UfR 2010.1496 VLD
 
  V.L.D. 1. februar 2010 i anke 5. afd. B-1481-09
(Lilholt, Erik. P Bentzen, Kirsten Thorup).

B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N (adv. Christian Anker Hansen, Horsens, for alle) mod A (adv. John H. Jeppesen, Randers).

Horsens Rets dom 25. juni 2009.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøger, A, har været ansat som socialrådgiver hos sagsøgte 14, Statsfængslet Østjylland. Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte 1-13, der er 13 ansatte hos sagsøgte 14, har overtrådt straffelovens § 267 ved i et brev til ledelsen hos sagsøgte 14 at have fremkommet med nogle udtalelser om sagsøger. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de sagsøgte skal betale godtgørelse for tort til sagsøger.

Sagsøger har nedlagt følgende påstand:

Påstand 1:

Sagsøgte 1-13 idømmes en af Retten fastsat straf for overtrædelse af straffelovens § 267 for ved udateret skrivelse afleveret den 30. april 2008 til sagsøgte 14 at have krænket sagsøgers ære samt have fremsat sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte sagsøger i medborgeres agtelse.

Påstand 2:

Principalt :

Sagsøgte 1-14 tilpligtes at betale principalt solidarisk, subsidiært hver for sig efter rettens skøn, kr. 100.000 til sagsøger med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Subsidiært:

De sagsøgte tilpligtes på lignende måde, som anført under den principale påstand, at betale et mindre beløb end kr. 100.000 efter rettens skøn med renter fra sagens anlæg, til betaling sker.

Sagsøgte 1-13 har psåtået frifindelse.

Sagsøgte 14 har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger, der er uddannet socialrådgiver, blev med virkning fra den 10. september 2007 ansat som forsorgsassistent hos sagsøgte 14 i dennes afdeling B. Efter en periode som vikar blev sagsøger fastansat med virkning fra den 1. december 2007.

Crecea BST Horsens ved psykolog Bo Frederiksen udarbejdede ultimo 2007 et notat til sagsøgte 14 vedrørende »indsats i forhold til socialrådgivergruppen«. Af notatet fremgår bl.a.:

»Baggrund:

På baggrund af en løbende dialog mellem socialrådgiverne og ledelsen på Statsfængslet Østjylland samt et påbud fra AT ønsker ledelsen at igangsætte en indsats, som skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø for socialrådgivergruppen.

Ledelsen har bedt CRECEA A/S om at fungere som konsulenter i forhold til processen. Første skridt var et kortlægningsmøde med deltagelse af socialrådgiverne samt Bo Frederiksen, CRECEA A/S. Formålet med dette møde var at afdække gruppens behov samt udarbejde et forslag til en handlingsplan for indsatsen.

Kort beskrivelse af de væsentligste udfordringer for gruppen

Gruppen har haft en svær periode i forhold til udflytning. Den har særligt været hårdt ramt af problemer i et af husene. Der har været en stor udskiftning i gruppen. De fleste af de medarbejdere, som var her da det var sværest er væk.

Gruppen oplever, at tingene er i bedring; men der er en stor bekymring for om denne udvikling kan holde. Gruppen består af mange nye og relativt nyuddannede - der er derfor meget stor forskel på, hvilke redskaber og erfaring, som de enkelte gruppemedlemmer har til at tackle deres arbejdsopgaver med. Gruppen beskriver, at deres muligheder for at lære af hinanden er meget begrænsede. Dette overlader i høj grad den enkelte medarbejder til sig selv i forhold til at tage de meget svære beslutninger, som jobbet til tider kræver. Medarbejderne beskriver, at de løser denne opgave godt. Min vurdering er, at denne opbygning stiller meget store krav til den enkelte medarbejder og jeg kan være bekymret for, hvad der kan ske hvis en medarbejder løber ind i en vanskelig periode. Den manglende kontakt og den manglende vished om, hvorvidt man udfører arbejdet »rigtigt« dvs. som de andre kan gøre det meget vanskeligt at søge hjælp.

Socialrådgivergruppen er en lille faggruppe som skal arbejde sammen med en stor - betjentene. Selvom betjente og socialrådgivere overordnet arbejder mod det samme mål kan dette til tider være meget vanskeligt at få øje på i det daglige. Socialrådgivergruppen oplever en lang række eksempler på adfærd, som kunne tyde på manglende respekt for deres faglighed. Det er en adfærd, som til tider opleves som meget krænkende. Den opleves ligeledes, som vanskelig at gøre noget ved, da den ofte er »forklædt« som humor. Gruppen har ikke en fælles, forhandlet, holdning til hvordan den skal forholde sig til denne problematik. Af den grund bliver det meget op til den enkelte ude på afdelingen. Samtidig gennemsyres denne problemstilling af en holdning om, at den type adfærd skal man kunne leve med for at fungere som socialrådgiver i Kriminalforsorgen. Det er min vurdering, at denne problemstilling rummer en væsentlig risiko i forhold til den enkelte socialrådgivers trivsel og psykiske velbefindende. Det er vigtigt, at der hurtigst muligt skabes en fælles holdning i og omkring socialrådgivergruppen til hvordan dette håndteres.

