Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0852
 

 

Advokat Michael Baruah har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel på jv.dk og i JydskeVestkysten den 24. juni 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 24. juni 2009 en artikel under overskriften ”Fire års fængsel i Danmarks største ketamin-sag” og underoverskriften ”NARKO: 38-årig mand fra Odense dømt for indsmugling af 1,543 kilo af det narkotiske stof ketamin i sag, der kan danne præcedens. ” Af artiklen fremgik følgende:

”38-årige [K] fra Odense blev i går af en enig domsmandsret ved Retten i Kolding idømt fire års ubetinget fængsel for forsøg på at indsmugle 1,543 kilo ketamin.

Sagen er Danmarks hidtil største om det syntetiske stof ketamin, der oprindeligt er skabt som bedøvelsesmiddel til primært dyr, men de senere år er blevet populært festnarkotika. På grund af stofmængden kan sagen og dommen danne præcedens for kommende ketamin-sager.

Fem kartoner Marlboro

Anklageren havde krævet mellem fire og fem års ubetinget fængsel til [K], mens forsvareren krævede frifindelse eller højst tre års fængsel til Wakana, der nægtede sig skyldig.

Han blev den 26. marts anholdt i Billund Airport – efter at være fløjet fra Malawi via Kenya og Amsterdam – med ketaminen skjult i fem kartoner Marlboro-cigaretter. Cigaretterne købte han i Amsterdams lufthavn på udrejsen og afleverede til en ukendt mand i lufthavnen i Nairobi, Kenya. Manden gav ham cigaretterne retur, da han mellemlandede i Nairobi på hjemrejsen fra Malawi.

[K] hævdede at transportere cigaretterne for en fremmed mand med kontakter til Sydafrikas diamantindustri. Han har ikke kunnet oplyse navn eller telefonnummer på manden.

Forsvareren ankede dommen til frifindelse ved landsretten. [K] har siddet fængslet i Vejle indtil dommen i går og skal fortsat være fængslet indtil ankesagen.”

I forlængelse af artiklen bragte JydskeVestkysten under overskriften ”Den dømte er leder af en medicinalvirksomhed” følgende:

”[K] er direktør for Mishka Industries Denmark i Odense, der efter hans oplysninger importerer kaffe – primært mærket Stellini, som også hører hjemme i Odense.

Mishka Industries har dog også en Pharma-division, som leverer medicinal- og farmaceutvarer og -udstyr.

Ketamin er et syntetisk fremstillet bedøvelsesmiddel, som i dag kun bruges til dyr, men politiet har ikke fundet stoffer eller lignende ved ransagninger af mandens bopæl eller firmaadresse.

Mishka Industries er et datterselskab af Profix Group, der har hovedkontor i Malawis hovedstad, Lilongwe. Ud over Danmark har Profix Group og Mishka Industries kun afdelinger i afrikanske lande.

[K] er født i Burundi, men kom til Danmark i 1996.

Han er nu dansk statsborger og bor i Allesø nord for Odense med sin danskfødte kone og tre børn på ni, seks og to år. Han er ikke tidligere straffet.”

jv.dk bragte samme dag en sammenskrevet version af papirudgavens to artikler. Af netavisen fremgik bl.a. sætningen:

”[K] er født i Burundi, men nu dansk statsborger og bor i Allesø nord for Odense med sin danskfødte kone og tre børn på ni, seks og to år.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

Advokat Michael Baruah har anført, at udsagnet ”… og bor i Allesø nord for Odense med sin danskfødte kone og tre børn på ni, seks og to år” er en krænkelse af privatlivets fred. Klageren har et særpræget navn, og med den gengivelse har det været muligt at genkende familien, hvortil kommer, at de to ældste børn som følge af avisomtalen er blevet mobbet i skolen.

2.2 jv.dk og JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har anført, at sagen er Danmarks historiens største sag om smugling af ketamin og blev behandlet i offentlighed. Sagen har offentlig interesse.

Det er avisens praksis at oplyse navn på dømte som idømmes mindst ét års fængsel. Klager blev idømt fire års fængsel og har desuden en fremtrædende position som direktør for en virksomhed i Odense. Med en vis detaljeringsgrad i informationerne undgås det, at uskyldige bliver forvekslet med dømte. Af samme grund er det relevant at nævne, at klager er dansk gift og har tre børn i Allesø. Oplysningerne om klagers familieforhold fremkom endvidere under den offentlige retssag og var ikke fra rettens side behæftet med nogen begrænsninger i forhold til offentliggørelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det følger videre, at det i retsreportager bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre, jf. punkt C.4.

Pressenævnet finder, at retssagen, der i overensstemmelse med retsplejeloven, blev behandlet i offentlighed, har almen interesse, og at der heller ikke er grundlag for at kritisere avisen for at identificere klager. Nævnet finder imidlertid, at avisen har tilsidesat god presseskik ved at inddrage klagers børn med udsagnet ”tre børn på ni, seks og to år”. Nævnet udtaler sin kritik af avisen for at offentliggøre oplysningen.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af jv.dk og JydskeVestkysten at offentliggøre følgende:

”Kritik fra Pressenævnet

JydskeVestkysten og jv.dk omtalte den 24. juni i artiklen ”Fire års fængsel i Danmarks største ketamin-sag” en retssag. I den forbindelse nævnte avisen, at den dømte havde tre børn og gengav alderen på disse.

Den dømte har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at avisen har tilsidesat god presseskik ved at inddrage børnene i omtalen, og nævnet udtaler derfor sin kritik af jv.dk og JydskeVestkysten.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 16. september 2009