|
|
|
||
|
|
|||
|
Af anke lll 77/1960 fremgik, at HJ var sat under tiltale for
tyveri ved i skrotgården ved stålvalseværket i Frederiksværk
i betydeligt omfang at have tilegnet sig affaldsmetaller,
hovedsageligt messing, kobber, bly og zink, fra det jern,
der var leveret til værket og skulle behandles af det.
Tiltaltes arbejde bestod i at holde skrotgården i ren stand.
Han erkendte, at han havde tilegnet sig metallerne, og at
han vidste, at det var forbudt arbejderne at tilegne sig
affaldsmetal, men han regnede med, at metallerne var uden
værdi for værket. Det var oplyst, at affaldsmetallerne skulle kastes i fjorden, hvor værket foretog opfyldning, væsentlig med de store mængder slagger, som virksomhedens arbejde frembragte, for at skaffe mere plads til værket. Den mængde metal, der unddroges opfyldningen, var efter det oplyste forsvindende i forhold til den foretagne opfyldning. I Ø.L.D. 5. maj 1960 siges det: "Direktør BC har for landsretten blandt andet forklaret, at forbudet mod klunsning er begrundet i hensynet til at forebygge, at der samtidig stjæles andet metal eller redskaber fra værkets værksteder, eller at arbejderne anvender en del af arbejdstiden til klunsning. Værket har ingen interesse i de i skrotgården frasorterede affaldsmetaller, og har ikke ved tiltaltes tilegnelse af dem lidt noget tab, hvilket heller ikke er tilfældet, fordi metallet er unddraget værkets opfyldning i fjorden. Det findes vel godtgjort, at tiltalte har tilegnet sig de i anklageskriftet angivne metaller uden de der omhandlede omstændigheder, men efter det anførte findes forholdet ikke at kunne anses som tyveri, og tiltalte vil derfor være at frifinde." |
|||
|
|
|||