund Rets dom af 19. juli 1999 blev T1 og T2 begge fundet skyldige efter anklageskriftet i røveriet, idet det dog ikke fandtes godtgjort, at T2 havde grebet B i kraven.

Østre Landsrets dom:

Frederikssund Rets dom af 19. juli 1999 (- - -) er anket af T1 med påstand om frifindelse, idet tiltalte dog har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21 og § 23 subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne T2, A og B.

De i byretten af vidnerne C og D's afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Der er under ankesagen indhentet en undersøgelse af 17. januar 2000 udarbejdet af Kriminalforsorgen i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende tiltalte.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende beviser finder landsretten det betænkeligt at anse det for bevist med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at tiltalte havde fortsæt til at skaffe sig uberettiget vinding ved den bestilte »inkassoforretning«. Tiltalte frifindes derfor for medvirken til røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 23.

Efter tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger finder landsretten det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, j. § 23, ved at have bestilt T2 til at foretage »inkassoforretningen«.

3 dommere finder herefter, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 60 dage.

3 dommere finder, at straffen, henset til forholdets betydelige grovhed, passende kan fastsættes til fængsel i 3 måneder.

Ingen af dommerne finder, henset til forholdets karakter og på trods af tiltaltes gode personlige forhold, grundlag for anvendelse af helt eller delvis betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Der gives dom efter det for tiltalte gunstigste resultat, jf. retsplejelovens § 216.