Det er CRECEA Horsens' vurdering, at det vil være vigtigt at sætte ind på følgende 5 udfordringer:

1. Samarbejdet i og omkring gruppen.

Det er tydeligt, at socialrådgivergruppen oplever, at deres rolle i den nuværende organisering er uklar. Der er behov for en møderække, hvor gruppen får skabt klarhed til følgende temaer:

1. Hvilken rolle gruppen og møderne i denne har i forhold til organisationen

2. Hvilke opgaver gruppen har og hvordan gruppen som helhed og de enkelte socialrådgivere varetager disse opgaver

3. Hvad er de overordnede samt (hus)specifikke rammer for en socialrådgivers virke på Statsfængsel Østjylland

Når der er skabt klarhed i forhold til ovennævnte emner skal det efterfølgende sikres, at gruppen har de nødvendige redskaber til at varetage deres funktion.

Første del af denne proces kræver selvsagt et tæt samarbejde med ledelsen (direktion eller ledere??) i forhold til at få skabt klarhed omkring rammerne for gruppen. Herefter skal der arbejdes i gruppen med, hvordan den så kan fungere indenfor disse rammer og metoder og redskaber, som er nødvendige.

2. Sikring af rammerne omkring erfaringsudveksling og supervision i gruppen.

Gruppen har tidligere arbejdet med kollegial supervision, hvilket man har opfattet som et velfungerende redskab. Uro i forbindelse med overgangen til det nye fængsel samt en stor udskiftning i personalegruppen har gjort, at dette redskab ikke længere bliver brugt. Det er et stort ønske i gruppen at få et velfungerende forum for supervision. Det er CRECEA Horsens' vurdering, at et sådant er en meget afgørende støttefunktion i forhold til at sikre dels at der sker en fortsat faglig udvikling i gruppen dels at gruppen som helhed er velfungerende med en høj trivsel.

3. Forbedring af samarbejdet med betjentene

Gruppen skal have mulighed for at forholde sig i fællesskab til dette meget vigtige samarbejde og de udfordringer, som ligger i det. Konkret bliver det væsentligt, at gruppen forholder sig til, hvor grænserne for acceptabel adfærd grupperne imellem går. Det er ligeledes vigtigt, at gruppen er enige om, hvilke handlemuligheder de har i forhold til at skabe et velfungerende samarbejde

4. Indsats i forhold til de individuelle konsekvenser af det vanskelige forløb.

Som nævnt flere gange, så består gruppen af nogle få medarbejdere med megen erfaring og mange nye. Under mødet blev det fremført, at flere af de medarbejdere, som har været med i den periode, som var meget vanskelig oplevede et behov for at et tilbud om et individuelt afklaringsforløb.

5. Den aktuelle ressourcefordeling/situation i gruppen.

Gruppen står i en øjeblikkelig ressourceproblematik, som gør det vanskeligt for dem at nå deres arbejdsopgaver. Gruppen beskriver, at den nuværende situation medfører, at de bruger meget lidt tid på at tale med de indsatte, hvilket opleves som kerneopgaven. Det er væsentligt, at der skabes et overblik over den aktuelle situation samt at der fastlægges en plan for, hvordan og hvornår ressourceproblemet kan afhjælpes.

. . .«

Psykolog Bo Frederiksen anbefalede i rapporten, at der for socialrådgivergruppen blev afholdt bl.a. 2 internatdage med opfølgning, 1 halvdagsmøde med ledelsen, supervisionmøder hver 14. dag med ekstern supervisor og tilbud om individuelle afklaringsforløb for enkelte medarbejdere.

I et udateret brev fra sagsøgte 1-13, der blev afleveret til lederen hos sagsøgte 14, fængselsinspektør Jørgen Bang, er anført:

»Samarbejdesvanskeligheder med socialrådgiver A afd. B

Personalet på afdeling B har store samarbejdsvanskeligheder med socialrådgiver A.

A har tydeligvis svært ved, at samarbejde tværfagligt, hun spørger ingen til råds, men handler ud fra hvad hun selv tror, er den rigtige løsning.

I flere tilfælde har hun lovet indsatte ting eller løsninger der ikke er mulige, jf. gældende regler og afsoningsmæssige muligheder

Når det er gået op for de indsatte at tingene ikke forløber, som A har lovet under tidligere samtaler medfører det, at de indsatte ofte bliver sure på hende, hendes mangelfulde og til tider fejlagtige fængselsfunktionærer må tage de konflikter, som naturligvis kommer som følge deraf, men dog stadig give udtryk for, at vi er loyale i forhold A.

