|
|
|
||
|
TfK 2010.295 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Hans Henrik Haume, besk.).
(A.F. Wehner, Arne Brandt og Olaf TingIeff med domsmænd). Københavns Byrets dom af 18. september 2009: Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 14. september 2007. T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, ved i radioudsendelsen den 2. august 2006 lagt ud på netradio Holger med henblik på udbredelse til en videre kreds i en form, der har karakter af propagandavirksomhed at have fremsat udtalelser om personer, hvori de forhånes og nedværdiges på grund af deres etniske oprindelse og deres tro, idet han blandt andet udtalte: »evakueringen fra Libanon blev den første evakuering af danskere, hvor ingen danskere deltog. Det var kun fremmede. Den såkaldte evakuering af danskere fra Libanon har kastet et ubarmhjertigt lys over det forhold, at vort land er forvandlet til den 3. verdens affaldsplads.« »Nu påstår alle disse elendige fremmede altså, at de er danskere. At fremmed flyder blod flyder i deres årer, og at de derfor ikke ser ud som danskere, at de ikke taler som danskere, at de er hedninge og djævletilbedere ...«. »Vi ønsker ikke noget bastard-samfund, hvor tilfældige fremmede kalder sig danskere, skønt enhver kan se, at de netop ikke er danskere«. »Danmark skal ikke være affaldsplads for fremmede med problemer«. »... når fremmede begynder deres terrorvirksomhed i Danmark. Når den muhamedanske terror først begynder i Danmark ...«. 2. overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 827 af 26. august 2009, jf. dagældende lbk. nr. 410 af 2. maj 2006 om radio- og fjernsynsvirksomhed § 93, stk. 1., nr. 1, ved den 11. november 2006 i tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 10.00 i Radio Holger, at have udøvet programvirksomhed på lokalradio på trods af, at Radio- og TV-nævnet i henhold til radio- og fjernsynslovens § 50, stk. 1, nr. 2, inddrog radioens programtilladelse med virkning for senest fredag d. 10. november 2006. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forklaringer. Der er afgivet forklaringer af tiltalte og vidnet A. Tiltalte har afgivet forklaring i retsmøde den 25. januar 2008. Efter tiltaltes forklaring blev sagen udsat på anklagemyndighedens nærmere undersøgelse af, om den i anklageskriftet refererede radioudsendelse var udsendt i Radio Holger eller i netradio Holger. Efter nærmere undersøgelse ønskede anklagemyndigheden at berigtige gerningsbeskrivelsen i anklageskriftet fra »ved i radioudsendelse den 2. august 2006 i Lokalradio Holger ...« til »ved i radioudsendelse den 2. august 2006 lagt ud på netradio Holger«, hvilket blev afslået af Københavns Byret. Østre Landsret tillod berigtigelsen ved kendelse af 25. juni 2008. Tiltalte har herefter igen afgivet forklaring i retsmøde den 18. september 2009. Tiltalte har til retsbogen den 25. januar 2008 afgivet følgende forklaring: »... - - -. Han lavede udsendelser et par gange om ugen. Han tilrettelagde selv udsendelserne. Det er korrekt, at han lavede en udsendelse den 2. august 2006, som han også selv tilrettelagde. Det, der er citeret i anklageskriftet, blev ikke sagt i lokalradioen Radio Holger den 2. august 2006. Citatet stammer fra nettet. Tiltalte havde udover lokalradioen også en netradio. Det kan nok passe, at han i lokalradio-udsendelsen den 2. august 2006 omtalte det samme emne, men han brugte ikke de ord eller udtryk, som er nævnt i citatet. Citatet stammer i det hele fra lydfiler, som tiltalte havde lagt på nettet. Foreholdt af anklageren bilag 5, side 1, de to første afsnit og fjerde afsnit de tre første linjer, forklarer tiltalte, at Fælleslistens Diskussionsforum var et netforum. I netdialogen tog han alene udgangspunkt i netradioen, som også hed Radio Holger. Han var ikke på det tidspunkt klar over, at Radio- og TV nævnets kompetence alene vedrørte lokalradioen. Der var ingen teknisk forbindelse mellem netradioen og lokalradion. Han vil ikke under denne sag forholde sig til, hvorvidt citatet den 24. august 2006, har været lagt på netradioen. Det er korrekt, at Radio- og TVnævnet bad om et bånd vedrørende udsendelsen den 2. august 2006. Det er også korrekt, at han svarede, at lokalradioen ikke havde båndet mere, idet det var destrueret af en person på arkivet, som var træt af de evindelige klager. Når tiltalte ikke lagde de samme ting på lokalradion som på netradioen, skyldtes det, at publikum til lokalradioen typisk var ældre end publikum på netradioen. Foreholdt af forsvareren bilag 8, første afsnit, er tiltalte enig i, at lydfilerne kun kan stamme fra netradioen.