Advokat Lars Borring har
på vegne af [K] klaget
til Pressenævnet over en
udsendelse på TV 2 den
22. september 20091),
idet han mener, at god
presseskik er
tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Den
påklagede udsendelse
TV 2 sendte den 22.
september 20092)
dokumentarprogrammet
”TV
2 dok.:
Eks-chikane”. I
udsendelsen beskriver
tre kvinder – herunder
[A] og [B], der begge
har været samlevende med
klager – hvordan deres
tidligere samlevere
havde chikaneret dem. De
tre kvinders tidligere
samlevere omtales alle
ved fornavn: ”[Ks
fornavn]”. Efternavnene
oplyses ikke. Af
udsendelsen fremgår
bl.a. følgende:
”Speak:
Parret beslutter sig
meget hurtigt for at få
et barn, men så snart
[A] bliver gravid,
ændrer hendes liv
karakter.
[A]:
Hvis der ikke var blevet
taget kød ud af
fryseren. Sådan nogle
små banale hverdagsting.
Det kunne han blive
rasende over. Og hvis
man ikke havde lavet
aftensmad, til han var
kommet hjem fra arbejde,
så blev han også sur og
tvær. Jamen, jeg var
rigtigt bange for ham,
altså.
Speak: Om sin
hverdag skriver [A]:
Fredag den 22. marts
2001. Vi skulle på
sygehuset angående
scanning. Han kaldte mig
for kælling, fede so.
Sparkede mig ned fra
sofaen og slog mig, så
jeg fik et blåt mærke
ved øjet og blodnæse.
[A]:
Nogen gange var det med
flad hånd. Altså, hvor
jeg bare fik en lussing.
Og det var også sådan.
Der var jeg altså
højgravid, hvor vi så
var kommet i seng, og så
lige pludselig sparker
han mig i maven og
sparker så hårdt, at jeg
ryger ud af sengen.
…
Speak: [A] føder
sin datter [G] den 27.
marts 2001, men volden
fortsætter.
[A]:
Jeg kunne ikke mere til
sidst. Og så den første
juli, der fik jeg nok.
[C], [A]s far:
Der blev jeg ringet op
af [A] og hun græd i
telefonen. Hun var
ulykkelig, og at vi
skulle komme med det
samme, for [K] have
slået hende. Vi har jo
efterfølgende fået af
vide, at hun havde fået
klø mange gange. Og det
er jo ganske
forfærdeligt at høre.
Speak: [A]
flytter ind på
Fredericia krisecenter
og håber, at hun på den
måde kommer ud af sit
forhold og væk fra
volden.
…
Speak: Efter [A]
er flygtet, bor hun på
krisecenteret i
Fredericia i knap to
måneder. Hendes
tidligere samlever
[klager] bliver dømt for
vold, men hun føler sig
stadig chikaneret af ham
hver eneste dag via
truende sms-beskeder.
[A]:
I sms-beskeden skrev han
jo at. Var det kælling
eller so eller? Alle
sådan nogle skældsord.
Speak: I
forbindelse med
voldssagen havde hendes
far fået fremsendt en
liste over samtlige
sms’er sendt til [A] fra
hendes tidligere
samlever.
[C]: Det kunne
være 30-40 stykker på en
dag, og det kunne være
med minutters mellemrum.
…
Speak: Blandt
andet på grund af
voldsdommen og de mange
sms’er får [A]s
tidligere samlever et
polititilhold. Det
betyder, at han ikke må
opsøge eller kontakte
[A] i fem år. Desuden
får [A] tildelt fuld
forældremyndighed over
deres fælles datter, og
faren må kun have
overvåget samvær.
…
Speak: [A]s
tidligere samlever må
ikke længere kontakte
hende direkte, men han
finder hurtigt en ny
metode. Han sender et
hav af mails til
forskellige sociale
myndigheder, hvor han
beskylder [A] for ikke
at passe sin datter
ordentligt.