Nedfor listes nogle konkrete eksempler på de nogle af episoder/problemer der er opstået i forhold til A's sagsbehandling

Indstilling til rigsadvokaten vedr. S

A har lavet dokumentfalsk, i og med at hun har kopieret indstilling til rigsadvokaten fra sidste år med fængselsfuldmægtig P's navn i bunden af indstillingen. Dette er Bent, Kyst og Schrøder informeret om

Ikke nok med at A laver dokumentfalsk, men hun tager heller ikke sit arbejde seriøst. Når man laver en indstilling til rigsadvokaten, tager man en samtale med den indsatte og får nye oplysninger i sagen med i indstillingen i den indstilling som A kopierede fra sidste år, stod der eksempelvis, at indsatte aflagde rene urinprøver, denne oplysning stemte ikke overens med virkeligheden. Det skal i den forbindelse nævnes, at en fængselsfunktionær havde brugt 18 timer på, at lave en seriøs og gennemarbejdet indstilling

Indstillingen er nu rettet til med de nye oplysninger i indsattes sag samt med Michael Schrøders underskrift.

U

Indsatte er langtidsmand og i indstillingen fra sidste år var der skrevet, at der kunne indstilles til udstationering til Skejby i næste fællesmødeperiode

Det er tydeligt, at A ikke ønsker, at spørge nogen til råds, men handler ud fra hvad hun selv tror i stedet for at indstille til Dfk, sender hun forespørgsel til Skejby om de vil modtage indsatte

V

Indsatte og A snakkede om en plan om beskæftigelse - således at indsatte var i beskæftigelse ved løsladelsen. Indsatte fik indhentet jobtilbud via en telebutikskæde, der havde flere filialer i Jylland. De påbegyndte planlægning af overførsel til åben/frigang til beskæftigelse - nærmest som en »lærerplads«. Men det blev i første omgang stoppet, da Sdr. Omme ikke (som A havde planlagt) ville modtage ham til afsoning. Derefter søgte vi overflytning til Renbæk - men de ville først modtage indsatte, når der lå en endelig plan for løsladelse/frigang. Men denne plan blev aldrig udfærdiget. Indsatte og - - - snakkede så om, om de ikke bare skulle søge ham overført og droppe planerne om frigang. Dette godkendte indsatte og ville så bare selv efter løsladelsen påbegynde arbejdsforholdet i telebutikken.

R

Indsatte og A havde en snak, hvor den indsatte søger om § 31-udgang til deltagelse i datterens bryllup - brylluppet skulle holdes i en hal med deltagelse af flere hundrede. A mente ikke at dette var noget problem. Heldigvis blev hun stoppet af Kyst. Herefter arbejde hun videre med, at indsatte så skulle deltage i en muslimsk lysning for ægteparret i hjemmet. A mente, at indsatte let kunne få 6 timers ophold i hjemmet til dette formål. Da dette ikke kunne lade sig gøre - blev indsatte yderst skuffet og ville gerne tale med A herom. Men hun tog aldrig »opgøret« med indsatte.

X

Kan ikke huske hvordan det egentlig begyndte, men igen blev der ikke indstillet ti D f K. om overflytning til åben/udstationering til Kris House i Kbh korrekt. Hvilket vil sige at man ikke overholdt tidsfristen for det allerede lovede på Fællesmødet 2007. Ligeledes »glemte« man vilkårene for udstationeringen - så disse måtte tages fra Inspektionens side telefonisk med DfK.

Z

Indsatte forespurgte D - efter det første afholdte Afdelingsmødereferat, hvorfor det stod, at han havde truet børnene - således at der var frygt for deres liv, velværd m.m. D undersøgte sagen og forelagde ham domsudskriftet (sidder i orange chartek) D tog en snak med ham herom og han forklarede, at det med børnene blev han frikendt for. D forklarede ham, at det var hans egen pligt at få hans advokat til at undersøge dette.

Mens al dette står på - har indsatte ligeledes kontakt med A - og denne »hopper« lidt med på hans »vogn«.

For ca. 10 dage siden modtog D så et berigtiget domsudskrift, hvor Retten berigtiger forhold 10 i dommen, således at ordet »børnene« ændres til »de forurettede«.

A fortæller indsatte at ovenstående ændring har så væsentlig betydning for hans udgangssag - og siger til ham, at Afdelingsrådet i deres afgørelse lagde vægt på ordet »børnene«.

Da Afdelingsrådet behandlede udgangsspørgsmålet (med A som deltager) blev der selvfølgelig kigget på kriminalitetens art, men det med, at han havde »truet nogle børn« - dette var ikke det grundlæggende for . . .

Desuden skal det præciseres, at det ikke er D, som har taget initiativ til, at sagen løftes højere op.

D og A har store samarbejdsvanskeligheder, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt på en afd., at sekretær og socialrådgiver ikke kan samarbejde.

D og A har i sidste uge været til samtale på Crecea, med psykolog Bo til stede. Samtalen har ikke fremmet samarbejdet mellem de to.

Det skal nævnes, at D er højt skattet på afd. Hun er den røde tråd på afdelingen og er altid klar til at hjælpe andre.

