TfK2013.601

V.L.D. 8. april 2013i anke 8. afd. S-2020-12

Anklagemyndigheden mod T (adv. Niels Lyhne, Aarhus).

(Michael Ellehauge, Astrid Bøgh og Charlotte Hove Lasthein (kst.) med domsmænd).

Retten i Århus' dom af 31. august 2012:

Tiltalen og parternes påstande

T er tiltalt til straf for overtrædelse af

straffelovens § 266, trusler på livet,

ved den 2. april 2012 ca. kl.18.15 på - - -, at have truet F på livet, idet tiltalte udtalte »Jeg er træt af dig, F« og flere gange udtalte »Jeg slår dig ihjel« eller lignende udtalelser, hvilket var egnet til hos F at fremkalde alvorlig frygt for dennes liv, helbred eller velfærd.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Anklageskrift er modtaget den 26. juni 2012. Domsmænd har medvirket.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne F, M og B.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte har ikke ønsket at deltage i en personundersøgelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af tiltaltes og F's forklaringer fremgår, at parterne i en årrække har været naboer, og at naboskabet har været dårligt, belastet ikke mindst af den vejret, som F har ad en 5 m bred fællesvej, der fører fra - - -vej over tiltaltes ejendom og tæt forbi tiltaltes bygninger til F's ejendom. Vejen tjener som adgangsvej for F. Ved den pågældende lejlighed var F's halvstore børn alene hjemme, og der opstod en uoverensstemmelse mellem tiltalte og børnene, der medførte, at børnene ringede til deres far. Ved farens ankomst opstod der et skænderi mellem denne og tiltalte. F har forklaret, at tiltalte herunder fremkom med trusler som anført i tiltalen. Tiltalte har bestridt, at han har fremsat trusler, men har erkendt at have kaldt F »bonderøv«.

Umiddelbart efter episoden anmeldte F forholdet til politiet.

F's forklaring har været troværdig og overbevisende og støttes af, at han umiddelbart efter episoden indgav anmeldelse til politiet. Det er derfor bevist, at tiltalte har fremsat de i tiltalen nævnte trusler, som har været egnet til hos F at fremkalde alvorlig frygt for dennes liv, helbred eller velfærd.

Tiltalens rigtighed er derfor godtgjort.

Straffen fastsættes til 10 dagbøder a 400 kr., jf. straffelovens § 266. Der er omstændighederne taget i betragtning ikke fundet tilstrækkelig grundlag for at fastsætte en frihedsstraf.

- - -

Vestre Landsrets dom:

Retten i Århus har den 31. august 2012 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger

Dommen er anket med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 22. november 2012.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne F, M og B har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at der er tale om, at F har en færdselsret over tiltaltes ejendom, ikke en vejret. Der har ikke forud for episoden den 2. april 2012 været deciderede uoverensstemmelser mellem tiltalte og F, men der har været drøftelser mellem dem om udøvelse af færdselsretten.

Da tiltalte hørte musikken den pågældende dag, stod han ude på sin gårdsplads, og han var på vej væk og ind til sig selv, da F kom til stede. Tiltalte var ikke sur over, at der blev spillet musik, men han havde umiddelbart forinden kontaktet F's søn, M, om dennes knallertkørsel. Tiltalte var generet af M's knallertkørsel, og tiltalte bad ham stille og roligt om at dæmpe knallertkørslen. Han tog kontakt til M den dag, fordi M netop var der den dag. M reagerede herpå ved at gå ind i værkstedet og skrue op for musikken. Tiltaltes søn B kom, da M havde skruet op for musikken, og B var til stede under hele skænderiet mellem tiltalte og F. B var hele tiden inden for en afstand, hvor han kunne høre, hvad der blev sagt.

Under episoden kom F over på tiltaltes grund. F var meget højrøstet og råbte ad tiltalte. Lige da F kom, hævede han hånden. F sagde, at tiltalte skulle lade hans søn være. Stemningen var anspændt fra starten, og F blev mere og mere gal. F truede med, at tiltaltes kone kunne blive fyret fra sit job som - - -. Tiltalte gad ikke høre på det, og han kaldte derpå F for en bonderøv og gik sin vej.

Tiltalte var ikke klar over, at den første samtale med politiet var en afhøring, men under den næste samtale med politiet fortalte han, at sønnen B havde overværet episoden. Han ved ikke, hvorfor B ikke blev indkaldt til afhøring.