[A]:
Altså, han bruger kun
[G] [[A] og [K]s datter]
som våben. Hun er kommet
hjem og fortalt os:
”Jamen du skal i fængsel
mor. Og når du er i
fængsel, så skal
lillesøster og jeg i
familiepleje.”
Speak: TV 2 dok
havde fået aktindsigt i
[A]s historie og for at
komme helt til bunds i
sagen, ringer vi nu til
[A]s tidligere samlever
for at få et interview.
[K]
(over telefonen, klagers
navn oplyses ikke via
skærmbilledet):
Det er [K].
Reporter: Hej,
jeg hedder Dennis
Kragelund. Jeg ringer
fra TV 2. I den
forbindelse har jeg
snakket med [A], som
føler sig chikaneret af
dig. Og i den
forbindelse.
[K]:
Det forstår jeg ikke på
nogen måde. Jeg vil
gerne sige: Det er
omvendt. Jeg har stået
ansigt til ansigt med et
jagtgevær med [A]s far
for eksempel, ikk’. Jeg
har prøvet mange ting.
Jeg har været rundt om
politiet med et hav af
anmeldelser på grund af
trusler på livet og
sådan nogle ting, ikk’.
Vi er ude i en frygtelig
lang historie her, havde
jeg nær sagt jo. Som man
ikke bare kan sige A og
B, havde jeg nær sagt.
Og ikke bare male det
sort eller hvidt, fordi
det er jo en sag, som
har strækket sig over en
6-7 år med det ene barn.
Dennis Kragelund,
reporter: Har du
noget, som kan
dokumentere det her, som
vi må få lov til at se
på?
[K]:
Altså, jeg har masser,
men det er jo lige, hvor
det ligger henne. Jeg
skal fortælle dig, jeg
har to flyttekasser med
sagsakter. Vi står som
sådan og skal på ferie
og så videre.
Speak: Vi aftaler
at tales ved på et
senere tidspunkt.
…
Speak: [A] er
flyttet ind i en
lejlighed i Nyborg et
par kilometer fra sine
forældre. Hun er begyndt
på en uddannelse, men
selvom hendes tidligere
samlever er dømt for
vold og ikke må kontakte
hende, tager chikanen
til og rammer nu hele
hendes familie. Især
[A]s far blev udsat for
grove beskyldninger via
sms-beskeder.
…
[A]:
Han beskyldte min far
for at begå incest på
mine to søskende, og vi
havde slet ikke været
udsat for incest.
…
Speak: [C]
anlægger en injuriesag
mod [A]s tidligere
samlever, og under
retssagen kommer det
frem, hvor ubehagelig en
chikane han i
virkeligheden er udsat
for. Den 19. juli 2001
modtager [A] fem
beskeder på sin
telefonsvarer fra sin
tidligere samlever.
Politiet aflytter
beskederne, og der
bliver blandt andet
sagt, at der vil stå
nogle folk klar til at
banke [A]s far.
…
Speak: [A]s
tidligere samlever truer
også med at sprede det
rygte med, at hendes far
er pædofil. Kort tid
efter hænger nogen dette
brev op på [C]s
arbejdsplads.
…
Speak: [C]s søn,
[D], modtager også
sms-beskeder fra [A]s
tidligere samlever med
beskyldninger mod faren:
”Er du også blevet
misbrugt som lille, som
[A] og [H] er blevet?”
[A]s søster, [H],
modtager også sms’er.
Her står blandt andet:
”[A] har fortalt i to
gamle breve, hvordan [C]
har udnyttet hende, har
han også gjort det ved
dig?”
…
Speak: [A]s
tidligere samlever
beskylder desuden [C]
for at have truet ham på
livet med et jagtgevær.
Den anklage afvises pure
af både politiet og af
retten. Den 30. april
2002 bliver der afsagt
dom i sagen: ”Thi kendes
for ret: Sagsøgte
straffes med fængsel i
30 dage”. Dommen gøres
betinget, blandt andet
fordi forholdene er
begået i familien.
