|
|
|
||
|
TfK 2011.716 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Ole Møller Jespersen,
Horsens). (Olav D. Larsen, Vogter og Søren Rune Schrøder (kst.)). Retten i Viborgs dom af 1. november 2010: Anklageskrift er modtaget den 11. august 2010. T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 266 ved den 7. september 2009 ud for Vestre Landsret, Fælledvej 9 i Viborg, til advokat A at have udtalt »dine bemærkninger under hovedforhandlingen var nedladende over for mig, og dette vil jeg ikke finde mig i. Du skal have nogen bank« eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for dennes liv, helbred eller velfærd. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger T har forklaret, at han var i Vestre Landsret i anledning af et økonomisk opgør med hans tidligere samlever. Det havde været en langstrakt sag, hvor der var fremsat mange løgne. Det var ham selv, der havde anlagt sagen, idet han forlangte økonomisk kompensation for den istandsættelse, som han havde foretaget på sin tidligere samlevers hus. Det blev af hans tidligere samlever gjort gældende, at kvaliteten af det udførte arbejde var ringe, hvorfor hun ikke havde opnået en berigelse. Under proceduren kunne hans tidligere samlevers advokat, advokat A, ikke finde rundt i sine bilag, og han forsøgte derfor at være morsom ved at udstille tiltalte. A sagde således bl.a. at tiltalte »gav sig ud for at være tømrer og have økonomisk indsigt«, »selv om han ikke havde nogen af delene«. Tiltalte blev meget krænket over disse udtalelser, og da de kom ud på parkeringspladsen, kaldte han derfor på A 2 gange, uden at han reagerede. Tiltalte indhentede A og sagde »du burde skamme dig«, »det var ikke nødvendigt at nedgøre mig i overværelse af mine børn«, og »du er et fjols«. Han var da ca. ½ meter fra A, og han var vred og ophidset. K råbte »stop«, og han talte derfor kort med K, inden han forlod stedet. Han forsøgte bl.a. at forklare K, at han følte sig krænket, og at han syntes, at deres samliv var blevet udstillet som en »forretning«, og ikke som det 22-årige samliv, der rettelig havde været tale om. Dagen efter blev tiltalte ringet op af sin advokat, der oplyste, at A havde oplyst, at han havde følt sig truet, og at han ville have en uforbeholden undskyldning, men den ville tiltalte ikke give. Næste dag modtog han en mail, hvoraf det fremgik, at A overvejede en politianmeldelse, hvis han ikke fik en undskyldning, men tiltalte fastholdt, at det i stedet burde være A, der skulle give en ham en undskyldning. A har som vidne forklaret, at sagen angik et kompensationskrav, og der var mange bilag i sagen. Han repræsenterede tiltaltes tidligere samlever, og deres fælles voksne søn overværede også retssagen. Tiltalte følte sig lidt irriteret bl.a. over vidnets udspørgen omkring kvaliteten af det udførte arbejde på ejendommen. Da de var færdige i retten, og vidnet gik ud på parkeringspladsen, var tiltalte på parkeringspladsen sammen med sin advokat. Vidnet gik hen imod sin bil og skulle i den forbindelse passere tiltalte i en afstand af 4-5 meter, men da vidnet nærmede sig, afskar tiltalte vidnet og sagde, at »han havde følt sig meget provokeret under retssagen, og at han mente, at vidnet skulle have nogen bank«. Vidnet følte sig utryg, da tiltalte stod tæt på - i hvert fald under ½ meter - og vidnet stod med en stor taske i hver hånd. Tiltalte havde en pibe i hånden. Vidnet blev meget overrasket og gik et skridt tilbage. Vidnet gik videre, men kunne se, at tiltalte gik over til sin søn, der stod sammen med tiltaltes tidligere samlever. Vidnet standsede derfor op for at følge med i, hvad der skete, idet han var bange for, at tiltalte også ville true dem. Vidnet var bekendt med, at tiltalte tidligere havde truet sin tidligere samlever. Tiltalte talte »til« K, og K sagde »stop«, og tiltalte gik derefter væk. Vidnet ringede bagefter til K og fik oplyst, at der ikke var sket yderligere. Det er ikke rigtigt, at tiltalte havde kaldt på vidnet 2-3 gange, uden at vidnet havde reageret. Vidnet er ikke i tvivl om, at han blev truet med bank. Det blev sagt meget bestemt og på meget tæt hold, så det var meget ubehageligt. Vidnet var meget i tvivl om, hvorvidt tiltalte faktisk kunne finde på at slå. Han mener ikke, at han nedgjorde tiltaltes arbejde under proceduren, men han anvendte en tilstandsrapport til at rejse tvivl om de syns- og skønserklæringer, der var indhentet vedrørende ejendommens værdi før og efter istandsættelsen. Den følgende dag bad han igennem tiltaltes advokat om en undskyldning, ligesom han oplyste, at han overvejede en politianmeldelse. Det havde betydet meget med en undskyldning, og han ved ikke, om han ville have anmeldt forholdet, hvis han havde fået en undskyldning. Anmeldelsen til politiet skete alene på egne vegne og ikke tillige på vegne af K. Han overvejede at smide sine tasker, da