F har supplerende forklaret, at opkaldet fra hans søn gik på, at tiltalte havde opsøgt dem og truet dem. Han kunne høre på sønnen, at han var bange. Tiltalte kom til stede på sin traktor ca. 10 minutter efter opkaldet fra sønnen. På det tidspunkt stod tiltalte ca. 10 meter inde på sin egen grund. Vidnet gik hen imod ham og spurgte, hvorfor han råbte efter vidnets børn. Tiltalte var sur og arrig og råbte og vinkede vidnet over til sig. Vidnet blev dog stående på sin egen grund, og tiltalte fortsatte med at råbe efter vidnet.

På et tidspunkt sagde tiltalte, at han var træt af vidnet og ville slå ham ihjel. Vidnet løftede nu sin pegefinger mod tiltalte og sagde, at det var strafbart at true på den måde. Tiltalte slog hans hånd væk og sagde, at han var ligeglad. Tiltalte gentog, at han ville slå vidnet ihjel. Vidnets børn overværede episoden. Der var ikke andre til stede i starten af episoden, og tiltaltes søn B kom først til efterfølgende. Vidnet gik til sidst ind og låste fyrrummet af, og tiltalte råbte i den forbindelse bonderøv efter vidnet. På det tidspunkt kom B til stede.

Vidnet har aldrig truet tiltalte, som har lagt forskellige hindringer i vejen for udøvelsen af færdselsretten, og tiltalte er kommet med tilråb efter både vidnet og andre fra hans husstand samt gæster, der har færdedes på vejen.

M har supplerende forklaret, at han ikke rigtig har talt med tiltalte før den dag, hvor episoden fandt sted. Tiltalte henvendte sig om vidnets knallertkørsel, fordi tiltalte mente, at vidnet dyttede for meget. Han og søsteren sagde ikke så meget, men de blev chokerede, da tiltalte sagde, at deres far skulle have bank, hvis vidnet ikke kunne opføre sig ordentligt. Søsteren blev især bange, fordi tiltalte havde sin hund med, og vidnet og søsteren gemte sig bag skorstenen. De ringede til faderen, der kom kørende fra marken på sin traktor.

Faderen og tiltalte stod i skel, da de diskuterede med hinanden. De var begge ophidsede. [Vidnet] så episoden inde fra fyrrummet, som også ligger i skel. Der var ca. 2 meter mellem dem og vidnet. Han hørte tiltalte sige, at han var træt af deres far, og at tiltalte ville slå ham ihjel. Han hørte også, at faderen sagde, at det var strafbart at true på den måde, hvorefter tiltalte sagde, at han var ligeglad og gentog, at han var træt af faderen og ville slå ham ihjel.

Han så under diskussionen mellem tiltalte og faderen en hånd, der blev slået væk, men han husker ikke nu præcist, om det var faderens hånd. Han er dog ikke i tvivl om, at tiltalte under diskussionen med faderen to gange sagde, at han var træt af faderen og ville slå ham ihjel. Da faderen og tiltalte skiltes, fortsatte skænderiet lidt frem og tilbage, og tiltalte råbte bonderøv efter faderen.

Efter truslen kom B. Vidnet så først B på det tidspunkt, men han kan ikke afvise, at B kan have stået sådan, at vidnet ikke kunne se ham.

B har supplerende forklaret, at han hørte høj musik og gik ned på gårdspladsen. Der så han sin far. Faderen sagde, at han havde bedt M køre ordentligt, og at M havde skruet op for musikken. F kom derpå gående i rask tempo ind på faderens gårdsplads og råbte noget om sine børn. F blev herefter bedt om at gå over til sig selv. I den forbindelse råbte vidnets far bonderøv efter F, som svarede med, at han ville få faderen fyret. Vidnet var til stede under hele episoden, og F optrådte truende, idet han skubbede til vidnets far. Der blev ikke under ordvekslingen sagt noget om, at hans far ville slå F ihjel.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det med samme begrundelse, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Efter truslens karakter sammenholdt med, at den er fremsat som led i en længerevarende nabostrid, og efter omstændighederne i øvrigt finder landsretten, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 7 dage, som gøres betinget som nedenfor bestemt.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 7 dage, der gøres betinget på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 1 år ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.