Desuden får hendes
tidligere samlever et
polititilhold, som
betyder, at han ikke må
nærme sig [A] og hele
hendes familie i fem år.
…
Speak: Mona
Meelberg er lige nu på
vej hen til en kvinde
[B], der gennem fem år
er blevet chikaneret af
sin tidligere samlever.
Nu vil de rejse en
injuriesag.
Mona Meelberg, advokat,
speciale i familieret:
Hun bliver anmeldt til
diverse myndigheder for
ting, hun og hendes
familie skulle have
gjort over for det
fælles barn.
…
Speak: [B] har
sammen med sin tidligere
samlever datteren [F],
desuden har hun sønnen
Kasper. [Af
skærmbilledet fremgår en
pige (angiveligt [F]) og
en dreng, der leger i en
sandkasse.]
[B]:
Børnene har jo set hver
gang, jeg har fået tæsk.
Og Kasper var så gammel,
at han godt kunne huske
det, men [F] kan ikke
huske noget. Så det var
ikke særligt rart at
vide, at sine børn
skulle vokse op og se
sådan noget. For det var
i hvert fald ikke sundt
for dem. Der var en af
dagene, hvor vi kørte
hjem fra arbejde af. Det
var ham, der kørte, og
så smaskede han mig én
lige oppe ved øjet.
Sidder der med begge
børn omme på bagsædet.
Han var sådan set
ligeglad, om børnene sad
der eller ej. Man går
hele tiden og håber: ej
i morgen bliver det
bedre. Men det bliver
aldrig bedre. Det bliver
kun værre.
…
Speak: [B] bor
sammen med sine to børn
på Fredericia
Krisecenter i fire
måneder. Undervejs tager
hendes sag en uventet
drejning. Det viser sig
nemlig, at personalet
udmærket kender [B]s
tidligere samlever.
[B]:
Det var så den samme
mand, at hun havde haft
problemer med, som jeg
nu havde problemer med.
Det kunne de fortælle,
fordi [A] havde været
her.
…
Speak: Da [B]
finder ud af, at hun
bliver chikaneret af den
samme mand som [A],
mødes de jævnligt for at
støtte hinanden. Og
efterhånden finder de ud
af, at de har været
udsat for præcis den
samme chikane.
…
Speak: For [B]
begynder chikanen med
denne mail, som hun
angiveligt skulle have
sendt til Odense
Kommune: ”Bliver I ved
med at undersøge min
datter, slår jeg hende
ihjel, og jeg mener det.
Jeg kan godt passe
hende, selv om jeg er
psykisk syg. Hilsen
[B].”
[B]:
Så har vi så senere
fundet ud af, at det var
[K], der havde sendt
den. Han havde været
inde og åbne en af mine
e-mails, gamle
e-mail–adresser. Og så
har han sendt den til
kommunen i mit navn.
Samtidig med, at
kommunen modtog den, der
modtog min far [E] også
en e-mail.
[E]:
Han skriver som om, at
mailen den kommer fra
min datter. Hvor min
datter skriver til mig:
”Far jeg kan se, at du
har haft, eller at du
har udøvet incest på
mine børn, og jeg vil
ikke længere se dig. Du
er ikke længere min far.
Venlig hilsen din
datter, din tidligere
datter.”
Speak: Den
præcise ordlyd i mailen
er sådan her: ”Knep
aldrig mere min datter.
Far du er et pædofilt
svin. Din tidligere
datter [B].”
…
Speak: Politiet
undersøger sagen og
finder ud af, at de to
mails begge er blevet
sendt fra en computer,
der tilhører hendes
tidligere samlevers nye
kæreste. Han bliver nu
sigtet for
dokumentfalsk, men
bliver frikendt, fordi
det ikke kan udelukkes,
at hans computer har
været udsat for et
hackerangreb, og at en
anden dermed kan have
skrevet de falske
e-mails via en helt
tredje computer.