D's dør er altid åben og hun har virkelig kæmpet for og gjort en stor indsats i forhold til, at fremme arbejdsmiljøet såvel det fysiske som det psykiske på afd. B.

Vi synes, at der nu må gøres noget

Det skal bemærkes, at Bent og Kyst er gjort bekendt med, at der er samarbejdsvanskeligheder med A. Det er frustrerende, at på trods af, at der er gjort en indsats igennem Crecea, så fungerer samarbejdet fortsat ikke. Stemningen på afdelingen er trykket når A er der og det påvirket det psykiske arbejdsmiljø. Vi har for kort tid siden været igennem udviklingsprojekt, som den første afdeling på Statsfængslet Østjylland, men dette til trods er stemningen på afdelingen dårligere end tidlligere. Vi er nået til den erkendelse, at viljen til tværfagligt samarbejde skal komme fra begge sider ellers fungere det ikke. Vi mener ikke, at A viser denne vilje.

Vi håber, at vores henvendelse vil blive taget alvorligt og, at der bliver gjort noget ved sagen

Da vi mener, at vi har en god afdeling og er glade for vores arbejde. Det er en skam hvis en person skal have lov til, at ødelægge en ellers velfungerende afdeling«

Af sagsøgte 1-13 er alene D kontoransat, mens de øvrige er fængselsfunktionærer.

Den 3. juni 2008 skrev fængselsinspektør Jørgen Bang således til sagsøgte 1-13:

»Ved udateret skrivelse, som jeg via fungerende formand for lokalafdelingen af Dansk Fængselsforbund Jess Lefevre modtog onsdag den 30. april 2008, har du sammen med 12 andre medarbejdere på afdeling B rettet henvendelse vedrørende hvad I betegner som »store samarbejdsvanskeligheder« med den ene af afdelingens socialrådgivere, A.

I har herved anført, at de påståede samarbejdsvanskeligheder bunder i, at A laver nogle grundlæggende fejl i sit arbejde. I har i den forbindelse refereret et antal sager vedrørende konkrete indsatte, der efter jeres opfattelse tjener som eksempel herpå, og i et af disse tilfælde har I anført, at A har begået dokumentfalsk.

I har endeligt blandt andet anført, at A ikke viser den fornødne vilje til tværfagligt samarbejde, at I håber, at jeres henvendelse »vil blive taget alvorligt, og at der bliver gjort noget ved sagen«, og at det »er en skam, hvis en person skal have lov til at ødelægge en ellers velfungerende afdeling«.

Jeg kan oplyse følgende:

I anledning af jeres henvendelse har der den 13. maj 2008 været afholdt møde i den styregruppe, der som led i det igangværende organisationsudviklingsprojekt er nedsat for afdeling B. I dette møde deltog - udover styregruppens medlemmer - en repræsentant for Crecea, samt, i den første halvdel af mødet, vicefængselsinspektør Michael Schrøder samt lokalafdelingen af Dansk Fængselsforbund v/fgl.funktionær Pernille Sørensen.

Mødet havde bl.a. til formål at afklare, om det var muligt at løse sagen på en måde, der muliggjorde et fortsat samarbejde mellem A og det øvrige afdelingspersonale.

På mødet gav Michael Schrøder bl.a. udtryk for, at den foreliggende henvendelse ikke var egnet til at fremme et konstruktivt samarbejde, og at de fremsatte klagepunkter var ubegrundede. Han opfordrede derfor til en dialog om et fortsat samarbejde på afdelingen. På baggrund af den holdning, som den del af styregruppens medlemmer, der er medunderskrivere på henvendelsen, gav udtryk for, kunne der imidlertid ikke antages at være grundlag herfor.

Der har endvidere, ligeledes med deltagelse af Crecea, været afholdt personalemøde for afdeling B den 15. maj 2008. Dette møde fik imidlertid samme udfald som mødet i styregruppen, nemlig at der trods afdelingsledelsens opfordring til samarbejde ikke var støtte blandt afdelingspersonalet.

Henvendelsen har endvidere været drøftet med socialrådgiver A, der bl.a. oplyste, at hun følte sig meget ubehageligt berørt over skrivelsen, og at både selve henvendelsen og de deri nævnte beskyldninger kom aldeles overraskende for hende. Hun afviste de fremsatte klagepunkter, både for så vidt angår de konkrete sager, der er nævnt i skrivelsen, og for så vidt angår de samarbejdsmæssige problemer, der er nævnt.

Forelagt oplysningerne om udfaldet af de 2 ovennævnte møder valgte A efterfølgende i samråd med sin læge at sygemelde sig frem til påbegyndelsen af sin barselsperiode ved udgangen af august 2008.

