
	TfK 2002.713 ØLD
		Ø.L.D. 18. september 2002 i anke 22. afd. nr. S-1402-02 (Black, Niels Boesen, Jan Reckendorff (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Kristian Baagø, Slagelse, e.o.). Slagelse Rets dom 22. marts 2002. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 7. februar 2002. T er, efter påtalebegæring fra nedennævnte personer, tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 268 og § 267, stk. 1, 2 og 3, jf. § 119 stk. 2, ved fra den 8. august 2001 og foreløbig indtil den 5. februar 2002 mod bedre vidende og uden rimelig grund til at anse sigtelsen for sand på - - - i Slagelse via internettet på en hjemmeside for foreningen Far & Børn at have fremsat og udbredt æreskrænkende sigtelser mod daværende statsamtmand i Vestsjællands Statsamt Bodil Panild om, i forbindelse med sit virke som amtmand, at have gjort sig skyldig i bl.a. bedrageri og dokumentfalsk, hvilket var egnet til at nedsætte amtmanden i medborgernes agtelse, ligesom tiltalte på en liste med overskriften »Advarsel« indeholdende 39 navne på personer, herunder amtmand Bodil Panilds navn, anførte: »Der kan ligeledes stilles begrundet tvivl om hvilken indflydelse Bodil Panild havde i sit virke som amtmand i Vestsjællands Statsamt i forbindelse med hvad der skete på henholdsvis boinstitutionen - - -, hvor to børn omkom og den tragiske ulykke i - - -, hvor ligeledes to børn døde. Afgørelsen på disse sager er endnu ikke nået skatteborgerne, som betaler til Bodil Panilds løn, mon sandheden nogen sinde kommer ud?« 2. overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, 2 og 3, jf. § 119 stk. 2, ved fra den 8. til den 23. august 2001 mod bedre vidende og uden rimelig grund til at anse sigtelsen for sand på - - - i Slagelse via internettet på en hjemmeside for foreningen Far & Børn at have fremsat og udbredt æreskrænkende udtalelser mod statsamtmand i Storstrøms Statsamt Lauritz Hvidt om, at han i sit virke i det offentliges tjeneste skulle have gjort sig skyldig i bl.a. bedrageri og dokumentfalsk, hvilket var egnet til at nedsætte den pågældende i medborgernes agtelse. 3. overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1 og 3, ved fra den 8. august 2001 til foreløbig den 5. februar 2002 mod bedre vidende og uden rimelig grund til at anse sigtelsen for sand på - - - i Slagelse via internettet på en hjemmeside for foreningen Far & Børn, at have fremsat og ubredt æreskrænkende udtalelser mod amtsfuldmægtig A, amtsfuldmægtig B, overassistent C og assistent D, alle ansat i Vestsjællands Statsamt, om, at disse personer i deres virke i det offentliges tjeneste skulle have gjort sig skyldige i bl.a. bedrageri og dokumentfalsk, hvilket var egnet til at nedsætte de pågældende i medborgernes agtelse. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har til dels erkendt sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af Bodil Panild, Lauritz Hvidt, A og B. Tiltalte forklarede, at han i forbindelse med sin egen skilsmisse og problemer omkring samvær og kontakt til sit barn, har oprettet en forening kaldet Far & Børn. Han har ligeledes oprettet en hjemmeside, for at andre med samme problemer som hans kan komme i kontakt og få assistance fra hinanden. Det er korrekt, at han har oprettet den i sagen beskrevne advarsel, hvor der er nævnt 39 personer. De 39 er personer, som fremgår af sagsakter, som de, der har henvendt sig til ham, har medbragt, og hvoraf han har kunnet udlede, at de pågældende personer efter hans opfattelse ikke har handlet korrekt. Det er ikke således, at alle 39 har tilsidesat de samme regler. Bemærkningen om socialt bedrageri er medtaget, fordi han i flere sager mener at have konstateret, at amtet ved fastsættelse af forhøjet børnebidrag fra en far til en mor har »pumpet« faderens indtægt op, for at moderen kunne få et højere bidrag. Han erkender, at det ikke svarer til straffelovens beskrivelse af socialt bedrageri. Vedrørende bemærkningen om amtmand Bodil Panilds indflydelse på dødsfaldene på - - - og i - - - har han et vist kendskab til disse sager. Vedrørende - - - havde moderen i lang tid psykisk kørt på faderen om, at denne ikke ville få børnene at se. Det medførte, at faderen dræbte begge børn og hængte sig selv. Han mener ikke, der blev ydet faderen den hjælp, han burde have haft. Vedrørende - - - er det tilsvarende, at der var bedt om en hjælp, som man ikke fik, og det udløste det tragiske drab på to børn. Han