…
Speak: [B]s
tidligere samlever er
dog ikke færdig med at
chikanere [E]. For som
[A]s far oplever han
også at blive hængt ud
på sin arbejdsplads, og
det blot en måned efter,
at han var blevet ansat
som indkøbschef.
…
Speak: Det er
især [B], der de næste
fire et halvt år føler
sig udsat for massiv
chikane og
beskyldninger.
[B]:
Han har beskyldt mig for
at slå [F]. Og han
beskylder mig for at
ryge hash og drikke. Og
jeg tror også, at han et
enkelt sted beskylder
mig for at være psykisk
syg. Hele tiden
beskylder han mig for
alt muligt.
Speak: Og som
dokumenterne her vidner
om, er hun et utal af
gange blevet indberettet
til forskellige sociale
myndigheder. Hun bliver
blandt andet beskyldt
for, at datteren er
blevet udsat for vold,
for at være fascineret
af pædofili, og for at
låse sin datter inde,
når hun er sur.
…
Speak: [B] er
gang på gang blevet
undersøgt af de sociale
myndigheder. Hver gang
er det blevet
konstateret, at der ikke
er noget galt.
…
Speak: TV 2 dok
kontakter nu endnu
engang [A] og [B]s
tidligere samlever for
at få en forklaring på,
hvorfor de to kvinder
beskylder ham for
chikane vold og trusler
og for at give ham en
mulighed for at svare på
kvindernes anklager.
[K]
(over telefonen):
Det er [K].
Reporter: Hej
[K], det er Dennis
Kragelund. Jeg ringer
fra TV 2
[K]:
Ja.
Reporter: Vi har
jo snakket med to
kvinder, som føler sig
noget chikaneret af dig.
[K]:
Ja, men jeg er ikke
interesseret.
Reporter: Det er
du ikke.
[K]:
Nej.
Reporter: Men
hvordan har du det med,
at de siger det?
[K]:
Jamen, der er jo mange,
der siger så meget jo.
Men man skal forholde
sig til fakta. Jeg
fortæller dig bare, at
der er igangsat en
injuriesag, som også
omfatter de to kvinder.
Og hvad du så vælger at
komme frem med, jamen
det kommer med i sagen.
Reporter: Jamen
de anklager de kommer
med mod dig, der har de
jo.
[K]:
Jeg siger jo, at jeg
ikke ønsker at
kommentere.
Reporter: Nej,
men de har jo ret god
dokumentation for mange
af dem. Er det så
forkert eller hvad?
[K]:
Jeg ved ikke, hvad de er
kommet med.
Reporter: Nej,
men. For eksempel har
jeg også talt med deres
fædre, hvor i hvert fald
den ene har vundet en
sag over dig i retten.
[K]:
Jamen, jeg ønsker ikke
yderligere kommentarer.
Reporter: Man kan
vel sige, at når der er
faldet en dom, så er det
vel rigtigt.
[K]:
Man kan sige mange ting.
Hvis man bliver truet af
et tæskehold til ikke at
møde op. Og når man så
ikke kommer til
retssagen, fordi man
bortbliver, og man får
en dom udelukkende på
grund af, at man ikke
får lov til at blive
forsvaret, så kan du vel
selv regne ud, hvordan
og hvorledes. Jeg har
stået overens mod
pågældendes far med et
jagtgevær.
Reporter: Men de
beskyldninger er jo også
kommer frem i retten,
men det er blevet afvist
af politiet og af
retten.
[K]:
Det er jo ikke korrekt.
Speak: Det står i
hvert tilfælde i
domsudskriften.
[K]:
Jeg har ikke yderligere
udtalelser. Så fortsat
god dag. Hej.
…
Speak: I Nyborg
prøver [A] at få livet
til at handle om andet
end hendes samlever. Men
selv om hendes familie
har fået ham dømt for
vold og injurier, bliver
han ved med at forfølge
[A].”