Jeg er bekendt med, at A og Crecea på det seminar, som afdelingen som led i organisationsudviklingsprojektet havde ca. 14 dage før jeg modtog henvendelsen, havde rejst spørgsmålet om samarbejdsforholdene på afdelingen. Dette skete efter det for mig oplyste på baggrund af nogle oplysninger, der var kommet A for øre om bemærkninger, der var faldet blandt nogle af kollegaerne på den første aften i seminariet. Dette havde imidlertid ikke ført til nogen tilkendegivelser fra kollegaernes side om samarbejdsmæssige forhold, der ønskedes drøftet.

Jeg er endvidere bekendt med, at der ca. 1 uge før jeg modtog henvendelsen havde været afholdt et møde mellem A, afdelingssekretær D og Crecea med henblik på at drøfte samarbejdsforholdene mellem disse 2 personer,

Spørgsmålet om de konkrete sager har været drøftet med bl.a. vicefængselsinspektør Michael Schrøder og fængselsfuldmægtig P. Disse har oplyst, at de er bekendt med de omhandlede sager, og at de i øvrigt i visse af disse selv har været indblandet i sagernes ekspedition.

Det er deres opfattelse, at de fremsatte beskyldninger er grundløse og bygger på fejlopfattelser, manglende viden om de omhandlede sager og misforståelser hos den/dem, der har udformet den foreliggende henvendelse.

Jeg skal hertil bemærke følgende:

Jeres henvendelse er indgivet udenom afdelingsledelsen. Den er indgivet ca. 14 dage efter et afdelingsseminar, der netop havde samarbejdsforholdene som centralt tema, men hvor spørgsmålet om samarbejdet med A trods opfordring ikke var taget op. Den er endvidere indgivet ca. 1 uge efter, at der havde været afholdt et møde i Creceas regi for at drøfte samarbejdsforholdene mellem A og afdelingssekretæren.

Henvendelsen er holdt i en anklagende og bedrevidende tone. Den indeholder en lang række faktuelle fejl vedrørende de konkrete sager, der danner grundlaget for beskyldningerne mod A for manglende/dårligt samarbejde.

Henvendelsen indeholder endvidere en beskyldning for et forhold, som, hvis det var sandt, formentligt ville være strafbart efter straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk.

Min vurdering:

- Jeg finder, at jeres henvendelse både i sit indhold og i sin form er i strid med alle normer for godt samarbejde og for anstændig omgang mellem mennesker, ikke mindst i lyset af, at fængslet slår midt i et større organisationsudviklingsprojekt, der bl.a. handler om samarbejde, åbenhed og tværfaglighed, og hvor i øvrigt 3 af underskriverne er involverede som medlemmer af vedkommende afdelings styregruppe.

- Klagerne vedrørende de konkrete sager, der danner baggrund for klagen mod A må anses for grundløse. Jeg finder det under disse omstændigheder ikke muligt at vurdere, om A i øvrigt i forbindelse med sit arbejde på afdelingen kunne have ageret på en anden måde, end hun har gjort.

- Beskyldningen om dokumentfalsk - der i øvrigt bygger på en klar misforståelse af det faktisk passerede og på en misforstået opfattelse af egen rolle hos den/dem, der har været indblandet i den omhandlede sag - er ikke blot aldeles utilstedelig ud fra en kollegial og samarbejdsmæssig synsvinkel, men indebærer formentlig også en overtrædelse af straffelovens § 267 om æreskrænkelser.

Denne bestemmelse er imidlertid undergivet privat påtale, jfr. straffelovens § 275, d.v.s. at en eventuel overtrædelse ikke forfølges af det offentlige. Jeg skal imidlertid gøre jer opmærksom på, at der af A vil kunne rejses en såkaldt privat straffesag vedrørende spørgsmålet.

Samlet set bærer hverken jeres henvendelse eller jeres efterfølgende reaktioner præg af den fornødne samarbejdsvilje eller vilje til konstruktiv dialog, men må derimod ses som et kollektivt skridt med det formål at få fjernet en kollega, som man på det mere personlige plan ikke bryder sig om.

Dette finder jeg aldeles uacceptabelt og dybt skuffende. Jeg forventer, at I i fremtiden overholder de almindelige normer for godt samarbejde og kollegial adfærd.«

Hos sagsøgte 14 har man formuleret en »politik vedrørende chikane og mobning«. Af denne fremgår bl.a.:

- - -

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

»Ad påstand 1:

Sagsøgte 1-13 er skyldige til straf efter Strfl. § 267 som følge af både den urigtige beskyldning om dokumentfalsk og den urimelige nedgørelse af sagsøgers evner som socialrådgiver, der har til formål at nedsætte hende i omgivelsernes agtelse, med den konsekvens at hendes ansættelsesforhold må ophøre.

Ad påstand 2:

Pkt. 2.1

Sagsøgte 1-13 er som ophavsmænd til klageskrivelsen direkte ansvarlige for at udrede en godtgørelse for tort efter EAL § 26, stk. 1.

Pkt. 2.2

Sagsøgte 14 er medansvarlig for forpligtelsen til at udrede tort og godtgørelse.

