|
|
|
||
|
TfK 2006.706 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. J. Clausager Dalgaard,
Holsted) T2 (adv. Keld Lauenborg, Vejen). (Fritse Hove, John Lundum og Hans-Jørgen Nymark Beck (kst.) med domsmænd). Retten i Holsteds dom af 5. april 2006: Tiltalen og parternes påstande: T1 og T2 er ved anklageskrift af 27. februar 2006 tiltalt for overtrædelse af 1. T1 og T2 straffelovens § 281, nr. 1, til dels jf. § 21 og § 23, ved indledningsvist i starten af december 2005 i forening, for vindings skyld at have udstedt en dummebøde til henholdsvis M og A, hver på 3-4000 kr., idet T2 indfandt sig på adressen - - -, og sagde til M, at det ville gå dem ilde, hvis de ikke betalte, hvorpå T1 den 21. december 2005 tilegnede sig en guitarforstærker af mærket Ibanez på adressen som afdrag på dummebøden, ligesom T2 formåede M til på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt at aflevere 2 stk. Jamo højtaler som et afdrag til en værdi af 1400-1600 kr. på dummebøden. 2. T2 straffelovens § 290, stk. 1, ved den 23. december 2005 på bopælen at have været i besiddelse af en mobiltelefon mærket Sony Ericsson og en forstærker af mærket Sony, som tiltalte vidste eller bestemt måtte formode stammede fra berigelseskriminalitet. 3. T1 og T2 straffelovens § 288, til dels jf. § 21, § 261, stk. 2, subsidiært § 281, nr. 1, § 261, stk. 2, § 260, nr. 1, jf. § 293 a, ved den 20. december 2005 ca. kl. 23.30 til 21. december 2005 ca. kl. 03.00 i forening og forbindelse med inddrivelse af den i forhold 1 beskrevne dummebøde, på adressen - - - med vold og trussel om vold og ved ulovlig frihedsberøvelse for vindings skyld at have afkrævet A 3000 kr., idet de blandt andet truede A med knive, bandt en ledning om hans hals og hænder, brændte ham med en cigaret på kinden og sagde at han skulle springe ud fra en bygning, men ville få lov til at skrive et afskedsbrev først, ligesom de fratog A en mobiltelefon af mærket Sony Eriesson K700i til en værdi af 100 kr. og nøgler til personbil - - - til en ikke nærmere opgjort værdi, ligesom de afkrævede ham registreringsattesten til denne. Denne del af forehavendet mislykkedes dog, idet A ikke kunne finde registreringsattesten. Efterfølgende tvang de A, der fortsat var bundet med ledningen, ind i personbilen og kørte rundt i Kolding- og Vejenområdet med ham, for til sidst at efterlade ham liggende på jorden på en åben mark ved Gestenvej, Vejen, efter yderligere at have bundet ham med et reb og en livrem. Anklagemyndigheden har påstået, at de tiltalte idømmes ubetinget frihedsstraf, samt at en betinget dom for T2 består uændret. Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig. Oplysningerne i sagen: Sagen er behandlet med domsmænd. Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne A, B, K, C og R. Forklaringerne er i retten dikteret således: - - - Erklæringer: Der har være foretaget DNA undersøgelse af spor fundet i A's lejlighed og bil. Det fremgår af den retsgenetiske erklæring, at der ikke ved disse undersøgelser er fundet holdepunkt for, at noget af det undersøgte DNA kan hidrøre fra T1. Det fremgår endvidere, at det undersøgte DNA fra to cigaretskod, fundet i A's lejlighed, kan hidrøre fra T2, samt at det er 1.000.000 gange mere sandsynligt, at det stammer fra T2, end at det stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Ifølge politiattest, dateret 23. december 2005, vedrørende A, fremgår om det objektive fund, at der ses et overfladisk tørt sår på venstre kindben. Trekantet, målende godt en cm på alle ben i trekanten. Der er ikke i øvrigt set objektive tegn. Det vurderes om forbigående mèn, at A er psykisk påvirket af overgrebet, og at han ikke er i stand til at påtage sig vanligt vikararbejde, formentlig kun i kortere tid, omkring 2 uger. Det vurderes, at han på længere sigt kan få et mindre ar på venstre kind. Det forventes ikke, at han vil får varig arbejdsudygtighed. Det