Gennem udsendelsen vises
fotografier, hvoraf [K]
fremgår. Klager er
afbilledet sammen med
[A] til barnedåb. Klager
holder dåbsbarnet.
Herudover er [K]
afbilledet med to piger
siddende i en sofa
(klager er sløret med en
måne over ansigtet,
pigerne (angiveligt [F]
og [G]) er uslørede).
Klager er fotograferet
sammen med en lille
dreng på en traktor
(begge personer er
slørede med en måne over
ansigtet), med et barn i
en klapvogn samt med en
pige i en stue
(personerne er sløret
med en måne over
ansigtet). [A] og [K]s
fællesbarn [G]
fremtræder usløret af
udsendelsen.
Yderligere oplysninger
Ved Retten i Middelfart
blev [K] 1. oktober 2001
idømt ti dagbøder á 100
kroner for vold mod [A],
jf. straffelovens § 244.
Af rettens bemærkninger
fremgår følgende:
”Efter bevisførelsen kan
retten lægge til grund –
også efter tiltaltes
erkendelse – at han den
1. juli har givet
forurettede et hårdt
slag på den ene skulder.
Tiltalte findes hermed
at have gjort sig
skyldig i vold. For så
vidt angår de øvrige
tiltalepunkter finder
retten det ikke med
tilstrækkelig sikkerhed
bevist, at tiltalte har
udøvet vold, og han
frifindes derfor for
denne del af tiltalen.
Straffen fastsættes
efter straffelovens §
244. Under hensyntagen
til, at det er vold af
mindre grov
beskaffenhed, i et
enkeltstående tilfælde i
samlivsforhold, kan
straffen fastsættes til
10 dagbøder af 100 kr.
med forvandlingsstraf af
fængsel i 10 dage.”
Retten i Middelfart
ophævede den 4. december
2001 [A] og [K]s fælles
forældremyndighed over
[G] og tillagde [A] den
fulde forældremyndighed.
Ved Retten i Middelfart
blev [K] den 30. april
2002 idømt 30 dages
betinget fængsel for
ærekrænkelser og
bagvaskelse mod [C] og
[D], jf. straffelovens
§§ 267, 268 og 273. Af
domsudskriften fremgår
bl.a. følgende:
”I en skrivelse af 9.
april 2002 fra sagsøgte
[klager] hedder det:
”…
Vedr. domsforhandling
fredag 12. april 2002
kl. 10.00
Af hensyn til min
families og min egen
sikkerhed ser jeg mig
nødsaget til ikke at
møde op på ovennævnte,
jeg har igen garanti for
ikke at blive udsat for
repressalier.
...
Jeg har siden
gerningsmanden ville
skyde os måtte behandles
for angst af psykolog
samt læge.
Imødeser rettens
forståelse samt sætter
min lid til at
retssamfundet fungerer
og at dommerens
dømmekraft er
menneskelig.”
…
Thi kendes for ret:
…
De sigtelser om
pædofili, incest og
berigelsesforbrydelser,
der er fremsat overfor
sagsøgeren [C] og de
sigtelser om skattesvig,
socialt bedrageri og
mordtrusler, der er
fremsat mod sagsøgeren
[D] erklæres ubeføjede.”
Af domsudskriften
fremgår det tillige, at
klager den 2. november
2001 blev af Nyborg
Politi meddelt en
advarsel om blandt andet
ikke at rette
henvendelse til [C], [A]
og [F] (advarsel efter
straffelovens § 265).
[K] blev senere meddelt
et tilhold (som den 7.
februar 2002 blev
påklaget til
Justitsministeriet).
Statsforvaltningen
Midtjylland traf den 11.
december 2007 afgørelse
vedrørende [K]s samvær
med datteren [F], der
bor hos moderen [B]. Af
afgørelsen fremgår det
blandt andet, at klager
har weekendsamvær fra
fredag til mandag morgen
hver anden uge samt
hverdagssamvær fra
torsdag eftermiddag til
fredag morgen i modsatte
uge.