erkender, at Bodil Panild ikke har haft nogen direkte bestemmende indflydelse på de hændelser, og at hans udtalelse i advarslen derfor går langt over stregen. Han bekræfter, at han har kontaktet Bodil Panild telefonisk på hendes private bopæl uden for arbejdstid. Vedrørende forhold 2 forklarer tiltalte, at han ikke selv har haft kontakt til eller været udsat for sagsbehandling, hvor amtmand Hvidt har været inddraget. Hans udsagn om denne bygger på andres referater og andres sager, og han mener, at der er udført sagsbehandling, som er helt hen i skoven, og henviser blandt andet til sin forklaring vedrørende forhold 1 om forhøjet bidragsberegning. Vedrørende forhold 3 forklarer tiltalte, at A har været hans sagsbehandler i 90'erne og været med til at indskrænke hans samvær. Han har medtaget hende på listen, fordi han oplever bilaget, det interne notatark ad 7, bilag nr. 3, som et udtryk for, »at man pisser på ham«. Særligt den påførte bemærkning Hæ! ja, det gør vi. Vedrørende B har hun været hans sagsbehandler og har truffet afgørelse om ophør af samvær mellem ham og hans søn M. Det er korrekt, at han har anmeldt hende for vanrøgt af sine egne børn. Det skyldes, at hun i afgørelser vedrørende andre børn ikke har lyttet til dem, og at han derfor formoder, at hun ej heller lytter til sine egne børn. Det er korrekt, at han har skrevet brev 17. maj til hende og hendes naboer, hvilket brev skal opfattes som et nødråb. Han har også ringet privat til hende. Vedrørende overassistent C og assistent D har de ikke haft noget med hans sager at gøre. Han har ikke nogen konkret viden, men mener, at de har truffet nogle forkerte afgørelser i en eller anden sag, han har fået forelagt af andre. T er uddannet elektriker. Han og hans tidligere samlever H har M sammen. De gik fra hinanden i 1992, og H havde alene forældremyndigheden. Siden har der været problemer omkring samværet, og det har i sidste omgang udløst, at han er blevet frataget samvær med M. M bor hos sin mor, men har været i terapi i Næstved, hvilket ophørte, da man var klar over, at det var socialt betinget og ikke psykisk betinget. Den sidste samværsweekend, han havde med M, blev denne meget ulykkelig og forsøgte selvmord ved at tage sig hårdt om halsen. Han gav udtryk for, at han var dybt frustreret over, at hans forældre ikke kunne tale sammen og få en ordentlig dialog. Det var den 7. april og medførte, at samværet ophørte med den begrundelse, at det gav for mange problemer for M. M ringer jævnligt, sommetider op til 10 gange på en dag. Det er ofte, at han tuder i telefonen og er ulykkelig over, at han ikke må se tiltalte. Bodil Panild har forklaret, at hun har været amtmand fra 78 til oktober 2001. Hun har ikke direkte været involveret i at træffe afgørelser vedrørende tiltalte, men hun har underskrevet enkelte skrivelser til ham, og hun har hørt om sine medarbejderes afgørelser. Hun ved og er blevet gjort bekendt med, at tiltalte har sendt breve til diverse mennesker i Sorø og også til socialudvalg og andre med et indhold, som overskrider, hvad hun mener er acceptabelt, særligt de bemærkninger, der er om hendes medarbejdere, som kun har haft perifer forbindelse med tiltalte. Den hjemmeside, hun blev gjort bekendt med gennem socialrådgiverforeningen, finder hun dybt krænkende over for de medarbejdere, der er blevet offentligt hængt ud. Det har medført, at hun er kommet med en påtalebegæring. Tiltalte har en eller to gange ringet til hendes private telefon. Det er ikke hende selv, der har taget telefonen, men hendes ægtefælle. I sin stilling har hun været vant til, at mennesker ikke var tilfredse og har givet udtryk for utilfredshed, både ved at henvende sig til amtet, telefonisk og ved at skrive, men hun mener, at det, tiltalte har gjort, overskrider, hvad en offentlig ansat skal stå model til. Lauritz Hvidt har forklaret, at han er statsamtmand i Storstrøms Amt. Han har undersøgt og konstateret, at tiltaltes personnummer ikke figurerer i Storstrøms Amt, der således ikke har behandlet sager vedrørende tiltalte. Han har fået telefoniske henvendelser fra en person, og han mener, at denne ved en af dem nævnte navnet T. Henvendelserne startede altid med en forespørgsel, om vidnet var chef for amtet. Når han bekræftede dette, fik han slynget ud, at »så går du ind for, at børn bliver slået ihjel.