fremgår af erklæring af 23. marts 2006 fra autoriseret psykolog Lars Dalsjö, at A havde været i behandling hos denne fra den 7. marts 2006, samt at han efter episoden har lidt af post traumatisk stresssyndrom. - - - De tiltaltes forstraffe: Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Tiltalte T2 er af betydning for sagen tidligere straffet adskillige gange for både berigelseskriminalitet og personfarlig kriminalitet, herunder 08 ved Holsted Rets dom af 30. juni 1999 med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 284, jf. § 276, og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, samt færdselsloven. Straffen omfatter tillige en betinget del af en dom af 31. marts 1999. 16 ved Odense Rets dom af 18. september 2003 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og stk. 3, § 121, § 244 og § 266 samt våbenloven. 17 ved Holsted Rets dom af 23. juli 2004 med fængsel i 7 måneder og førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, § 252, stk. 1, § 285, jf. § 276, § 280, stk. 1, § 293a og bekendtgørelse om euforiserende stoffer og overtrædelse af færdselsloven. 18 ved Holsted rets dom af 8. december 2005 med fængsel i 50 dage og førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselsloven. Dommen er gjort betinget med særvilkår. Prøvetid 1 år. Erstatningskrav: A har nedlagt påstand om erstatning på 18.824 kr., til dækning af svie- og smerte med 4.595 kr., fremtidige udgifter til psykolog med 3.200 kr., dækning af transportudgifter i forbindelse med psykologbehandling med 1.029 kr. og 10.000 kr. i torterstatning efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært godtgørelse efter stk. 3. A har endvidere forbeholdt sig at kræve yderligere erstatning, herunder erstatning for eventuelt varigt men. De tiltalte har protesteret mod kravet. Rettens begrundelse og afgørelse: Skyldsspørgsmålet: Ad forhold 1. Der er efter bevisførelsen ikke ført bevis for, at de tiltalte har udstedt dummebøden eller truet i denne forbindelse, da vidnet A kun havde fået dette fortalt af M, som ikke er afhørt under sagen. Der er heller ikke ført bevis for, at tiltalte T1's tilegnelse af en guitarforstærker skete som led i en afpresning, da dette skete, uden af ejeren af denne var til stede. Endelig er der ikke ført bevis for, at tiltalte T2 afpressede M til at aflevere to højtalere. Da tiltalte T1 har erkendt, at han har stjålet guitarforstærkeren, henføres hans tilegnelse af denne under straffelovens § 276, hvorfor han findes skyldig i tyveri. De tiltalte frifindes i øvrigt i dette forhold. Ad forhold 2. Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i dette forhold. Ad forhold 3. Først bemærkes, at vidnet A's forklaring, der har været den samme under alle afhøringer, fremstod meget sikker og troværdig. Der er derfor enighed om, at denne kan lægges til grund for så vidt angår, hvilke hændelser han har været udsat for. Det er derfor bevist, at han har været udsat for de ting, som fremgår af anklageskriftet, men således, at der kun var en gerningsmand til stede, da han blev truet med knive. Der er endvidere enighed om, at hændelsesforløbet som beskrevet i anklageskriftet - når bortses fra truslen med knive - kan tilegnes begge de gerningsmænd, som deltog heri, da den gerningsmand, som ikke var aktiv, ved sin blotte tilstedeværelse var medvirkende til, at hele situationen fremstod som alvorligere for forurettede, og da hændelsesforløbet havde en sådan tidsmæssig udstrækning og foregik på så mange lokaliteter, at forholdet er begået i forening af de to mænd, som var til stede. Da hele forløbet var begrundet i et forsøg på at få A til at betale den dummebøde, som var udstedt tidligere, og da A herunder blev frataget en mobiltelefon og sin bil, som de forsøgte at få registreringsattesten til, er gerningsmændene skyldige i røveri, forsøg herpå og frihedsberøvelse for vindings skyld. 