|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Ulla Paabøll, besk.).
(Blinkenberg, Mikael Sjöberg og Jon Fridrik Kjølbro med
domsmænd).
Frederiksberg Rets dom af 6. marts 2009:
Sagens baggrund og parternes påstande.
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 30. januar 2009.
T er tiltalt for:
1. røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1
ved den 20. december 2008 ca. kl. 21.55 i kælderen til - -
-, København NV i forening med en ukendt medgerningsmand ved
vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold at
have frataget eller aftvunget A 6.800 i kontanter, idet
tiltalte forlangte at se A's penge, hvorefter
medgerningsmanden tildelte A et slag i venstre side af
hovedet med en pistol, ligesom tiltalte med en kniv stak ud
efter A et par gange og sprøjtede ham i ansigtet med
peberspray, alt hvorved A tabte sine penge på gulvet, som
tiltalte tilegnede sig, hvorefter tiltalte og
medgerningsmanden løb fra stedet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om
frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
A har påstået, at tiltalte skal betale 40.000 kr. i
erstatning. Beløbet er sammensat af tabt arbejdsfortjeneste
på 8.000 kr. frarøvede penge 6.800 kr., ødelagt ur 2.000
kr., ødelagt mobiltelefon 1.000 kr., ødelagt uniform og tøj
1.200 kr. og købesum for kaffeautomat 21.000 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har
godkendt erstatningskravets størrelse alene med hensyn
beløbet på 1.200 kr. for ødelagt taxa-uniform og tøj.
Forklaringer.
Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring
af tiltalte og af vidnerne A og B. Forklaringerne gengives
ikke, jf. retsplejelovens § 33 a.
Oplysningerne i sagen.
Der er under sagen dokumenteret politiattest af den 2.
februar 2009 fra A's henvendelse på skadestuen den 20.
december 2008 kl. 22.55, hvoraf blandt andet fremgår, at der
på den pågældende blev konstateret et 1/2 cm langt sår ved
venstre øjenbryn og hudafskrabninger på højre hånds 2.
finger og på 10. ribben på venstre side.
Personlige oplysninger.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 29.
december 2008 til den 6. marts 2009.
Rettens begrundelse og afgørelse.
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at tiltalte
købte A's kiosk på - - - i København med overtagelse 1.
februar 2008.
Efter vidneforklaringen lægges det til grund, at tiltalte og
A telefonisk aftalte at mødes ved adressen - - -, København
NV, og at tiltalte ved dette møde skulle have udleveret
6.000 kr. kontant vedrørende ikke afregnet omsætning i
kiosken mod at udlevere en leaset kaffeautomat.
Ved vidneforklaringen, der er bestyrket ved de lægelige
oplysninger, findes det bevist, at tiltalte i stedet for at
udlevere kaffeautomaten sammen med en ukendt medgeringsmand
øvede vold overfor A på den måde og i det omfang, som det er
beskrevet i anklageskriftet med den ændring, at det ikke er
godtgjort, at tiltalte stak ud med kniven. Som følge af den
begåede vold og truslen om yderligere vold fik tiltalte
udleveret 6.800 kr.
Det forhold, at tiltalte eventuelt måtte have et
tilgodehavdende på 6.000 kr. hos A kan ikke føre til andet
resultat, allerede fordi den pågældende er frataget et
større beløb.
Med den anførte ændring i forhold til anklageskriftet er
tiltalte herefter skyldig i røveri efter straffelovens §
288, stk. 1, nr. 1.
Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf.
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på som skærpende
omstændigheder, at røveriet var planlagt, begået af flere i
forening og med anvendelse af forskellige slags våben. På
den anden side er der taget et vist hensyn til, at der
muligvis var nogle uoverensstemmelser mellem tiltalte og A
omkring forretningsoverdragelsen.
Efter sagens karakter og under hensyn til de skærpende
omstændigheder ved forholdet kan en helt eller delvist
betinget dom ikke finde anvendelse.
Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens
bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Den øvrige del
af erstatningskravet udskydes til eventuelt civilt søgsmål
eller til behandling ved Erstatningsnævnet, da der ikke i
retten foreligger tilstrækkelig dokumentation for de andre
beløb i erstatningsopgørelsen, jf. retsplejelovens § 991,
stk. 4.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 8 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til A betale 1.200 kr.
med tillæg af procesrente fra den 6. marts 2009 til betaling
sker.
Østre Landsrets dom:
Frederiksberg Rets dom af 6. marts 2009 (- - -) er anket af
T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har endelig påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
tiltalte og vidnerne A og B, der alle har forklaret i det
væsentlige som i byretten.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han og A
i november 2008 under et besøg hos A drøftede A's gæld. Han
har ikke været i kontakt med A i dagene omkring den 20.
december 2008. A betalte ham løbende i foråret 2008 ved
overførsel til hans bankkonto. Der er aldrig sket betaling
hverken i kiosken eller til hans lillebroder. Ved
kontraktindgåelsen drøftede man ingen kaffemaskine. Tiltalte
har aldrig set en sådan, og den var ikke påført kontrakten,
da han underskrev den.
A har supplerende forklaret blandt andet, at han og tiltalte
bar kaffemaskinen op i kiosken i forbindelse med
overdragelsen af kiosken. Den stod i kælderen. Den blev
påført kontakten efter den trykte tekst, og derfor er der to
sæt underskrifter. Tiltaltes betaling af leasingydelserne
blev drøftet mundtligt. Han fandt det ikke nødvendigt at
indføje betalingerne i kontrakten. Siemens har efterfølgende
ikke villet anerkende debitorskiftet. Tiltalte betalte kun
to afdrag, og vidnet sidder nu tilbage med en gæld på 21.000
kr. til Siemens, idet kaffemaskinen er forsvundet.
Han ved ikke, hvorfor tiltalte ville møde ham på - - -, men
det passede ham udmærket, da han kører taxi og var i
nærheden. Han lider fortsat af efterveerne af pebersprayen.
De løbende afdrag har han betalt ved bankoverførsel, ved
personligt fremmøde i kiosken til tiltalte og til dennes
lillebroder. Han førte sit eget regnskab. Han tilbageholdt
6.000 kr., fordi tiltalte udeblev med afdragene på
kaffemaskinen. I november enedes de om at afregne, og vidnet
skulle enten betale 6.000 kr. og få kaffemaskinen udleveret,
eller også skulle tiltalte beholde kaffemaskinen og vidnets
6.000 kr. medgå til afdragene på kaffemaskinen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist,
at tiltalte har handlet som fastslået i dommen.
Det er ubestridt, at tiltalte havde et krav på betaling på
penge i anledning af hans køb af forurettedes kiosk, men at
størrelsen heraf var omtvistet, idet forurettede dog har
erkendt, at [han] skyldte tiltalte 6.000 kr.
På den baggrund findes det ikke bevist, at tiltalte havde
forsæt til at skaffe sig uberettiget vinding.
Tiltalte frifindes derfor for tiltalen for røveri.
Tiltalte findes imidlertid ved at have handlet som fastslået
at have gjort sig skyldig i ulovlig tvang, og forholdet
findes efter retsplejelovens § 883, stk. 4 at kunne henføres
under straffelovens § 260, stk. 1 nr. 1. I dette omfang
findes tiltalte derfor skyldig.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 260, stk. 1 nr. 1
til fængsel i 3 måneder. Landsretten har herved lagt vægt på
forholdets grovhed herunder, at det er udført af flere i
forening.
Der er ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller
delvist betinget.
De juridiske dommere tiltræder dommen bestemmelser om
erstatning.
|