2 Parternes synspunkter
2.1 [K]s synspunkter
[K] har anført, at TV 2
ikke har været
tilstrækkelig kritisk
over for hverken [B] og
[A] eller advokat Mona
Meelberg, der alle er
farvet af personlige
interesser. Det er
kvindernes version af
sagerne, der gengives i
udsendelsen. At datteren
[F] medvirkede er
utilstedeligt.
TV 2 oplyste over for
klager, at der i
udsendelsen ville fremgå
nogle anklager mod ham,
men kom ikke ind på
dokumentationens art
eller indhold. Klager
havde en forventning om,
at det alene ville være
retssagerne, der blev
nævnt i udsendelsen. En
korrekt oplysning fra
journalisten om
udsendelsen ville givet
have fået klager til at
reagere og til at
deltage, formentlig
sammen med sin advokat.
Endvidere gjorde klager
klart opmærksom på, at
situationen nærmest var
modsat af, hvad mødrene
påstod, hvilket der også
er dokumentation for.
Det er endvidere i strid
med god presseskik at
offentliggøre
telefonsamtalerne, idet
klager ikke var vidende
om, at samtalerne blev
optaget og efterfølgende
ville blive bragt i
udsendelsen.
Klager har anført, at
alle, der blot har det
mindste kendskab til
ham, vil kunne genkende
ham, idet de to
tidligere samlevere og
klagers børn tydeligt
fremgår med navn og
billeder, ligesom klager
omtales som ”[K]”.
Herudover blev der vist
billeder, hvor klager
var nødtørftigt sløret.
Klager har anført, at
han har samvær med
børnene, og det burde
være oplyst, at dette
samvær eksisterer.
Selvom samvær ikke blev
nævnt, får man det
indtryk, at klager var
afskåret fra enhver form
for kontakt med børnene.
Efter udsendelsen er
klager imidlertid blevet
frataget samværet.
Endvidere burde det være
oplyst, at [B]s vold mod
datteren [F] var direkte
årsag til
samlivsophævelsen.
Klager har i den
forbindelse fremlagt en
lægeerklæring af 31.
marts 2005 (uden
underskrift), hvori det
oplyses, at datteren [F]
har fået en bule i
panden efter at være
blevet slået med en
telefon af moderen.
Den omtalte dom for et
slag med ydersiden af
højre hånd er syv et
halvt år gammel, og
klager blev idømt ti
dagbøder af 100 kroner.
Dette må gå under
bagatelgrænsen.
Domstolen afviste alle
øvrige beskyldninger.
Alligevel fremstilles
klager som voldelig i
udsendelsen. Vedrørende
injuriesøgsmålet mødte
klager ikke op på grund
af trusler fra [C].
Klager blev således dømt
som udebleven.
Klager har endelig
anført, at de private
fotografier er hentet
fra Facebook, der ikke
er tilgængelige for
andre end venner. I den
forbindelse er klager
blandt andet afbilledet
med sin søn på to år.
Herudover er
offentliggørelsen af
billederne i strid med
straffelovens § 264 D.
2.2 TV 2s synspunkter
TV 2 har anført, at der
er udvist tilstrækkelig
kildekritik, ligesom
oplysningerne om klagers
domme er korrekte. [K]
blev kontaktet flere
gange og foreholdt
påstandene fra de
tidligere samlevere,
hvilke han kommenterede
i den første
telefonsamtale.
Efterfølgende oplyste
han, at han ikke ønskede
at medvirke i selve
udsendelsen eller
kommentere sagerne
yderligere telefonisk.
Det fremgår klart af
udsendelsen, at klager
har haft lejlighed til
at medvirke og give sin
version af historien.
TV 2 har videre anført,
at eksmandens navn i
alle tre tilfælde var
”[Ks fornavn]”. Ifølge
Danmarks Statistik var
der den 1. januar 2009
43.240 personer med
navnet ”[Ks fornavn]” i
Danmark. Klager vil
derfor på ingen måde
kunne genkendes i en
bredere kreds alene på
grund af navnet.
