|
|
Ø.L.D. 10. juni 1987 i anke 2-86/1987
Anklagemyndigheden mod T (adv. Per Håkon Schmidt)
Af anke 2-86/1987 - Anklagemyndigheden mod T (adv. Per Håkon
Schmidt) - fremgik, at T var tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 264 d, jfr. presselovens § 16, stk. 3, jfr.
§ 6, ved som ansvarshavende redaktør for ugebladet U at have
været ansvarlig for, at bladet den 6. februar 1986 under
overskriften »Mit hjem«, bragte en med fotografier
illustreret artikel, hvori uberettiget bragtes billeder
vedrørende A's og B's ophold i statsfængslet i Horserød.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frihedsstraf.
Tiltalte var tidligere straffet, senest
ved Københavns byrets dom af 7. marts 1977 efter
straffelovens § 264 d, med 30 dagbøder ` 1.000 kr.,
subsidiært hæfte i 30 dage,
ved Københavns byrets dom af 13. april 1981 efter
straffelovens § 264 d og § 267, stk. 1 og 3, med 10 dagbøder
` 500 kr.,
ved Københavns byrets dom af 5. november 1981 efter
straffelovens § 264 d, jfr. presselovens § 6, jfr. § 16,
stk. 3, med 30 dagbøder ` 1.000 kr., subsidiært hæfte i 30
dage,
ved Østre Landsrets ankedom af 19. maj 1983 fastsattes
straffen efter de ovennævnte bestemmelser, jfr.
straffelovens § 89 til 50 dagbøder hver på 1.200 kr.,
subsidiært hæfte i 50 dage, og
ved Københavns byrets dom af 25. marts 1982 efter
straffelovens § 264 d, jfr. presselovens § 6, stk. 3, jfr. §
16, stk. 1 og 3, jfr. straffelovens § 89, med 20 dagbøder
hver på 1.000 kr., subsidiært hæfte i 20 dage.
- - -
Anklagemyndigheden præciserede, at det alene var
videregivelsen af artiklens tre billeder, der var optaget af
A og B på fængselsområdet i statsfængslet Horserød, der er
omfattet af tiltalen.
I Københavns byrets dom 23. januar 1987 siges:
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A og B ikke var
bekendt med, at de blev fotograferet som sket under deres
ophold i statsfængslet i Horserød, og at de hverken
udtrykkeligt eller stiltiende har samtykket i, at billederne
blev videregivet til brug for pressen. Billederne, der er
taget på en lokalitet, der ikke er frit tilgængeligt,
vedrører i den foreliggende sammenhæng de to kvinders
private forhold.
Det forhold, at A i 1974 efter forudgående samtykke lod sig
fotografere i et fængsel samtidig med, at hun lod sig
interviewe, at pressen omkring tidspunktet for hendes
udlevering fra Tyskland til fortsat strafafsoning i Danmark
bragte adskillige reportager om hende og hendes personlige
forhold, og at hun selv udtalte sig og lod sig fotografere
under et ophold udenfor fængslet til et dagblad den 15.
februar 1986, ændrer efter rettens opfattelse ikke den
retlige bedømmelse af den uberettigede offentliggørelse og
videregivelse.
For så vidt angår det af forsvareren anførte om, at tiltalte
ikke forsætligt har krænket de to kvinder, bemærker retten
følgende:
Selvom tiltalte, af den person, som billederne blev købt af,
fik oplyst, at kvinderne havde givet samtykke til
videregivelse, finder retten ikke, at tiltalte herved i
tilstrækkelig grad har sikret sig, at videregivelsen var
berettiget.
Det forhold, at B's identitet er søgt sløret ved en sort
streg over hendes øjne, forhindrede ikke, at hun blev
genkendt af ansatte i sin mands virksomhed, som hun søgte at
skjule fængselsopholdet overfor.
Retten finder, at tiltalte som ansvarshavende redaktør må
have været klar over dette.
Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med
anklageskriftet.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 264 d, jfr.
presselovens § 16, stk. 3, jfr. § 6, til hæfte i 14 dage.
Retten har ved udmålingen af straffen tillagt det betydelig
vægt, at tiltalte tidligere flere gange er idømt dagbøder
for overtrædelse af straffelovens § 264 d, senest ved Østre
Landsrets dom af 19. maj 1983 med 50 dagbøder hver på 1200
kr., jfr. straffelovens § 89, og at antallet af dagbøder
ifølge straffelovens § 51 højest kan fastsættes til 60.
Efter omstændighederne findes hæftestraffen at kunne gøres
betinget som nedenfor bestemt.
For så vidt angår den af A nedlagte påstand om godtgørelse
for tort bemærker retsformanden, at der ved den retsstridige
videregivelse af billederne fra fængselsarealet er tilføjet
hende en krænkelse af hendes fred. Godtgørelsen fastsættes
skønsmæssigt til 10.000 kr.
T ankede med påstand om frifindelse for straf og
godtgørelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden
påstod skærpelse.
I Ø.L.D. 10. juni 1987 siges:
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af
de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet.
Idet det må tages i betragtning, at det senest forud for
nærværende sag pådømte forhold er begået i 1980 findes
straffen passende at kunne fastsættes til 30 dagbøder hver
på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til hæfte i 30
dage.
Dommens bestemmelse om godtgørelse til A stadfæstes af
rettens juridiske dommere. Disse dommere bestemmer
endvidere, at det for den B overgåede fredskrænkelse
pålægges tiltalte at betale en godtgørelse på 20.000 kr.
|