TfK 2004.213 ØLD


Ø.L.D. 14. januar 2004 i anke 24. afd. S-4425-02


Middelfart Rets dom af 25. november 2002:

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T1 og T2 ifølge anklageskrift af 6. november 2002 til straf for forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21, ved den 11. september 2002 mellem kl. 21.00 og 21.30 i køkkenet på ejendommen - - - i Gelsted, i forening ved trussel om vold, at have forsøgt at tvinge A til at vedstå, at han skyldte T2's morfar B 30.000 kr. for påstået skyldig husleje for 1993, idet T1 tog fat om hovedet på forurettede A, så hans briller røg af, og sagde: »du skal bare indrømme, at du skylder beløbet, så vil vi ikke gøre dig noget«, og »jeg skal nok sørge for, at Tobias (9 år) ville ønske, han ikke gik i Gelsted skole«, samt truede med at slå ham til »lirekassemand«, alt mens T2 kom med støttende tilråb og blev ved at sige til forurettede A: »du er fuld af løgn«, hvilket alt bevirkede, at forurettede A blev bange, søgte at tale dem efter munden og ikke turde forlade stedet.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Tiltalte T1 er tidligere straffet senest således:
9. Dom den 3. november 1997, Retten i Middelfart, 10 dagbøder à 250 kr., for overtrædelse af straffelovens § 119, st. 1, og § 121.
10. Dom den 17. september 1998, Retten i Odense, 8. afd., hæfte i 20 dage, for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 121.

Tiltalte T2 er tidligere straffet senest således:
1) Dom den 20. oktober 1997, Retten i Middelfart, betinget fængsel i 30 dage, prøvetid 2 år, for vold.
- - -

Rettens bemærkninger:

Efter de tiltalte og vidnet A's forklaringer kan det lægges til grund, at der har været en meget ophidset beskyldning mod A om, at han skulle skylde tiltalte T2's morfar 30.000 kr., uden at der findes grundlag for at antage, at denne beskyldning skulle være sand, endsige at det skulle vedkomme de tiltalte. Efter vidnet A's forklaring, der virker troværdig og er bestyrket af hans henvendelser til myndighederne, findes det godtgjort, at de tiltalte i forening har forsøgt at true ham til at erkende, at han skyldte et pengebeløb.

Ved straffens fastsættelse er der på den ene side taget hensyn til, at begge tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet og på den anden side til, at der ikke er forårsaget skader.

Straffen for så vidt angår T1 fastsættes efter straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21, til 40 dagbøder à 300 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.
Straffen for så vidt angår T2 fastsættes efter straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21, til 30 dagbøder à 300 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Østre Landsrets dom:

Middelfart Rets dom af 25. november 2002 (- - -) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er til brug for ankesagen vedrørende T1 foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. Personundersøgelsen har været forelagt psykiatrisk konsulent, Anette Løwert, der har fundet tiltalte omfattet af straffelovens § 69 og udtalt, at der ikke kan tilrådes andet end almindelig straf.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet A, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
De i byretten af vidnerne politiassistent C, D, E og F afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.
Ved byrettens dom er der ikke fastslået, at tiltalte T1 har taget fat i A, eller at de tiltalte har udtalt sig, således som det er nærmere beskrevet i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden har ikke anket bevisbedømmelsen.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes de tiltalte af de af byretten anførte grunde skyldige i ved fremsættelse af trusler, hvis nærmere indhold landsretten som anført ikke kan fastslå, at have forsøgt at tvinge A til at vedstå det i anklageskriftet nævnte gældsforhold. Det tiltrædes, de tiltalte derfor er anset skyldige i overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21 som af byretten fastslået.
Efter de om tiltalte T1 foreliggende lægelige oplysning findes denne tiltalte omfattet af straffelovens § 69.
Det findes ikke formålstjenligt at træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i straffelovens § 68, 2. pkt., og det tiltrædes, at tiltalte T1 er idømt almindelig straf.

Efter sagens særlige omstændigheder og den tid, der er forløbet siden byrettens dom, findes det forsvarligt at anvende bødestraf, og bødestraffene og forvandlingsstraffene findes passende bestemt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.