Advokat Michael Baruah
har på vegne af [K]
klaget til Pressenævnet
over en artikel på jv.dk
og i JydskeVestkysten
den 24. juni 2009, idet
han mener, at god
presseskik er
tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
JydskeVestkysten bragte
den 24. juni 2009 en
artikel under
overskriften ”Fire
års fængsel i Danmarks
største ketamin-sag”
og underoverskriften ”NARKO:
38-årig mand fra Odense
dømt for indsmugling af
1,543 kilo af det
narkotiske stof ketamin
i sag, der kan danne
præcedens. ” Af
artiklen fremgik
følgende:
”38-årige [K] fra Odense
blev i går af en enig
domsmandsret ved Retten
i Kolding idømt fire års
ubetinget fængsel for
forsøg på at indsmugle
1,543 kilo ketamin.
Sagen er Danmarks hidtil
største om det
syntetiske stof ketamin,
der oprindeligt er skabt
som bedøvelsesmiddel til
primært dyr, men de
senere år er blevet
populært festnarkotika.
På grund af stofmængden
kan sagen og dommen
danne præcedens for
kommende ketamin-sager.
Fem
kartoner Marlboro
Anklageren havde krævet
mellem fire og fem års
ubetinget fængsel til
[K], mens forsvareren
krævede frifindelse
eller højst tre års
fængsel til Wakana, der
nægtede sig skyldig.
Han blev den 26. marts
anholdt i Billund
Airport – efter at være
fløjet fra Malawi via
Kenya og Amsterdam – med
ketaminen skjult i fem
kartoner
Marlboro-cigaretter.
Cigaretterne købte han i
Amsterdams lufthavn på
udrejsen og afleverede
til en ukendt mand i
lufthavnen i Nairobi,
Kenya. Manden gav ham
cigaretterne retur, da
han mellemlandede i
Nairobi på hjemrejsen
fra Malawi.
[K] hævdede at
transportere
cigaretterne for en
fremmed mand med
kontakter til Sydafrikas
diamantindustri. Han har
ikke kunnet oplyse navn
eller telefonnummer på
manden.
…
Forsvareren ankede
dommen til frifindelse
ved landsretten. [K] har
siddet fængslet i Vejle
indtil dommen i går og
skal fortsat være
fængslet indtil
ankesagen.”
I forlængelse af
artiklen bragte
JydskeVestkysten under
overskriften
”Den dømte er leder af
en medicinalvirksomhed”
følgende:
”[K] er direktør for
Mishka Industries
Denmark i Odense, der
efter hans oplysninger
importerer kaffe –
primært mærket Stellini,
som også hører hjemme i
Odense.
Mishka Industries har
dog også en
Pharma-division, som
leverer medicinal- og
farmaceutvarer og
-udstyr.
Ketamin er et syntetisk
fremstillet
bedøvelsesmiddel, som i
dag kun bruges til dyr,
men politiet har ikke
fundet stoffer eller
lignende ved
ransagninger af mandens
bopæl eller
firmaadresse.
Mishka Industries er et
datterselskab af Profix
Group, der har
hovedkontor i Malawis
hovedstad, Lilongwe. Ud
over Danmark har Profix
Group og Mishka
Industries kun
afdelinger i afrikanske
lande.
[K] er født i Burundi,
men kom til Danmark i
1996.
Han er nu dansk
statsborger og bor i
Allesø nord for Odense
med sin danskfødte kone
og tre børn på ni, seks
og to år. Han er ikke
tidligere straffet.”
jv.dk bragte samme dag
en sammenskrevet version
af papirudgavens to
artikler. Af netavisen
fremgik bl.a. sætningen:
”[K] er født i Burundi,
men nu dansk statsborger
og bor i Allesø nord for
Odense med sin
danskfødte kone og tre
børn på ni, seks og to
år.”