Sagsøgte 14 har på det generelle plan forsømt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens § 1, § 21 samt bekendtgørelse nr. 559 af 17.06.2004 om arbejdets udførelse § 9 A.

Sagsøgte 14 har i det konkrete tilfælde forsømt at genoprette sagsøgers ære på adækvat vis, idet sagsøgte 14 ikke har foretaget de ansættelsesretlige ledelsesskridt over for sagsøgte 1-13, hvilke skridt netop er en afledet forpligtelse af de nævnte arbejdsmiljøretlige regler. Som følge af sagsøgte 14's passivitet er sagsøger på et urimeligt og stærkt krænkende grundlag afskåret fra at fortsætte i sin stilling i Statsfængslet.

Pkt. 2.3

En passende godtgørelse for den skete tort kan ansættes til et rundt beløb på kr. 100.000,00. Ved beløbsfastsættelsen skal der tages hensyn til den markante styrkemæssige ubalance mellem parterne samt den betydelige indvirkning på sagsøgers livsførelse.

SAGSOMKOSTNINGER:

Det kan oplyses, at sagsøger har fået afslag på fri proces af Civilstyrelsen, bl.a. fordi sagen efter styrelsens vurdering ikke har almindelig offentlig interesse(!) og angiveligt ej heller har væsentlig betydning for sagsøgers sociale eller erhvervsmæssige situation. Sagsøgers husstandsindtægt oversteg på tidspunktet for ansøgningen til Civilstyrelsen de normale indtægtsgrænser for fri proces.

Endvidere har Topdanmark - korrekt - afvist retshjælpsforsikring.

Sagsøger gør gældende, at efter sagens særlige omstændigheder bør sagsøger ikke tilpligtes at betale omkostninger til de sagsøgte, såfremt disse måtte blive frifundet helt eller delvist.«

Advokaten for sagsøgte 1-13 har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

»at bilag 2 ikke efter sit indhold konkret har kunnet virke ærekrænkende for sagsøger,

at indholdet skal ses i lyset af de arbejdsfunktioner sagsøger og de sagsøgte varetog,

at sagsøger som uddannet socialrådgiver med erfaring må have kunnet påregne, at omgangstonen og eventuel kritik kunne være anderledes i statsfængslet end andre steder, 

at ledelsesbeføjelserne tilkommer sagsøgte 14 og ikke sagsøgte 1-13.

Det gøres ligeledes gældende,

at det ikke har været påregneligt for de sagsøgte i forbindelse med afleveringen af bilag 2 til sagsøgte 14, at bilag 2 efterfølgende vil blive afleveret til sagsøger, og

at der således under ingen omstændigheder har været forsæt til overtrædelse af straffelovens § 267.

Det gøres gældende,

at sagsøger ikke er berettiget til nogen torterstatning, allerede fordi der ikke foreligger nogen krænkelse af sagsøgers ære.«

Advokaten for sagsøgte 14 har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

»Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at Statsfængslet Østjylland ikke er ansvarlig for en eventuel retsstridig krænkelse af A's frihed, fred, ære eller person og allerede af den grund ikke kan pådømmes at betale en godtgørelse for tort i henhold til erstatningsansvarslovens § 26.

I fortsættelse heraf gøres det gældende, at arbejdsgiverens tilsidesættelse af de arbejdsmiljøretlige regler ikke i sig selv medfører, at arbejdstageren kan gøre krav på tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26.

Ex tutu gøres det i tilknytning hertil gældende, at Statsfængslet Østjylland har overholdt de arbejdsmiljøretlige regler, og at det i sagen er udokumenteret, at statsfængslet skulle have forholdt sig passivt over for »talrige eksempler på mobning og chikane fra fængselsbetjente«.

Tværtimod er det understøttet af særligt bilagene A og B, hvilket vil blive uddybet af vidneforklaringer under hovedforhandlingen, at fængselsledelsen gennem længere tid har været opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø, og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler konkret har iværksat relevante skridt til forbedring.

Det gøres endvidere gældende, at fængselsledelsens håndtering af den konkrete sag, jf. bilag 3, ikke kan danne grundlag for betaling af tortgodtgørelse, idet A ikke er part i de sagsøgte 1-13's personalesager, ligesom statsfængslets valg af sanktion over for disse personer ikke i sig selv kan udgøre en tilsidesættelse af arbejdsmiljølovens regler. Den omstændighed, at de sagsøge 1-13 ikke er blevet afskediget, kan da heller ikke udgøre en krænkelse af hende i erstatningsansvarslovens § 26's forstand.