« Når han udspurgte nærmere, hvad der mentes med det, blev røret normalt lagt på. De sidste gange han har været udsat for telefoniske henvendelser, tilføjede den pågældende, at han lige ville sige, at vidnet stod på listen. Adspurgt, hvilken liste det drejede sig om, fik han ingen nærmere forklaring. Tilsvarende har hans ægtefælle fået samme oplysninger, hvilket har påvirket hende. For et halvt år siden fik han en henvendelse fra socialrådgiverforeningen, der gjorde ham opmærksom på, hvilken liste han stod på. Den har han set, og det har medført, at han kontaktede Bodil Panild, og at han har indgivet påtalebegæring. A har forklaret, at hun er fuldmægtig i Vestsjællands Statsamt og i den egenskab har behandlet tiltaltes samværssag, og hun har set ham to gange. Hun mener, hun havde samværssagen til omkring 98, hvor moderen flyttede, og der derfor kom en ny sagsbehandler på. Hun har ikke modtaget private henvendelser fra tiltalte, men i foråret 99 blev hun bekendt med, at der var uddelt kopier af et brev fra Indenrigsministeriet, som var svar på en klage over hende, sammen med noget øvrigt materiale blandt andet et internt notatark. Det var blevet uddelt og lagt i alle gadens postkasser der, hvor hun bor. En af beboerne havde henvendt sig til politiet, og hun blev derfor klar over, at den var uddelt til alle i gaden. Hun havde også selv fået en. På sin arbejdsplads er hun blevet gjort bekendt med, at hun er med på en liste på internettet. Udformningen og antydningerne om socialbedrageri og dokumentfalsk finder hun meget belastende og generende og har derfor indgivet påtalebegæring. B har forklaret, at hun er ansat i Statsamtet Vestsjælland og en overgang på et halvt til et helt år var sagsbehandler vedrørende tiltaltes samværssag. Det er blandt andet hende, der har truffet beslutningen om, at ophæve samværet, hvilket byggede på indstilling fra skolepsykolog og indtryk af samtale med barnet. Ophævelsen er truffet som en indtil-videre afgørelse, der kan tages op, såfremt der fremkommer en fornyet ansøgning. En sådan er ikke modtaget. Hun er af tiltalte blevet kontaktet telefonisk, og hun er blevet anmeldt til kommunen for at mishandle sine egne børn. Kontakten er sket telefonisk, og hun er ikke klar over, hvordan han har fundet frem til hendes adresse og til, at hun er enlig mor med to børn. Hun har fra kollegaer fået af vide, at hun er med på en liste på internettet. Begge dele har hun fundet meget ubehageligt og krænkende. Som sagsbehandlere har de en relativ høj tærskel for at modtage utilfredse henvendelser, når det sker på arbejdspladsen, men hun mener det er uacceptabelt at modtage dem privat og udbredt til en større kreds. Tiltalte er ved Sorø Rets dom af 8. februar 2002 for overtrædelse af straffelovens § 265 idømt 5 dagbøder på hver 200 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 5 dage. Rettens bemærkninger: Efter de afgivne forklaringer og den fremlagte udskrift af hjemmesiden findes anklagens rigtighed godtgjort. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 268 og § 267, stk. 1, 2 og 3, jf. § 119 stk. 2, jf. § 89. Under hensyn til tiltaltes personlige situation og forståelige frustration skal straffen ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. I medfør af straffelovens § 273, stk. 1, kendes de fremsatte ytringer for ubeføjede og grundløse. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse: Tiltalte må i 2 år fra dato ikke begå nyt strafbart forhold. De af tiltalte fremsatte ytringer er i deres helhed ubeføjede. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Østre Landsrets dom. Slagelse Rets dom af 22. marts 2002 er anket T med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Han har forklaret, at baggrunden for hans chikane og ærekrænkelser var hans samlivsophævelse. Der blev ikke lyttet til tiltalte, og han følte sig magtesløs i forhold til samværet med sin søn. Tiltalte havde ikke set M i meget lang tid. Tiltalte er godt klar over, at han handlede forkert, men det var en slags nødråb. Hjemmesiden er fjernet og kan ikke længere ses på internettet. Tiltalte er stadig elektriker, men har for tiden ikke noget job. Tiltalte har selv søgt om samvær med sin søn og har nu samvær med M en gang om måneden fra fredag til søndag. Samværet går uden problemer, men tiltalte har det ikke godt med, at de kun ses en gang om måneden. Straffen findes passende. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Slagelse Rets dom i sagen mod T stadfæstes. Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.