tiltalte truede ham, så han kunne forsvare sig, hvis tiltalte faktisk slog. K har forklaret, at han var tilhører under retssagen i landsretten. A oplæste bl.a. en tilstandsrapport, men det virkede ikke på nogen måde provokerende. Der var dog noget i tilstandsrapporten, der pegede på, at arbejdet ikke var udført håndværksmæssigt korrekt. Da de gik ud fra retssalen, gik tiltalte forrest samme med sin advokat. Vidnet bar på nogle papirer, og vidnet fulgtes med A, der fortsatte hen imod sin bil. Tiltalte sagde til A, at han gerne ville tale med ham. A hørte det ikke, og tiltalte gentog, at han gerne ville tale med A. A svarede »nej«. Tiltalte sagde, at »han ikke skulle kritisere hans kunnen« eller lignende. Der var da 4-5 meter imellem dem. A svarede, at der ikke var mere at tale om og gik hen imod sin bil. Tiltalte fulgte efter A med hævet knyttet hånd og sagde »Du skulle have nogle tæsk for dine udtalelser, sådan som du svinede mig til« eller lignende. Han kan ikke vurdere afstanden imellem tiltalte og A, da han stod ca. 10 meter væk. Tiltalte havde en pibe i venstre hånd eller i munden. Det var højre hånd, som tiltalte løftede. Tiltaltes advokat råbte efter tiltalte og forsøgte at få ham til at falde ned. Tiltalte gik derefter hen til vidnet med hastige skridt og pegede på vidnet, mens han sagde, at der ikke var nogen, der skulle fortælle ham, hvordan man slår søm i med en hammer. Vidnet svarede tiltalte, at han syntes, at han skulle gå over til sin advokat, men tiltalte fortsatte med løftet pegefinger med at sige, at vidnets mor havde ført prostitution i mange år, og vidnet afbrød derefter tiltalte og sagde, at nu skulle han stoppe, da han ikke ville høre sin mor omtalt på den måde. Tiltalte gik derefter hen til sin advokat, hvorefter de kørte fra stedet. Vidnets mor og søster overværede ikke episoden, da de var gået på toilettet. Da vidnet kørte fra stedet, skrev han straks ned, hvad han havde oplevet, fordi han havde følt det meget ubehageligt. Tiltalte er venstrehåndet, men benytter begge hænder, da han skulle bruge højre hånd i skolen. Vidnet har ikke ønsket kontakt med sin far siden, selv om han har forsøgt at kontakte vidnet. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen, herunder navnlig de forklaringer, der er afgivet af vidnerne A og K, lægges det til grund, at tiltalte over for vidnet A udtalte sig som anført i tiltalen, herunder »at du skulle have nogle bank« eller lignende. Det lægges videre til grund, at udtalelsen faldt efter et retsmøde, hvor det var kendeligt for alle de tilstedeværelsen, at tiltalte var blevet sur og ophidset i anledning af, at vidnet A havde påpeget nogle mangler ved et tømrerarbejde, der var udført af tiltalte, og at tiltalte var ganske tæt på A, da udtalelsen blev fremsat. På den baggrund finder retten det bevist, at den fremsatte udtalelse var egnet til hos A at fremkalde alvorlig frygt for hans liv, helbred eller velfærd, hvorfor tiltalte findes skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til 6 dagbøder på hver 300 kr., jf. straffelovens § 266. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. - - - Vestre Landsrets dom. Retten i Viborg har den 1. november 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande m.v. Sagen er indbragt for landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 30. december 2010. Tiltalte har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Tiltalte og vidnerne A og K har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han i 2009 havde en indtægt på omkring 25.000 kr. om måneden før skat. Det var meningen, at han ville give A »en skideballe her og nu« for hans utilbørlige opførsel i retten. Han truede ikke A med bank, men det var tydeligt, at han var »stjernegal« på ham. A har supplerende forklaret, at tiltalte måske ikke afskar ham vejen hen til bilen, men i hvert fald gik op på siden af ham. Tiltalte havde hænderne lidt oppe, som om han kunne finde på at gøre alvor af truslen. Tiltalte holdt piben lidt unaturligt i den ene hånd og flyttede den fra den ene til den anden hånd. Han blev truet med »bank« som i »en slåskamp«. K har supplerende forklaret, at tiltalte var meget ophidset, ubehagelig og rød i hovedet, da han stod over for A og truede ham med »bank« eller »tæsk«. Han husker ikke i dag ordvalget nærmere. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det af de grunde, som byretten har anført, til grund, at tiltalte har truet A med »bank«. Efter truslens indhold og omstændighederne ved fremsættelsen heraf har der været tale om en trussel om simpel vold, der ikke har været egnet til at fremkalde den i straffelovens § 266 nævnte alvorlige frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Da truslen således ikke har haft den i § 266 angivne grove karakter, er den ikke omfattet af bestemmelsen, og tiltalte frifindes derfor. |
|||
|
|
|||