« Tiltalte har i retsmøde den 18. september 2009 afgivet følgende forklaring: »... at han trækker sin forklaring i sidste retsmøde tilbage - hvert et ord. Den forklaring blev afgivet i en sag med en helt anden tiltale. Tiltalte havde rettighederne til lokalradioen, - - -, men ikke til Radio Holger internet. Radio Holger internet lå på siden www.radioholger.dk. Den er ikke ejet af tiltalte, men af en anden person. Tiltalte producerede en mængde stof til lydfiler og sendte det til den pågældende person. Tiltaltes formål var at få lagt lydfilerne ud på nettet, men han havde ikke ansvaret for, hvad der blev lagt ud. Den omstændighed, at netradioen også hedder Holger, er uden betydning for ejerforholdet. Holger er et symbol på utallige patriotiske foretagender, referende til Holger Danske. Det er en misforståelse, da retsformanden i sidste retsmødet dikterede, at han havde lagt lydfilerne på nettet. Anklageren afspillede herefter lydfil fra netradio Holger. Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, hvornår han lavede udsendelsen. Den indgik i en større mængde stof, som han havde lavet i forbindelse med evakueringen fra Libanon. Han sendte stoffet til ejeren af netradioen i august 2006. Ejeren kunne bruge det eller lade være. Tiltalte var ikke ansat af netradioen. Han bidrog til den, ligesom han bidrog til andre medier. Han har blandt andet bidraget til bladet »Danskeren«. Forespurgt af anklageren forklarede tiltalte, at det er korrekt, at radio Holger brugte boks 1148. Den delte man med andre, herunder netradio Holger og fælleslisten mod indvandring. Det skyldes, at boksen koster penge. ... Tiltalte forklarede ad forhold 2, at han først modtog et brev om tilbagekaldelse af sendetilladelsen for Radio- og TV-nævnet om mandagen. Brevet var sendt ved almindeligt brev til radioens postboks. Det er hans opfattelse, at brevet blev sendt en fredag eftermiddag, således at det først kom frem om mandagen. Han var ikke i byen i weekenden, og radioen var sat til at sende automatisk om lørdagen mellem 8 og 10. Da han så brevet om mandagen, ophørte radioen med at sende. Foreholdt af anklageren bilag 11 i forhold 1, at brevet fra Radio- og TV-nævnet er dateret den 8. november 2006, fastholder tiltalte sin forklaring. Foreholdt af anklageren bilag 10-2 i forhold 1, brev fra Radio- og TV-nævnet 27. oktober 2006, forklarede tiltalte, at han ikke i dag husker sagen i detaljer. Forespurgt hvornår han sidst havde tjekket postboksen inden mandag den 13. november 2006, forklarede tiltalte, at det havde han nok gjort mandag eller tirsdag inden. Han gik ikke i postboksen hver dag. A har forklaret følgende til retsbogen: »... at han er ansat i Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination. Det er Rådgivningscentret, der har fremsendt lydfilen til brug for sagen. Rådgivningscentret blev kontaktet af folk, der klagede over radio Holgers udsendelse den 2. august 2006. Da rådgivningscenteret ikke selv sidder og hører radio, gik de ind på www.radioholger.dk for at finde udsendelsen. Den lå vist nok under den 2. august 2006. I udsendelsen kunne de høre, at der blev gjort kraftigt udfald mod de personer, der blev evakueret fra Libanon. De lavede en kopi af lydfilen. Det har formentlig været i midten af august 2006. Kopien blev sendt til Radionævnet, som tidligere havde lukket Radio Holger midlertidigt. Rådgivningscentret mente, at det nu var på tide at lukke Radio Holger helt. Rådgivningscentret har ikke været i tvivl om, at den downIoadede lydfil fra nettet var i overensstemmelse med det, der var udsendt fra Radio Holger. TV- og Radionævnet lukkede da også lokalradio Holger efterfølgende. Foreholdt af forsvareren bilag 2-1 forklarede vidnet, at det muligvis er en kollega, der har lavet en afskrift af udsendelsen. For Rådgivningscentret var øvelsen at stoppe lokalradioen. Det er først nu, at han er blevet opmærksom på, at de skulle have gjort mere ud af internettet. Han har her til morgen været på internettet og konstateret, at netradio Holger fortsat laver udsendelser af samme karakter, som den de har anmeldt til politiet. Baggrunden for anmeldelsen til politiet var en konkret henvendelse fra en person, som var blevet evakueret fra Libanon, og som følte sig forurettet af udsendelsen. Formålet med henvendelsen var at kunne rejse erstatningskrav for tort. Det kan vidnet imidlertid forstå ikke er sket.