
	TfK 2004.150/2 HD
		H.D. 3. december 2003 i sag 158/2003 (1. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Henrik Perregaard, Kbh., e.o.). Københavns Byrets dom 23. august 2002 (35. afd.). Politidirektøren for København har ved et anklageskrift af 8. maj 2002 rejst tiltale mod T for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, ved i tidsrummet primo september 2001 til 21. november 2001 via en af ham oprettet internethjemmeside med navnet www.muhamedanerfrit.dk at have udbredt en artikel med overskriften »Muhamedansk voldtægt mod Danmark«, således at artiklen blev lagt ud på anførte internethjemmeside, som er registreret til tiltalte, og som han er ansvarlig for, idet dels navnet på hjemmesiden, dels nedennævnte udtalelser i artiklen var truende, forhånende eller nedværdigende for personer med muslimsk baggrund, og som på grund af udtalelsernes udbredelse og den vedvarende virksomhed med henblik på at påvirke meningsdannelsen havde karakter af propagandavirksomhed: »Men da terroren kun går ud over indfødte danskere, kan politiet uden synderlig politisk opbakning bare trist erklære, at man vil sørge for, at sådan noget overgreb mod danske (vantro) kvinder, stening af danske seksuelle minoriteter og brutale masseoverfald mod politiet ikke finder sted igen . . . Men selvfølgelig vil sådan noget finde sted igen og igen, så længe der er mange tusinde muhamedanere i vor hovedstad. Den eneste garanti for danskernes liv og sikkerhed er på en stor mark at oprette en koncentrationslejr, hvilket jo simpelthen vil sige en lejr til samling af en masse mennesker. Ligesom nogle europæiske og alle ikke-europæiske lande gør det, skal alle de uønskede fremmede i Danmark samles i en sådan lejr, afskåret fra at kunne skade danskerne, indtil de kan rejse tilbage, hvor de kom fra. Det accepteres stiltiende af FN osv., at mange lande udøver endog stærk pression for at give indvandrerne incitament til at returnere hjem, så vi skal ikke holde os tilbage. Konkret er løsningen altså en 3-trinsplan 1) Indfangning af muhamedanerne i Danmark (hertil behøves ca. 10.000 yderligere politibetjente). 2) Opsamling af muhamedanerne i koncentrationslejre (en i hvert amt, som derved kan få en sidste opgave inden de nedlægges). 3) Udsendelse til destination efter eget valg (levestandarden i lejrene nedsættes gradvist for hver måned 1-års fristen for udrejse overskrides).« Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. - - - Tiltalte er ikke tidligere straffet. Domsmandsrettens bemærkninger: Det er rettens opfattelse, at tiltalte på den af ham etablerede hjemmeside, navnlig ved anvendelsen af udtryk som »Indfangning af muhamedanerne i Danmark« og »Opsamling af muhamedanerne i koncentrationslejre«, offentligt og med forsæt til udbredelse i en videre kreds har fremsat nedværdigende udtalelser rettet mod muslimer generelt. Selv om udtalelserne er fremsat af tiltalte i politisk sammenhæng, er de fremsat på en hjemmeside og ikke som led i en politisk debat og derfor ikke beskyttet i videre omfang. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1. Retten finder derimod ikke, at fremsættelsen har en sådan karakter af propaganda, at den er omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 2. Straffen fastsættes efter straffelovens § 266 b, stk. 1, til 6 dagbøder a 500 kr., subsidiært fængsel i 6 dage. - - - Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Østre Landsrets dom 2. december 2002 (24. afd.) (Lars Lindencrone Petersen, Lyngesen, Trine Nørhede (kst.) med domsmænd). Københavns Byrets 35. afdelings dom af 23. august 2002 - - - er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt om skærpelse. T har kontraanket til frifindelse. Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte, der i det væsentlige har forklaret som for byretten. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, som byretten har anført, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, som fastslået ved dommen. Hensynet til den særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle samfundsanliggender kan ikke begrunde straffrihed for tiltalte. Da tiltaltes ytringer er fremsat i et elektronisk medie, hvor alle, der i løbet af den omhandlede periode på 2½ måned søgte oplysninger om tiltaltes politiske virke, ville blive gjort bekendt med ytringerne, er disse omfattet af paragraffens stk. 2. Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftet. Straffen forhøjes til 20 dagbøder a 500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Dommens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes. - - - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byrets 35. afdeling den 23. august 2002 og af Østre Landsrets 24. afdeling den 2. december 2002. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Hermann, Wendler Pedersen, Torben Melchior, Peter Blok, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm. Dommen er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har anført, at indholdet af hans hjemmeside ikke indebar en overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, navnlig fordi politikere har en særligt vidtgående ytringsfrihed, når de udtaler sig om kontroversielle samfundsanliggender. Forholdet kan ikke henføres under straffelovens § 266 b, stk. 2, om propagandavirksomhed. Selv om artiklen har været offentliggjort på en internethjemmeside, er der ikke tale om en systematisk, intensiv eller vedvarende virksomhed. Indledningen og den del af artiklen på tiltaltes hjemmeside, som anklageskriftet angår, lyder således: »KÆRE LANDSMAND, VELKOMMEN TIL MIN HJEMMESIDE! +++ DELTAG I KAMPEN FOR ET MUHAMEDANERFRIT DANMARK. (foto af tiltalte) T Folketingskandidat for Fremskridtspartiet i Frederiksborg Amt Liste Z's spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation 20. november Telefon . . . e-post: . . . Fortsætter fødselsniveauet i Afrika uændret, vil nutidens 800 mio. afrikanere blive til 4 milliarder i 2050 og 25 mia. (25.000 millioner) i år 2100. At godt halvdelen af Danmarks befolkning på dette tidspunkt ifølge Danmarks Statistik vil være fremmede, vil da have afbødet udviklingen dernede som en dråbe i Stillehavet. De nuværende magthaverpolitikeres naive snak om »integration« fører derfor kun til flere og flere udgifter for danskerne, indtil enhver frelse for os er umulig, og Danmark bliver et nyt Sudan. Det er ingen løsning at stille »krav« til muhamedanerne i Danmark, de skal simpelthen ikke være her i landet. Alt andet er en farlig sovepude, der gør den humane virkeliggørelse af MUHAMEDANERFRIT DANMARK stadig sværere. MUHAMEDANSK VOLDTÆGT MOD DANMARK Hvis der blot var en brøkdel af den chikane og terror mod indvandrere, som der er mod danskere i de fremmedplagede København-bydele, ville der være konstant politisk pres, mediestorm og fordømmelser mod Danmark fra alverdens menneskerettighedscentre, internationale organisationer og andre lobbyister. Men da terroren kun går ud over indfødte danskere, kan politiet uden synderlig politisk opbakning bare trist erklære, at man vil sørge for, at sådan noget overgreb mod danske (vantro) kvinder, stening af danske seksuelle minoriteter og brutale masseoverfald mod politiet ikke finder sted igen . . . Men selvfølgelig vil sådan noget finde sted igen og igen, så længe der er mange tusinde muhamedanere i vor hovedstad. Den eneste garanti for danskeres liv og sikkerhed er på en stor mark at oprette en koncentrationslejr, hvilket jo simpelthen vil sige en lejr til samling af en masse mennesker. Ligesom nogle europæiske og alle ikke-europæiske lande gør det, skal alle de uønskede fremmede i Danmark samles i en sådan lejr, >> 736 >> afskåret fra at kunne skade danskerne, indtil de kan rejse tilbage, hvor de kom fra. Det accepteres stiltiende af FN osv., at mange lande udøver endog stærk pression for at give indvandrere incitament til at returnere hjem, så vi skal ikke holde os tilbage. Konkret er løsningen altså en 3-trinsplan: 1) Indfangning af muhamedanerne i Danmark (hertil behøves ca. 10.000 yderligere politibetjente). 2) Opsamling af muhamedanerne i koncentrationslejre (en i hvert amt, som derved kan få en sidste opgave inden de nedlægges). 3) Udsendelse til destination efter eget valg (levestandarden i lejrene nedsættes gradvist for hver måned, 1-års fristen for udrejse overskrides).