|
|
|
||
|
TfK 2010.400 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Preben Bang Henriksen,
Aalborg). (Dorte Jensen, Henrik Bjørnager og Birte Wirnfeldt (kst.) med domsmænd). Retten i Aalborgs dom af 1. oktober 2009: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 28. august 2009. T, H, C og S er tiltalt for overtrædelse af 1. C: straffelovens § 281, stk. 1 - afpresning, ved den 3. august 2009 omkring kl. 14.00 telefonisk at have kontaktet F med besked om, at »han ville have sine penge ellers fik han tæsk« eller lignende. 2. alle de tiltalte: straffelovens § 281, nr. 1 - afpresning, straffelovens § 291, stk. 2 - hærværk af betydeligt omfang, og straffelovens § 245, jfr. § 247, stk. 1 for S's vedkommende - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, i gentagelsestilfælde for S's vedkommende, ved den 4. august 2009 mellem kl. 21.45 og kl. 21.50, i forening og efter forudgående aftale, at have opsøgt F på hans bopæl, - - -, hvor denne blev afkrævet 1.100 kr. og da han ikke kunne betale, skubbede ham ind i lejligheden, hvor han under fastholdelse blev tildelt adskillige knytnæveslag i ansigtet af C og T, ligesom han, efter at være faldet til jorden, blev trampet/sparket flere gange i hovedet og på kroppen, alt imens S og H under anvendelse af et medbragt baseballbat og en køkkenkniv ødelagde diverse møblement, fladskærmsfjernsyn, computer mv. i lejligheden, ligesom S afslutningsvis holdt baseballbattet truende frem mod F, imens hans udtalte, at »hvis han ikke betalte ville han smadre ham med alubattet« eller lignende. - - - Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at de tiltalte idømmes fængselsstraf. - - -. Anklagemyndigheden har desuden påstået konfiskation af et alubat, mrk. Louisvill Slugger, 47 stk. ecstasy-tabletter, 2 gram amfetamin og 1 knojern, jf. straffelovens § 75, stk. 2. De tiltalte har delvis erkendt sig skyldige ad forhold 2, idet de har gjort gældende, at forholdet bør henføres under straffelovens § 260, nr. 1, i stedet for § 281, nr. 1, samt at forholdet tillige bør henføres under straffelovens § 244 i stedet for § 245. Endelig har de vedrørende dette forhold gjort gældende, at der ikke er ført bevis for, at S afslutningsvis truede F som anført i anklageskriftet. H og S har endelig gjort gældende, at de ikke kan gøres strafferetlig ansvarlige for voldsudøvelsen. - - - Sagens oplysninger - - - Af politiattest vedrørende F (forhold 2, bilag 5) fremgår under »objektive fund«, at der er rødme og hævelse i ansigtet, panden, næsebro og over libium samt lidt rødme på hals og brystkasse, rødme på højre arm og venstre knæ. - - - T og H har under sagen været frihedsberøvet fra den 6. august 2009, mens C og S har været frihedsberøvet fra den 5. august 2009. Rettens begrundelse og afgørelse Efter forklaringen afgivet af vidnet finder retten det bevist, at C den 3. august 2009 telefonisk sagde til F, at han, hvis han ikke fik sine penge, ville »sende nogen«. Heri ligger der efter sammenhængen en trussel om vold. Uanset at det må antages, at de 1.100 kr., som F angivelig skyldte C, formentlig hidrørte fra køb af hash og således næppe ville kunne gennemføres ad lovlig vej, finder retten det betænkeligt at henføre forholdet under straffelovens § 281 om afpresning. Retten dømmer derfor C ad forhold 1, dog at forholdet henføres under straffelovens § 260 nr. 1 (ulovlig tvang). Ad forhold 2 finder retten efter bevisførelsen herunder navnlig de afgivne forklaringer, at det er bevist, at de tiltalte efter forudgående aftale på initiativ af C opsøgte F for om nødvendigt ved vold og hærværk at få ham til at betale ovennævnte gæld på 1.100 kr. Det er videre bevist, at de tiltalte skubbede F ind i lejligheden, hvor C fastholdt ham, mens T tildelte ham adskillige knytnæveslag i ansigtet, ligesom T, efter at F var faldet til jorden, trampede denne flere gange i hovedet. Endelig er der ført bevis for, at S og H under anvendelse af det medbragte baseballbat og en køkkenkniv ødelagde diverse møblement, fladskærmsfjernsyn, computer mv. i lejligheden, jf. straffelovens § 291, stk. 2. Idet retten ikke finder, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for, at S afslutningsvis truede med baseballbattet og sagde som anført i anklageskriftet, dømmer retten i det nævnte omfang de tiltalte efter anklageskriftet, dog at forholdet i overensstemmelse med det, der er anført ovenfor ad forhold 1, henføres under straffelovens § 260, nr. 1, i stedet for § 281, nr. 1. Vedrørende T, H og S bemærkes yderligere i den forbindelse, at det ikke kan lægges til grund, at disse tiltalte havde viden om, at der var tale om gæld, som skyldtes for køb af hash. Forholdet er henset til den udøvede vold - knytnæveslag mod person, der fastholdes, og tramp mod ansigt på person, der ligger ned - henført under straffelovens § 245. Alle tiltalte er fundet strafferetligt ansvarlig for samtlige overtrædelser, der ikke er gået ud over, hvad der kan anses for aftalt eller forudsat imellem dem. I den forbindelse tillægges det betydning, at der blev medbragt alubat, at T - der var med, fordi han var god til at slås - i bilen sagde, at han ville slå tiltalte, hvis han ikke betalte samt at S, der havde medbragt alubattet, sagde, at han ville smadre F's lejlighed. - - - Straffen for T fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens §§ 281, nr. 1, 291, stk. 2, og 245. Straffen for H fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens §§ 281, nr. 1, 291, stk. 2, og 245, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3. Straffen for C fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens §§ 281, nr. 1, 291, stk. 2, og 245, samt våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 9. Straffen for S fastsættes som en fællesstraf af fængsel i 7 måneder, der i medfør af straffelovens § 61, stk. 2, tillige omfatter den betingede straf omhandlet i dommen af 4. november 2008, jf. § straffelovens §§ 281, nr. 1, 291, stk. 2, og 245, våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 9, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag liste B nr. 95. Ved straffastsættelsen er det navnlig tillagt betydning, at der ad forhold 2 er tale om grov vold, ulovlig tvang og groft hærværk begået af 4 personer i forening i forbindelse med, at man er trængt ind i en andens hjem. Der er desuden taget et vist hensyn til, hvilken rolle den enkelte har spillet. Vedrørende C har retten fundet det forsvarligt at udmåle en fængselsstraf, således at der ikke udarbejdes mentalundersøgelse. Der lægges i den forbindelse vægt på rettens umiddelbare vurdering af denne tiltalte, på det, der står i personundersøgelsen, og på at tiltalte og forsvareren har modsat sig, at der udarbejdes personundersøgelse på nuværende tidspunkt. Retten tager påstandene om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Aalborg har den 1. oktober 2009 afsagt dom i 1. instans (- - -). Dommen er berigtiget den 6. november 2009, således at citeringen af straffelovens § 281, nr. 1, erstattes af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1. Tiltalte har påstået formildelse, navnlig således at straffen gøres helt eller delvis betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, og således at straffen fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og § 291, stk. 2. Det fremgår af politiattesten, at F blev lægeundersøgt den 5. august 2009 kl. 00.30. Ved undersøgelsen blev tillige konstateret »mange rødme og hævelse i Ve ansigt, panden, næsebro og over libium [labium?]...«. I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen, Afdelingen i Nordjylland, den 8. oktober 2009 udarbejdet en personundersøgelse. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat har sin læreplads. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forholdets grovhed og herunder oplysningerne om tiltaltes aktive deltagelse i volden er straffen, der fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og § 291, stk. 2, passende udmålt til fængsel i 8 måneder. Efter forholdets grovhed er der trods oplysningerne om tiltaltes personlige forhold ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||