« Oplysningerne i sagen. Anklageren har afspillet udsendelse udlagt på netradio Holger den 2. august 2006. Anklageren har ad forhold 2 dokumenteret skrivelse af 8. november 2006 fra Radio- og TV-nævnet om »Endelig inddragelse af Radio Holgers programtilladelse.« Heraf fremgår bl.a.: »Da Radio- og tv-nævnet må konstatere, at stationen har valgt at sidde det i Nævnets brev af 27. oktober 2006 meddelte pålæg overhørigt, har nævnet på denne baggrund besluttet at foretage en endelig inddragelse af stationenes programtilladelse i henhold til radio- og fjernsynslovens § 50, stk. 1, nr. 2. Inddragelsen har virkning fra stationens modtagelse af nærværende brev, dog senest fra fredag den 10. november 2006.« Personlige oplysninger. Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han er arbejdsløs, men han arbejder for det patriotiske. Det sker, at han sender bidrag til Netradio Holger. Det er der 2-3 forskellige, der gør. Han ved ikke nøjagtigt hvor mange. Tiltalte er tidligere straffet ved Østre Landsrets ankedom af 24. februar 2003 efter straffelovens § 266 b, stk. 2, med 20 dagbøder af 300 kr. ved Østre Landsrets ankedom af 27. juni 2006 efter straffelovens § 266b, stk. 2, jf. stk. 1 med fængselsstraf i 14 dage, betinget, prøvetid 2 år. Rettens begrundelse og afgørelse. Forhold 1 Det er ved afspilning af udsendelsen på netradio Holger fra den 2. august 2006 dokumenteret, at det er tiltalte, som har indtalt udsendelsen, og at den har været tilgængelig på netradioen den 2. august 2006. Da tiltalte har forklaret, at hans formål med at producere udsendelsen var, at den skulle lægges ud på nettet, finder retten det uden betydning for, om han kan gøres strafferetligt ansvarlig for udsendelsen, om det var ejeren af netradioen, der traf den endelige afgørelse om at lægge udsendelsen ud på netradioen. Retten finder, at tiltaltes udtalelser, herunde navnlig udtalelserne: »Den såkaldte evakuering af danskere fra Libanon har kastet et ubarmhjertigt lys over det forhold, at vort land er blevet den 3. verdens affaldsplads«, og »Vi ønsker ikke noget bastardsamfund, hvor tilfældige fremmede kalder sig danskere« indeholder sådan generel forhånelse og nedværdigelse af den personkreds af danskere af anden etnisk herkomst, der blev evakueret fra Libanon, at tiltalte herved har overtrådt straffelovens § 266 b, stk. 1. Retten finder, at det må have stået tiltalte klart, at han ved at fremsætte de pågældende udtalelser, der ikke kan legitimeres under påberåbelse af saglig debat, overskred grænserne for ytringsfrihed. Da udtalelserne er fremsat i en udsendelse på netradio, og således indebærer en større udbredelse, og vedrører indvandrere til Danmark, som tiltalte tidligere er dømt for at have udtalt sig offentligt om på forhånende og nedværdigende måde, finder retten, at formålet med udtalelserne har været at påvirke meningsdannelsen, hvorfor forholdet er omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 2, om propagandavirksomhed. Forhold 2 Retten finder, at det er en forudsætning for at dømme tiltalte for at have udøvet programvirksomhed på lokalradio, trods sendetilladelsen var inddraget, at tiltalte var bekendt med inddragelsen. Det findes ikke alene ved dateringen af skrivelsen om inddragelsen bevist, at lokalradioen havde modtaget denne lørdag den 11. november 2006. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold. Straffen fastsættes efter straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 61, stk. 2, som en fællesstraf med Østre Landsrets betingede dom af 27. juni 2006 til fængsel i 30 dage. Østre Landsrets dom: Københavns Byrets dom af 18. september 2009 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. En lydoptagelse af net-radioudsendelse den 2. august 2006 er afspillet i landsretten. En udskrift af netradioindslaget har følgende indhold: »... Evakueringen fra Libanon blev den første større evakuering af danskere, hvor ingen danskere deltog. Det var kun fremmede. Den såkaldte evakuering af danskere fra Libanon har kastet et ubarmhjertigt lys over det forhold, at vort land efterhånden er blevet forvandlet til den 3. verdens affaldsplads. Fremmede i alle farver og former påstod pludseligt at de også er danskere og viftede med danske pas og de danske myndigheder gik med på dette vanvid og lod de fremmede myldre ind i landet i tusindvis. De feje fremmede ville ikke dele deres efter lands skæbne og de tiggede sig så ynkeligt tilbage til Danmark og sikkerheden. Gennem denne evakuering har vi tydeligt set de forrykte konsekvenser af indvandringen og det er blevet klart, at det er blevet på høje tid at gå til kamp mod indvandringen. Hundred tusinder af fremmede har koloniseret vort land og fået danske papirer og nu påstår alle disse elendige fremmede altså at de er danskere. At fremmed blod flyder i deres årer og de derfor ikke ser ud som danskere, at de ikke taler som danskere, at de er hedninge og djævletilbedere og at deres hele adfærd er aldeles udansk, det mener altså disse fremmede er ligegyldigt, men vi danskere vil ikke vide af de fremmede og deres utallige problemer. Vi ønsker ikke noget bastardsamfund, hvor tilfældige fremmede kalder sig danskere skønt enhver kan se, at de netop ikke er danskere. Kun rigtige danskere skal have hædersbetegnelsen dansker og kun rigtige danskere skal behandles som dansker. Det er bydende nødvendigt, at modstandere af indvandringen finder på nye metoder i kampen mod indvandringen. De danske myndigheder går de fremmedes ærinde og forsøger at undertrykke modstanden og det gør myndighederne bl.a. via antinational lovgivning som § 266 b og en mere almindelig undertrykkelse fra politiets side. På denne baggrund må de danske patrioter skabe nye måder at agitere og påvirke på og disse nye måder må være uden for myndighedernes kontrol. De danske patrioter må simpelthen erkende, at man ikke i kampen for et dansk Danmark står på den samme side som politiet, der jo desværre ligesom i 1940'erne tjener politikerne og de fremmede - og har man først erkendt dette så bliver det klart hvilken karakter de nye og nødvendige metoder må have. Nye metoder skal være af en sådan art, at myndighederne - nærmere bestemt politiet - ikke skal have nogen mulighed for at gribe ind overfor det og det gælder både for de metoder der skal anvendes i daglige agitation og de metoder der skal anvendes i en særlig situation, hvor kampen mod indvandringen har nået en kritisk fase. Man har jo hidtil undskyldt indstrømningen af fremmede med den fare, som de pgI. fremmede har befundet sig i, men det er ikke Danmarks eller det danske folks opgave at frelse de fremmede fra den skæbne, der fortjent eller ufortjent truer dem og Danmark skal ikke være affaldsplads for fremmede med problemer. Vi ønsker et rent Danmark. Et Danmark uden fremmede og derfor skal vi gøre det tindrende klart for de fremmede, at vi er ganske ligeglade med deres danske papirer, som de landsforrædderriske myndigheder har forsynet dem med og at vi aldrig nogensinde vil anerkende dem som medborgere. Vi skal ligeledes gøre det klart for de danske myndigheder, at vi vil modarbejde ethvert forsøg at integrere de fremmede i det det danske samfund og at vi en dag om muligt vil smide de fremmede ud af vort land uden at spørge systemets folk og uden at tage hensyn til de fremmedes danske papirer. Hvad systemet har lovet de fremmede, det kommer ikke de danske patrioter ved. Dette lyder ganske vist som en utopi for det der jo slet ikke folkelig opbakning til nu, men det kan i løbet af få blive til en realitet, for der kommer altid en favorabel situation og i denne forbindelse vil den komme, når de fremmede begynder deres terrorvirksomhed i Danmark. Når den muhamedanske terror først begynder i Danmark - og den vil begynde, det