Såfremt retten måtte finde, at der er sket en retsstridig krænkelse af A gøres det gældende, at Statsfængslet Østjylland på ingen måde kan drages til ansvar for denne krænkelse og således ikke kan dømmes i overensstemmelse med den af sagsøger nedlagte påstand.«

Rettens begrundelse og afgørelse
Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at sagsøgte 1-13 havde gjort afdelingsledelsen på afdeling B bekendt med, at der efter deres opfattelse var nogle uhensigtsmæssige forhold i forbindelse med sagsøgers sagsbehandling, og at i hvert fald D generelt havde svært ved at samarbejde med sagsøger. Særligt efter vidnet Jan Kysts forklaring lægger retten endvidere til grund, at ledelsen på afdeling B troede, at problemerne ville løse sig, og at ledelsen ikke var tilstrækkelig opmærksom på optrapningen af samarbejdsproblemerne mellem sagsøger og D. Under disse omstændigheder finder retten overordnet set, at sagsøgte 1-13 var berettiget til at skrive til den overordnede ledelse i fængslet og gøre opmærksom på problemerne. Sagsøgte 1-13 var i denne henseende også berettiget til at beskrive konkrete episoder, hvor sagsøgers sagsbehandling af sagsøgte 1-13 blev opfattet som uhensigtsmæssig og problematisk i forhold til de arbejdsopgaver, som sagsøgte 1-13 skulle udføre.

Retten finder imidlertid, at den i klagebrevet fremsatte beskyldning for dokumentfalsk er en sigtelse omfattet af straffelovens § 267. Retten har herved lagt vægt på, at sigtelsen, der var ubegrundet, er udokumenteret og fremsat uden nogen nærmere undersøgelse af baggrunden for udarbejdelsen af det pågældende dokument. Retten finder endvidere, at udsagn i brevet som: »hun spørger ingen til råds, men handler ud fra hvad hun selv tror, er den rigtige løsning«, »hun tager heller ikke sit arbejde seriøst«, »A mente ikke dette var et problem. Heldigvis blev hun stoppet af Kyst« og »Det er en skam hvis en person skal have lov til, at ødelægge en ellers velfungerede afdeling« er ærekrænkende og fornærmelige og således også omfattet af straffelovens § 267.

Da klagebrevet indeholder en beskyldning for et strafbart forhold må det, uanset at klagebrevet er afleveret til den overordnede ledelse, have været klart for sagsøgte 1-13, at der var en overvejende sandsynlighed for, at i hvert fald beskyldningen for dokumentfalsk ville blive videregivet til sagsøger. Retten finder det derimod ikke bevist, at det var påregneligt for sagsøgte 1-13, at også brevets øvrige indhold ville blive videregivet til sagsøger.

Sagsøgte 1-13 har herefter i det ovennævnte omfang overtrådt straffelovens § 267. Straffen fastsættes for hver af de sagsøgte 1-13 til 10 dagbøder a 100 kr.

Da sagsøgte 1-13 er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af sagsøgers ære, skal disse sagsøgte betale godtgørelse for tort til sagsøger, jf. erstatningansvarslovens § 26, stk. 1.

Størrelsen af godtgørelsen fastsættes til 5.000 kr. Beløbet er fastsat, under hensyn til at retten ikke finder det bevist, at sagsøger ikke kunne fortsætte sin ansættelse hos sagsøgte 14 eventuelt i en anden afdeling, og at sigtelsen ikke har været offfentliggjort. Beløbet skal betales in solidum af de sagsøgte 1-13.

- - -

Vestre Landsrets dom.
Retten i Horsens har den 25. juni 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 150-960/2008).

Påstande

For landsretten har appellanterne, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M og N, gentaget deres frifindelsespåstande for byretten.

Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet.

Sagen har for landsretten alene drejet sig om, hvorvidt appellanterne har haft forsæt til at overtræde straffelovens § 267 ved i brevet om A til ledelsen af Statsfængsel Østjylland at skrive, at hun har begået dokumentfalsk.

Forklaringer

B, der har vedstået sin forklaring for byretten, har supplerende forklaret, at der skal udarbejdes indstillinger af den indsattes kontaktperson til f.eks. Rigsadvokaten vedrørende bl.a. indsattes udgange. Indstillingen bliver gennemgået sammen med den indsatte. Det er hendes indstilling, der skal sendes, men den bliver behandlet på et afdelingsrådsmøde, hvor der kan foretages rettelser. Disse eventuelle rettelser foretages af sekretæren. Hun udarbejder sin indstilling på sin computer. Indstillingen bliver gemt på hendes personlige U-drev. På »delebib« på F-drevet fandt hun et dokument vedrørende den indsatte, som hun var ved at lave indstilling på. Når indstillingen ligger på F-drevet, er dokumentet klar til afsendelse og må ikke rettes. Hun fik den opfattelse, at indstillingen måske allerede var blevet behandlet på afdelingsrådsmødet. På et afdelingsrådsmøde ville indstillingen blive omdelt i papirform til alle deltagere. A fortalte, at hun havde lavet en indstilling ved at kopiere en indstilling fra 2007. Navnet på juristen, der stod nederst på dokumentet, var P. Hun troede derfor først - før A fortalte, at det var hende - at det var P, der havde udarbejdet denne indstilling. P var ikke ansat i 2007. Der var også fejl i A's indstilling på den måde, at der stod, at den pågældende indsatte havde aflagt rene urinprøver. Det var ikke tilfældet. Appellanten deltog ikke i afdelingsrådsmødet, hvor indstillingen senere blev behandlet. Det har aldrig været meningen, at A skulle fyres. Det var alene det faglige, som var det afgørende. Hun har ikke været med til at formulere brevet vedrørende A til fængselsledelsen, idet hun da afspadserede. Alle 13 underskrivere af brevet om A har nedskrevet de forhold, som de fandt, var problematiske ved A's arbejde. Hun er ikke bekendt med, om ledelsen har undersøgt de klagepunkter, der fremgår af brevet om A. Hun kender kun sagerne om de indsatte R og S. Hun mener fortsat, at A har begået dokumentfalsk. Hun kan ikke forklare, hvorfor der er forskel på det brev, som er afleveret til ledelsen, og det brev, som A har fået udleveret af ledelsen.