2 voterende udtaler: Da der ikke er tekniske beviser, som støtter vidnet A's forklaring, om at T1 deltog i forløbet, og da det virker besynderligt, at T1 efter en meget dramatisk nat, hvor han må have været usikker på, om der var sket anmeldelse til politiet, ved fuldt dagslys afhentede guitarforstærkeren, finder vi, at det ikke kan udelukkes, at det, som forklaret af T2, var en anden end T1, der var sammen med T2, da A blev udsat for de ting, som fremgår af anklageskriftet. Vi finder således ikke, at det kan udelukkes, at A - på grund af frygten for repressalier - har byttet rundt på personerne, således at en anden end de tiltalte var den mest aktive gerningsmand i forløbet, mens T2 var den mere passive gerningsmand. Vi stemmer derfor for at frifinde T1. Vi stemmer endvidere for at dømme T2 i overensstemmelse med den principale tiltale med den begrænsning, at det ikke er bevist, at det var ham, som truede med knive. 1 voterende udtaler: På grundlag af A's forklaring, og da der ikke foreligger oplysninger, som kan begrunde, at han har en grund til at lyve om T1's deltagelse i forløbet den 20. december, stemmer jeg for, at begge de tiltalte dømmes i overensstemmelse med den principale tiltale med den begrænsning, at T1 ikke kan dømmes for at have deltaget i at have truet med knive. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Strafudmålingen: T1 Straffebestemmelserne er straffelovens § 285, jf. § 276. Straffen bliver ikke fastsat, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for berigelseskriminalitet, samt at døren til værelset efter det oplyste var uaflåst. T2 Da Holsted Rets dom af 8. december 2005 udelukkende vedrørte overtrædelse af færdselsloven, idømmes i medfør af straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1, en ubetinget straf for det nye forhold, idet der ikke er fundet anledning til at ændre vilkårene i den betingede dom. Denne straf fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 288, til dels jf. § 21, og § 261, stk. 2. Der er herved lagt vægt på forholdets grovhed samt tiltaltes forstraffe. Erstatningskrav: Efter retsformandens bestemmelse tages det af A fremsatte erstatningskrav til følge med 8.350,36 kr., idet posterne vedrørende svie og smerte, forventede udgifter til psykologbehandling samt transportudgifter hertil er godtgjort ved den fremlagte psykologerklæring. Dog er transportudgiften beregnet med 1,78 kr. pr. km. Endvidere fastsættes en godtgørelse på 10.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, på grund af varigheden af frihedsberøvelsen og grovheden i de overgreb, som A blev udsat for. Frihedsberøvelse under sagen: Begge de tiltalte har været frihedsberøvede fra den 23. december 2005. Vestre Landsrets dom: Retten i Holsted har den 5. april 2006 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. For så vidt angår T2 har anklagemyndigheden påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 3 og skærpelse. For så vidt angår T1 har anklagemyndigheden påstået dom i overensstemmelse med byrettens bevisresultat vedrørende sagens forhold 1 og dom i overensstemmelse med tiltalen i sagens forhold 3, idet der dog påstås frifindelse for så vidt angår deltagelsen i trusler med kniv i lejligheden, samt skærpelse. Tiltalte T1 har påstået stadfæstelse. A har påstået de tiltalte dømt solidarisk til at betale ham en erstatning og godtgørelse på i alt 18.250,36 kr. med procesrente fra den 4. maj 2006. De tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning og godtgørelse. De tiltalte har bestridt kravene størrelsesmæssigt, idet dog T1 har anerkendt kravet om tort størrelsesmæssigt. Psykolog Lars Dalsjö har i en supplerende erklæring af 10. august 2006 blandt andet oplyst, at A nu har haft 6 samtaler. De tiltalte og vidnerne A, B og K har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af J, G og politiassistent P. - - - Landsrettens begrundelse og resultat: Ad forhold 3: Den