« Stk. 2 blev indføjet i straffelovens § 266 b ved lov nr. 309 af 17. maj 1995. I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 530) hedder det bl.a.: »2. Begrebet »propaganda« anvendes også i straffelovens § 102, stk. 2, nr. 4 og 5, om landsforræderi. Der indlægges heri et krav om, »at der udøves en virksomhed med det formål at påvirke opinionen i videre kredse«, jf. . . . Lovforslaget af 7. oktober 1970 om ændring af straffelovens § 266 b indeholdt også et forslag til en bestemmelse (§ 110 e, stk. 2) om straf for den, der driver propaganda for at ophidse til angrebskrig (forslaget blev ikke gennemført). I bemærkningerne til lovforslaget anføres bl.a., »at der ved begrebet propaganda må forstås udøvelsen af en vis systematisk, intensiv eller vedvarende virksomhed med henblik på at påvirke meningsdannelsen«, jf. Folketingstidende 1970/71, tillæg A, sp. 1187. En lignende afgrænsning af begrebet tilsigtes anvendt i denne sammenhæng. Om der foreligger »propagandavirksomhed« i et konkret tilfælde, må således bero på en helhedsvurdering, hvorunder der navnlig lægges vægt på, om der er sket en systematisk udbredelse af diskriminerende udtalelser m.v., herunder til udlandet, med henblik på at påvirke meningsdannelsen. At overtrædelsen er begået af flere i forening, sml. herved straffelovens § 80, stk. 2, vil kunne tale for at henføre forholdet under § 266 b, stk. 2, især hvis der er tale om samvirke i mere end blot enkeltstående situationer, herunder hvor de samvirkende tilhører samme parti, forening eller anden organisation, og fremsættelse af ytringer af den omhandlede karakter er et led i den pågældende organisations virke. Også en mere omfattende udbredelse af ytringer kan tale for at bringe § 266 b, stk. 2, i anvendelse. Der må i denne forbindelse navnlig lægges vægt på, om ytringerne er fremsat i et medium, der indebærer en større udbredelse, eksempelvis et trykt skrift, radio, tv eller andet elektronisk medium. Anskaffelse eller besiddelse af trykke- eller kopimaskiner kan indicere, at der har foreligget - eller er tilsigtet, jf. straffelovens § 21 om forsøg - en mere omfattende udbredelse. Tilsvarende gælder oprettelsen af en database, der via telefonnettet er almindeligt tilgængelig. Også udbredelsen gennem telefonaviser vil efter omstændighederne kunne være omfattet af det foreslåede stk. 2.« Højesterets bemærkninger. Artiklen på tiltaltes hjemmeside indeholder et generaliserende udsagn om, at muslimer i Danmark begår grove strafbare handlinger og dermed udgør en trussel mod danskernes liv og sikkerhed. De skal derfor »indfanges« og opsamles i »koncentrationslejre«, således at de er »afskåret fra at kunne skade danskerne«. I lejrene skal deres levestandard gradvist nedsættes, indtil de kan udsendes. Højesteret finder, at disse udtalelser er forhånende og nedværdigende over for den befolkningsgruppe, som udtalelserne vedrører. Som anført af landsretten kan hensynet til den særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om samfundsanliggender ikke medføre, at udtalelserne ikke er strafbare. Højesteret tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, således som denne bestemmelse må forstås i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og 17. Som angivet i indledningen på hjemmesiden havde tiltalte oprettet denne, i forbindelse med at han var kandidat for Fremskridtspartiet til Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation. Navnet på hjemmesiden - »www.muhamedanerfrit.dk« - var egnet til at tiltrække offentlighedens opmærksomhed om hjemmesiden. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at forholdet er omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 2, om propagandavirksomhed. Højesteret finder, at straffen bør fastsættes til fængsel i 20 dage. Efter omstændighederne, herunder at tiltalte ikke tidligere er straffet, er det upåkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse, og straffen gøres derfor betinget som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte, T, straffes med fængsel i 20 dage. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Byrettens og landsrettens afgørelser om sagsomkostninger stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.