2 Parternes synspunkter
2.1 [K]s synspunkter
Advokat Michael Baruah
har anført, at udsagnet
”… og bor i Allesø nord
for Odense med sin
danskfødte kone og tre
børn på ni, seks og to
år” er en krænkelse af
privatlivets fred.
Klageren har et
særpræget navn, og med
den gengivelse har det
været muligt at genkende
familien, hvortil
kommer, at de to ældste
børn som følge af
avisomtalen er blevet
mobbet i skolen.
2.2
jv.dk og
JydskeVestkystens
synspunkter
JydskeVestkysten har
anført, at sagen er
Danmarks historiens
største sag om smugling
af ketamin og blev
behandlet i
offentlighed. Sagen har
offentlig interesse.
Det er avisens praksis
at oplyse navn på dømte
som idømmes mindst ét
års fængsel. Klager blev
idømt fire års fængsel
og har desuden en
fremtrædende position
som direktør for en
virksomhed i Odense. Med
en vis detaljeringsgrad
i informationerne undgås
det, at uskyldige bliver
forvekslet med dømte. Af
samme grund er det
relevant at nævne, at
klager er dansk gift og
har tre børn i Allesø.
Oplysningerne om klagers
familieforhold fremkom
endvidere under den
offentlige retssag og
var ikke fra rettens
side behæftet med nogen
begrænsninger i forhold
til offentliggørelse.
3 Pressenævnets
begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer
deltaget:
Jesper Rothe, Hans Peter
Blicher, Kaare R. Skou
og Marianne Druedahl.
Det fremgår af de
vejledende regler for
god presseskik, at
meddelelser, der kan
krænke privatlivets
fred, skal undgås,
medmindre klar almen
interesse kræver
offentlig omtale. Det
enkelte menneske har
krav på beskyttelse af
sin personlige anseelse,
jf. punkt B.1. Det
følger videre, at det i
retsreportager bør
undgås at nævne
personers slægtsforhold,
stilling, race,
nationalitet,
trosbekendelse eller
organisationsforhold,
medmindre dette direkte
har med sagen at gøre,
jf. punkt C.4.
Pressenævnet finder, at
retssagen, der i
overensstemmelse med
retsplejeloven, blev
behandlet i
offentlighed, har almen
interesse, og at der
heller ikke er grundlag
for at kritisere avisen
for at identificere
klager. Nævnet finder
imidlertid, at avisen
har tilsidesat god
presseskik ved at
inddrage klagers børn
med udsagnet ”tre børn
på ni, seks og to år”.
Nævnet udtaler sin
kritik af avisen for at
offentliggøre
oplysningen.
I medfør af
medieansvarsloven § 49
pålægger Pressenævnet
herefter den
ansvarshavende redaktør
af jv.dk og
JydskeVestkysten at
offentliggøre følgende:
”Kritik fra Pressenævnet
JydskeVestkysten og
jv.dk omtalte den 24.
juni i artiklen ”Fire
års fængsel i Danmarks
største ketamin-sag” en
retssag. I den
forbindelse nævnte
avisen, at den dømte
havde tre børn og gengav
alderen på disse.
Den dømte har klaget til
Pressenævnet.
Pressenævnet finder, at
avisen har tilsidesat
god presseskik ved at
inddrage børnene i
omtalen, og nævnet
udtaler derfor sin
kritik af jv.dk og
JydskeVestkysten.
Pressenævnet har pålagt
os at bringe denne
meddelelse. Hele
kendelsen kan læses på
nævnets hjemmeside:
pressenaevnet.dk.”
Pressenævnet bemærker,
at nævnet i sin
årsberetning for 2005
præciserede praksis
vedrørende
offentliggørelse på
internettet. En kendelse
bør bringes i mediet i
en periode, der svarer
til den tid, i hvilken
den påklagede artikel
har været bragt, og der
bør oprettes et link til
kendelsen fra artiklen,
hvis denne fortsat
bringes på hjemmesiden.
Afgjort den 16.
september 2009