UfR 1984.408 ØLD
 
  Ø. L. D. 5. oktober 1983 i anke 9-320/1983

anklagemyndigheden mod T1 (adv. Søren Ole Knudsen, Svendborg, e.o.), T2 (adv. Mogens Thomsen, Svendborg, e.o.) og T3 (adv. Kjeld Klausen, Svendborg, e.o.)

Af anke 9-320/1983 - anklagemyndigheden mod T1 (adv. Søren Ole Knudsen, Svendborg, e.o.), T2 (adv. Mogens Thomsen, Svendborg, e.o.) og T3 (adv. Kjeld Klausen, Svendborg, e.o.) - fremgik, at T1 var født i 1960 og tidligere havde været straffet efter bl.a. strfl. § 288, stk. 1, nr. 1, § 244, stk. 4, jfr. til dels stk. 2, og § 119, stk. 1 og § 266. T2 var født i 1961 og var tidligere straffet efter bl.a. strfl. § 288, stk. 1, nr. 1. T3 var født i 1961 og var tidligere straffet for berigelsesforbrydelser.

Der var nu rejst tiltale mod T1, T2 og T3

1.for ulovlig tvang efter straffelovens § 260, nr. 1, jfr. straffelovens § 83, stk. 1, ved alle i forening den 13. februar 1983 om eftermiddagen i Ringe Statsfængsel, hvor de tiltalte afsonede straf, ved vold eller trusler om vold at have tvunget A, der ligeledes afsonede straf, til at tåle en behandling som beskrevet i det følgende:

a.de tiltalte skubbede A ud på et baderum, hvor de, i den tro at han gemte hash på sin person, beordrede ham til at lade sin afføring i en vask, hvilket han nægtede, hvorefter tiltalte T1 tildelte ham adskillige slag i brystet, ligesom tiltalte T3 spyttede på ham og kastede forskellige genstande i hovedet på ham, hvilket alt havde til følge, at A måtte acceptere at skaffe 2 g hash til den følgende weekend, hvorefter han gik ned til sin celle,

b.de tiltalte indfandt sig kort efter i A's celle, fortsat i den tro, at han gemte hash på sin person, hvor de efter at have låst døren opfordrede ham til at lade sin afføring i en spand, hvilket han nægtede, hvorefter T2 tildelte ham et knytnæveslag i ansigtet, ligesom de tiltalte opfordrede ham til at tage sine bukser af, hvilket han nægtede. Tiltalte T2 og T3 holdt derefter hans arme og ben, hvorefter tiltalte T1, efter at A's bukser var afført ham, gennemførte en rektalundersøgelse af Nielsen uden at finde hash,

c.de tiltalte indfandt sig kort efter påny i A's celle medbringende en kraftig saltvandsopløsning, som de beordrede A til at drikke af med den følge, at han flere gange kastede op, hvorefter de tiltalte forlod cellen - tiltalte T1 medbringende A's gummisko som pant for den hash, som A skulle skaffe,

2.tiltalte T1 for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 om euforiserende stoffer § 1, stk. 2, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 90 af 24. februar 1981 § 2, stk. 2, jfr. bilag liste A nr. 1 ved den 17. februar 1983 i Ringe Statsfængsel af en ikke identificeret afsoner til eget brug at have købt 4,3 g hash.

T1 erkendte den under punkt 2 beskrevne lovovertrædelse. I øvrigt nægtede de tiltalte sig skyldige.

T1 forklarede bl.a., at han havde lånt A en klump hash til værdi 50 kr., og at lånet skulle afvikles med hash, som A's pige ville medbringe under besøg. Da A ikke overholdt aftalen, sagde T1 til T2 og T3, at det var for meget for ham, og at det ikke skulle undre ham, om A havde hash i endetarmen. De to andre fulgte efter T1, som henvendte sig til A, idet han sagde: »Vi går lige ind på badeværelset.« Nu indtraf de omhandlede episoder. Det er i fængslet sædvanligt at stille pant. T1 skyldte selv hash for 50 kr. Reglerne i fængslet er sådan, at en gæld, der ikke betales, forhøjes til det dobbelte ugen efter.

T2 forklarede bl.a., at han gik med af nysgerrighed.

T3 forklarede, at det var ham, der nævnte saltvandet, og at han og T2 blandede det. Han forklarede videre bl.a., at når der - som den pågældende dag - ikke var hash på afdelingen, opstod der en irriteret stemning. Hash koster i fængslet 300 kr. pr. gram.

A nægtede at udtale sig under domsforhandlingen, men bekræftede en tidligere afgivet indenretlig forklaring, der bl.a. gik ud på, at han efter de omhandlede episoder fandt indholdet af en skraldespand tømt ud over sin celle. Han opgav det hele og besluttede at gå i isolation, hvilket blev bevilget ham den følgende morgen. Det var hans indtryk, at T1 havde været den styrende og ledende på afdelingen. De andre var medløbere. Også A oplyste, at hash på afdelingen kostede ca. 300 kr. pr. gram.

Et vidne forklarede bl.a., at hvis penge ikke betales tilbage, er det i fængslet sædvanligt, at beløbet fordobles til næste ugedag. Hvis skyldneren da heller ikke kan betale, sker der endnu en fordobling; men gælden bliver hurtigt så stor, at skyldneren savner mulighed for at betale. I en sådan situation begærer skyldneren sig altid sat i isolation. Hver måned er der mellem 4 og 5 skyldnere, som fremsætter begæring herom.

Ved Svendborg herredsrets dom 13. juni 1983 blev det vedrørende anklageskriftets punkt 1a-c lagt til grund, at T1 meddelte de to andre tiltalte, hvorfor han ville henvende sig til A. Det var alene T1, der skubbede A ind på badeværelset, hvor også de to andre indfandt sig. Det kunne ikke fastslås, at T1 havde slået A mere end én gang. Om episoden under punkt 1b blev det lagt til grund, at det var T1, der låste celledøren og opfordrede A til at lade afføringen og til at tage bukserne af. Det fandtes ikke godtgjort, at T2 og T3 havde holdt A under rektalundersøgelsen. T2 havde slået A, men kun med flad hånd. Med disse forbehold fandtes de tiltalte skyldige efter tiltalen. Hvad angår anklageskriftets punkt 2, fandtes T1 skyldig.

I henhold til de nævnte bestemmelser udmåltes følgende straffe:

T1 idømtes fængsel i 60 dage,

T2 idømtes hæfte i 30 dage,

T3 idømtes hæfte i 20 dage.

Dommen blev af anklagemyndigheden anket til skærpelse. De tiltalte påstod formildelse, subsidiært stadfæstelse.

Ved Ø. L. D. 5. oktober 1983 fastsattes straffene således: T1 idømtes fængsel i 4 måneder. T2 og T3 idømtes hver fængsel i 3 måneder.