Sløringen af klager er
tilstrækkelig. I
udsendelsen blev vist
billeder af [G] og [F].
Børnene medvirkede ikke
på anden måde og udtalte
sig således ikke.
TV 2 har herudover
anført, at
Facebook-siden var
offentlig tilgængelig,
da billederne blev
hentet (en åben profil).
Det er ikke teknisk
muligt at hente billeder
eller oplysninger fra
lukkede profiler. TV 2
har erkendt, at de
private billeder ikke
burde have været hentet
på hjemmesiden Facebook
og beklaget, idet dette
ikke er i
overensstemmelse med de
ophavsretlige regler.
3 Pressenævnets
begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer
deltaget:
Thomas Rørdam, Jan
Kristensen, Lene Sarup,
og John Meinert
Jacobsen.
Pressenævnet bemærker
indledningsvis, at
spørgsmålet om, hvorvidt
offentliggørelsen af
billederne fra Facebook
indebærer en krænkelse
af immaterielle
rettigheder eller en
overtrædelse af
straffeloven, henhører
under domstolene og
falder uden for
Pressenævnets
kompetence. Disse
forhold behandles derfor
ikke.
Det følger af de
vejledende regler for
god presseskik, at det
er massemediernes opgave
at bringe korrekt og
hurtig information. Så
langt det er muligt, bør
det kontrolleres, om de
oplysninger, der gives,
er korrekte, herunder
ved forelæggende for den
de krænkende oplysninger
vedrører, jf. punkt A.1
og A.3.
På baggrund af
domsudskrifterne lægges
det til grund, at [K]
ved Retten i Middelfart
den 1. oktober 2001 blev
dømt for overtrædelse af
straffelovens § 244
(vold) og den 30. april
2002 for overtrædelse af
straffelovens §§ 267 og
268 (ærekrænkelse og
bagvaskelse). Af den
sidstnævnte dom fremgår
det, at [K] var tildelt
et polititilhold. Hans
tidligere samlever [A]
blev endvidere den 4.
december 2001 ved Retten
i Middelfart tillagt
forældremyndigheden over
[G] alene.
Pressenævnet finder, at
der er en sådan
sammenhæng mellem
udsendelsens indhold og
[K]s tidligere domme
vedrørende vold og
ærekrænkelse m.v., at
der var belæg for at
nævne dommene, som er
korrekt gengivet. På
baggrund af spørgsmålene
under telefonsamtalen,
hvoraf [K] besvarede
nogle, må han have været
bekendt med, at
udsendelsen ville være
kritisk over for ham.
Han afviste efter det
oplyste at deltage i
udsendelsen. Nævnet
finder herefter ikke
grundlag for at
kritisere TV 2 for at
offentliggøre
oplysningerne fra
dommene og fra de
tidligere samlevere uden
yderligere forelæggelse.
Nævnet finder heller
ikke grundlag for at
fastslå, at TV 2 ikke
har udvist den fornødne
kildekritik.
Vedrørende den båndede
telefonsamtale fremgår
det af den
offentliggjorte del, at
journalisten inden
interviewet præsenterede
sig og oplyste, at han
ringede fra TV 2. Da en
optager må anses for et
almindeligt
journalistisk
arbejdsredskab, og da en
person, som taler med en
journalist, må være
forberedt på, at
samtalen optages, finder
nævnet ikke grundlag for
at udtale kritik af TV 2
for at have optaget
interviewet og
efterfølgende
offentliggjort det uden
at indhente [K]s
samtykke.
Det fremgår af de
vejledende regler for
god presseskik, at
meddelelser, der kan
krænke privatlivets
fred, skal undgås,
medmindre klar almen
interesse kræver
offentlig omtale. Det
enkelte menneske har
krav på beskyttelse af
sin personlige anseelse,
jf. punkt B.1.