D, der har vedstået sin forklaring for byretten, har supplerende forklaret, at det ikke er hende, der har skrevet brevet om A til fængselsledelsen Da ledelsen havde modtaget brevet - vistnok den 30. april 2008 - gik der nogen tid, før enkelte af appellanterne blev indkaldt til et møde, herunder hende. På mødet den 13. maj 2008 skældte Michael Schrøder ud over, at de havde udarbejdet et brev om A på den måde, det var sket. A deltog ikke i mødet. Afdelingslederen indkaldte den 15. maj 2008 til et møde samme dag med appellanterne. Indholdet af brevet om A blev ikke gennemgået på møderne. Mødet den 15. maj 2008 endte med, at Bent Hansen og Jan Kyst erkendte, at også afdelingsledelsen havde begået fejl. Det var hendes opfattelse efter mødet, at de var blevet hørt, og at det nu gik fremad. Det var derfor overraskende, at de modtog brevet af 3. juni 2008 fra fængselsledelsen. Hun hæftede sig ikke ved udtrykket »dokumentfalsk« i brevet til ledelsen om A. Det er hendes opfattelse, at der var tale om dokumentfalsk fra A's side.

A, der har vedstået sin forklaring for byretten, har supplerende forklaret. at hun hørte om brevet første gang den 13. maj 2008. P kontaktede hende på et tidspunkt, idet B havde klaget over P, fordi hun skulle have lavet en indstilling på en indsat, som B også lavede indstilling på. Indstævnte talte med B og forklarede, at det var hende, der arbejdede på indstillingen. Det var i begyndelsen af april 2008, at hun talte med B. Hverken B eller P talte senere i april 2008 om det passerede. Den 13. maj 2008 fik hun hos Michael Schrøder forevist klagen over hende. Hun tog efterfølgende hjem, og nogle dage senere blev hun sygemeldt.

Michael Schrøder har forklaret. at han er juridisk viceinspektør i Statsfængsel Østjylland. Han var tidligere viceinspektør i Horsens Statsfængsel. Han så brevet fra appellanterne om A i begyndelsen af maj 2008. Det var sendt til fængselsinspektøren. Vidnet drøftede indholdet af brevet med fængselsinspektøren, repræsentanter for lokalafdelingen af Fængselsforbundet og afdelingslederne. Hans mål var at finde en løsning, så A kunne fortsætte sin ansættelse. Der havde kort forinden været afholdt afdelingsseminar om samarbejdsforholdene i afdelingen, og i den forbindelse var der nedsat en styregruppe i den pågældende afdeling. Denne styregruppe, hvori tre af underskriverne af brevet indgik, blev indkaldt til møde. Han håbede, at underskriverne ville trække beskyldningerne tilbage, og at dette ville muliggøre et fortsat samarbejde på afdelingen. Der blev afholdt to møder. Han deltog kun i det første møde, der fandt sted den 13. maj 2008. Det var uundgåeligt, at A fik kendskab til indholdet af brevet. Han husker ikke, om han gav A en kopi af brevet før eller efter mødet den 13. maj 2008, men det var vist den dag, hun fik det. Brevet fremtræder som vedrørende A's faglighed, men det indeholder også et angreb på hendes person. Dette blev støttet af, at de personer fra styregruppen, der havde underskrevet brevet, gav udtryk for, at et fremtidigt samarbejde med A ikke var muligt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indstævnte har ikke begået dokumentfalsk, og sigtelsen herfor er en overtrædelse af straffelovens § 267.

Overtrædelsen af straffelovens § 267 blev fuldbyrdet, da brevet fra appellanterne om indstævnte kom frem til fængselsledelsen, og det er derfor uden betydning, om appellanterne måtte påregne, at brevet ville blive videregivet til indstævnte.

Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at appellanterne har overtrådt straffelovens § 267.

Landsretten tiltræder endvidere, at appellanterne hver er idømt 10 dagbøder a 100 kr.

Endelig tiltræder landsretten, at appellanterne solidarisk skal betale en tortgodtgørelse på 5.000 kr. til indstævnte.

- - -