kan man trygt stole på - så vil vreden blive uhyre stor mod de fremmede og situationen vil komme ud af myndighedernes kontrol og der vil da opstå mange nye muligheder, som ikke er tilstede i dag. Så vil det være tid til en stor patriotisk indsats, der skal befri landet for de fremmede - og allerede nu bør de danske patrioter forberede sig på denne situation. Det gør man bl.a. ved at skabe informationskanaler ud til folket, som myndighederne ikke kan lukke for. Når myndighederne gennem politi og domstole undertrykker den patriotiske stemme ved at anvende den berygtede censurparagraf 266 b så må der skabes nye informationskanaler helt uden afsender, som myndighederne ikke kan lukke for eller lave sager imod. Konsekvensen af undertrykkelsen af ytringsfriheden er jo ikke at man holder op med det nationale folkeoplysningsarbejde, men kun at man vælger andre informationskanaler, som myndighederne ikke kan gribe ind overfor. Sådanne informationskanaler er vigtige for patrioterne i det daglige oplysningsarbejde, men de er endnu vigtigere når opgørets dag nærmer sig. Det er således af helt afgørende betydning, at de danske patrioter kan få budskaber ud til offentligheden, når en krisesituation er indtrådt efter en terroraktion og myndighederne på deres sædvanlige feje vis holder hånden over de fremmede. Så skal der være en alternativ national stemme, der kan høres og angive patriotiske og positive handlemuligheder for borgerne. Får man nu får medlidenhed med araberne i Palæstina i anledning de aktuelle begivenheder, så vil det være på sin plads at huske følgende: Den danske repræsentation i de palæstinensiske selvstyrerområder opgjorde den 4. marts begivenhederne under uroen i forbindelse med mohammed-tegningerne til følgende: Demonstrationer mindst 380 - heraf mindst 300 med afbrænding af Dannebrog, angreb på institutioner mindst 10 ramte EU-kontoret i Gaza, det tyske og franske kulturcenter i Gaza og Nablud, Sct. John Eives hospital i Hebron - Sct. John's fanen ligner Dannebrog, den internationale observationsstyrkes hovedkvarter i Hebron, latinskolen i Ramallah 2 gange, den protestantiske kirke i Ramallah, mindst 2 klostre i Gaza, trusler mod danskere 15-25 organiserede, kidnapningsforsøg mod danskere mindst 5, forsøg på overfald mod danskere mindst 7. Det turde vist på denne baggrund være helt klart, at danskere ikke skylder araberne i mellemøsten noget som helst og at enhver form for medlidenhed med dem vanvittig - nej vi glemmer aldrig at mellemøstens arabere trak Dannebrog gennem sølet og brændte det - og der er noget som tyder på - i den senest udvikling - at Gud heller ikke har glemt det. ...« Det er for landsretten dokumenteret, at www.radioholger.dk blev oprettet som domænenavn den 22. april 2002 og ejet af B. Domænenavnet blev overdraget den 25. september 2007 til tiltalte. Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som for byretten. Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af B. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i 2006 lejlighedsvis sendte lydfiler til netradio Holger, Det er ikke alle hans lydfiler, der er afspillet i netradio Holger. Han overtog netradio Holger den 2. september 2007 fra B, deri august 2006 således ejede den pågældende netradio. Det var B, der i august 2006 bestemte, hvad der skulle bruges i netradioen. B har forklaret blandt andet, at han siden 2002 har ejet netradioen Holger. Han fik lydfiler fra tiltalte. Der var stort set ikke andre bidragsydere til denne netradio. Han lyttede til lydfilerne og valgte det materiale, som blev sendt i netradionen. Den for byretten af vidnet A afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder landsretten, af de af byretten anførte grunde, at passagerne i netradioudsendelsen efter deres karakter og i den sammenhæng, hvori de er fremsat, er omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 1 og stk. 2. Tiltalte er derfor som fastslået af byretten skyldig i tiltalen. Fællesstraffen findes efter omstændighederne, herunder den lange sagsbehandling, passende udmålt. Det tiltrædes, at straffen er udmålt som en fællesstraf, ligesom der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||