Parterne har afgivet
modstridende
forklaringer om,
hvorvidt fotografierne i
udsendelsen er hentet
fra en åben eller lukket
Facebook-profil. På
grund af de begrænsede
muligheder for at føre
bevis, kan nævnet ikke
tage stilling til,
hvilken forklaring, der
er den rigtige, og må
derfor i relation til
den rejste klagesag,
hvor der kan blive tale
om at fastslå, at TV 2
har tilsidesat god
presseskik, tage
udgangspunkt i, at
fotografierne kan være
hentet fra en åben
profil. På den baggrund
og efter karakteren af
billederne finder
Pressenævnet ikke
grundlag for at
kritisere, at TV 2
hentede billederne fra
Facebook-profilen og
anvendte dem i
udsendelsen.
Tre medlemmer – Thomas
Rørdam, Jan Kristensen
og John Meinert Jacobsen
– udtaler:
I udsendelsen er [K]s
fornavn oplyst, og der
er endvidere bragt – kun
delvis slørede –
billeder af ham i
private situationer. Det
må herefter lægges til
grund, at det har været
muligt at genkende ham i
videre kredse af
personer, der kender ham
i forvejen. Da de domme,
der er overgået [K],
ikke havde aktuel
karakter, og da der
heller ikke i øvrigt
findes at foreligge
omstændigheder, som kan
begrunde, at hans
identitet blev afsløret
i udsendelsen, stemmer
vi for at udtale kritik
af TV 2.
Ét medlem – Lene Sarup –
udtaler:
I udsendelsen er [K]s
fornavn oplyst, og der
er endvidere bragt
delvis slørede billeder
af ham. Da det på
baggrund af billederne
og oplysningerne i
udsendelsen ikke er
muligt at genkende ham i
videre kredse, finder
jeg ikke grundlag for at
kritisere TV 2, uanset
klagers domme ikke havde
aktuel karakter.
Der afsiges kendelse i
overensstemmelse med
stemmeflertallet, og
nævnet udtaler sin
kritik vedrørende
dette punkt.
Nævnet finder, at TV 2
ikke i øvrigt – bortset
fra det oven for omtalte
kritisable forhold – har
tilsidesat god
presseskik.
I medfør af
medieansvarslovens § 49
pålægger Pressenævnet
herefter den
ansvarshavende redaktør
af TV 2 at offentliggøre
følgende:
”Speak:
Pressenævnet har udtalt
kritik af TV 2 og pålagt
os at bringe følgende
meddelelse:
I september 20093)
beskrev to kvinder i
dokumentarprogrammet ”TV
2 dok:
Eks-chikane”,
hvordan de var blevet
udsat for chikane af
deres tidligere
samlever. I udsendelsen
omtalte TV 2 i den
forbindelse nogle domme
fra henholdsvis 2001 og
2002, hvor samleveren
havde fået en dom for
vold samt ærekrænkelse
og bagvaskelse. I
udsendelsen var
samleverens fornavn
oplyst, og der var
endvidere bragt - kun
delvis slørede –
billeder af ham. Den
tidligere samlever har
klaget til Pressenævnet
over, at det var muligt
at genkende ham ud fra
oplysningerne og
billederne i
udsendelsen.
Pressenævnet finder, at
det ud fra de - delvis
slørede – billeder og
oplysningen af hans
fornavn var muligt at
genkende samleveren i
videre kredse af
personer, der kendte ham
i forvejen. Da de domme,
der var overgået
samleveren ikke havde en
aktuel karakter og der
heller ikke i øvrigt
forelå omstændigheder,
som kunne begrunde, at
samleverens identitet
blev afsløret i
udsendelsen, har nævnet
udtalt sin kritik af TV
2.”
Afgjort den 20. januar
2010
1) Datoen ’4.
november’ er berigtiget
til ’22. september’ den
24. februar 2010.
2) Datoen ’4.
november’ er berigtiget
til ’22. september’ den
24. februar 2010.
3) Ordet ’november’
berigtiget til
’september’ 24. februar
2010.