forklaring, A har afgivet for landsretten, har været meget sikker og detaljeret. Den har endvidere på alle væsentlige punkter været overensstemmende med den forklaring, A afgav i byretten. De tiltaltes forklaringer har derimod på en række punkter virket utroværdige og konstruerede. Det virker i sig selv usandsynligt, at T2 skulle have bedt om lov til at køre med i bilen, hvis situationen mellem G og A var, som han har forklaret. T2's forklaring om, at han tog T1's telefon med på turen den pågældende nat, og at han i Holsted ringede fra en anden telefon til en person ved navn L, som ikke findes i T2's mobiltelefons telefonbog, men til gengæld findes i T1's mobiltelefons telefonbog, virker ligeledes utroværdig. Det må lægges til grund, at den er konstrueret for at forklare, hvorfor der er et opkald fra den pågældende L, der går ind på T1's telefon den 21. december 2005 kl. 6.32 i Holsted. T1's forklaring om, at han faldt i søvn i T2's lejlighed og ikke opdagede, at T2 gik ud af lejligheden og senere kom tilbage, tog T1's mobiltelefon, gik igen og flere timer senere kom tilbage, forekommer ligeledes utroværdig og konstrueret. Det er på den baggrund ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte T2 har begået de handlinger, der er beskrevet i forhold 3. Det bemærkes i den forbindelse, at det ved A's forklaring er bevist, at det var T2, der truede A med kniv. Det er endvidere ved A's forklaring bevist, at T1 var til stede under hele forløbet bortset fra den episode, hvor T2 truede A med en kniv. T1 har ved sin tilstedeværelse under episoden medvirket til, at situationen fremstod mere alvorlig for A, end hvis T2 havde været alene. T1 var som nævnt med under hele forløbet, der strakte sig over et relativt langt tidsrum på godt 3 timer, og som foregik på flere steder. Det er herefter ubetænkeligt at anse det for bevist, at T1 er strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der er beskrevet i forhold 3, efter at anklagemyndigheden under domsforhandlingen af ankesagen har begrænset tiltalen i forhold 3 mod T1. De tiltalte er skyldige i røveri med hensyn til mobiltelefonen og forsøg på røveri med hensyn til bilen. Da frihedsberøvelsen af A ikke isoleret set - ved siden af røveriet og røveriforsøget - har været iværksat med henblik på berigelse, frifindes de tiltalte for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2. Landsretten har herved lagt vægt på, at der ikke under frihedsberøvelsen var tilstrækkeligt konkretiserede forsøg på at tvinge A til at begå tyveri eller anden berigelseskriminalitet. Da frihedsberøvelsen har varet ca. 3 timer, findes de tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1. Straffen for T2, der fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, og § 261, stk. 1, nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder. Landsretten har lagt vægt på T2's forstraffe og på, at T2 har haft den aktive og udfarende rolle i forbindelse med røveriet, forsøget på røveri og frihedsberøvelsen. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at der er tale om et groft forhold, der har strakt sig over et længere tidsrum og har været egnet til at gøre A bange for sit liv eller sin førlighed. Straffen for T1, der fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, § 261, stk. 1, og § 286, jf. § 276, findes at kunne udmåles til fængsel i 1 år og 3 måneder. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke har deltaget aktivt i røveriet, i røveriforsøget eller i frihedsberøvelsen af A. På den anden side var han til stede under hele forløbet og tog ikke afstand fra T2's handlinger eller trusler, ligesom han ikke forlod stedet. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages A's påstand om godtgørelse og erstatning til følge i forhold til begge de tiltalte. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte T2 har fortsat været frihedsberøvet under anken. |
|||
|
|
|||